På stranden om natten...

Årstid- Vinter
Dato- Den 5. Januar
Dag- Tirsdag
Tid- Om natten
Vejr- Månen er skjult bag lavthængende uvejrsskyer og det tordner lidt i det fjerne
Sted- Jake sidder nede på stranden, på nogle store sten der ligger lidt ude i vandet
Påklædning- Løse sorte, hullede bukser og en åben skjorte
Humør- Lidt ensom :S

Jake sad på en stor sten, med benene trukket op under sig. Han tog sig ikke af vanddråberne der plaskede op på ham, når bølgerne slog mod stenene. Stenen han sad på, var ca. en meter ude i vandet, men han havde hoppet over på den, og undgået at blive våd. Han sukkede, og kiggede ud over vandet.

Amira kom langsomt gående ned langst stranden med bare fødder. Hun satte langsomt foden i sandet, en efter en, og nød at mærke det kølige fugtige sand under fødderne. Hun bar en lang hvid flagrende kjole. Hun havde lukkede øjne, men da hun lugtede en fremmed artsfælle, slog hun dem op med et sæt. Hun fik øje på den fremmede freng der sad på en sten ude i vandet. Hun satte glad fødderne i havet, og gik ud til ham med slæbende skridt. Hendes kjole blev våd fornede, men det tog hun sig ikke af. "Hej" sagde hun roligt da hun nåede der ud.

Jake drejede hurtigt hovedet, og fik øje på en pige der kom gående ud til ham. Han smilede let til hende, inden han svarede hende.
"Hejsa."

Hun smilede, imens hun betragtede ham lidt "såh... jeg har ikke set dig før?" sagde hun så, med et smil om munden "Og her troede jeg at jeg kendte alle her i området" hun grinede let til ham

Saria kom styrtene da hun fik færten af de to artsfæller. Hun hylede, selvom hun var i sin menneskeform. Hun havde en kort sort kjole på, uden arme. Hendes sorte hår, var løst, og det flagrede i vinden da hun løb. "Hallo! Hallo!" skreg hun for at de ikke skulle forsvinde. "Veeent!"

"Det tvivler jeg på," svarede Jake med et smil. Han vendte sig forbløffet, da han hørte råbet.
"Vi render ingen steder!" Råbte han grinende tilbage.

Hun grinede "virkelig?" spurgte hun sarkatisk med et drillende glimt i øjet. Hun hørte råbet og spejdede ud i mørket for at få øje på nogen, men hun så ingen

"Jaer, for har været væk i flere måneder, såeh.. Jeg kender ikke så mange!" Svarede han med et stort smil.

Saria bøjede sig frem, uden at vise ham tegn på det lange løb hun lige havde præsteret. Hun smilede roligt, varmt og munter til ham. Hun pyldrede lidt i sit sorte hår. "Jeg er Saria. Hvem er du.. varulve han?" Hun grinede og satte sig ved siden af ham på stenen. Hendes sorte hår, svejede let i brisen, da hun så på ham, og prøvede at genkende ham, fra en tid hun havde glemt fra Forks.

Han vendte sig lidt om mod hende.
"Jeg er Jacob. Men kald mig Jake, det lyder bedre," lo han blidt.

Amira så overrasket på ham "virkelig? hvor har du været?" spurgte hun nysgerrigt. Så vente hun blikket mod den nyankomne pige "Hej!" hilste hun muntert

"Jeg har været i Egypten," svarede han muntert. "Med min familie."

Fantastisk..." mumlede hun fascineret

"Ja, det var rigtig spændende," svarede han med et smil.

"Hej Jake." hun smilede varmt. Så så hun på hunulven. "Jeg er Saria." hun rakte sin hånd frem. "hyggeligt at møde dig." Hun rakte tunge. "Jeg bliver vist nød til at høre dit navn?"

Hun grinede og tog Sarias hånd "Amira" præsenterede hun sig glad.

Jake smilede tilbage til Saria, og slyngede armene om sine ben.

Hun grinede til Amira, og pludrede i Jacob's hår. "Hvad laver i så hvalpe?" lo hun varmt. Hun elskede at gøre grin med folk på den måde xD Hun havde det som om hun kendte alle varulve, lige så snart hun så dem.

"Leger skummel i mørket" Grinede Amira, allerede varm i hjertet over Sarias gode humør.

Han grinede af Saria, og daskede blidt til hendes hånd.
"Sad og håbede på selvskab. Og det gik i opfyldelse," lo han glad.

"du har to ønsker tilbage!" skyndte hun sig at informere ham om

Saria lo varmt, af Amira's joke. Hun smilede og daskede Jake venligt tilbage på siden af hovedet. "Ikke slå på fine damer." lo hun. Brug dine to ønsker med omhug." sagde hun højtideligt.

Han grinede let til Amira.
"Det er sq også rigtigt," smilede han.
"Hmm, det skal jeg nok!" Forsikrede han grinende Saria om.

"JA!" tilføjede Amira ligeså højtideligt som Saria "For ellers vækker du 'the werewolf chicks' vrede!" det sidste var en smule truende, men hendes øjne spillede drilske.

Hun lod sit hoved falde på hans skulder. "Hvad ønsker du Jake-Makey?" Hun gabte kort.

"Uha ja, det kan vi ikke have," svarede Jake ironisk, og med et glad smil spillende om læberne.
"Som om jeg ikke nemt kan klare jer!" Fortsatte han med et grin.

"Hmm..." Mumlede han til Saria, og tænkte sig om. Så lyste han op.
"Det må jeg ikke sige, for så går det ikke i opfyldelse!" Svarede han barnligt og med et skævt smil.

Amira fnes over Jakes nye kælenavn. "Og det kan du overhovedet ikke!" tilføjede hun

"Skal vi vædde?" Spurgte han grinende Amira.

Saria prøvede at kvæle det næste gab. "Hvis vi forvandler os til snothvalpe, han jeg bare læse, hvad det er, så jeg kan opfylde det." mumlede hun træt. Hun krammede ham, og ikke at falde i vandet.

"Ja!" udbrød hun selvsikkert. "Og lad ham da vente med at ønske til han selv vil!" grinede hun til Saria

Hun klamrede til endnu hårdere til Jake, og grinede til Amira. "Ja, ellers er det ikke et godt ønske."

"Så forvandler jeg mig ikke!" Svarede han, og prikkede drillende Saria på næsen.
"Hmm, så må vi vente med at afgøre væddemålet," grinede han til Amira.

Efter trykket, selvom det ikke var hårdt, var hun ved at falde bagud, fordi hun var så træt. "Pas pååå." hvinede hun og plaskede i det kolde vand, selvom det ikke rørte hendes skoldhede hud.

Han greb godt fat i hende, så hun ikke faldt i vandet.
"Du er jo dødtræt!" Sagde han strengt.

Amira fnisede lidt over deres fjollerier.

Han smilede let.

Saria grinede til ham, og Amira, og så rankede hun sin ryg, og lo varmt.

"Pas nu på at du ikke falder i vandet!" Smilede han til hende.

Amira blinkede til Saria "ja du kunne blive forkølet!" sagde hun drillende, uden at tage notits af at hun selv stod i vandet, uden sko eller noget

"Haha, meget sjovt..." hun plaskede med sin fod mod hende.

Jake grinede.
"Og det kan du ikke selv blive eller hvad?" Han pegede på hendes fødder.
"Slå dig da ned." Han klappede på den store sten.

Amira fnisede "Narj, jeg står her og mærker naturen når den er bedst!" udbrød hun

Saria's øjne klappede i. Plumb. Så begyndte hun at snorke, som ikke passede til hendes yndige stemme.

Med et smil holdt Jake Saria i sine arme, så hun ikke faldt i vandet.

Amira spærrede øjnene op over Sarias pludselige indfald "Wow, er vi virkelig så kedelige?" spurgte hun, i et forsøg på at lyde fornærmet.

"Ja, hvad bilder hun sig ind?" Smilede han, men sagde det ikke særligt højt, for han ville ikke vække hende.

Hun grinede lidt "Har du en tusch? vi kunne give hende et overskæg!" hendes øjne lyste af morskab.

Jake grinede og klappede sig på bukselommerne.
"Desværre ikke!"

//Skal desværre logge nu.. Det var hyggeligt at skrive med jer ^^//

Saria gryntede og gabte. Så hun vred sig lidt.

Amira satte sig op på stenen og stirrede lidt på Saria. Hun så køn ud, som hun lå der og sov. Amira begyndte stille at nynne 'vem kann segla' imens hun betragtede den sovende pige.



//Ok, ses ;D///