Spejlblankt vand...

"Ja, jeg er altid sand.." pludselig rynkede hun på sin næse. "Hmm.. Guwaragh!" Hun rejstes sig, allerede rystende. Hun hylede, og løb væk fra dem.

"Er du okay?" spugte han efter hende.

Hun hylede bare tilbage, og satte sig på enden. Hendes ar, kold brandte. Hun hylede hjerteskærene igen.

Han rullede rundt og forvandlede sig til ulveskikkelse.
Han ved ikke hvorfor han havde gjort det, men havde bare lyst til.
*Jeg kunne endelig* tænkte han glad.
De sidste 110 gange han havde prøvet var det altid endt med at han havde slået sig, besvimede, faldt sammen eller bare ikke kunne.
Han stillede den lille rygsæk lidt længere væk fra vandet så tøjet i den ikke ville blive vådt.

"Hvad laver du nu?"sagde han til Saria
Han gik hen til hende og hylede med.

Saria's smerte slog imod dem, som ild. Hun hylede igen, og bed sig i læben. Hendes ar, var usynlige under hendes pels. Hun gøede hæst.

*Er du okay?* spurgte Daniel bare gennem tankerne over hele området.

Nej. svarede hun, vredt. og forsvandt i en busk. Hun forvandlede sig tilbage, og trak kjolen over hovedet. "Det er utroligt..." muumlede hun og gned sine arme, med de isblå ar, på hendes arme.

Du behøver ikke blive så sur sagde hans øjne lidt sigende til hende.

Hun knurrede af ham, men begyndte at fnise. "Jeg er ikke sur, jeg lider." lo hun. Hun klemte om hans pels. "Du er ret hyggeligt Daniel.."

Og varm sagde øjne lavt og han lod læberne køre tilbage i et smil.

"Også det." lo hun og kløede ham inden under hans varme pels. "Undskyld jeg er sådan en piber, men de er altså nye, og de er meeeget kolde." Hun grinede og gned dem igen.

Han rystede lidt på hovedet for at sige at det ikke gjorde noget.

Hun grinede lidt og klemte om hans hoved. "Vi snakkede om Toscana?"

// Jeg skal snart logge... //

Han nikkede lidt og gøede kort.
Han smilte bare idt endnu.

Hun forholdte sig tavs, imens hun lænede sig ind mod hans varme pels. Hun nynnede svagt en vuggevise.

Han smilte lavt og knurrede kort...

Hun snoede hans pels imellem sine varme fingre, og kløede ham noget mere. "Er det godt?" spurgte hun venligt.

Han lukkede halvt øjne i af fryd og slog lidt i jorden med halen.

//Skal logge.... Sorry//

Imens den kolde måne skinnede på hende, tænkte hun meget på hvad hun havde lavet de sidste to og en halv månede. Alt den smerte der var sket. Hun klemte lidt hårdere om ham, og nynnede videre på vuggevisen.