Tristhed kan være behagligt

Dato:irl
Sted:en gade
Tid:irl
Dag:Fredag
Vejr:regn og blæst
Årstid: Efterår

Donnie gik stille hen af gaden, hvis vampyre ville kunne græde ville han havde gjort det lige nu, "Hvorfro hvorfor" han blev ved med at gentag orderne, han sukkede og på en eller anden måde, var det en rar følse at føle sig trist, det var en slags ja hvad kaldte man det på amerikansk, befrielse at kunne være sådan som han var lige nu.

August kom gående gennem gaden med sine egne tanker. Han tænkte på Valencia, som han nu havde gjort længe. Det var også derfor, han ikke ikke kunne koncentrere sig i skolen.
Han trak jakken tættere om sig, og hætten længere ned over hovedet da det både regnede og blæste. Han havde skam ikke noget imod vejret, men der var alligevel et stykke hjem.

Donnie so Drengen, han havde set ham før oppe på skolen da han var ved at reparre noget.
Han begyndte at gå lidt langsommere for at studere ham, *hvad var hans navn, Adam eller nej det Var August* tænkte han da han så ham ordenligt.

August fik kort øjenkontakt, men kunne ikk huske ham fra den dag. Han var alt for optaget af Valencia og den noget så irriterende Kevan.
Han gik hen og stillede sig op ad væggen så han ikke fik mere regn på sig. Han trak den våde hætte af og kørte en hånd igennem de våde krøller.

Donnie gik med tunge skridt over til ham, "Hedder du ikke August" sagde han med et spørgernde blik og stemme.

August så op på ham og nikkede så. Han blev temmelig forvirret, da han ikke kendte personen. Pludselig efter at han havde mødt valencia, var han pludselig kendt mellem alle andre fremmede mennesker. *Hvad sker der?*
"Jo.. ehm.. hvor kender vi hinanden fra? Går du i high school?"

Han rystede på hoved, "Jeg så bare alle flokkes om en der hedder Valencia og så sagde hun dit navn, jeg skulle bare raperere noget på din skole" sagde han og gav et lille suk dog kunne det ikke høres.

"Hm?" Rømmede han sig "Utroligt du kan huske det så..."
Han blev stille et kort øjeblik, men bemærkede først nu, at Valencias navn blev nævnt her. "hvor kender du Valencia fra?" Han så undrende op på ham.

Han så lidt undrende på ham, "jeg kan ikke huske det, men vi går tit sammen og sådan" han tog sig til hagen for at tænke over hvor han enlig havde mødt Valencia.

"Besynderligt" Smilte han kort, men det forsvandt igen, da han rettede blikket ud mod regnen. Indtil videre kunne han kke stole på, om personen her var en af hendes venner, fjender eller noget helt tredje.
Han ville helst ikke blive venner med ham, hvis det viste sig, at hende og Donnie havde noget kørende sammen.
"Hvad hedder du så? Nu kender du jo mit navn.." Han rettede blikket på ham igen, men hans øjne gav et konstant glimt fra sig.

"Ja det nok best at præsentere sig" sagde han med et lille smil, "Donnie" sagde han og nikkede derefter anerkendene.

August nikkede kort.
"Hun er et godt menneske, så jeg går ud fra at jeg kan stole på dig.."

//sorry jeg ikke skriver mere her, men skal spise.

//det helt okay er ikke selv den beste til at skrive meget//

Han nikkede, "ja hun er, og så hun også en ret speceal pige" han holdte en lille pause, "Tja hvis du stoler på mig så kan du godt"

// Det går nok, bare jeg selv kan få lov at skrive noget, så er jeg glad

August nikkede kort og så derefter ud på gaden igen og blev stille. Han sukkede mat og hvilede øjnene. Tankerne kørte rundt i hovedet på ham hele tiden, og tiden omkring ham stod ovenikøbet stille.
Han tænkte ikke på at svare Donnie med ord, men forblev tavs.

Donnie nikkede og lænede sig så op af muren for at lave et eller andet, han snakkede ikke så meget med dreng normalt nu hvor han tænkte over det.
Han tog sig til hagen og begyndte og tænke lidt.

August sukkede tungt og to sin telefon op ad lommen for at kigge, men lagde den ned igen. Han strejfede den tomme gade med blikket, og ventede blot på at regnen ville stoppe inden længe. Det var en lidt lang tur hjem, hvis regnen skulle piske ned på den måde.

Han kiggede lidt på ham, "bor du her inde i cemtrum af Forks" sagde han spørgernde, men blev selv lidt overrasked over at han spurgte om sådan noget når han ikke kende ham.

Nicolé vaklede rundt i gaderne..
Hendes ansigt var forslået og det glinsende måneformet ar var på siden af hendes kind og lige foran øret.
Nicolé's ben knækkede under hende, og den gennemblødte pige faldt om på fortovet..
Hun hulgede svagt, men rystelserne fortog sig ikke..

"Jeg bor lidt længere mod udkanten" Sukkede han. Han vendte blikket mod ham og blev selv overrasket, da han næsten havde glemt, at Donnie også stod der. "Hvor kommer du fra? Her fra byen også?"

//glemte lige at sige det Donnie har agsang lige som Ribanalon hende møder du nok//

Han rystede på Hoved, "Rusland" sagde han afslapped og kiggede op på himlen det så ud til at det begyndte at tordene, i stedet for at stoppe med at regne.
Han sukkede lavmælt.

//Rusisk accent?

August så på ham med en anelse overraskelse i øjnene "Så er du jo langvejsfra". Han tænkte lidt på at skulle bo i et andet land længere væk fra Forks, og det lød ikke lige som noget for ham. "hvorfor er du så her nu? Er det din hjemby?"

//lige præsic//

Han rystede på hoved imens han rettede sig op, "Ribanalon rejste her over og jeg havde rejst til Australien, men så fandt jeg ud af at jeg savnede hende, og nu er jeg så her i Forks og bor sammen med hende" han smilede lidt og kiggede så på August.

"Ribanalon?" August vidste ikke hvem det var, men kunne forstå at det var én som Donnie holdt af. "Jeg har selv boet her altid. Jeg bor stadig hos mine forældre" Sagde han med en mat tone i sin stemme, han var iøvrigt ligeglad med hvad andre folk syntes om det, at bo sammen med ens forældre "Jeg har en uddannelse der skal overstås først.."

Han nikkede "jeg har min uddannelse" sagde han og kiggede sig omkring da det første brav fra torden kom, "Men hvad vil du da uddanne dig til" sagde han spørgernde, han elskede og høre hvad forventninger man havde til sin fremtid.

"Jeg skal arve min fars reklamebureau, men før det har jeg tid til at gennemføre high, og derefter tage kunstakademisk universitetsuddannelse" Svarede han lavt og lod sig ikke skræmme af tordenskraldet. Han lød ikke selv spor interesseret i at fortælle yderligere om sin egen uddannelse, men spurgte i stedet Donnie.
"Hvad er du uddannet som?"

Han trak på skulder, "Elektriker" sagde han og kiggede ned i jorden, med et grinende blik.

//sorry hvis jeg har stavet forkert//

Nessie løb..Hurtigere end vinden.
Hendes hår flagrede bagud, men hun var umulig at se for et menenskeøje!.
Pludselig fik hun færten af et Menneske og stoppede op.."Nicole?" spurgte hun mumlende og rystede på hovedet.
Nessie milede svagt da hun opdagede August.
Nessies smukke ydre og forførende stemme virkede beroligne på alle mennesker og hun smilede venligt til August.
"hej med dig" sagde hun kælent..
Hendes øjne lyste muntre og hun smilede til ham

//Det har du skam ikke

"Elektriker?" Spurgte han nysgerrigt og så på Donnie. Pludselig hørte han en kvindestemme og vendte så blikket mod Nessie der på en mystisk måde havde nærmet sig. "Hej?" Han undrede sig lidt over hvorfor han fik så meget opmærksomhed af fremmede folk på det sidste

Donnie sukkede roligt og kiggede over på vampyr pigen, men svarede samtidig til August "Ja elektriker" han nikkede roligt til hende.

Nessie nikkede tilbage som hilen.
Hun var sulten, og det burde Donnie kunne se! (:
Nessie smilede til August og rodede ham i håret..
Hun kiggede på donnie "behøver jeg tilladelse til det?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå

"Tjener man godt på det?" Spurgte han med en lav træt stemme. Han tog sig lidt til halsen og ømmede sig der hvor han blev bidt. Lige siden den dag hvor han kom ud fra hospitalet, havde han været både træt og svag "Det har jeg nemlig hørt..."

Han så lidt på Nessie, men sagde ikke noget til at hun rodede ham i håret. Han smilte ganske svagt.

Han kiggede på Nessie, "ikke lige ham her" sagde han kort med et smil.
"Ja men tjener ret godt og især med at det i smadre oppe på skolen"
Han åbnede sin jakke og kastede en sort flaske over til hende.

August blinkede uforstået med øjnene, da det næsten virkede som om i kendte hinadnen godt, men valgte at ignorere jeres besynderlige handlinger.
"Hm, hvad skal vi så bruge pedeller til?" Spurgte han med et kortvarigt smil "Men bare du kan lide hvad du laver, så er alt andet jo ligemeget"

Han nikkede, "det er ligesom at alt kan blive løst i teknik der er altid en grund til at noget ikke virker" sagde han imens han blik faldt over på August igen.

"Ja, jeg kender godt fornemmelsen af, at jeg vil undersøge de ting, som jeg ikke forstår..." Svarede han, og kom især i tanke om Andrew og bidet i halsen. Hvordan kunne sådan noget ske? Han endte jo på hospitalet af det bid...

Han løftede øjenbrunene og studerede August lidt, "Kan du lide Elektronik og Tekniske ting" sagde han med en glød i stemmen.

"jeg foretrækker det friskt" Smilede hun og kastede flasken tilbage til Donnie.
"Men tak alligevel^^.."
Nessie betragtede smilende drengen som duftede besynderligt godt.
"Så..Hvorfor ikke lige ham er?" spurgte hun smilende

"Øhm.. jeg kan ikke sige at jeg spiller computerspil og sådan noget, men jeg kan godt lide at lave ting, og specielt hvis der kommer noget godt ud af det" Svarede han roligt, og studerede ham lidt fra sin vinkel "Jeg laver for eksempel køleskabet, hvis det går i stykker. Det er ikke altid min familie gider bruge penge på noget, de kan få mig til at ordne"

Han grab flasken, "to ting vi må holde bestanden lidt oppe og at jeg kender ham ret godt" sagde han så lavt at Kun hun kunne høre ham, imens han nikkede til August svar.

Nessie nikkede ærget..
Hun havde ikke lyst til at trodse sit eget bud..Men han duftede så godt.
Egentlig var hun ligeglad med om donnie ikke gad ha det..
bhun gjorde som det passede hende.
Hun var trods alt den eneste vampyr der havde været i La Push

"Øhm... Hvad er det i snakker om?" Spurgte han lidt irriteret over det og gnubbede sit hovede lidt. Det irriterede ham som regelt, hvis han ikke kunne følge med og forstå andres samtaler.

"Om hun ville havde noget at drikke" sagde han og rystede flasken, men lagde den hurtigt ind i sin jakke igen.
Han smilte roligt ud i luften, men rettede blikket hen på pigen igen.

"Det vil jeg faktisk gerne.." Svarede han og så ned efter flasken. Han syntes det var begyndt at brænde nede i halsen, og han havde ikke just til at åbne munden efter regnen, ligesom da man var små.

"Jeg tror ikke du forstår, mig og hende har en sygdom desværre den smitter ikke bare roligt, men det her er mediecin" sagde han og bankede der hvor flasken var.
Han smilte roligt imens han kiggede på August.

"Nå..." tav han og rynkede panden. Han hadede sig selv for at virke dum, og gad ikke spørge ind til det. Han lænede sig afslappet tilbage op ad væggen og lyttede til den stadig voldsomme regn og det tilfældige tordenskrald. "Gad vide hvornår det her vejr stopper...?"

Han smilede afslapped til de to andre og kiggede så på bilerne der kørte ude på vejen, han fik et tænksomt blik og virkede som om at hans tænker forsvandt for jorden, men dog skævede han med et smil over til Pigen.

August så rundt, og trådte så ud i regnen igen. "Jeg tror bare man skal gå hjem. Regnen holder nok ikke op alligevel..." Han begyndte ligeså stille at gå.

Han kiggede på August, "pas godt på dig selv" sagde han kort imens han fuldte ham med øjnene et kort øjeblik, så begyndte han at gå i den modsatte retning af August.