Floden

Dato:27
Årstid:sensommer
Dag:Mandag
Vejr:solen skinner varmt,vinden er halv kølig
Tid:12:34
Omgivelser:ingen
Christine sad på en bænk og kiggede ud over floden. hun havde pjækket i dag pga. solen. hun smilede og hendes hud glinsede som tusinde diamanter. hendes hårs glans skinnede om kap med solens stråler og hendes øjne glødede glad. hun kunne dufte dyrene omkring sig, og der var ingen mennesker i miles omkreds

Ribanalon stod pluselig bag hende, "må man spørger hvorfor du er så glad"
hun kunne ikke lade være med at kiggede på den glintede hud Christine havde,
Da hun selv havde taget en sort hættetrøje over hoved og gemte sine hænder i
lommerne.

Det spørgsmål kom bag på hende, og hun vidste ikk hvad hun skulle svare da hun ikke vidste hvad grunden til hendes glæde var. Hun smilede bare til hende og trak på skuldrene"jeg ved det ikke"sagde hun og smilede"deter godt at se dig igen Riba"sagde hun så med et kæmpe smil

Hun grinede og satte sig så ned, "det er også rart at se dig igen, men er du helt sikker på at der ikke er noget" hun kiggede drilsk på hende, men rattede sig så roligt op.

hun smilede og hvis man kunne rødme som vapyr ville det være nu hun gjorde det. hun var altid så genert på dette punkt"nej jeg er helt sikker"pludrede hun og satte sig ned ved siden af hende med et smil"går det godt?"spurgte hun, stadig smilende

Hun nikkede, "jeg har fundet min barndoms ven igen" sagde hun glad, "jeg har ikke set han i et år da han rejste rundt i Rusland og Australien" sagde hun lykkelig.

"er det Donnie du snakker om?"spurgte hun nysgerrigt

Hun kiggede lidt undrende på hende, men nikkede så.
"´Har du da mødt ham" sagde hun så afslapped, hendes blik
blev nysgrerigt og undrende på samme tid.

"mmm, han fortalte mig at i var barndoms venner"sagde hun med et smil"så det var ikke så svært at gætte at det var ham"sagde hun og kiggede ud på den rislende flod

Hun begyndte at grine "Tja vi har altid været venner, hold op hvor lavede vi mange dumme ting da vi stadig havde et bankene hjerte, og at drille de der varulve var for sjovt, du skulle havde været der Christine" hun fik et glødene blik, der gjore at hendes hætte trøje faldt ned.

Hun smilede"jeg svaner lidt Italien, jeg tager derned i morgen, bare for at føle varmen igen"sagde hun med et smil

Hun nikkede "det er sådan et smukt sted har jeg hørt, men jeg er jo fra det Kolde Rusland, det var ikke sjovt dengang vi var styret af komunismen" sagde hun trist.
Hun mærkede på sig hår, at hendes hætte var hende, og hendes hud glimtrede ligesom Christines.

"jeg har aldrig været i Rusland"sagde hun med et smil
//skal logge kommer på ved en fire tiden//

//okay//

Hun kiggede roligt på hende, "en dag skulle du prøve det, det er så smukt" hun gav et suk.

"det skal jeg nok"sagde hun med et smil

Hun smilede og lagde sig roligt ned, "her er så dejligt stille i dag"
Hun kiggede på nogen af de fugle der lige pluselig kom flyvende.

//sry jeg skulle lige spise //
"mmm"sagde hun enig og smilede stadig. hun lagde sig ned og lukkede øjnene imens hun lyttede til naturen omkring dem

"Hvad syns du om ham" sagde han med en form for undring i stemmen.

"hvem?"spurgte hun dumt men kom så i tanke om hvem hun mente"han er skam fin nok"sagde hun stadig smilende

Hun sukkede "ja han er en ret speceal type ikke" hun vendte sig så hun lå med ansigtet mod Christine.

hun trak stille på skuldrene da hun ikke vidste hvad hun skulle sige. hun begyndte stille at nynne noget som lød som et klokkespil.

Hun kiggede lidt undrende på hende, "Altså han er jo ikke bare en der går over og siger pænt goddag" hendes stemme blev lidt mere roligt af Christines sang.

"nej det er han ikke"sagde hun og nynnede videre

Hun kiggede væk fra Christine så hun ikke kunne se hendes ansigt, og hviskede så til hende, "er du okay?"
Hun gav et lille suk fra sig.

"mmm, der er bare en masse...tanker"sagde hun med sit normale smil der gemte på en lille spekulation

Hun satte sig op og så på sin ven, "Tanker er tegn på at der er noget men undre sig over" hendes hænder var nu i hendes skød.

"det er bare en lille komplikation, intet du skal fundere over!"sagde hun og kiggede ud på floden

Hun smilede og nikkede glad, selvom Christine nogen gange ikke fortalte alt
Følte hun at det var rart at være hos hende.

Hun smilede et lille trist smil men skiftede så over til sit normale smil så Riba ikke blev bekymret eller noget

Ribanalon gav et suk, "der er noget" sagde hun og regste sig.

"argh! du ser da også alt!surmulede hun og kiggede ud på søen og smilede så"det er bare en dum bekymring der nager mig lidt"sagde hun og kiggede ned i sine hænder

Ribanalons blik fald over floden, "Ja jeg gør desværre" sagde han langsomt, "Hvad er det der nager dig så meget" sagde han lidt bekymret over Christines triste mine.

"jo altså det er bare det at...at"hun sukkede irreteret"jeg har kun én irritation over at være vampyr og det er...D-det er at jeg ikke kan få et barn"hviskede hun stammende og kiggede ned i flodens mørke

Hun kiggede længe på hende, og så så ned, "jeg kan godt forstå dig" hun skar tænder.
"men hvem ville du da havde et barn med, Christine" sagde hun undrende.
Imellem tiden havde hun lagt en hånd på hendes skulder.

//ææhm skriver jeg med donnie eller Riba? O.o//

//lol Donnie skrid nu, Sorry det er sådan noget mig og donnie har inde på Potterskolen og her, men skal nok sige han skal lade være, men det han skrev lyder noget godt så vi siger bare det var mig der skrev okay //

//hehe okay xD//
"det ved jeg ikke.men jeg så bare her i parken i går en mor gå med sin lille pige også fik jeg også lyst til at kunne gøre det samme"sagde hun sukkender