Nede ved floden

Dato :: 16/4
Årstid :: Forår
Dag :: Fredag
Vejr :: Forårs solskin, med nogle få skyer på himlen og vindstille
Sted :: Sidder ved bredden af floden.
Tid :: omkring kl. 2 om eftermiddagen ^^
Omgivelser :: Queets River og nogle træer og buske

Lily sad ved bredden af Queets river, som hendes mor havde fortalt floden hed. Hendes cardigan lå ved siden ad hende; hun havde taget den af, for at få mest ud af den milde forårs sol. Hun kiggede sig omkring og betragtede den smukke natur, som hun ikke havde vænnet sig til endnu. En sød duft af de nært stående påskeliljer bredte sig omkring hende, og hun smilede tilfredstillende. Hun slog hovedet bag ud og kiggde op mod solen, der var så sjælden i Forks. Hun lukkede øjnene og lyttede til flodens stille brusen, mens hendes tanker vandrede ad andre veje.

De lydløse små skridt var ikek til at hører, selvom de gik på den hårde jord med grene. Ingen lyde kom der fra græsset eller grenene under de små hvide sko. I dag havde Seth en lille sort trøje på og hullede bukser, som hik ham til knæene. Selvom den lune sol strålede på hans hud, kunne han ikke mærke den så meget da han var mere fascineret af hans hud. Den glimtede meget svagt og et menneskes syn ville ikke kunne se det. De små skridt stoppede, men det gjorde ikke nogen forskel med lyden, det var ligeså stille som før. Nu kunne man svagt hører en vejrtrækning der gik fra langsomt til hurtigt, også fra hurtigt til langsom igen. Seth tog sig lidt sammen og gik ud fra skoven, så han stod et par metet væk fra menneske-pigen.

Langsomt åbnede Lily sine øjne igen, men de blev blændet af solen. Hun missede med øjnene og kiggede ned på græsset, mens hun prøvede at få synet tilbage. Hun sad sådan i lidt tid, til hun tilsidst kunne se næsten perfekt igen. Hun lænede sig tilbage og støttede sin vægt med sine hænder, mens hun kiggede ned på floden. Solens stråler blev reflekteret i vandet, og hun smilede glad ved tanken om det gode vejr.
Hun fik pludselig den mærkeligste fornemmelse af at hun blev spioneret. Hun kiggede sig hurtigt omkring, og fik et chok, da hun så en dreng stå lige bag hende i udkanten af skoven. Hendes hjerte galoperede afsted og hun tog en dyb vejtrækning for at berolige sig selv lidt. Hun satte sig ret op og uden at slippe blikket fra den lille dreng. Drengen var utroligt smuk i forhold til sin alder, og Lily sad lydløst og betragtede ham før hun sagde noget. Hun rømmede sig lidt, for at være sikker på hun ikke havde mistet stemmen af chokket.
"Hej?" Hun sagde det som om det var et spørgsmål, og hun kiggede lidt usikkert på ham.