Kirkegården..

Dato :: 2 december
Årstid :: Vinter
Dag :: Torsdag
Vejr :: Regn og skyet.
Sted :: Kirkegården
Tid :: Nat.
Omgivelser :: Som der ser ud på en kirkegård?

Cecilie sad ved Kath's grav, hun sang lidt som hun plejede, og fortalte hende at hun skulle giftes og andet sladr.
Mens hun sad der, kom hun til at stirre ud i luften mens hun tænkte på alle de baller, hvor de havde været svunget rundt mellem alle de fine herre, som ville danse med dem.

Lewis gik rundt omkring. Han kunne ikke fatte noget at det der var sket på det seneste.
Han kunne stadig ikke rigtig forstå at han var blevet til en vampyr.
Han rystede tanken af sig selv da en lugt slog direkte ind i hovedet på ham.
En anden vampyr.
Han kiggede ind gennem gittert på kirkegården og stirrede efter en.

Hun opdagede ham ikke.
Hun skjulte sit ansigt i sine hænder og begyndte nu at græde, sine tåre af blod.
Det skar stadig i hendes hjerte at tænke på sin veninde.

Lewis skubbede porten lidt op og gik ind.
Han gik lidt rundt efter lugten, det var svært at lugte rundt efter den, over al den døde lugt.
Han nyste lidt højt og tørrede lidt næsen i et ærme.

Hendes hovedet fløj op, og hun snusede ind. En vampy?
Hun rejste sig yndefuldt og slog hætten ned fra kappen.
Så vendte hun sig om, og stirrede chokeret på skikkelsen. "Lewis?" Sagde hun chokeret.

Han tørrede sig en sidste gang for næsen og kiggede op.
"Cisse?" spurgte han helt overrasket.
Han snuste kort ind for at sikre sig.
"Er du den anden... Den anden jeg kunne lugte?" spurgte han hende lidt forvirret.

kevan kom løbende igennem de dødede han var ligeglad med dem og så lewis han råbte "HEEEJ"og løb over til ham

Hun så ham løbe over Kaths grav, og stivnede.
Så stirrede hun vredt på ham. "Hvad er det du laver!?" Snerrede hun vredt.
"Ja jeg er." Sagde hun så sammenbidt til Lewis.

Han smilte bare sammenbidt tilbage til Cisse.
"Hey Kevan" sagde han så med et lidt mildere ansigt.

"sorry hvis jeg gjorde noget jeg så bare LEwis, hvad øhh skal vi lave noget!"
han så på dem begge to
han var ikke træt han ville lave skæg og balladE:P

Hun stirrede vredt på Kevan.
Han havde lige gået på Kaths grav! Hun var så tæt på at springe på ham.
Hun sitrede af vrede, og spændte hver en muskel

"tag jer dog sammen hvorfor er i så blege?"
han kiggede undersøgende på dam
" i ligner nogen der er døde!"

"Jeg aner det ikke" sagde han ligeud.
Han så hvordan alle Cisse muskler spændtes og han var underligt nok lidt ligeglad.
"Jeg har bare sovet lidt for længe" sagde han langsomt til Kevan med det blege spørgsmål.

Hun sukkede. "Jeg hader sol?" sagde hun og trak på skuldrende.
Hun prøvede at slappe en smule af.
Guud han duftede godt? Hun ttog sig sammen.

kevan så på dem og sagde " seriøst main sikker på i helt raske!"
han grinte og kiggede på dme

Lewis smilte lidt indforstået til Cisse.
Han nikkede bare til Kevan og grinte lidt.

Hun sukkede, og slog hætten op over hovedet, i det samme månen kom frém,
Hun satte sig ned, stille som en statue smuk som en gudinde.

Lewis gik på stien hen til hende og satte sig ved siden af hende.
"Er du okay?" spurgte han hende blidt.
Han kiggede ikke direkte på hende, men kiggede mere på sine fødder.

Hun kiggede op på ham. "Jeps." Sagde hun en smule afvisende, og kiggede på ham.
"Er du virkelig blevet en..?" Spurgte hun forsigtigt, og studere hans træk.
Det var alle blevet.. perfekte?

"Jeps" svarede han tilbage og tilføjede ligeså blidt "Roselinn gjorde det, hun sagde jeg var fantastisk"
Han kiggede stadig ikke op, men blev bare ved med at kigge ned på jorden.

Hun smilede muntert. "Hvorfor blev du det?" Sagde hun overrasket.
Hun kiggede også ned i jorden nu.

"Hun gjorde det vel fordi jeg faldt i søvn foran hende" sagde han ligeud og grinte lidt.
"Jeg fortalte hende lidt om mig selv og så gjorde hun det da solen steg op" sagde han stadig med det lette grin i stemmen.

"God grund." Sagde hun sarkastisk, hun kunne simpelthen ikke holde det tilbage.
Se dog hvad hun havde gjort. taget livet fra Lee, mens han stadig havde et liv foran sig..
Hun sukkede frustreret.

"Døm hende nu ikke" sagde han stadig lige blidt.
Han kiggede nu op på hende med lidt sørgelige øjne men stadig det muntre blink han altid havde haft.

Hun kiggede stadig ned i jorden, hætten og hendes hår gjorde det umuligt at se hendes ansigt.
"Dømme hende?" Sagde hun udtryksløst. "Hun har taget dit liv."

"Og jeg dømmer hende ikke, derfor burde du heller ikke" sagde han med en lettere streng klang i stemmen.
Der var kun meget få ting der generede ham og en af dem var når folk blandte sig sådan i hans liv... eller død. Ikke fordi han hadede dem får det, han ville bare hade sig selv hvis nogen tog al hans smerte.

"Jeg fik taget mit liv, ligsom dig." Sagde hun tørt, og så nu udtryksløst på ham. "Så jeg dømmer hende hvis det falder mig ind. " Hun så koldt ud i luften. "Jeg dræbte ham der forvandlede mig, som en af de første ting."

"Du må selv om det, men jeg vil stoppe dig, så godt som jeg nu kan, hvis du prøver at gøre hende noget" sagde han og kiggede hende direkte ind i øjne uden at blinke.

Hun begyndte at le, og rejste sig op. "Kath, kan ikke li vi snakker sådan!" Hun så muntert på ham. "Slå hende ihjel? Det er jeg blevet for gammel til. Hun slog med håret og satte kursen mod den næste grav.

"Kath?" spurgte han og fulgte efter hende med øjenbrynene sat i et lidt spørgende udtryk.
Han gik med lydløse skridt efter hende.

"Det var hende vi sad ved." sagde hun og viftede med hånden. "Og dette er Joshnin. Min afdøde trolovede, og forvandler." hun pegede på en ældgammel grav.

"Hvordan kendte du Kath?" spurgte han.
Han kiggede lidt på graven og kiggede stadig på den med et spørgende udtryk.

hun var min bedste veninde i starten af 18oo tallet.

"Wow... Du ser ikke så gammel ud" sagde han beundrende, men kunne så ha slået sig selv.
Han smilte bare og kiggede ned på jorden.

hun begyndte at le. "Vi ældres ikke. Jeg er 16 forevigt."
Hun smilede og trak på skuldrende og stoppede. "Og jeg er altså født i 1211, hvis du virkelig vil vide det."

Han var ved at tabe underkæben af overraskelse.
"Det var virkelig lang tid" sagde han og kiggede på hende.

Cedric stod op af muren til kiregården.
"Ja min Cisse er en meget moden, og smuk kvinde."
Han smilede lidt mystisk og kyssede hende blidt.

Hun sukkede frustreret, selvfølgelig falsk. "Hvor mange gange skal jeg sige, jeg ikke er moden, eller smuk?" Hun lød håbløs, men hendes sitrende mundvig ødelagde det en smule.
Hun kyssede ham blidt igen, og lagde armene om nakken på ham.
"Ja, det var dengang man stadig troede på dragerne, og magi.."

"En gang hvor man ikke havde en lambogini." lo han.
Han smilede drilsk til Lewis.
"Er du ikke enig?"

Hun himlede med øjnene.
Og så på Lewis, uden at flytte sine hænder, fra Cedrics nakke.

"I hvad?" spurgte han lidr undrende.
Han havde helt tabt tråden over det hele.
Han kiggede på dem begge og smilte bare.

Cedric smilede til ham.
"Hvor gammel er du... Tja sådan helt i det hele du ved?"
Han nussede Cisse i håret, mens han talte.

"17" sagde han bare.
"Helt ny vampyr" tilføjede han så lidt efter og smilte.

hun kyssede hans hulning i halsen.
"Jeg er 789 år."

Han nev i hendes øre og grinede.
"Din lille blærerøv!"
han grinede også til Lewis.
"Hvis det intrasere dig, så er jeg 18."

"Osse i Vampyr alder?" spurgte han

Hun smilede, uskyldigt.
"hvem mig?" Sagde hun og lavede store uskyldige øjne.

//Øv... Skal logge... Skrives bare ikk?//

//Det gør vi..//

"Ja, også i vampyralder. Jeg blev vampyr for ca. tre måneder siden."
Han smilede ved tanken.
"Det var Madelaine der forvandlede mig, kender du hende?"
Han vilkede sine fingre ind i Cisse's hår.