Stilheden trykker sig ind, med duften af natur

Dato: 20. September
Dag: Søndag
Tid: 13.00
Vejr: Blæsende og det regner lidt
Årstid: Efterår
Sted: Breden
Omgivelser: Ingen, lige nu

Victoria stod ved breden, hun havde fødderne i vandet og kiggede ud på resten af vandet, hun havde en hvis kjole på som lyste hende lidt mere op end hun var i forvejen, hendes lille sorte jakke lå inde på breden, det blæste nok til at Victorias hår blev løftet fra hendes skuldre og op i hendes ansigt, regnen var ikke kraftig, men hun var lidt våd i håret, hun stod og tænkte og bed sig diskret i læben, stilheden var utrolig rolig og blæsten gjorde det endnu bedre, duften af træerne gjorde natur duften endnu bedre og Victoria elskede duften af naturen, så det var fint nok, hun stod ventende, men hun viste ikke hvad hun ventede på

Sydney kom stille gående ned sti som førte ned til floden hun havde blikket rettet trist ned imod jorden vind satte engang imellem bevægelse i hendes sommerkjole og hendes hår hun følte sig en smule nedtrykt men vidste der ikke ret meget hun prøvede se normal ud vilket lykkes hende rigtigt godt

Victoria fik færten af Sydney, men stod stadig stille i vandet med fødderne, hun kiggede kort ned på dem og sukkede så, hun så ud mod vandet igen, blæsten fik igen fat i hendes hår men denne gang lidt kraftigere, hun kiggede ned på det hvide ar hun stadig havde på hendes arm, hun tænkte tilbage på dengang manden som jagtede Sydney havde angrebet hende uden grund, hun sukkede igen og så ned i vandet

Sydney var nu kommet godt stykke ned stien der afslørede victoria hun vidste inderst inde hun aldrig kunne vide helt sikker manden var stadig der ude men hun følte sig godt til pas lige nu udover det Madelaine satte kursen over imod Victoria " hey Vic" sagde hun fniste en smule overdrevent

Victoria kom ud fra hendes tænke rum og vendte sig, hun så Sydney og smilte svagt, " Hei Syd" svarede Victoria smilende og gik ind på breden igen, hun bøjede sig ned og tog sine klipklappere på igen, hun rettede sig igen op og så på Sydney igen, det var noget tid siden de havde set hinanden så Victoria var self glad for at se hende

" hvordan går det?" spurgte hun hun kiggede ned på sine fødder hun bed svagt i læben før hun smilede bredt " hvordan kan det engeligt være så længe siden sidst?" spurgte hun endnu mere hun lagde hovdet på skrå betrakede kort Vic

Victoria trak kort på den ene skulder, " det går fint, bedre, men fint. Jeg hved ikke hvorfor det er så længe siden vi har set hinanden, jeg har været lidt optaget, hvordan går det med dig?" spurgte Victoria nysgerrigt og lagde hovedet lidt på skrå og smilede til Sydney

" perfekt" mumlede hun fraværende da hun så ørred lidt længere ude imod floden hun sukkede svagt hvem der kunne være en fisk og bare svømme rundt hele dagen

Victoria fulgte smilende Sydneys blik og så ud på vandet, regnen var stoppet og Victoria satte sig stille ned på jorden og trak benene op til sig og tog armene rundt om dem, hun så op på Sydney igen og så næsten tiggende ud, " vil du ikke sidde og varme dig sammen med mig?" spurgte Victoria næsten grinende, hun viste jo godt selv at hun var kold og at Sydney sikkert ikke ville fryse

Sydney kiggede overaskende på hende " erh" sagde lettere forundret men satte sig aligevel ned ved siden af lagde sine varme armen rundt hende hun vendte blikket ned i hendes hår uden sige mere

Victoria tog selv stille og blidt armene rundt om Sydney, hun savnede at have den varme, hun savnede at føle sig menneskelig, men som vampyr følte hun sig fri, men alligevel, Victoria sukkede stille og kiggede ned på Sydney, selvom de sad ned var Victoria stadig højre end Sydney, " hvad synes du endelig om mig?" spurgte Victoria lidt efter og smilte svagt

sydney kiggede tænkende på hende " du er sød, rar dejlig god veninde hvis jeg var dreng ville falde for dig med sammen"grinede hun havde fået en smule gåsehud fordi victoria var så kold men lod som ingen ting

Victoria grinte af Sydney sidste kommentar, " det er jeg da glad for at høre, og ilm søde Sydney" sagde Victoria og kyssede hende hurtigt og kort på kinden, hun lod godt mærke til at Sydney havde fået gåsehud, hun så lidt tænkende på hende, " skal jeg slippe dig?" spurgte Victoria stille og nikkede mod Sydneys gåsehud

" hvorfor skal du ødelægge sådan et godt øjeblik" drillede hun rystede kort på hovdet hun hadede når fik gåsehud hun " self skal du ikke give slip" sagde hun trykkede sig længere ind til hende

Victoria så overrasket på Sydney, men kunne heler ikke lade ikke være med at grine lidt, og klemte lidt mere om hende, hun blev helt glad, og hun holdte rigtig meget af Sydney, hun ville ikke give slip på hende, " det ved jeg ikke, jeg ville bare ikke have at du skulle fryse" grinte Victoria og pustede lidt i Sydney hår

" hey du ødelægger mit hår" hvinede hun små fnisende før hun gav slip for rette sit hår med den ene hånd

Victoria slap Sydney lidt og smågrinte af hendes reaktion, "uddsende er er ikke alt, det er det indre der tæller" sagde Victoria smilende og drillede hende med at puste stille i hendes hår igen, Victoria grinte igen og så ud på vandet, hun tænkte lidt på klokken, men regnede ikke med at den var særlig meget

" hey hey" sagde sydney klangende hun satte sin ene hånd op på hovdet og puffede kærligt victoria væk hun satte sig en smule væk håbede at hendes hår nu ville være in sikkerhed

Victoria så smilende på Sydney og gik ud i vandet igen med sine sko på, hun kiggede lidt rundt i vandet og bukkede sig så ned og samlede en lille skinnene sten op, den var helt hvid og glat, Victoria holdte den blidt så hun ikke ødelæggede den foran Sydney, Victoria vendte sig mod hende igen og gik hen til hende, Victoria satte sig ved siden af Sydney igen og ragte hende stenen, " den er til dig, for du er ligeså skinnende og smuk som den" smilede hun og så kort ud på vandet igen

Sydney stod betrakede Vic hun smilede svagt da hun så stenen den var så smuk hun tog forsigt rullede den rundt i hånden med et smil " mange tak" sagde hun rørt og var lige ved græde men af glæde

Victoria så smilende på Sydney og kunne godt se hun var rørt, hun lagde den ene arm om Sydneys skuldre og så stadig på hende, " det var så lidt, og du må godt græde hvis du har brug for det" sagde Victoria og smilte svagt igen, hun nussede Sydney med den arm hun havde omkring hendes skuldre

Sydney smilede " årh det er bare fordi kom tanke om at du var en af de første jeg mødte her altså i Forks" sagde hun og gav Victorias hånd et klem i den annden holdte hun stenen

Victoria tænkte sig lidt om, " hmm var jeg det, jeg glemmer ting ret hurtigt lige for tiden, måske er det fordi jeg møder så mange" smågrinte Victoria og så smilende på Sydney, hun nussede stadig Sydney med sin hånd og var ret glad for at det var Sydney hun snakkede med

" jaer det står soleklart" sagde hun hun stirrede ud på vandet hun fugtede kkort sinn læber før hun puttede den halvfugtige sten i lommen " jeg tror du er en af mine bedste venner" sagde hun lagde hovdet pån skrå

Victoria så på Sydney og smilede varmt, " tak, du er også en af mine bedste venner" sagde Victoria og kyssede Sydney kort og hurtigt på kinden, hun smilte svagt igen og lod blikket vandre ud på vandet, hun tog sin hånd til sig igen og bed sig diskret i læben, hun tænkte lidt på diverse ting

" hvad er det plager dig?" spurgte hun sukkede svagt vendte blikket imod hende hun fugtede sine læber puffede kærligt til hende

Victoria blinkede et par gange med øjnene og vendte tilbage til virkeligheden da Sydney puffede til hende, og smilte svagt, " ikke noget særligt, tænker bare" sagde Victoria og smilte svagt igen, selvom det var sagt, vendte hun alligevel blikket ud mod vandet igen og bed sig i læben

"på hvad?" spurgte hun meget forsigtig før hun lagde armene omkring hende hun var ligegald med med at hun var kold hun knugede hene kærligt ind til sig

Victoria så overrasket og alligevel smilende på Sydney da hun krammede Victoria, hun lagde selv armene rundt om hende og klemte hende blidt, " jeg tænker på den mand der jagter dig, han angreb mig for et par dage siden" forklarede hun stille og så væk for ikke at få øjenkontakt med Sydney efter hun havde sagt det

" det kan ikke passe han må være en anden" måbede sydney gav uvilkårligt slip rykkede en smule væk fra Victoria hun følte sig nedtrykt bed svagt læben

Victoria så tænkende på Sydney, " hvorfor siger du det? du var der jo ikke, han sagde dit navn" sagde Victoria stille og så væk fra Sydney, hun bed sig tænkende i læben og havde fortrut at hun havde sagt noget, hun så tænkende ud på vandet og bed sig stadig i læben

Sydney rejste sig for at gå hun satte farten opn forsvadt ned imod byen hun orkede ikke skændes med hende det kunne ikke være ham måske kunne der være flere efter hun sukkede svagt rystede kort på hovdet

Victoria havde ingen problemer med at overhælde Sydney, hun stod nu ved siden af hende og så ned på hende, " hvem tror du har givet mig det her?" spurgte Victoria stille og viste Sydney et hvidt ar hun havde fået på sin arm, hun havde dog stadig fortrut lidt at Victoria havde sagt noget til Sydney, men det var forsent nu

hun sukkede men sagde ikke noget hun forsatte altså bare hun var smule forvirret " du sikkert ret" medgav hun lagde hovdet på akrå så kunne der måske være flere efter hende turde næsten ikke tlnke den tanke

Donnie kom gående men hviste ikke helt over han var.

Sydney stødte ved et uheld ind i dreng hun smilede svagt før hun rejste sig op hun dmilede forlégnt til drengen hun børstede sit af for snavs hun kiggede med et nysrrigt blik på drengen " Sydney Taylor Rice" præsenterde hun lettere gernert

Han rejste sig også op, "Donnie" sagde han for at være bare lidt formel, og kiggede stift på pigen, med hans grå øjne.

" du ligner en der faret vild?" sagde hun rakte hans hånd frem imod ham hun smilede svagt

Han tog hende hånd, og smilede så hans hugtænder kom til syne, "kun lidt" sagde han med en Maskulin stemme der havde agsang.

" kom så skal jeg følge dig tilbage til byen jeg er selv på vej hjem" sagde hun lagde hovdet på skrå afventede hans svar hun vippede lidt på hælende

Han nikkede bare lidt, og fik et lumsk smil på læberne.

Sydney betrakede hans smil men rystede kort på hovdet af forsatte hen imod byen " hvor længe har boet i Forks?" spurgte hun satte farten en smule op

"Jeg kan i går" sagde han køligt "hvad med dem?"

" jeg har været her stykke tid nu" sagde hun og ignorede han kølige tone de var ikke langt far byen nu satte farten ydligere op der noget ved Donnie hun ikke kunne lide og vidste ikke hvad

//sov godt kommer nok på i morgen//