Efterår Ü

Dato :: Den 21 September
Årstid :: Efterår
Dag :: Søndag
Tid :: Aften
Sted :: Skoven
Omgivelser :: Ingen
Vejr :: Køligt - Solnedgang.

Willam betragtede et bled der dalede ned fra himlen, ned imod ham selv. Bladet landte blødt og roligt på hans ben og han fejede det væk med hånden inden han gav sig til at kigge rundt i landskabet.."Smukt" mumlede han lidt fraværende.
Han tænkte stadig på Claire og hvordan hun havde kunne manipulerer med ham..Uhyggeligt.
Det gav ham kuldegysninger, og han prøvede at glæmme hendes skønhed.

Victoria kom stille gående gennem skoven, heldigvis var solen væk, så hun var ikke bange for at møde et menneske lige nu, hun nynnede stille for sig selv og gik længere ind i skoven, det faldt hende slet ikke ind at menneske duften var i luften, hun trak vejert dybt og gik videre

//skal spise, kommer igen^^//

William lænede hovedet ned på en stamme og stirrede op i den mørke himmel..Hans ansigt var umuligt at tyde, og hans øjne næsten tomme..
Tankerne kredsede om Claire og den måde hun havde rørt ham på..Han fik atter kuldegysninger og kom også i tanke om at Claires hud var HELT kold og hendes øjne var helt røde..Men hun havde bare sagt at det lå til familien

Victoria fik stærkere fat i duften hvor mennesket befandt sig, hun så sig omkring og gik tænkende rundt mellem træerne, før hun viste af det stod hun næsten henne hos mennesket, hun kunne slet ikke huske at hun var gået imod ham, hun fik uheldigvis tråt på en gren så den knækkede, hun stod helt stille stadig mellem træerne og så på mennesket

William hørte et knæk og for sammen.."Oh GARD!" Mumlede han missede med øjnene og fik så øje på pigen.
For 4. gang idag tabte han pusten over skønheden fra denne pige..Hun var smuk..Ligesom Claire havde hun gyldenrøde øjne og Bleg hud..Fantastisk..Måske var de i familie? Claire havde jo sagt at hendes familie havde røde øjne.
William betragtede skønheden forean sig med beundrig i øjnene-

Victoria løftede hænderne, ligesom når man overgav sig og kom lidt tættere på drengen, " undskyld, jeg har det med at skræmme folk, det var ikke min mening" sagde hun og skar lidt ansigt, hun stod nu foran drengen og betragtede hans lyse hår og den måde han sad på, hun prøvede at smile, men det kom hurtigt væk igen på grund af flovhed