Efterår ...

Dato :: Den 21 September
Årstid :: Efterår
Dag :: Søndag
Tid :: Aften
Sted :: Skoven
Omgivelser :: Ingen
Vejr :: Køligt - Solnedgang.

Charity betragtede let et blad der dalede mod skovens orange-røde bund. Et stik af sorg ramte hende som et lyn og hun stirrede på det lille blad, længe efter det havde ramt den frosne jord. Død.. Tænkte hun. Findes over alt. Efter nogle minutter med en endeløs tom stirren rystede hun tankerne om Emily af sig og marcherede vidre igennem bladende der hvirvlede op bag hende og slog kolbøtter og vejrmøller på deres vej. Charity sukkede, så en hvid sky dannede sig ude foran hendes mund, og placerede sine hænder i bukselommerne mens hun fortsatte den endeløse vandring i skovrn, som føltes så uendelig og stor at man selv følte sig som en lille myre. Til sidst betragtede hun en lille åbning mellem træerne hvor solens sidste røde stråler skinnede ned. Et lille stadigstående bøgetræs-busk som stadig var grøn nød godt af denne varme og dette lys. Det var også det sidste den måtte få for en hel nat. Hun smilede svagt for sig selv og satte sig ind under det lille træ, så bladene raslede ned i hendes hår.

Jake luntede rundt i skoven i sin ulveskikkelse, i et roligt tempo. Han nød skovens stilhed, skovens lugte og den kølige aften. Han løb overhoved ikke særlig stærkt, var ikke taget afsted for at komme af med aggresioner, for en gangs skyld. Nææ, det var egentlig bare for at få lidt luft.
Pludselig stoppede han op, stak den sorte snude i vejret, og snusede koncentreret. Der var en lugt i skoven, der mindede ham om et eller andet. Eller en eller anden... Den mindede ham om Emily. Men hvordan var det muligt? Hun var jo død? Da tanken slog ham, mærkede han sorgen knuge i sin mave, men i stedet for at sidde stille og sørge, besluttede han sig for at tjekke det ud. Han luntede videre, lidt hurtigere denne gang.

Charity betragtede den orangerøde himmel og smilede svagt. Hun plejede ikke at lade paraderne falde, men lige nu var hun overhovedet ikke på vagt. Tankerne strejfede igen Emily, men denne gang smilede hun ved tanken om sin kusine. De havde haft det så sjovt. Hun grinede svagt for sig selv. En dæmpet blød klokkeklar latter som brød fuglenes sang. Hun følte sig ikke ensom. Nogle gange var det jo bare godt at være alene, for at tænkte.. Hun vidste ikke så meget om Vampyrerne her omkring. Hun var først kommet for 2 måneder siden og var blevet der for at møde Emily igen. Og da Emily så var død, var det åbenbart Cllarity der skulle overtage. Hun trak vejret ind for at nyde den stille aftenluft og satte sig så op med et sæt.. En Varulv?
Charity rynkede øjenbrynene i et lille V og stirrede ind i skoven.

Jake puffede nogle lavthængende blade og grene tilside med hovedet, og kiggede så nysgerrigt hen mod pigen der var et par meter fra ham. Selvom han godt var klar over, at Emily var død, og at der ikke var mulighed for at hun kom tilbage, mærkede han alligevel skuffelsen prikke lidt i maven, da han så, at det tydeligvis ikke var Emily. Han skældte sig selv ud i hovedet, for overhoved at have håbet. Hun var død!!
Han luntede forsigtigt nærmere pigen, da han ikke var klar over, om hun var venligsindet, og han ville ikke genere hende hvis hun ikke ønskede det. Hans blide, brune øjne var venlige, nysgerrige og sørgmodige på samme tid.