En regnfuld efterårs aften.

Dato :: 3. september
Årstid :: Efterår.
Dag :: Torsdag.
Vejr :: små kraftig blæsen og regnen.
Sted :: tæt ved søen.
Tid :: 23:30
Omgivelser :: Træer o.s.v ..

Andrew mærkede regndråberne i sit ansigt og så op på den overskyet mørke himmel, han frøs ikke selvom vinden tog godt fat. han satte sig på en lille træbænk tæt ved den urolige sø, han var ikke sikker på hvorfor han var kørt herud, men det var nok fordi han ikke var her så tit og her var så fredeligt, han lynede jakken for at hans tøj ikke skulle blive vådt og sukkede, han lod tankerne forsvinde hen i sin egen verden og tænkte på sin fortid, på sin elskede victoria og sine forældre, han så tomt på søen og var væk i sine tanker, der kunne flyve en meteor ned fra himlen uden han opdagede det, han var som en statue mens han sad mussestille på træbænken.

Hun havde længe siddet bare og stirret ud på vandet med et lille smil på læben. Hun nød blæsten og at det sikkert snart ville regne gjorde hendes humør endnu bedre. Hun elskede regn og det var også godt for håret.
Hun sukkede glad. Når hun tænkte efter havde hun faktisk siddet der hele dagen, næsten uden at rykke sig. Kun en enkel gang hvor hun havde danset rundt som en sindsyg, fordi at hendes ben var begyndt at sove, men ellers ikke.

Andrew sad i et stykke tid uden at bemærke noget og bemærkede så duften af artsfælle der hang tungt i luften, han glippede med øjnene og lod blikket glide rundt og fik øje på Jamilah, han studerede hende fra afstand og var ikke sikker på hvem den fremmede pige var, han tænkte lidt "hmm .."

Hun pillede lidt ved sit hår og lukkede øjnene i. Bare at nyde vinde helt og slappe af i alle muskler. Der fandtes ingenting der var bedre end det. Jo, måske at køre megett mere end tilladt i sin bil, men ellers ikke.
Hunn glemte helt at trække vejret.

Andrew rejste sig stille fra bænken og så stadig hen på hende, han fulgte søen og stoppede først da han var tæt på hende, han stod lidt i skyggen, men kom så frem med et lille smil "Hey .. Hvorfor sider du her ude i regnen.. alene?" han holdte en smule afstand og så på hende.

Jamilah åbnede øjnene og drejede hovedet. Hun fik øje på en ung mand. I tyverne eller yngre, bestemte hun sig. "Jeg elsker at sidde i regnvejr. Det har jeg altid gjordt" Svarede hun. "Og hvad med dig selv? Du ligner ikke typen, som er her for at nyde regn"

Andrew trak kort på skulderen og satte sig ved hendes side "Njaa .. skulle bare finde et sted der var fred og ro .. " han så lidt ud over søen og sukkede stille, han lod en hånd køre igennems sit våde lyse år og så så op på himmlen hvor dråberne faldte ned fra.

Jamilah smilede stille for sig selv. "Det her er et godt sted at tænke" Mumlede hun, mest for sig selv. "Hele dagen har jeg siddet her og set tilbage på gamle minder som jeg har med min veninde Victoria"

Andrew vågnede en smule mere op da victoria blev nævnt i sætningen, han så opmærksomt på hende og stak hænderne i lommerne "Sagde du Victoria ?" han ville lige være sikker på at det var den samme victoira de snakkede om.

Jamilah nikkede en smule opverrasket. "Hun hedder Victoria Cholé Nathalia" Sagde hun stille. Hun forstod ikke helt hvorfor han lød sådan, men måske kendte han også en der hed Victoria og troede måske det var hende hun snakkede om.

Andrew smilede så og så ud over søen "Jamen .. Hun er min kæreste" Han så igen på hende og mærkede regnen aftage, Han kunne lugte det våde græs under dem og sukkede stille "Hvor kender du hende fra?" han smilede skævt og spekulerede over om Victoria mon havde snakket om nogen som jeg burde kende.

Jamilah smilede over hele hovedet. "Ej! Er du Andrew?!" Spurgte hun glad. "Hun har kun snakket godt om dig til mig!" Fortalte hun grinende, men holdt hurtigt op. "Vi er vokset op sammen i London indtil vi var ti år" Fortalte hun stille. "Så flyttede min familie til Australien"

Andrew smilede og så på hende "Ja i det mindste ikke dårligt .. " han lo kort og tænkte lidt igen " Så .. du må være jamilah?" han så lidt tænkene på hende og var ikke sikker på det var rigtigt, men håbede på det.

Jamilah nikkede ivrigt. "Jep, jeg er Jamilah" Sagde hun og smilede skævt. "Hvor kender du forresten mig fra?" Spurgte hun ham nysgerrigt. Hun studerede ham lidt. Han så ret sød ud, faktisk. "Godt valg, Vicky" Tænkte hun smilende

Andrew smilede lidt og så på hende "Hun har vist nok snakket om dig en gang eller to .. så vidt jeg husker" Han så ud over søen med et tænkende blik, han pillede lidt ved det våde græs og så på hende "Hvor længe har du så boet i forks?"

Jamilah tænkte sig om et øjeblik før hun svarede: "Tre uger eller en månede, jeg kan ikke huske det". Hun smilede svagt. "Jeg kan godt lide at bo her. Luften er ren og alt er så stille og roligt" mumlede hun. "Hvor længe har du boet her?" Spurgte hun ham nysgerrigt.

Donnie kom gående af en sti, alt havde været anderledes efter hans død.