En Efterårs dag i haven

Dato: D.23.10-09
Årstid:Efterår
Dag:Fredag
Vejr:solen skinner sine sidste varme stråler. En kølig&frisk vind.Bladene flyver rundt i luften
Sted: Min have
Tid:16:23
O:kun mig desværre
Christine gik rundt og rev blade sammen med en gammel, slidt rive. Hun sukkede og gad ikke længere at bruge tid på det. hun begyndte at løbe rundt i haven imens hun rev bladene sammen, og to sekunder senere var hun færdig. hun satte sig ned på den hvide bænk der lige var kommet igår og kiggede op på et fugletræk som var på vej mod syd. hendes tynde trøje blafrede stille i vinden. Hun kunne høre at der var nogle der var igang med at lave mad, imens andre sad og så fjernsyn. Hun lukkede stille øjnene og lyttede til de dødliges aktiviteter.

Donnie stod lige pluselig ude foran hendes hæk det endeste han lavede var at stirre på hende.
Han havde et smøret smil på læberne.

Christine fik færden af en arts fælle og slog stille øjnene op. Han stod omme på den anden side af hendes hæk. hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre, og bestemte sig derfor at holde mund imens hun indprentede hver eneste detalje ved ham

Han bøjede hoved lidt ned så det var mere synligt at han så på hende, med hans grå øjne.

Hun kiggede lidt endnu på ham, men kiggede så ind i hans grå øjne"hej"sagde hun så lavt og hurtigt at hendes læber end ikke bevægede sig og det lød som en lille summen

Han nikkede, til hende som tegn på at han hørte det.
Han slikkede sig over sine tænder og smilede derefter.

Hun trak ikke vejret og sad lige så stille som en statue"du må godt komme ind hvis du vil!"sagde hun lige så lavt og hurtigt som før

Han nikkede og sprang over hækken i et hop, han var nået over til hende ret hurtigt, og stod og betraktede hende, han slikede sig om sine læber igen, men smilet var blevet større.

hun lagde hovedet let på skrå og betragtede ham. hun begyndte at trække vejret igen af ren vane"hvad hedder du?" spurgte hun roligt og kiggede ud på vejen hvor to små menneske piger sjippede

"Donnie" sagde han med en Maskulin mørk stemme, som havde agsang i sig.
"HVad med dem" sagde han ret formelt.

"Christine Fiona Campbell"sagde hun med italiensk accent"hvor gammel er du?"spurgte hun en smule nysgerrigt

Han kiggede studerende på hende, "på hvilken måde" sagde han imens han gik lidt tættere på hende.

"begge"sagde hun lavt og nullrede et rødt blad mellem sine hænder

Han han tog sig til hagen, "277 og 18" sagde han så lagt at man næsten skulle tro det var vinden der pivede, "hvad med dig" han kiggede op og ned af hende.

"159 og 17" ånede hun så lavt at man skulle tro hun slet ikke havde sagt noget. hun kiggede på ham ud af øjnkrogen hun smilede et let smil og hendes øjne glødede lidt i takt med at solen gik længere og længere ned

Han nikkede "du da ret ung var" sagde han lavmælt.

"i forhold til dig? jah, men i forhold til nogle andre så...nej"sagde hun med et skævt smil

Han lagde hoved lidt på skrå og smilede så et ret underligt smil.
Han kiggede sig lidt omkring, og så på hende igen '"så du laver have i dag eller?"

"jeg gjorde et forsøg"sagde hun med et grin"men det der med at det skal gå så pokkers langsomt er ikke lige mig. Venter til i nat, så vil det nok ikke tage mig mere end... jah hvad ved jeg? et kvarter?"sagde hun med et smil

Han grinte "ja eller jeg kan måske hjælpe til" han kiggede ned på det blad hun havde i hånden.
Dets farve var så smukt i øjenfaldene.

"hvis du gider!"sagde hun med et smil og kiggede på ham

Han nikkede og tog den hånd der hvor bladet var i, "jeg kan starte med det her" sagde han roligt.

hun grinede"jaeh det kunne du jo" sagde hun med et smil og tog endnu et op"og bagefter det her blad"og hentydede til den hånd havde fat i"kunne du jo tage det her"sagde hun smilende

Han grinede og tog bladet, "ja det jo en start"

"hmm jeg tror at det ville gå hurtigere med en rive i stedet for at jeg samler bladet op og du tar det"sagde hun med et lille drilskt smil

"Tja måske men det her er sjovere" svarede han igen.
Han studerede nu hendes ansigt, Øhendes øjne var mørke, men ikke så mørke som Ribanalons* tænkte han og grinte.

"tjaeh det har du vidst ret i!"sagde hun med et smil og tog endnu et rødt blad op

Han grinede, men tog ikke bladet.
Han tog den slidte rive og begyndte at rive det sammen.

Hun smilede lidt og gik ind i et hvid haveskur og og få sek efter kom hun tilbage med en splinterny rive xD

Da hun kom tilbage var det hele perfekt og revet sammen.
Han kiggede lidt op i himlen med et drillede grin.

hun grinede og fløj ind i skuret og tilbage igen før der var gået et sek."jah nu slap jeg jo for det!"sagde hun glad og smilede. hun fløj op på bag-verandaen og satte sig stille på trinene op af en bjælke

Han gik i et tungt tempo over til hende og satte sig.

hun smilede og lod en finger glide igennem det krøllede hår. hun kiggede på ham også udover haven

"hvor længe for du været i Forks" sagde han roligt og så op på hendes dør.

"hmm 1-2 uger ca"sagde hun med et smil"dig?"hun kiggede på ham
//skal lige spise //

//okay//

"2 dage" sagde han ret hæst.

Hun nikkede stille. Det var blevet temmelig mørkt og duggen var begyndt at falde. hendes tynde trøje blev en smule fugtig og klistrede sig let op af hende

Han kiggede lidt rundt da han ikke ville overbe glo hende, "det er ved at være sent var"

"jah lidt kl er kun ved at være..."hun kiggede hurtigt på sit armbåndsur"20?!"sagde hun stille og greb et nedfaldent blad som svævede i luften

Han nikkede men havde stadig blikket mod hendes dør.

Hun fulgte hans blik"vil du med ind?"spurgte hun

Et smil kom frem på hans læber, "ja hvis du tillader"

"det gør jeg vel, især når mit hus ike længere er en stor bunke rod og papkasser"sagde hun med et smil

Han grinte og rejste sig op.
"Eller vi kan tag hen til mig" sagde han lidt drils og lidt alvorligt.

"vi kan da godt tage hjem til dig hvis du vil"sagde hun med et skæt smil

Han gik tæt på hende og hviskede "så luk øjnene"

hun lukkede lydigt øjnene vinden tog lidt fat i hendes hår men gav så slip på det igen. hun sad lige så stille som en statue

Det vindpust hun havde mærket, var da han havde taget inde op i armene og løbet.
"nu må du åbne den" sagde han roligt.
De sad nu inde i hans lejlighed, i stuen helt præcist.

//hvis du vil se min lejlighed så kig på min profil

hun åbnede stille øjnene og så at hun sad i hans stue, som han også selv lige havde sagt"sejt sted!"sagde hun anerkendene og smilede

Han kiggede på hende, "syns du" der stod to glas på bordet, det ene var halv fuldt det andet helt fuldt op.