Stilletur i skoven

Dato :: 31. august
Årstid :: Sommer
Dag :: Mandag
Vejr :: Overskyet, med støvregn
Sted :: Skoven
Tid :: 17:47
Omgivelser :: træer

En stor ulv kom løbende ind i en lysning. Den så sig om og knurrede lidt. Så rystede den pelsen, fra for mudder, grene og vand. Pludselig, hvor ulven havde stået, kom en nøgen pige frem og ulven var væk. Amira så sig skyndsomt fra højre til venstre, for at tjekke at kysten var klar. Så skyndte hun sig at trække en lang hvid kjole på, som hun strammede lidt ind i taljen. Hun snusede skovduften ind og udåndede med et suk af lykke "mmm" mumlede hun og satte sig på hug, imens hun nød den lette regn i ansigtet. Hun lukkede øjnene med et lille smil.

Alex løb. Træerne fløj forbi ham så tæt på at ethver menneske ville være skræmt, men ikke en gren kom indenfor rækkevidde. Alex var i godt humør. Han havde en plan og så skulle det hele nok gå. Han følte sig fortjent til at lugte - bare lige for at gøre en undtagelse. Han snusede den friske duft af regnfrisk skov - troede han, men blev negativt overrasket da stanken af varulv nær væltede nær omkuld. "Fy for satan!" udbrød han og stoppede straks for at holde sig for næsen.

Amira hørte udbruddet, men kunne ingen se, da hun så sig omkring. Hun lukkede irriteret øjnene igen og håbede at hvem personen så end var ville han eller hun ikke komme her. Så indfangede hun stanken af vampyr og rynkede på næsen af væmmelse. Hun sukkede og forstod endnu engang ikke sit instinkt om at springe op og jagte vampyren. Hun sukkede-

Alex rynkede på næsen og forsøgte forgæves at få lugten væk, men det var som om den var over det hele. Han kom i tanke om noget hvorefter han snusede til kraven på sin trøje. Han hostede halvkvalt mens han gjorde et kejtet forsøg på han hive den over hovedet. Det resulterede i at den sad fast over albuerne og hovedet. "Shit!" råbte han med en hysterisk skinger stemme mens han hev og sled i den. "Det kvinde'menneske' er livsarligt!!" sagde han irriteret da han endelig fik den af og kastet den ind i en busk. Han blev lidt flov over at han i starten var bekymret over andre varulve i nærheden.

Amira nynnede lavt og nød stilheden og den friske luft.

Alex kunne stadig lugte Varulv og overvejede lidt at smide buksene, men den idé gik han hurtigt fra.

Amira rynkede på næsen af vampyr lugten "Så gå dog sin vej" hvæsede hun lavt og håbede halvt på at personen hørte hende.

Alex stivnede et øjeblik da han hærte de lavmælte og fjentlige ord og så meningsløst ind mellem træerne. Han snusede ind igen og denne gang var det ikke Emily han kunne lugte. Hans ansigt fortrak sig i et smil og han rettede ryggen. "Hvem, der??" spurgte han med en blød kærlig stemme.

Amira rynkede brynende "Hvorfor kommer du ikke bare selv og tjekker?" spurgte hun irriteret og begravede neglene i jorden.

Alexander lo sagte og begyndte at gå imod lyden. Den skarpe stank blev stærkere og han gættede på at han gik i den rigtige retning.

Hun fik øje på ham og hævede et øjenbryn.

"Jamen godda'" sagde Alex afslappet med rolig stemme mens han frydede sig over at han endelig kunne indlede første del af 'planen'. "Hvad laver en lille hjælpeløs svækling som dig herude helt alene??" spurgte han drillende.

Hun knurrede lavt "Venter på dig" vrængede hun, og forstod ikke det had hun følte overfor ham. Sådan havde hun det ikke når hun var sammen med Will. Hun blev varm i hovedet *Det er der jo nok en grund til* tænkte hun og så ned i jorden "Hvad laver en hjælpeløs svækling som dig måske her?" hvæsede hun

*Forsøger at skabe mig et rygte som en varulvsmassemorder så jeg kan være sammen med min soulmate uden nogen opdager det,* tænkte Alex hurtigt med et flygtigt udtryk. "Løber (næsten) ind i træer på grund af Varulvestank!" sagde han spydigt,

"Jamen så må du jo have en elendig stedsans" sagde hun irriteret og stirrede på ham med et brændene blik. Af had.

Alex så på Varulven med et hadefuldt blik og strøg håret tilbage over hovedet før han koncentreret lukkede øjnene.

Hun rystede på hovedet, forfærdet over sigselv. Hun så på ham med tårer i øjnene "Undskyld..." hviskede hun "Hvad... Hvad sker der med mig??"

Alex åbnede øjnene og så på hende med et hævet øjenbryn. "Er du mærkelig eller hvad??" spurgte han og lavede skrue-løs-fakten med fingeren mod sin tending.

"Det ved jeg ikke!" udbrød hun hjælpeløst på ham "Jeg tror jeg er ved at blive sindsyg! For jeg hader dig!!! Men jeg kender dig ikke..." hun sendte ham et bedende blik.

Det lykkedes Alex at skjule et smil så hun ikke kunne lægge mærke til det. "Vil du have et kram??" spurgte han med varm sarkasme (Jep, det lader sig gøre,) og bredte armene ud.

Hun rystede på hovedet med et hadefuldt blik "Jeg har ikke lyst til at røre ved dig" hun bed sig i læben "Jeg tænkte nok du ikke kunne hjælpe mig... Jeg er bare en freak" Hun sukkede og så frem for sig.

"Jo kom nu, giv mig et kram!" sagde Alex med en ivrig drillende stemme mens han langsomt trådte nærmere.

Hun kravlede væk på alle fire med et skræmt blik "Hold dig væk!" skingrede hun desperat og unaturligt højt