Tænker Alene

Dato :: 2. december
Årstid :: Vinter
Dag :: Mandag
Vejr :: Overskyet og vind.
Sted :: Lake Washingson
Tid :: 17
Omgivelser :: Kun Midnight...

Midnight kom gående ned ved Lake Washington. Der var ingen andre, da de var enten indenfor, eller et andet sted henne. Et smil var over Midnight's læber, på trods af det, hun gik og tænkte på. *Victoria* tænkte Midnight langsomt for sig selv, og mærkede en pinsel og kulde stige i sig. Vinden legede med Midnight's mørke hår, og hendes hvide knælange kjole, hvor hun havde en trøje ud over, selvom hun aldrig frøs, da hun jo var en varulv. Hun skiftede kort til ulveskikkelse, mens hun løb alt hvad hun kunne hen til en stor sten, hvor hun forvandlede sig til menneske-skikkelse igen, og satte sig på stenen, nød udsigten der var udover Lake Washington! Og nød det at hun var alene, så hun bedre kunne tænke.

Roselinn kom gående mod Lake Washington, og nød den overskyede dag, som hun altid elskede, for hvem behøvede solskins dage? Eller hvilke vampyrer behøvede disse solskins dage? Roselinn lod vinden få sit hår til at danse. Det lignede elegante flammer, som dansede i en pejs. Roselinn skar ansigt, da lugten af varulv ramte sin lugtesans.
*Føj hvor den køter dog stinker!* tænkte Roselinn, da hun udemærket godt vidste, at den køter var Midnight! Hun fnøs lavmælt, og så Midnight sidde på en sten, og så bare udover Lake Washington. Skulle hun skubbe Midnight ned fra stenen?

Midnight sad helt ude af fokus på det, som skete omkring sig, da tankerne om Victoria og en masse andet havde overtaget hele Midnight opmærksomhed. Hun sukkede lavmælt, og kørte en hånd igennem sit hår.
*Sikke en uge* tænkte hun med et svagt suk, og så mod jorden.

Roselinn listede helt op bag Midnight, på trods af stanken fra den lille hvalp. Roselinn skubbede skødehvalpen ned fra stenen i et hårdt skub, og lod et hånligt fnys komme fra sine læber.
"Kan man ikke holde sig oppe?" Spurgte Roselinn hånligt og køligt, og rullede med øjnene af skødehvalpen.

Midnight mærkede et hårdt skub, et fald, og til sidst hørte hun et BUMP.
- Sig selv der endte mod den hårde jord!
Midnight knurrede vredt, og mærkede først nu stanken fra et blodbæst.
"DIG!" Hvæssede Midnight irriteret, og vendte sit irriterede blik mod Blodbæstet!

Roselinn smilte tilfreds og hånligt til Midnight.
"Jamen lille køter da...!" Sagde Roselinn i et hånligt tonefald, og som om hun talte til en SLEM hund xD
"Du har da vel ikke tisset på stenen af skræk, vel?" Fortsatte Roselinn hånligt, og rullede med øjnene.

"Faktisk sad jeg lige og tænkte, og så kom du, blodbæst, og forstyrede mig!" Knurrede Midnight vredt med himmelvendte øjne, og så så kort mod Lake Washington, før hun atter vendte blikket mod blodbæstet, og fulgte alle hendes bevægelser... Enhver af dem!

Roselinn hævede øjenbrynene af køteren.
"Du mener da ikke seriøst, at en køter som dig kan... tænke" Sagde Roselinn hånligt efterfulgt af et fnys.
Hun hadede virkelig de varulve, men især den der stod foran hende.

Midnight sukkede irriteret.
"Var din mund" snerrede Midnight irriteret, og fulgte bare fortsat Roselinn's bevægelser med øjnene.

Roselinn grinte hånligt, og rullede med øjnene.
Hvor var den køter dog ynkelig! Roselinn havde mange flere kræfter end køteren foran sig!
"Det ænder galt, hvis du ikke varer din mund!" Sagde Roselinn roligt, og rullede med øjnene.

"Som du dog kan snakke" sagde Midnight irriteret til blodbæstet, og knurrede vredt.
Blodbæster skulle bare hades, og sådan var det bare!

"Det er jo derfor jeg har en mund, køter" Sagde Roselinn hånligt med himmelvendte øjne.
Roselinn fulgte Midnight med øjnene, og fulgte alle hendes bevægelser, hvilket var temmelig let!

"Måske skulle du prøve at bruge den lidt... Mindre!" Sagde Midnight irriteret, og rullede med øjnene.
Forstod de blodbæster virkelig ingenting? Mange var gamle af disse blodbæster, men alligevel vidste de ikke særlig meget? Det hang slet ikke sammen, men hvem gad egentlig også tænke over de blodbæster?

"Nuurh... Køteren er irriteret over mig?" Sagde Roselinn hånligt, og lod et hemmelighedsfuldt smil strejfe sine læber.
De køtere blev da også kun dummere og dummere.

"Årh... Hold dog din mund!" Sagde Midnight irriteret med himmelvendte øjne.
Hvorfor vidste det blodbæst foran hende, hvordan man gjorde Midnight mest vred og irriteret?
"Enten går du, eller også går jeg!" Snerrede Midnight, og skiftede over til sin ulveskikkelse, og gik nogle metre væk fra blodbæstet.

"Jamen dog, køter da! Du skulle bare skifte til ulve-skikkelse for at kunne ignorere mig bedre, ikke" sagde Roselinn i et hånligt tonefald, og fnøs så.
Det at irritere den køter var virkelig sjovt! Og især når Roselinn jo virkelig hadede Midnight! ^^

Midnight skiftede over til menneskelig skikkelse igen, og knurrede vredt.
"Du er virkelig ude på at gøre mig vred, er du ikke?" Spurgte Midnight irriteret.
Hvis det var sandt, så virkede det utrolig godt, for hun kunne mærke vreden stige dybt i sig.

"Wauw... Godt gættet" Sagde Roselinn med en stemme, som snakkede hun til en på 4.
"Du er virkelig hurtig" Sagde Roselinn sarkastisk, og fnøs hånligt.

Midnight tog 10 dybe vejrtrækninger, og slappede nu helt af igen.
"Hvad er der så spændende ved, at lytte til en som dig?" Sagde Midnight med hævede øjenbryn, og grinte hånligt.
Hvorfor skulle de blodbæster også være så irriterende, og lugte så... grimt?

Roselinn holdt fortsat øje med enhver bevægelse Midnight lavede.
Tog hun virkelig 10 dybe vejrtrækninger? Og virkede det virkelig?
Roselinn så lidt forbløffet ud, da hun ikke regnede med at så lidt ville få en varulv til at være rolig igen
- Men det betød jo kun endnu en sjov start på at se Midnight flippe ud!

Midnight rullede med øjnene.
Den perfekte nat var ødelagt pga. et blodbæst...
Kunne det være mere fantastisk ende det allerede var?
"Kan du ikke bare tage og jaa... Gå?" Spurgte Midnight irriteret, og håbede på et ja.
Hvis bare blodbæstet gik, så ville aftenen lige kunne nå og blive reddet, bare lidt!

"Hmm lad mig tænke..." Begyndte Roselinn, og så meget tænkende ud, hvilket var skuespil.
"NEJ!" Svarede Roselinn så, og fnøs.
Hvordan kunne den køter overhovedet tro, at hun ville gå?

"Skønt" Svarede Midnight, som havde Roselinn svaret ja.
"Du får en blodkiks hvis du går" Så Midnight med en stemme som snakkede hun til et uforstående lille barn, og vidste godt selv at der ikke fandtes blodkiks, men det kunne vel lokke blodbæstet lidt?

Roselinn rullede med sine øjne.
Hvor dum var den køter lige? For helt ærligt... En blodkiks?
"Du skal nok øve dig lidt til at lokke!" Sagde Roselinn køligt og hånligt.

"Årh indrøm at det virkede lidt" Sagde Midnight mindst ligeså køligt, og lod en hånende tone være i sin stemme.
Nattens vind blæste igennem Midnight hår, og fik det til at dansede over hendes ryg, og omkring hendes hoved.
"Hvor er du egentlig ynkelig...!" Sagde Midnigt køligt og hånligt med himmelvendte øjne.

"Jamen dog... Køteren tror på ting, som ikke passer" Sagde Roselinn hånligt og køligt.
Nattens lyde var interessante (?) at høre på, og Roselinn nød lydene.
Natten havde en utrolig lokkende lyd overfor Roselinn, og mørket havde en magnetisk effeskt for Roselinn.

Midnight himlede med øjnene af Roselinn - Blodbæstet!
"Husk nu at passe på" snerrede Midnight irriteret til Roselinn.

"Jeg behøver ikke at passe på noget" Sagde Roselinn køligt og roligt til køteren, og hoppede så op i træet, som stod bag hende. Hun satte sig på den nederste gren, som var 2 meter over jorderen, og så køligt og hånligt ned på køteren.

Midnight rullede med sine øjne, og betragtede roligt blodbæstet hoppe op i træet.
"Sidder du elendigt?" Spurgte Midnight køligt, og hævede sine øjenbryn.

Roselinn mærkede efter, med hvordan hun sad. Egentlig sad hun elendigt, men hvorfor sige det til køteren?
"Jeg sidder mere fantastisk, end jeg nogensinde har i et træ!" Sagde Roselinn med en ligegyldig og kølig stemme.

"Øv, håbede lige du sad dårligt" Sagde Midnight tydeligvis ærgret, og sukkede så svagt.
Blodbæstet skulle bare ikke ødelægge Midnights aften... Det var helt sikkert.

//Må logge :S Sess ^^//

Roselinn så køligt ned på køteren.
Hvad håbede den køter lige? At Roselinn sad dårligt?
"Du er så langt ude" Sagde Roselinn med himmelvendte øjne.

//Okayy øv, men sess Middie xD og G'nat xD//

"Hør her, blodbæst: Er det mig der er langt ude, når jeg sidder helt roligt og uforstyret på den store sten der, er det mig der er langt ude, når jeg slet ikke gjorde noget, da du kom brutalt og skubbede mig ned? Tænk lige over den!" Sagde Midnight med et mildt irriteret tonefald, og sukkede lettere vredt indvendigt. Hvorfor nød Roselinn altid at irritere hende? Midnight forstod det ikke, udover at det kunne være af den grund grund, at det var en fra Midnight's familie (En forfader, som aftalt jo xD), der havde dræbt Roselinn forældre!

//Elsker dit nye avatar, Roselinn! Det er vildt godt!//

Roselinn rullede elegant med sine røde øjne, hvilket tydeligt viste, hendes latterlighed over Midnight.
"Du burde holde op med at irritere mig! Især efter det jeg ved DINE forfædre af varulve gjorde mod mine forældre! Mod mig og de venner jeg havde dengang! Kun få fra min familie vampyrer, ikke mine venner!" Sagde Roselinn iskoldt, og gjorde et kast med sit flammerøde hår, som dansede i venden som flammerne i en smuk brand. Hendes had til køteren var utrolig stort, i det hele taget var hendes had stort til alle køtere! Et fnys kom over Roselinns læber, og hun rullede atter med sine øjne.

//Ihh tak Middie xD Og by the way, så er jeg igang med at lede efter et billede til dig, som du bad om xD//

"Fortæl mig lige hvad jeg har med dem at gøre! Fortæl mig hvorfor du hader mig mere end andre varulve, fordi mine forfædre gjorde noget mod dine forældre og venner! Fortæl mig hvordan det hænger sammen!" Snerrede Midnight med himmelvendte øjne. Hvad bildte Roselinn sig ind, at snakke sådan til hende? Et suk kom over Midnight's læber, og derefter et trist suk indvendigt. Selv ledte hun efter sine søskende! Sine varulve-søskende!

//Selv tak xD//

"Du er beslægtet med de bæster der myrdede mine forældre! Du er en del af de bæster, der gjorde det!" Sagde Roselinn i et køligt og roligt tonefald. Ikke en eneste følelse af smerte over disse tanker viste sig. Roselinn forblev helt følelsesløs i ansigtsudtrykket.
"Og hvis du vil vide en bedre forklaring, så kommer den ikke! Jeg har jo lige sagt det til dig hvorfor, og så er den ikke længere!" Sagde Roselinn i samme kølige og rolige stemme til køteren.

Midnight så gennemtrængende og iskoldt på blodbæstet. Hvad skete der for Roselinn? Midnight sukkede vredt, og knurrede mindst ligeså vredt derefter. Midnight havde så mange ord hun ville sige til Roselinn, men hun lod sin stemme dø helt hen, så hun ikke gjorde dette øjeblik værre. Gud hvor hun dog hadede blodbæstet, der var lige foran hende. Midnight skiftede til sin ulveskikkelse, og sprang i et hurtigt spring mod Roselinn.

Roselinn mærkede et fald, og så op på Midnight, der stod over sig.
"Hvad laver du?" Snerrede Roselinn iskoldt og hårdt til køteren, og skubbede hende hårdt væk med alle sine kræfter. Hun knyttede hårdt sine hænder, og rullede let med øjnene.