hej i like dancing -Alexander-

Clothes::.
Plus::. Høje sorte hæle,.
Minus::. hatten.
Time::. 23:36.
Place::. cruorem
surroundings::. en masse dansende folk.
weather::. Det er mørkt, koldt og stjerneklart.

Selvom både vejret og tiden kunne være ildevarslende, gik den unge 17-årige Barbara alligevel ned af gaderne og hen mod de larmende sted også kendt som cruorem, et sted hvor man helt sikkert kunne få danset igennem og få det sjovt. To ting som hun i den grad elskede, nok var hun en god pige, den man kunne regne med både var artig og venlig, men det var om morgen, om aften derimod var hun mere livlig, flirtende og yderst festglad.
Bare i det hun trådte ind, kunne man se hvordan livet lyste op i hende, de blå øjne var hurtigt rundt og kigge, bare for at se hvad for nogle folk stedet mon havde tiltrukket denne aften. Hun var hurtigt ude på danse gulvet, svingede med hofterne i takt til den høje musik, glad og grinende, dansede hun rundt blandt folk, havde det sjovt og levede livet.


//håber det er tilfredsstillende nok for dig sexy boy

Efterhånden som hun havde danset, stoppede hun bare op, vidste ikke helt hvad hun skulle mere, det blev bare ensformet kun at danse, hun måtte også have et eller andet at drikke...sprut, bare noget der kunne gøre hun måske holdte endnu længere end hun ellers ville. Som hun kiggede rundt, faldt hendes øjne på baren, et godt sted i hvert faldt at få noget at drikke af den ene eller anden slags. Så med en elegant gang bevægede hun sig op, samtidig fik hun set om der var nogen interessante måske at falde i snak med, hvilket der så ud til at være. Ikke det kunne ses på hende, da hun jo bare gav baren et hurtigt tjek, før hun satte sig ned, lagde benet over kors, kørte hånden igennem håret og smilede mystisk til bartenderen "jeg kunne godt tænke mig en vodka" sagde hun blødt og med en stærk fransk accent

Hun tog imod sin drink og nikkede med et skævt smil, hvorfor drikke drinks, hvor alt var blandet op med sodavand, ødelagde det ligesom ikke hele effekten i at drikke, eller var det bare hende der var underlig. Hurtigt betalte hun og tog sig ellers en slurk af den kolde vodka, der gled behageligt ned af hendes hals og delte sig ud i hendes krop. Hun var skam ingen svag drikker, der skulle meget til at drikke hende under bordet. Som hun sad og nød sin vodka, lød der en stemme ved siden af hende og nysgerrigt kiggede hun og mødte ejermandens grønne øjne, hun smilede for ja han var bestemt et syn for øjet kunne man sige "oui, jeg er fra Nice for at være mere præcis, hvad med dig selv, født her" spurte hun og smilede, mystisk og måske endda forførende

//gør intet

Hun hævede øjenbrynet og stillede sin drink, han var anderledes ikke som alle andre her omkring, ikke som hun selv eller de fyrer hun normalt mødte, han var...måske ligefrem spændende, så normal. Hun nikkede "jeg kom her til for hvad et par måneder siden...her er meget interessant, må jeg sige, anderledes end hvad jeg er vant til at være, her er faktisk rart til en afveksling" hun så rundt, nok ikke lige der her sted og ja der var en hel del aktivitet af overnaturlige væsner, men ellers var her faktisk rart at være, et sted hun gerne ville slå sig ned for at slippe for alt kaosset hun var vant til "jeg er faktisk glad for at jeg valgte at flytte her til, nok har jeg ikke fundet nogen venner, men det skal nok komme" hun trak på skulderne og smilede

Hun nikkede "jeg er vant til et hårdere miljø, så det her er rart" hun smilede og tømte sit glas, betragtede stedet kort, hun savnede selvfølgelig sine venner, men alt for at være sikker, alt for at slippe væk fra det hun prøvede, det han havde gjort ved hende, prøvede på, hun endte bare med at flygte og tog afsted, for aldrig at se sig tilbage.
Hun så overraskede på ham da han greb fat i hendes hånd og trak hende med sig ud af klubben "hvad nu" spurte hun overrasket, men lod sig dog fører afsted, indtil de var ude "undskyld mig hvad var det lige" spurte hun og lagde armene over kors, hvad skete der med ham, hvorfor gjorde han det, denne by var vel ikke ligesom hendes tidligere hjem

Hun stivnede midt i det hele vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, havde han reddet hende fra at dø, hun forstod det ikke, men lod det så ligge "øhh mange tak" sagde hun stille og smilede svagt til ham, hun lagde armene over kors og stilte sig ved siden af ham, betragtede ham stille "nu hvor du har reddet mit liv kan man sige, kunne du så give mig dit navn" spurte hun og hævede øjenbrynet, hun ville da i det mindste have hans navn nu hvor han var hendes frelser eller redder kunne man da sige.

//undskyld det er lidt kort

hun blinkede, var hun virkelig så forfærdelig at se på eller var det noget andet, hun åbenbart ikke forstod "okay" hun trådte et skridt tilbage og så op mod nattehimlen, stille og lydløst. Da han så på hende igen, rettede hun sine øjne mod ham og nikkede "hyggeligt at møde dig Alexander, sikke en måde at møde folk på, men jeg hedder Barbara" han smilede blidt og trak på skulderne, hun havde ikke ligefrem elsket sit navn, det var så gammeldags, eller faktisk var et ikke hendes fødenavn, men det havde hun lagt tilbage i Nice sammen med sit gamle liv

Hun smilede svagt "mange tak, det er nu noget gammelt" hun trak på skulderne og så rundt, hvad skulle der nu ske, var hun frastødende, ville han tænke på hende som han plejede at gøre, vil han give hende de samme mærker som han plejede?, hun bed sig i læben, men nikkede svagt "det ville være rart, mange tak" hun smilede og så ned, da det pludselig slog hende, en ting hun ikke helt havde tænkt igennem, hun havde faktisk ikke noget hjem, hun havde ikke nok penge til at få sig et hjem, kendte ikke nogen i reservatet som kunne give hende husly, hun var bare en fremmed, en uvelkommen

Hun smilede og kløede sig i nakken "mange tak" hviskede hun stille og kørte hånden igennem håret, det var virkelig svært at skulle leve igennem de mange dage, bare holde hoved oprejst og lade som om alt var godt også selvom hendes fortid gjorde ondt, nu håbede hun virkelig bare at den ville lade hende være, så hun kunne komme videre. da spørgsmålet så kom, så hun på ham med et lille smil "øhh, jeg har faktisk ikke noget sted og bo" hviskede hun og så væk i skam

Hun så på ham, hvis han boede i reservatet, var han så også...ligesom hende selv, kunne han være det? hun smilede og nikked "det er meget venligt at dig, mange tak" hun smilede taknemligt og fulgte stille med ham, hun var taknemlig over at han gad det, at han faktisk gad at have hende boende, det var virkelig sødt af ham, hun havde armene om bag ryggen, smilet skævt op til ham "så du bor i reservatet, betyder det at du er ligesom mig" spurte hun og vidste sin skulder frem til ham

Hun blev en smule nervøs da hans blik blev tomt, men smilet lyste op da han igen smilede varmt "wow virkelig, jeg har altid været alene, min tidligere kobel...den var sindssyg og ja alt gik galt, nu håber jeg bare på at finde et bedre sted" hun trak på skulderne, hende tidligere alfa havde været på kanten til at være sindssyg, ja han var virkelig sindssyg. De ting han havde haft gjort mod hende, mod hendes familie, alt hvad han bare havde gjort mod hende, fik hende til at drage på flugt og ind i en ny verden hun ikke kendte så meget til