What a pale face ~ Shay.

Bruger Erfaring : 91 Respekt : 13 Antal indlæg : 69

Tid: Eftermiddag.
Vejr: Overskyet som normalt.
Sted: Forks' skov.
Omgivelser: Bare træer og atter træer.
__________________________________________

Robyn trak vejret hårdt, og hendes muskler gjorde ondt. Hun var træt af sig selv. Det var for lang tid siden hun havde løbet. Løbet, sådan rigtigt. Ikke bare flygtet ud af døren fordi hun var pisse bange, eller fordi der var nogen efter hende. To typiske grunde der havde forfulgt hende i lang tid.

Hun stoppede op. Det føltes som om hun var midt i skoven, helt alene og afskåret fra alt andet. Hendes blå øjne virkede hårde og tomme, imens hun stod der og prøvede at trække vejret ordenligt. Få nok ilt til blodet.

Sveden løb ned af hendes pande, så hun tørrede det væk med håndryggen inden hun satte sig ned. Hun lænede sig op af et træ og prøvede at finde en magelig stilling. Hendes muskler dirrede, både på grund af hendes nervøsitet for at være i Forks, og på grund af hendes fysiske udfoldelse.

Bruger Erfaring : 46 Respekt : 3 Antal indlæg : 27

Påklædning: http://s11.radikal.ru/i183/0909/f2/5bc2b0e8602c.jpg
_________________________________________________________

Shay løb, hun kunne se skovens grænse lidt længere forude. Når hun nåede den og kom ind i skoven kunne hun få afløb fra vreden. Hendes kjole flagrede bagved hende i hendes vilde løb, hun ville bare væk. Hun kastede et blik bagud, en dreng på hendes alder løb efter hende, han løb hurtigt, næsten hurtigere end hende og for hvert skridt hun løb kom han nærmere. Hun kunne se at hans skikkelse nærmest forsvandt så hurtig var han. Hendes hjerte bankede mod hendes ribben, næsten som om det ville brække dem. Kun 2 meter endnu til grænsen da hun gjorde sin første fejl, hun kiggede bagud og i det samme øjeblik greb drengen fat i hende og kastede hende ned, ned i jorden. Shay kiggede forskræmt på ham men vidste allerede hvad han var, han var den eneste der kunne skræmme hende. ” Lad mig gå ” Snerrede Hun velvidende om at han var ligeglad. Han havde efterhånden fulgt efter hende i noget tid men han var altid stoppet ved grænsen til resevatet. Hans iskolde latter gik isnende igennem hende og frygten sneg sig ind på hende. Hun mærkede hans kolde hånd mod hendes hals og hun mærkede frygten for at dø komme nærmere. Hun udstødte et hyl, dyrisk da han slap hende og kastede hende længere væk fra skoven. Hun mødte hans blik og begik derved sin anden fejl, hans sølvgrå øjne fængslede hende, de matchede hendes egne øjne. Hun stivnede, dette var hvad hun havde lært ikke at gøre. Hun snerrede halvhjertet af ham da han kom nærmere. Hun rejste sig op men han sparkede hende i maven så hun ramte jorden igen. Hun hylede højt og dyrisk denne gang, som et såret dyr. Hun havde lært sin lektie over ikke at skifte form når hun var utryg, det gjorde for det meste at hun angreb alle der var for tæt på hende. Hun kunne heller ikke skifte når han holdt hende fast. Han havde sat sin ene fod på hendes mave og det var umuligt for hende at gøre noget medmindre hun ville have smerten til at brede sig fra hendes skadede ribben der havde fået et par slag tideligere.

Bruger Erfaring : 91 Respekt : 13 Antal indlæg : 69

Robyn var langt væk. Hendes øjne var lukkede, og det blonde, krøllede hår faldt ned over hendes ansigt i kaskader. Hun lignede en lille porcelænsdukke, en lille Tornerose der var faldet i søvn for aldrig at vågne igen. Hendes åndedræt var kun lige faldet til ro, da hun fór op. Hun havde hørt skriget. Selv uden sin skærpede hørelse ville hun alligevel have hørt skriget klart og tydeligt.

Hun rejste sig lynhurtigt, vred sig i luften og forsvandt i en sky af tøjstykker og hvid pels. Og så skød hun af sted som en pil. Selvom hun var en forholdsvis lille og smal ulv, så var hun lynhurtig. Og Omega.

Hendes hjerte bankede hårdt, da hun fik øje på to skikkelser i skovbrynet. Og dog, satte hun farten ned. Hendes kløer borede sig ned i jorden, og fik hende til at stoppe som et eksprestog med nødbremsen presset i bund. Hun kunne ikke... træde over grænsen til vampyrterritorium, lige meget hvor meget de to end havde lyst til at dræbe hinanden.

Den hvide ulv skød ryg og knurrede, som om nogen rev noget metal fra hinanden. Hun fattede ikke hvorfor den kvindelige ulv ikke forvandlede sig og gav ham tørt på.
Hendes ben rystede. Hun ville virkelig gerne springe over grænsen og rive hovedet af den vampyr. Og hun gjorde det lige om lidt, hvis varulven ikke snart gjorde noget.

Bruger Erfaring : 46 Respekt : 3 Antal indlæg : 27

Shays blik var stadig fastholdt af vampyrens. Hans smukke kulde udstrålede det hun savnede ved varulve. Hun var dog klogere end at lade sig bedrage af hans ydre, hun kiggede forbi den skønne facade og så det blodtørstige bæst der lurede under hans hud. Hun lukkede sine øjne da han sparkede hende i siden. Hun havde lyst til at skrige af smerte men hendes hørelse opfangede øjeblikkeligt lyden af poter, en anden lyd. Hun tog sig sammen, kravlede så langt væk fra ham som muligt, hvilket kun var et par meter. Og så smældede lyden af revnet tøj igennem luften og der hvor hun havde været stod nu en stor sølvfarvet ulv med glitrende sølvgrå øjne. Hun snerrede af ham og hans chok gjorde så hun nåede over grænsen til resevatet. Vampyren var gammel, det var let at se, og derfor også klog nok til ikke at krydse grænsen. Han udstødte et skuffet hyl og forsvandt uden så meget som at se sig tilbage. Shay haltede en smule på det højre forben men det helede, derefter vendte hun vagtsomt blikket mod den anden ulv..

Bruger Erfaring : 91 Respekt : 13 Antal indlæg : 69

Robyn fulgte grænsen med halen i vejret og en kraftig knurren, indtil der skete noget. Pigen forvandlede sig, hendes pels groede frem og hendes tøj blev spredt for vindende.
Halen faldt ned på sin rette plads, og Robyn traskede langsomt hen til varulven. Hun var forsigtig, men hendes omega-blod drev hende frem uden tøven.
Er du okay? spurgte hun, og holdte øje med varulven med sine klare, blå øjne. Hvad lavede du på fjendtligt territorium? tilføjede hun bagefter, da det gik op for hende hvad der egentligt var sket. Ulvens læber træk sig op i en utilfreds snerren.

Bruger Erfaring : 46 Respekt : 3 Antal indlæg : 27

Shay kunne mærke en forskel ved den anden ulv. Alfa eller Omega. Det gjorde hende en smule nervøs men hun holdt hovedet koldt da den anden ulv i samme øjeblik var på vej over mod hende. * Hvorfor skulle jeg ikke være det, jeg heler jo hurtigt ikke? * Tænkte Hun samtidig med at en svag snerren undslap hende. * Jeg ville ud fra resevatet, ud og tjekke det der ikke var indenfor grænsen * Tænkte Hun med begejstring i tanken. Hun gik et par skridt tilbage, var ikke sikker på at stole på den anden ulv. * Jeg er Shay, du er? * Tænkte Hun måske en smule skarpt.
Hun kunne stadig dufte drengen, den iskolde kulde, duften af fyrretræer, gemt under et lag af frastødelse fra hendes side. Hun rynkede på snuden.

Bruger Erfaring : 91 Respekt : 13 Antal indlæg : 69

Den hvide ulv var stille i et stykke tid. Hun var glad for at varulven foran hende ikke var kommet til skade, men hun kunne ikke lide hendes tonefald. Det var uvenligt. Men andet kunne man vel ikke forvente, hun følte vel at hendes ego var såret eller noget. Robyn ville i hvert fald også have bidt ud efter en person der havde fanget hende i en sådan... situation.

For min skyld kan du kigge så meget du vil, bare du passer på og lader være med at blande os andre ulve ind i det. Jeg vil ikke have røven på komedie fordi du er nysgerrig. Det lykkedes Robyn ikke at lyde alt for uvenlig eller vred. Hun var bare ret nervøs, for hun ville være så langt væk fra vampyrerne som muligt. Hun havde knapt nok fået styr på sin egen ulvekrop, og var slet ikke vant nok til den, til at hun kunne springe midt ind i en kamp.

Ulven virrede med hovedet. Jeg hedder Robyn. Hun fik øjenkontakt med sølvulven - Shay. Pas på i fremtiden, vil du? Især hvis du har noget personligt kørende med ham.

Bruger Erfaring : 46 Respekt : 3 Antal indlæg : 27

Shay løftede sit blik, fra jorden til ulvens eget blik. ” Undskyld, jeg er bare ikke vant til næsten at tabe en kamp ” Tænkte Hun undskyldende da hun indså hvor bidsk hun havde lydt. Hun virrede en smule med hovedet og hendes ene pote lavede dybe fuger i jorden under hende.
Hun rynkede på snuden og en uforudset snerren undslap hende ” Noget kørende?, med en vampyr?.. Det er ulækkert ” Tænkte Hun og en gøende lyd undslap hende. Hun følte total afsky overfor drengen, han var en blodsuger, en morder. Hun betragtede den hvide ulv - Robyn. ” Nå men Robyn, hvad laver du så helt herude? ” Tænkte Hun spørgende og nysgerrigt. Hun betragtede stille den anden ulv og vidste nu hvad hun var. Omega, umuligt Alfa. Hun vidste det fordi hun kendte en Alfas aura. Hun lavede en grimasse, et ulvesmil...

Bruger Erfaring : 91 Respekt : 13 Antal indlæg : 69

Robyn blev ved med at holde de blå øjne på den grå ulv. Hun kendte hende ikke, så hun måtte tage alle forholdsreglerne. Robyn var ikke ligefrem en uforsigtig og naiv ulv, hun var altid forsigtig. Så meget havde hun i hvert fald lært efter så mange problemer i fortiden.

Den hvide ulv, der var Robyn, gjorde en underlig bevægelse der kunne sammenlignes med et menneske der trækker på skuldrene. Det så bare ud som om i kendte hinanden. Og det kunne da godt være.
Hendes snude vippede lidt i luften, bare for at være sikker på at vampyren ikke kom tilbage.

Jeg løb bare en tur, indtil jeg hørte jer... slås. Ganske uskyldigt. Hendes stemme lød fraværende og hun vippede med det tunge hoved. Er du ny her i Forks?

Bruger Erfaring : 46 Respekt : 3 Antal indlæg : 27

Shay holdt sine vagtsomme øjne på den anden ulv, vis ulven viste tegn på fjendtlighed ville Shay intet have imod at sætte tænderne i. Hun havde dog ikke ligefrem anelser om at den anden ulv ville angribe. Hun stirrede en smule ned i jorden før hendes blik igen gled op til ulven. * Jah, det kunne den vel * Tænkte Shay en smule irretret men bed det i sig. Hun gik et par skrid hen mod højre, kunne ikke lide at stå stille.* Jah. Altså, Jeg ved ikke helt hvad der skete, Han har sådan set bare fulgt efter mig i et par dage * Tænkte Shay roligt og betragtede Robyn. * Jeg er ikke ny som sådan, Jeg er født her og opvokset her indtil jeg blev nødt til at smutte i noget tid * Tænkte Shay som svar og undrede sig en smule over spørgsmålet. * Er du ny her? *..

Bruger Erfaring : 91 Respekt : 13 Antal indlæg : 69

Robyn så ud som om hun overvejede om hun skulle svare. De blå øjne var klemt sammen til en smal streg, men hun knurrede ikke længere. Ja, jeg er ny her. Og så vendte hun om, væk fra grænsen og på vej længere ind i reservatet. Siden hendes løbetur var blevet afbrudt så hurtigt, så kunne hun vel lige så godt tage hjem igen. Hun havde massere at lave. Research. Hun kastede kun et hurtigt blik tilbage på varulven, før hun begyndte at gå.
Nu havde hun et problem. Hendes tøj var blevet revet i stykker da hun forvandlede sig, og hun kunne ikke gå hjem til sin lejlighed i ulveskikkelse. Hun var faktisk lidt på spanden...

» Pale and Cold
» A New Face.

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]