Oprørsk himmel - Sammie

TID:irl
Omgivelser:ingen det er ike ligefrem det bedste vejr at gå tur i. oppe på skråningen bad stranden ligger et hvidt træ hus hvor Joey bor med Annika
Sted:la push strand
Vejr:stormende, overskyet, et godt tyk sne tæppe ligger over stranden og resten af reservatet og omegn. havet er frosset til helt inde ved kysten. omkring -10 grader.
På:ava også en hvid skjorte med åbent slips under jakken. (uden solbriller)

Joe sad på en bænk nede ved vandet og kigget ud på det, det så oprørsk ud og vinden hev i alle de nøgne træer og fik den hvide pulver sne til at fyge rundt. Joe sad i sine egne tanker, Annika havde ikke rigtig været hjemme her de sidste par dage pga. koblet. Han sukkede lavt. De havde haft mere tid til hinanden efter at de var flyttet sammen,men det var stadig besværligt med alle de patruljer, gid striden med vampyrerne snart lagde sig, så ville der være mere ro på, også ville de også have mere tid til et normalt liv sammen. Han havde heller ikke set sine forældre i et godt stykke tid, eller sin søster.*når man nu tænker om lorten*tænkte han med et smil. Han havde hørt mange rygter om at ham Steffen og hende ikke var sammen længere, hvilket selvfølgelig kun glædede ham endeløst! han havde altid set på ham som en eller anden trussetyv, og det havde ikke gjort det meget bedre da han så fandt ud af at hans søster datede ham!
Han smilede stille og kiggede stadig ud på det oprørske hav, månen kom engang i mellem frem bag nogle af skyerne, men den så disset ud pga. af alle de så dissede skyer der var foran den.tænk at nogen troede at de kun blev ulve når det var fuldmåne!?
Han kiggede ned på sin varme hænder. Han kunne ikke rigtig mærke varmen, men det ville så MEGET mærkeligt ud hvis han smed tøjet og gik rundt i kun shorts!

Sam bevægede sin store, mørkebrune ulvekrop hen mod La Push. Efterhånden var det længe siden hun havde været der. Tiden føltes som evigheder. Vejret havde ikke stoppet hende. Kulden mærkede hun ikke. Hvilket hun snart ikke havde gjort i halvandet år. Den var blevet fremmed for hende. Præcis som hun var begyndt, at føle at hun selv var. At hun var blevet fremmed for sig selv. Hvad der gjorde det, vidste hun ikke. Eller hvad der havde udløst det. Men hun gik hele tiden rundt med følelsen af at hverken hun eller nogen anden kendte hende. Hun var fremmede.
En fnys forlod den varme, sorte snude, mens hun langsomt nærmede sig den sneklædte strand. Det hvide pulver fygede voldsomt i vinden, og vandet var frosset til is inde ved vandkanten. Et smukt syn. I løbet af nogle få sekunder skiftede hun skikkelse. I stedet for en ulv, stod der nu en høj, langhåret indianer pige og skuede ud over La Push. Ud af øjenkrogen kunne hun se Joey og Annikas hus. Et smil bredte sig på hendes læber. Det var længe siden, at hun havde set sin bror. Hun havde vist stoppet kontakten med ham, siden at han gav udtryk for, at han ikke brød sig om Steffen. Han havde altid ment, at han var en trussetyv. Og det var vel også det eneste, som de havde lavet, hende og Steffen. Haft sex. Hendes bror havde haft ret. Det så hun nu, men hun var ikke vild med at indrømme det. Og hun havde ingen intentioner om, at opsøge ham.
I stedet blev hun bare stående, nøgen og varm, mens hun skuede ud over stranden.

Der gik ikke lang tid før en duft af skov og hund løb igennem hans næsebor og ned i hans lunger. En duft der var rar og behagelig. Han smilede og vendte sig rundt for at finde ud af hvem det var. Det skulle han dog aldrig have gjort. hans ansigt blev hurtigt mørkt som i en slags irritation der lignede en der var ved at dø over folks dumhed!.Han vendte blikket hurtigt ud mod vandet og sagde så højt, så alle i omegnen ville kunne høre det"Samantha? få noget tøj på!"hylede han. og ventede på hendes svar"Du kan sgu da ikke bare stille dig nøgen op på en strand!!?? hvad nu hvis Reservatets politi patrulje lige kom for at se om alt var som det skulle være?"spurgte han en anelse sur, men et lille smil begyndte svagt at markere sig på hans læber, hvor var det dog TYPISK hans søster at gøre sådan noget åndssvagt noget som dette!

Da Joeys stemme pludselig lød fra stranden, gippede det svagt i hende. Hvad lavede han dog på stranden? Specielt når det var så koldt. Og hvorfor kiggede han dog på hende, når hun var nøngen?
Et smil krusede svagt på hendes læber. Med øvede, hurtige bevægelser, fik hun bundet lædersnoren op, som holdt hendes tøj bundet fast rundt om hendes ankel. Hurtigt røg undertøj, short og tanktop på. "Slap nu af, Joe!" råbte hun grinende tilbage. Hvor var hendes bror dog snerpet. Som om han aldrig selv havde prøvet at gøre sådan noget! Og hun havde da set ham være nogen, flere hundrede gange. Både som lille og ufrivilligt, når han var kommet til at tænke på noget frækt mellem ham og Annika, mens de begge havde været i ulveform.
"Man lever kun en gang - og politiet ville da ikke kunne tage øjnene fra mig" mumlede hun med et skuldertræk. Med hurtige, elegante skridt nåede hun hurtigt gen til sin bror. Fødderne var bare, men hun mærkede ikke kulden od sin varme, brune hud. I stedet smeltede den under hendes fødder og på hendes hud. En følelse, som hun holdte af.

"jamen jeg gider ikke at se på dig nøgen! du er min lillesøster!"sagde han. Da hun satte sig ved siden af ham, skævede han lidt til hende for at tjekke hvor meget tøj hun nu havde på, men da han så hun var dækket vendte han sig om mod hende og kiggede på hende"såh..Hvordan går det med dig og Steffie?"spurgte han og drengens navn sagde han på en meget bøsset måde, da han mente at navnet i sig selv var et bøsse navn! han kiggede på hende lidt endnu, hun lignede fuldkommen sig selv! hun så ikke en dag ældre ud, og hun så heller ikke særlig moden ud, i hvert fald ikke mere end det hun var før!
Han smilede til hende og puffede halv hårdt til hende. Ikke på nogen ond måde, bare som brødre normalt gjorde!

En vred knurren hørte fra hendes skrube, men hendes mund forblev lukket. "Jaja" mumlede hun bare og stirrede ud over vandet. Hendes ellers smilende, åbnede grå øjne, virkede endnu mere grå. De var som en mur af metal, som holdt enhver følelse og tanke bag lås og slå. En svag rysten gled over hendes krop. Til sidst rystede kun hendes hænde en anelse.
"Mig og Steffen har slået op" svarede hun lt og ligegyldigt, som om det ikke betød det mindste i verden. Hvilket det heller ikke gjorde. Hun var allerede kommet videre. Steffen havde været rigtig sød, men hun havde følt, at det eneste han ville have var hendes krop og sex. Ikke mere.
Et suk forlod hendes læber og blikket blev fjernt. Joeys broderlige puf, registrerede hun dårligt nok. Det var ikke særlig kort, føltes mere som en prikken. Fraværende pillede hun ved det lange, mørke hår. "Hvordan går det med dig og Annika?" spurgte hun stille, stadig i sin egen lille verden. Spørgsmålet var både for at være høfløg, men også af ren og skær nysgerrighed. Hun var da nysgerrig efter, at vide hvad hendes bror og hans kæreste, eller var de forlovede, gik rundt og lavede.

Joey grinede bare af hendes surmulende mine. Han kiggede på hende, så rygterne var altså sande, for en gang skyld."er du sikker på at du er okay?"spurgte han. Han vidste med den gode erfaring han havde at piger ofte sagde at det var okay, eller fint nok, og at de ikke var kede af det selvom de var ved at tude sig selv ihjel indeni. Han lagde armene om hende og hev hende ind til sig som i et slags kram da hun ikke reagerede på hans puffen, hvilket hun normalt gjorde"hvad tænker du på?"spurgte han og kiggede på hende med et halv bekymret udtryk i øjnene.
Da hun spurgte ind til ham og Annika smilede han svagt."Det går vel fint nok, vi får ike set så meget til hinanden pga. af alle de patruljer, jeg har ikke set skyggen af hende i de sidste par dage.Men hun kommer nok snart hjem"sagde han og smilede varmt og trygt til hende.

"Ja", svarede hun kort for hovedet. Sam udngik helt, at svare på hans næste spørgsmål. Egentlig var hun kommet ned til La Push, for at være alene. Slappe af.. bare nyde sit eget selskab og tænke. Måske slet ikke tænke. Eller måske kaste sig nøgen ud i iskolde vand. Hvad hun nu havde lyst til. Hendes brors selskab var dog bare ikke hvad hun havde allermest lyst til. I hvert fald ikke i det øjeblik.
"Så jeg er ikke blevet faster endnu?" spurgte hun stille med et skævt smil på læberne. Chachen for det var lille, det vidste hun godt. Annika var jo alfa og vel derfor nødt til at forvandle sig. Og så længe hun gjorde det, ja.. så kunne hendes krop ikke blive ældre. Lige som hendes egen. Dog generede det hende ikke.
Først da hun tænkte på, at Annika var alfa, lagde hun mørke til den anderledes duft, der hang omkring hendes bror. Han duftede krafigere.. mere af skov og jordbund end han plejede.. "Er du blevet alfa?" udbrød hun overrasket. I chok kom hun til at skubbe sig væk fra ham.

Joey kiggede på hende med en rynket næse, da hun omtalte ordet faster. Børn kunne stadig godt skræmme ham en smule. Altså ikke selve børnene men det at have et, der var hans."Nej du er ikke blevet faster endnu! Og det bliver du nok heller ikke lige forløbigt med alle de vampyrer."svarede han og så en irriteret ud. Hvorfor skulle vampyrerne lige tage til Forks af alle steder på hele jorden? hvad var meningen måske? At irritere ulvene grueligt, så de ikke kunne have deres eget private liv?
Joey fik et chok da hun skubbede ham"Jaja, altid skubbe til Joey!"sagde hun surmulende og kiggede så på hende"Jaah, men jeg er vidst ikke den eneste der er blevet opgraderet"sagde han smilende."Helt ærligt Sam, hvad går dig på? Du ved godt at jeg altid er på din side ligemeget hvad, men du lige en kæmpe fustration lige nu! Sig det nu!"sagde han og kiggede på hende med et meget bestemt broder blik, der var kærlig og oprigtigt.

"Damn.. Når i får børn, skal et af dem opkaldes efter mig" sagde hun bestemt, som om diskutionen omkring det emnet var afsluttet. Også selvom den endnu ikke var begyndt. Det var bare en slags drøm hun havde. At der var en, som var opkaldt efter hende. Og hvorfor kunne det ikke være en af hendes bror små, måske kommende, unger? Det ville da bare gøre det til en endnu federe oplevelse.
Lettere ondt skulede hun hen mod Joey. For det havde altid været en af hendes drømme at blive alfa. Eller.. ikke altid, men siden hun blev ulv og lærte Annika at kende. Men nu var hun blevet Omega. Det var helt underligt.. og anderldes. Hun skulle vænne sig til det. At hun var blevet lidt stærkere og hurtigere. Men som alt, skulle hun nok vænne sig til det. Selvfølgelig tog det nok bare lidt tid. Men at gå fra almindelig ulv til Alfa. Wow, det måtte være noget af en voldsom forandring. "Ja, jeg har allerede blæret mig med mine muskler i kobblet" mumlede hun, lettere smilende.
Da han igen skruede emnet hen på hvad hun tænkte på, hørtes en voldsom knurren fra hendes strube. "Don't! Joey!" knurrede hun.

Joey kiggede lidt dumt på hende"og få nogle der bliver lige så uartige som dig? keep dreaming hun'Bun"sagde han med et grin.
Han kiggede lidt på hende"jeg ved godt at du meget gerne ville være Alfa..Men jeg har intet bestemt..Jeg var bare det her en dag da jeg vågnede op"Sagde han med et let skuldertrækken."det tror jeg gerne på, selvom jeg har større muskler end du har"sagde han drillende "Hør Sam, hvad sker der lige for tiden? du har altid været et meget frisk og livs glad barn, hvorfor er du nu så stille? Er det pga. al det med Steffen? for så sig det, det er jo ingen skam at være ærlig!"sagde han kærligt og aede hende på kinden med sin pegerfinger imens han kiggede på hende med bekymret mine.

Smilende rystede Sam svagt på hovedet. "Navnet betyder jo ikke, at de bliver lige som mig" påpegede hun. *Men det kunne være sjovt, hvis de blev* tænkte hun og smilet blev en anelse bredere. Chancen for at de kom til overhovedet at ligne hinanden den mindste smule var lille. Mon ikke de ville ligne deres far og mor en del mere? I hvert fald håbede hun snart, at få lov til at blive faster. Joey kunne altid overtage Annikas forpligtelser, mens hun gik rundt og var gravid. "Baah, mine er bare lidt mere generte end dine" mumlede hun og lo kort. Ganske vist var han stærkere end hende og hans muskler tydeligere, men han havde ikke hendes hurtighed.. eller måske.. Men han var i hvert fald ikke lige så smart som hende.
"Jeg er var nede over, ikke at være i at forhold spade! Kan vi så stoppe med at snakke om det?" sagde hun irriteret og knurren fra hendes strube blev højere og voldsommere. Rystelser begyndte også at gå gennem hendes krop.

Joey nikkede hurtigt og stort"Jo dit navn er forbandet lille Sam"sagde han drillende og grinende. Joey grinede endnu engang da hun omtalte sine muskler"de er MEGET generte"sagde han drillende.
Joey kiggde på hende."aaah så giver det jo mening!"sagde han med et varmt smil og lagde endnu en gang armen om hende og knugede hende ind til sig"der kommer en ny..som virkelig holder af dig, og ikke kun visse dele af dig, du skal bare vente, og holde dig beskæftiget, også skal du vente på kærligheden og ikke lede efter den"sagde han, og vidste godt at hun allerede vidste det, men han vidste ikke hvad han ellers skulle sige.

Små leeende rystede hun svagt på hovedet. "Nej, men det er dit navn - bare se hvordan du er blevet" drillede hun. Hvis hendes navn endelig var forbandet, så var det ikke det navn, som alle brugte. Det var snare Samantha, som hun var navngivet, der var forbandet. Og Joeys.. tja, mon ikke alle der hed Joey, var præcis som hendes bror? Irriterende, dejlige individer.
"Hvorfor kan han så ikke bare komme nu?" spurgte hun krævende og slog ud med armene i frustration.