Bare en lille tur

Dato :: IRL
Årstid :: Forår/Sommer
Dag :: En helt almindelig, overskyet onsdag
Vejr :: Overskyet, dog ikke alt for truende skydække
Sted :: Seattles butikker
Tid :: Det er en eftermiddag
Omgivelser :: Alexis og en nogle grupper af mennesker, der ligeledes har valgt at tage en tur til Seattle og ”shoppe”.

Mennesker summede af snak, og syntes ikke at bemærke det tætte skydække, der lå over dem. Den grå farve blandede sig ind i den kridhvide, normale sky-farve og dannede denne grå farve. Denne mængende egenskab med hinanden satte farvespændingen fra det, der let kunne gå fra at være sort som kul og helt op til farven, der var kridhvid. Denne store strækning både skreg af, at det snart ville regne, mens den også prøvede ihærdigt at signalere, at det ikke ville blive mere end skyerne over dem, der så dernæst snart ville drive videre. Mod Forks formentlig? Regn i Forks var ikke en stor utænkelighed, da det formentlig regnede ¾ på et år. Måske var dette ikke helt sandt, men sådan så Alexis på det. Regn på regn var altid lig med mere regn. Det evige regnestykke, der fortsatte sin runde igen og igen...
De mørke øjne søgte og fandt en masse butikker, der både var spændende og fantastiske. Et par gange havde hun været inde i op til flere af dem. Med ikke mere end en enkelt pose fra en tøjbutik længere oppe af gaden, lod hun blikket glide på endnu en tøjbutik. Hvorfor var sådan noget altid så lokkende. Det kunne siges, at hovedet og øjnene ikke syntes at fungere ordentligt sammen, da hun satte fødderne ind i en lidt gammeldags butik. Efter første øjekast lignede det dagligvarer, der lå i køl og ventede på at blive, købt og tilberedt. Alexis så det for sig, måltidet. Men det var ikke kun dagligvarer, der var at finde i denne butik. På hylder og stativer var der både alt fra solbriller til krus, der så førte videre til gamle cd’er. Efter at have cirklet omkring et stativ længe nok, vendte hun sig mod udgangen. Det gik op for hende i dette øjeblik, at hun egentlig var gået forkert.

Butikken der har alt. Dette var i hvert fald hvad rygterne sagde om denne butik der lå fast klemt mellem modetøj og dyre ure. Og måske var dette rygte sandt, for butikken synes ved første øjekast, at have alt. Lige fra mad, til finurlige tingester, genstande og andre ligegyldige ting, da alle kunne fås - kvalitet eller ej- til en rimelig lav sum penge. Dette og det faktum, at du kunne få alt hvad de andre butikker solgte, og ikke gjorde, var måske grunden til at den stadig stod klemt inden mellem alt det dyre.

[Helmund Fhusk]:

En bimle klokke lød, i samme øjeblik døren gik op, og den ny ankommende trådte ind. Foruden den nye, var butikken halv fyldt(Halv tom?.. Kommer an på øjnene der ser) med mennesker.
3½ sekund senere, efter klokken havde lydt, og de mørke øjne havde inspiceret den nye kvindes ansigt, stod en mand, spærrende for udgangen, med et storslået hvidt smil om læberne!
Det var ingen ringere end Hr. Fhusk. Helmund Fhusk, der havde mindst lige så mange rygter om sig, som hans butik. Han var en halv fed midaldrende mand, med tyndt hår, uden et eneste gråt hår, i den sorte rest, der var tilbage.Smilet rørte ikke på sig, idet han med begge arme - halvt bydende, halvt spærrende, strakte dem til siderne og udbrød, i det der skulle ligne en lava varm velkomst:

"Helloo! Du har vel ikke at tænkt dig at gå før du har set vores gode priser, har du?

Overrasket over hurtigheden denne halv fede middelaldrende mand havde inden Alexis nåede mange skridt mod døren, stod hun en smule paf og betragtede hans skikkelse. Lige fra det tynde sorte hår til hans figur. Ja, alt det, der blev summet om på gaden, ved bordene ved restauranterne og ellers blot rundt omkring. Aldrig havde hun selv bevæget sig rundt herinde i denne butik, men dens mangfoldighed talte tydeligt om de lave priser, hun end ikke havde slået øjnene ordentlig ned på. Sandt at sige havde det groft sagt blot være de finurlige genstande, der havde stjålet rampelyset fra de nedtrykte priser. Priser denne butiksindehaver tydeligvis havde kær.
”Jeg var da lige ved at tage et kig på dem...” fløj det over Alexis læber i et let tonefald. Smilet var venligt, måske en smule undgående, hvis de blev set på med kløgtige øjne. Og hvis ikke smilet afslørede det, gjorde hendes langtudtrukne, let afvigende svar. Hovedet blev let lagt på skrå, søgte efter hvor mange af rygterne, der talte sandt. Alt Alexia havde at dømme på, var Fhusk’s førstehåndsindtryk. - Og udseende, hvordan kunne dette overhovedet glemmes?
”Hvad har du da at byde på?” Den hurtige tale var ikke til at sætte finger på. Specielt ikke med hovedet let lagt på skrå, som om hun søgte noget. Ja, hvad havde han egentlig gemt på hylderne? Blot tanken om at fortælle, hvad denne butik lå inde med, var ikke til at sige. Det var lige før der var det hele med undtagelse af tøj. Og dog... Måske gemte han et par hawaiiskjorter et sted nede bagi?

Meget dårligt var der at sige om indehaveren Fhusk, men skulle man krybe til bekendelse og nævne en ting, denne mand havde styr på så var det væsner. Mennesker var hans speciale, hans leve brød og deri alt hans viden lå. En sand menneskekender, der kunne den svære kunst i at afsløre sandheder, og sortere det falske fra.
Ja, det siges at han endda kunne gætte sig til, hvad den pågældende person tænkte, uden de selv havde tænkt det endnu!

Det var derfor ikke overraskende, at han så let som ingen ting kunne se utilfredsheden der lå gemt i hendes blik og person. Men, det fik ikke smilet til at fejle, for hvad han også så var et potentiale i hende. Noget der ville gøre ham adskillelige penge rigere. Det galdt bare om de rigtige metoder til at overtale.
Den halvfede mand slog glædestrålende hænderne sammen, idet de mørke buskede øjenbryn, truede med at forsvinde i det korte hår.

"Glimrende Glimrende! De vil ikke fortryde noget, kan jeg forsikre Dem, kom! Denne vej, denne vej! " Med de tykke arme puffede han hende fremad, mod den bedste og første hylde. - Kunder var kun kommet for at blive!
Han slog en kort latter op, idet han gned sine hænder mod hinanden, for tilsidst at rette dem mod klædet han bar om livet. To deller stak ud på hver side, at den stamme snor, der holdt det lille forklæde sammen.
"Alt kan De få! Det jo ikke for ingenting at det siges, at denne butik har alt vel? - Har de hund? " Han stak en pose, med hvad der gik under navnet 'Belbys-hundebisker' Frem mod hende. Kun 7 ½! Det er fundet for de penge" Han betragtede hende nøje. Allerede klar til at kaste varen bort igen.

En lille overrasket lyd slap over hendes læber, da hr. Fhusk valgte at skubbe Alexis fremad. Uopfordret og uventet, men dog kunne det næsten forventes at denne indehaver. Med hans person kom det ikke helt bag på hende. Med deres fart fik hun ikke sit svar igennem, men andet kom da på banen i stedet. Interessant, det var hr. Fhusk på sin helt egen måde! Den første, tilsyneladende bedste, hylde blev deres første stoppested. Blikket gled en smule akavet på hundekiksene, da det ikke helt fungere med hvad hun var.
”Nej, jeg ejer ikke en af disse små, kære væsener” Det skæve smil var meget lig hendes øjne, det akavede placerede sig som et tydeligt midtpunkt, som Alexis hovedkulds prøvede at erstatte af noget, der ikke kunne misforstås. Hånden gled igennem håret, overrasket over denne første lave pris. Utroligt med en sådan lav pris for så meget, men det indgik vel i butikkens ry og rygte? Alt kunne findes. Og hvis ikke, kunne der vil findes det, der matchede ufatteligt meget. De mørke øjne flakkede et par gange mellem Hr. Fhusk og hans hundemad til resten af butikken. Hvis ikke det havde været for det virvar af så meget forskelligt, ville Alexis have trukket hr. Fhusk igennem butikken i en hurtig fart. Hun måtte hurtigt indse, at hr. Fhusk kendte butikken langt bedre end Alexis nogensinde ville komme til det, hvilket gav hende en mindre chance for at føre dem hurtigere til enden.
Spørgsmålet ville bare være, hvis de kom til enden, ville enden så fortsætte videre rundt? Ærligt måtte hun besvare sine egne tanker, at hun vidste det ikke. Alexis var klart på bar bund.

Fhusk mærkede chancen, og greb den. Der skulle efterhånden ikke meget til. Så snart kunden så ud til at svare, var han hurtig til at føre det et niveau op - til en direkte samtale. Intet kunne slå en samtale, og Fhusk havde efter nogle år i branchen, fundet ud af at kunder, eller dem med potentialet til det, var langt mere villige til at købe når de havde snakket sig varme. Især hvis tale emnet blev ført hen mod noget, den pågældende person havde interesse i.
Fhusk var egentlig ligeglad hvad det så end måtte være, når bare han fik pengene ud af lommerne på folk, kunne emnet sagtens være 'Gerda's trylle Garn' ( som kunne fås i flere farver til en utrolig lav pris) eller hvilket som helst andet emne..

"Ikke det? skal det være en gravhund? -de har et fantastisk temperament de kære små. Eller er De til det lidt større? "Øjenbrynene truede med at begrave øjnene, idet han med let foroverbeøjet og nøje studerede bedømte hende. Dog synes han pludselig at have besluttet sig, for han puffede hende let videre, med posen svingende i hånden".. Du kan jo få Belbys-hundebisker med i posen, og hvad med en kurv! vi har den bedste! kom med.." Han snakkede glædeligt med det største smil placeret på det fede ansigt. Gangende var smalle, og bugnede af alverdens vare, men indehaveren synes næsten at svæve over den, som en elegant danser. " Vi har en hel afdeling med disse tilbud, forstår du" Forklarede han, mens han førte an. " Er der en bestemt grund til de ønsker hund? Ensom måske?" Han drejde hovedet til siden, smilede, og forsatte fremad mod varerne, der kunne anes forude.

Forvirringen over hans hurtige spil satte sine præg på hende. Hvorfor denne hast? Flere rygter, der var kommet hende for øre, var hans ufattelige måde at takle mennesker på. Sagde rygtet ikke, at han ville kunne få selv den mest nærrige mand til at hoste penge op? Hvad end rygterne sagde, kunne tankerne ikke kværne med. Ikke længere med denne hast, al den snak, der pludselig brød imellem dem.
”Nej. Jeg behøver da ikke en hund” Lød hendes stemme overrasket, paf, da hans fantasifulde tale begyndte. Okay nej, så fantasifuld var den heller ikke, men den satte tanker i gang. Tanker, der indeholdt både hund, hundekurv og hundekiks. Hvorfor så hun sig selv sidde og ae en wesley over dens hvide pels, fodre den med de forbistrede godbidder, mens blikket flakkede mellem den ikke eksisterende hund og hundekurv. I sandhed var det en fantasifuld snak hr. Fhusk havde. Fantasifuld for Alexis selv.
”Har du ikke noget...” ordene døde hen, da det gik op for hende, at hun både manglede noget og samtidig ikke manglede noget på én og samme tid. I stedet valgte hun at tie, lod hr. Fhusk føre an, selvom det nok ville ende med penge ud af lommen i sidste ende. Endestationen krævede som regel penge. Med øjnene fast fæstnet mod hans skikkelse, lod hun sig gå med ham rundt til hvad end han havde at vise.