Såret - Lucy

Lucy havde jo haft travlt her for tiden. Hun havde overhovedet ikke haft tid til at komme ud fra sit hus, og når hun ikke var ved sit hus, var hun i en helt anden by. I forhold til at hendes forældre ikke var hjemme og hun boede alene, skulle hun jo egentlig lave en hel masse. Hun skulle blandt andet prøve at finde nogle af hendes gamle veninder og begynde at snakke med dem igen. Og når hun jo fandt dem, var hun nødt til at besøge dem. Derfor havde hun overhovedet ikke haft tid til at være i Forks.
Men nu var der endelig tid, nu var der endelig ro for hende. Hun tænkte selvfølgelig meget på hvad det var at hun havde mistet i Forks, siden at hun overhovedet ikke havde tid til de venner hun egentlig havde nu. Dem som gerne ville være der for hende. Men hvordan kan man være der for en, der overhovedet ikke er der? Hun kom gåene igennem skoven, iført nogle shorts, en top og nogle allstars sko. Hvor var det egentlig dejligt at være tilbage i skoven. At gå den tur man længe havde ventet på at gå igen. Men lige pludselig, nåede en duft hende. Var det Sam? Var det virkelig Sam!? Hun begyndte at løbe med det samme. Fulgte lugten til at den blev stærkere og stærkere. Endelig nåede hun frem! Og det første hun lagde mærke til, var tårene. "Skat!? Hvad er der dog galt?!" spurgte hun hurtigt og gik over imod Sam.