I skolegården. Længe siden man har været her - Lucy

Lucy kom lige ud fra idrætstimerne, da det var gået galt for hende midt i det hele. Heldigvis for hende, var der kun dem der vidste at hun var en varulv, der havde været der. Hun bed sig let i underlæben. Hun havde hurtigt taget sin sorte sports-bh på (hun havde altid en ekstra på sig) også nogle lange træningsbukser, der over var sorte. Hun havde kun sin træningstaske på sig og hun lod hånden køre hen over hendes pande. Hun tog en dyb indånding. Heldigvis havde der været nogen der vidste hvordan man fik hende til at tage det roligt. Det hun undrede sig over, var hendes humørsvigninger for tiden. Heldigvis var hendes forældre ikke hjemme, så hun lod sit raseri køre på derhjemme. Så kunne hun heller ikke skade nogen. Hun stoppede op, da hun fik øje på Jake og rødmede en smule. Hvorfor var han dog her? Så vidt hun havde fået at vide, gik han her ikke. Hun kunne dog godt finde lidt tid til skolen og på samme tid have vagt på det kobbel hun var på. Hun havde fået at vide at Jake var blevet 3. kommanderende. Hendes bedste veninde var 2. kommanderende, og ham hun var vild med, var 3.kommanderende. Det var meget underligt at tænke på.

Hun tog en dyb indånding, inden det var at hun begyndte at gå over imod ham. Hun så lidt ned imod sine fødder imens at hun nærmede sig ham. Det var lidt pinligt for hende, på grund af det der skete sidst. Hun kunne huske det som var det igår, fordi at hun var gået så meget amok. Men det ville hun ikke denne gang. Hun ville gøre alt for ikke at føle nogen form for jalouxi. Kun én gang havde hun prøvet at føle sig jaloux, og det var med Jake. Hun syntes at det var en underlig følelse. Hun havde altid troet at hun aldrig nogensinde ville få den følelse, fordi at hun havde været tilfreds med det hun havde. Hun nåede hen til ham, stoppede op, så de stod to meter fra hinanden. Hun kunne ikke lade være med at smile sit lille generte smil, da han smilte skævt. Der var et eller andet over ham, som gjorde at hun kun tænkte på ham. Og ikke længere ville flirte med andre. Hvad var det mon der gjorde det? "Hey.." sagde hun langsomt, så det ikke ville blive alt for akavet.

"Jaja.. jeg blev der bare i lidt længere tid idag" mumlede hun og så ned på sine fingre og derefter hen på ham. Hun satte sig selvfølgelig ned, da han tilbød det. Det ville også være lidt mere afslappende at sidde ned og snakke med en. I stedet for at stå op. Hun måtte gøre alt for at være rolig. Vejret gjorde det ikke ligefrem bedre, da hun tit havde været sådan en person, der var til godt vejr. Hun havde jo været vant til noget andet end Forks. Og selvom at hun snart havde været her i to måneder, havde hun endnu ikke vænnet sig til vejret. Det gjorde hende stresset på en eller anden måde. Nogen gange overvejede hun at rejse igen. Bare i et stykke tid. Men hun ville bare ikke efterlade alt det der var under Forks. Og nu følte hun sig forpligtet til at blive, på grund af koblet.

Hun trak lidt på skuldrende. "Det bliver jo ensomt derhjemme, når mine forældre altid rejser" mumlede hun og så lidt på ham. Hun trak lidt på skuldrende, da han spurgte om der var noget galt. "Jeg gik lidt amok inde til idræt" sagde hun roligt. "Nu skal mine forældre lige erstatte noget, men det har de vel intet imod. De har så mange penge alligevel" hun prøvede at smile stille og så derefter på ham. Hun havde virkelig brug for et kram. Derfor ville hun ikke bare vente på at han bare gættede sig frem til det. Nej, sådan var hun bare ikke. Hun rykkede lidt ind til ham og gav ham et kram. Hun ville forstå hvis han ikke ville hende, især efter det sidste gang. Men et kram ville han nok overleve. Hun smilte langsomt og så derefter på ham. "Og vejret stresser mig lidt.. Altså.. Paris og Califonien er lidt anderledes end dette"

Hun bed sig let i underlæben og så op på himlen. "Det er ikke så tit at de fortæller mig hvor de kommer hen. Men der er tit hvor min mor tager til paris for at besøge mine bedsteforældre. Min far rejser sådan set lidt rundt i verdenen.." hun så derefter på ham og smilte roligt. "Men jeg overlever.. for når de er hjemme så hygger de sig med mig. Der behøver jeg ikke at tage i skole. Og hvis du ikke har lagt mærke til det, så laver de jo også nogle fester for reservatet" hun grinte lidt og rystede på hovedet. Hendes forældre kunne godt lide at snakke og være sociale. De var nærmest helt perfekte forældre for Lucy. Det var derfor at Lucy ikke rodede sig ud i stoffer og alt det. Det eneste hun gjorde som hendes forældre ikke kunne lide, var at være med i denne kobbel. Men de var nu overbevist om at hun beskyttede sig selv.
"Jeg blev lidt pissed over nogen.." sagde hun roligt og kløede sig i hovedbunden. "Kun nogle enkle ting som sædvanligt.. at mine forældre ikke rigtig gad at være sammen med mig.. noget som ikke passede" hun så ned på sine fingre. "Jeg var en idiot at blive så sur over det.."

Hun grinte lidt af det og nikkede roligt. "Yeah.. så ville jeg havde været på skideren.. for du er jo stærkere" smilte hun roligt og så igen på ham. Denne gang ville hun ikke se andre steder hen, nej, nu var det jo ham hun snakkede til. Så var det fandme også ham hun skulle kigge på. Hun så lidt ned af sig selv. Selvom at det nok ville være koldt for mennesker, havde hun det lidt varmt stadig. Det var ikke særlig godt at være varulv på det punkt syntes hun. Dengang hun var menneske, brugte hun jo altid 'jeg fryser'. Også de fyre hun gik ud med, gav hende en jakke på. Men hun følte ikke at det var nødvendigt længere. Nej.. nu gik hun kun i dette. Hun lagde mærke til, at hun tænkte meget for tiden. Og var igen kommet til at se den anden vej. Derefter så hun på ham igen.

Hun bed sig let i læben, da hun fik det at vide. Nej.. nu kunne hun ikke blive ved med at se på ham. Hun så ned på sine fødder og tog en dyb indånding. Den eneste hun nogensinde havde været forelsket i, var også forelsket i en anden. Hvor var hendes liv dog perfekt!? Hun kiggede overhovedet ikke på ham, hun turde ikke. Hun mente at det var nok at hun havde grædt sidst. Og desuden, en rigtig tøs tog det med rank ryg. Hvis han valgte hende den anden, måtte hun tage det som det kom og fortsætte på den måde, som hun nu gjorde, dengang hun ikke kendte Jake. Hun skulle bare se ham som sin 3. kommanderende, en som kunne bestemme over hvad hun skulle gøre og parere ordre. Hun rejste sig op fra bænken, smilte roligt og så kort på ham. "Jeg smutter hjem.." sagde hun så bare og begyndte at gå over imod træerne. Hun kunne mærke at tårerne bare pressede på.

Hun tog en dyb indånding. "Jake.. jeg havde aldrig nogen sinde været forelsket, før jeg mødte dig" sagde hun roligt og denne gang havde hun samlet en del mod, til at se ham ind i øjnene. "Så jeg ved ikke om jeg kan sætte mig i dit sted! Men selvfølgelig.. hun kom først.. og du har nok savnet hende. Så hvorfor ikke bare vælge hende med det samme?" en tåre forlod ligeså langsomt hendes øjne og hun tørrede den hurtigt væk. "Desuden.. kommer jeg jo til at se dig nogle par gange. Jeg overlever nok" mumlede hun. Grunden til at hun ikke gad til at tage kampen om med denne anden pige. For det første, var den anden pige kommet først, godt nok var hun forsvundet, men hun var tilbage. Og for det andet, ville hun bare se Jake lykkelig, og det var ikke som om at han var lykkelig lige nu. Han manglede nok et eller andet. Han manglede en som var lidt mere alvorlig måske. En som ikke hele tiden satte livet på spil. Hun elskede jo action, men tænk nu hvis denne anden pige var fuldstændig på samme måde? Hun sukkede af sig selv. "Jake, jeg er glad på dine vegne.."

Hun sukkede og prøvede at slappe lidt mere af. Den måde han nu opførte sig på, fik hendes aggresivitet lidt højere op. NEJ! Hun ville ikke blive til en varulv og hurtigt var det hendes tur til at tage fat i hans arm. "Undskyld!" sagde hun roligt og allerede der blev hun lidt mindre aggresiv. Hun var stadig trist og det var som om at hun kunne forvandle sig når det nu skulle være. "Nej.. jeg er ikke glad på dine vegne. Men jeg vil bare gerne have at du er glad.." sagde hun roligt og så op på ham. "Hun kom før mig, så jeg må acceptere hvis det er at du vælger hende.." sagde hun stille. Det var som om at hun tænkte at både hende selv, og denne anden pige, var nogle indkøbsvarer. Så spørgsmålet var bare.. hvem var den heldige som skulle forlade denne butik? Hun så ham hurtigt i øjnene og smilte lidt trist. "Ligemeget hvad.. vil jeg altid være der for dig.."

Lucy havde ikke vidst hvad hun havde haft gang i. At hun havde løjet overfor Jake før, da hun sagde at hun var glad på hans vegne. Aldrig nogensinde havde hun løjet på noget tidspunkt, end der. Hun havde fortrudt det allerede. Det var ikke godt at lyve. For man løj kun når man var bange. Havde hun været bange? Ja.. bange for at miste ham selvfølgelig. Men hun ville ikke lade deres forhold ende sådan med ét. Selvom at han nu havde et svært valg, var hun nødt til stadig at være venner med ham. Få ham til at se at de sagtens også kunne være venner.
Hun rødmede let, da hun fik dette korte kys på munden og hun så ned på sine fødder. Hvor var det dog underligt syntes hun. Men hun smilte langsomt, hun kunne mærke at det fik hende i bedre humør. Ikke fordi at hun mente at han havde valgt hende, men hun syntes bare at det gav hende en smule mere energi. Hun så på ham, "vil du ikke med hjem til mig?" grinte hun muntert og lod som om at dette ikke lige var sket. "Eller måske ned på La Push og surfe?" hun var så vild med at surfe og hun vidste at der var vilde bøljer lige nu. "Eller vil du med til klippespring?" nu hvor hun tænkte over det, var det lang tid siden at hun havde prøvet klippespring.

Hun grinte muntert da han fortalte at han kunne surfe. Så hviskede hun ligesom han gjorde. "Du ved vel godt at det ikke er alle der kan surfe. Men øvelse gør mester" hun blinkede let til ham og så derefter op imod himlen. "Uhm.. klippespring lyder godt" smilte hun skævt. "Men jeg har det bedst med at have badedragt på når jeg gør klippespring" smilte hun skævt. "Så kan vi smutte hjem imod mig, tage mit badetøj også smutte over på en klippe?" smilte hun skævt og ville se hvad han mente om det. Hun fugtede let sine læber, da hun stadig ikke helt kunne glemme dette lille enkle kys.