Skoven+ ny = Ikke godt XD - Emliy

T: Irl
O: Skoven
S: Skoven ved La Push
V: Kold og små regn

Skoven var næsten helt stille, ud over lyden af lette poter på skovens bund. En brun, sort også lidt rødelig ulv gik stille gennem skoven, hun var helt ny i kobbelet. Hun vippede lidt med ørene, det gik fint indtil videre. Hun havde ikke mødte nogle af de andre endnu, eller hørte deres tanker. Hun smilte lettere. Hun tænkte lidt over hvorofr hun ikke havde vist noget om det før. Hendes mor havde altid været åben over for hende, måske vidste hendes mor det ikke. Hun bukkede stille hovedet, de var flyttede fra La Push, da Silver næsten lige var født. Hun vidste ikke noget om hendes far, udover aat han kom fra La Push, måske havde hun en halv familie der nede, uden hun vidste det. Det lod nu ikke til at hendes mor ville ha noget med det at gøre. Hun kunne ikke slå de triste tanker ud af hovedet. Men nu var hun jo en ulv, hendes mor måtte vist ikke vide noget om det. Livet var bare svært når man var en ulv. Hun kunne ike gøre noget ved det. Hun sukkede stille, hun ville aldrig kunne gøre noget ved det. Jo? Stoppe med at være ulv, men det kunne hun ikek endnu. For hvis hun blev for sur, blev hun jo til en ulv, uden at kunne gøre noget ved det. Hun kunne jo ikke styre sig selv endnu. Hun vidste ikke helt hvor hun var, eller hvad lugte det var hun kunne lugte. Hun var ikke vane til alle de lugte, hun tænkte lidt på en hund. Om de kunne lugte ligeså meget som hende selv lige nu. Hun lagde hovedet let på skrå. un havde fået de andre tanker slået ud af hovedet, men hun ville komme til at tænke på det, senere. Det vist hun godt. Hun kunne ikke undgå det, hun vidste det godt. Om aften ville hendes mareridt komme igen, sådan var det hver aften. Hendes mareridt var dog kun værre nu, da hun var en ulv. Hun kunne ikke helt li tanken om at skulle dele sine mareridt med de andre ulve, men det kunne hun jo ikke gøre for. Hun kunne ikke gøre noget ved det.. Hun havde ikke sit egnet liv mere, nu var det på en måde et helt kobbelsl liv også.