Efter patrulje // Milla og Seth_ //

Sted:: Skoven i La Push
Tid:: 6 tiden om aften
Vejr:: Køligt, ligner lidt noget vejr der ville give sig til at regne
Omgivelser:: Ingen
Påklædning:: Sorte afrevne shorts og en grå t-shirt og en træninghættetrøje

Sean havde været på patrulje hele dagen og var lige blevet afløst af en anden af varulvene fra koblet. Sean havde forvandlet sig tilbage til menneske og gik igennem skoven, på en lille sti. Sean standsede og så op mod himlen, som var dækket fra mørke skyer, der truede med at give regn. Luften føltes også en smule tryggende, efter den at det havde været dejligt varm i et par dage. Sean sukkede lidt, inden han begyndte at gå igen. Dyrerne larmede omkring ham, de nærmede ham sig dog ikke, men hans hørelse var rimelig god, ikke så god som når han var i ulveform. Men bedre end menneskers.
Sean gik lidt i sine egne tanker, han havde været på patrulje hele dagen og havde derfor ikke set Milla. Noget der gjorde ham lidt nervøs, for han var ikke så tryg ved at efterlade hende alene, eftersom at der var så mange vampyr i Forks og omegnen. Han lod en hånd glide igennem det mørke pjuskede hår, sådet strittede mere.

Milla kom gåede i et temmelig langsomt tempo, hen af skov stigen. Hun kunne ikke finde Sean, og valgte derfor at gå hjem til hendes far. Hun holdte sig på maven, så at sårene, ikke ville begynde at bløde så voldsomt igen. Et svagt suk strejfede hendes læber, inden hun let kiggede ned i jorden. Hun var lett i klædt en hvid kjole, som der lige gik ned over hendes lår. Der var få blod pletter på den, men det var ikke slemt. Hun gik lidt i hendes egen verden, før hun gik ind i et eller andet. Hun slog blikket, op da hun mærkede varmen. Det var Sean. ”Sean” hviskede hun undskyldende, og kiggede op på ham inden en svag rødmen brød frem i hendes kinder. Hun smilede forsigtigt inden hun let tog om ham med den ene arm og trykkede sig blidt ind til ham. ”Jeg er virkelig ked af det, det var ikke meningen at du skulle se ig sådan her” hviskede hun, og mærkede hvordan tårene pressede på. Hendes gyldne hår hang ned over hendes ryg og skulder.

Sean blev revet ud af sit dagdrømmeri, da han pludselig kunne dufte Milla, men det var ikke det eneste han kunen dufte, en snert af blod hang ved hende. Han sank en klump i halsen, hvorfor kunne han lugte blod i nærheden af Milla. Han så ned af hende med et bekymret, skræmt blik. Da hun sagde hans navn, mærkede han hele sin krop blive varm. Ikke af vrede, men fordi han havde savnet hende hele dagen. "Hvad er der sket" hviskede han, han så faktisk lidt vred ud, ikke på hende, men hvis der var sket hende noget mens han havde været på patrulje var det hans skyld, hvordan skulle han nogensinde kunne tilgive sig selv. Sean lagde armene om hende og trykkede hende blidt ind til sig, og klemte øjene sammen og håbede at med blodet var noget han havde bildt sig ind. "Har nogen gjort dig ondt" hviskde han uden at havde givet slip på hende og det var først nu han igen åbnede øjene.

Milla kiggede let på ham, ”Seth blev vred, han kunne ikke styre sig og forvandlede sig og ramte mig” mumlede hun ed tåre i øjnene. Hun hadede at have ondt på den måde. Men også det med at hendes bedste ven ikke kunne styre sit temperament. ” Men han gjorde det ikke med vilje” hviskede hun og tog sig til maven, inden hun kiggede op på ham. tårene løb ned af hendes kinder, og hun gemte hendes ansigt ind ved hans brystkasse. ”Du.. Du må ikke gøre ham noget, han er min bedsteven” mumlede hun nærmest som en hulken, og nussede sig let ind til ham. Hun mærkede hvordan hun kunne føle sig tryg sammen med Sean. Han var hendes et og alt. Ja, hvad skulle hun gøre uden ham? Den skide Seth skulle abselut også blande sig i at hun havde en varulv som kæreste. Og så flippe ud bag efter, som der så gjorde at hendes mave blev flænset. Hunbed sig let i underlæben.

Sean rynkede på panden, da hun sagde at det var en anden varulv der havde såret hende. Han gav langsomt slip på hende og lagde hænderne på hendes skuldre og skubbede hende blidt lidt ud fra sig så han kunne se ned af hende, han fjernede langsomt hænderne fra hendes skulder og ned til hendes mave. Han holdt hænderne lidt fra det sår hun havde på maven, men sørgede for ikke at røre ved det.
Han burde ikke være sur, for han vidste hvor svært det var at forhindre at forvandle sig når man blev sur, men Sean havde efterhånden fået godt fat i det. Men hvorfor var ham Seth blevet sur, hvorfor havde han ikke haft bedre styr på sig selv, hvis han var tæt på hende. "Hvor var han blevet sur" spurgte han med vred stemme. Han tænke på hvordan han kunne banke ham Seth, men på en måde kunne han ikke rigtigt bleame ham for Sean var jo også selv varulv.

Milla kiggede på ham, ”Fordi vi er sammen, dig og mig.. Han siger det er for farligt, og at jeg ikk burde være sammen med dig.. Og så lev jeg vred og sagde at han bare skulle blande sig uden om, og sådan kørte det bare” sukkede hun blidt og mærkede hans hånd, ligge sig på hendes mave. ”Nu å du ikke blive vred, har ikke overskud, til flere som jeg holder af er vrede” hviskede hun blidt, og kiggede op på ham. Et svagt suk strejfede hendes let lyserøde læber. Hun bed sig kort i underlæben, og tog let oom ham, og stilte sig let på tær inden hun blidt kyssede hans læber. Hun slap dem hurtigt igen. Hun kiggede let på ham, og smilede forsigtigt. ”Skal vi tage hjem eller er du ved at blive enormt vred?”Spurgte hun blidt, og lod let hendes blide fingre glide hen over hans kind. ” Seth har fortalt mig om noget der hedder prægting ved varulve? Har du det på mig?” spurgte hun nysgerrigt for at aflede hans opmærksomhed.

Sean lyttede til hendes stemme, for at falde lidt til ro. Ikke for det hjælp så meget, i hvert fald ikke lige med samme. Han elskede virkelig Milla og ville derfor ikke have at nogen skade hende, men han ville heller ikek gøre hende ked af ved at skade hendes bedsteven. Han kunne vil bare tage en lille snak med ham. "Han har noget i mod dig og mig, men ikke noget mod jeres venskab. Hvor er det sygt at det så er ham der gør dig ondt" svarede han som om hun havde fornærmet ham. Han smilte kort, men smiltet nårede ikke hans øjene. "Jeg kan godt styre mig selv" hviskde han lidt efter. Han ville ikke have at hun skulle være bange for ham, men de skulle alligevel passe på, for ellers kunne der ske det der allerede var sket, ja måske endnu værre.
Sean så på hende med et lille smil. "Når man inprinter på nogen ved de begge det med det samme" sagde han og så ldit på hende. "Hvis du har det som om at du burde lette, men der kun er en der holder dig ti jorden. Hvis det hele er perfekt når du er sammen med en. Hvis du har følelser der er så stærke at du ikke kan beskrive det" sagde han og kyssede hende blidt på panden. Sean vidste godt at han havde inprintet på Milla, og Milla burde også vide det.

Milla bed sig kort i underlæben, og kiggede så let på ham. ”Ja, han er dum” mumlede hun surt, og hentydede til Seth. Lige nu i hendes verden var alt andet lige gyldigt, alt andet en Sean. Hun silede blidt, til ham. Hun smilede blidt til ham, ”Jamen så på jeg jo høre sammen med dig, i en årgang inden jeg mødte dig over vejede jeg selvmord, efter min mors død ødelagde min verden, men da jeg mødte dig var det som o mit hjerte blev samlet igen” hviskede hun blidt inden hun let stilte sig på tær og lod let og blidt hendes læber ramme hans kind. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben. Hun smilede til ham, og hviskede blidt: ”Jeg elsker dig Sean”. Hun smilede blidt til ham. Hun smilede til ham, og tog blidt hans hånd, ”Kom vi går hjem til dig, og så glemmer vi Seth indtil han højst sandsyndeligt dukker op, på stranden og så ser vi ham jo lige meget hvad, ha er altid på stranden” mumlede hun og smilede blidt, til ham. Hun smilede blidt til ham, og lod let hendes lyseblå øjne hvile inde i hans. Hun smilede blidt igen til ham, og nussede blidt hans hånd. ”For resten jeg har lært at lave pizza” sagde hun med et stolt smil. ”Jeg er jo så dårlig til at lave mad, så jeg øvede mig og lærte at lave pizza” sagde hun med et lille smil.

"Ville nu have sagt noget andet, men okay han erdum" sagde han og lo lidt. Han så smilende på hende og lukkede øjene kort da hun kyssede ham på kinden. Han lyttede til hvad hun sage og blev lidt bekymret da hun sagde det med selvmord. "Du må love at du aldrig nogensinde vil gøre det" sagde han og så igen med sit bekymret blik. "Jeg elsker dig så meget" hviskede han.
Det meget fristende at tage hjem til ham og glemme alt om ham Seth, han kendte ham jo ikke en gang, men han ville gerne lige snakke lidt med ham. Men efter at have tænkt lidt over det nikkede han. "Ja, lad os tage hjem" sagde han og lagde armen om hende og kyssede hende hurtigt på munden. Han lo lidt da hun sagde at hun ikke var så god til at lave mad. "jamen så håber jeg at du lære at lave mere til når du flytter ind til, for jeg er heller ikke særlig god til sådan noget med mad" sagde han og lo lidt igen. Han fortsatte den vej han var gået før han mødte Milla.

Milla smilede blidt til ham, ”jeg sværger at jeg aldrig nogen sinnde tænker på det eller gør det, husk også på at det var inden jeg mødte dig jeg overvejede det” hviskede hun blidt. Hun smilede til ham, og kiggede blidt på ham. ”Jeg elsker også dig så meget, at du ikke må gøre noget som der kan skade dig” hviskede hun blidt. Hun smilede til ham, og lod bare let hendes læber gengælde hans kys. Hun smilede til ham. ”Ja, det håber jeg også ellers bliver vi nød til at bestille mad hver dag” sagde hun med et bredt smil, og fulgte ham let hen af stigen. Hun smilede så og gik med ham hele vejen. Hun lagde blidt hovedet op af hans skulder, og lukkede blidt øjnene, mens de gik. ”Kan der gå betændelse i sådan et sår som jeg har fået?” spurgte hun blidt. Hun bed sig kort i underlæben, og smilede så blidt igen. Hun sukkede svagt, og lukkede så igen hendes øjne mens hun fuglte ham, hele vejen hjem til hans hus. Hun smilede blidt til ham. ”Har fortalt min far om dig i dag, han syndes du lyder ’okay`”sagde hun med et smil. ”Og det skal du tage som en god ting” sagde hun med et bredt smil.

Sean's vrede og bekymret ansigtsmine forandre sig til et mere muntert. "Godt" var det eneste han lige kunne finde på at sige. Han bøjede hovedet lidt og kyssede hende blidt på panden. Sean kunne ikke lade være med at le en smule. "Jeg er ulv i min fritid, jeg dræber vampyr, springer fra klipper." sagde han og lo lidt igen. "Der vil altid ske mig noget, jeg vil stortset altid blive skadet, men husk nu at jeg heler hurtigt, eller er det noget jeg ikke har fortalt dig" spurgte han. Han vidste at han ikke havde fortalt hende den del så han ville gerne vise hende det, men de skulle først tilbage til huset så.
"Jeg overlever nok, så længe du er min" sagde han og kyssede hende ømt på munden.
Da de kom til Sean's hus låste han døren op og gik indenfor. "Men det er sikkert også noget han kun syntes indtil han møder mig, jeg skal nok kludre i det" sagde han og rystede på hovedet af sig selv. "men det eneste der burde betyde for ham er at jeg elsker dig og jeg aldrig vil gøre dig noget ondt" hviskede han og kyssede hende igen på munden. "kom lige med ud i køkknet" sagde han og gik selv derud.

Milla kiggede let på ham og smilede blidt.. Hun mærkede hans bløde læber mod hendes halv kolde pande. Hun smilede til ham, ”Men hvis en da der er en som der skader dig og du ikke healer, myrder jeg personen.. Og du har ikke fortalt mig det men det har du så nu ” hviskede hun blidt.
Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber. Hun smilede blidt til ham, Du kludre ikke i noget, og han må acceptere dig som den du er” sagde hun med et smil… ”For du er jo så dejlig” hviskede hun kært, inden hun let smilede til ham. Hun kiggede blidt på ham, og holdte hans kys et par sekunder længere.
Hun smilede så blidt til ham, og lagde blidt hendes hoved en anelse på skrå. Hun fulgte så efter ham indtil hun nåede ham, hvor hun let smilede til ham.. ”Hvad skal vi?” spurgte hun blidt, og smilede let til ham.
Hun var nysgerrig, men havde en tanke om hvad han ville. Men hvis han gjorde det, ville hun få den skide kniv væk fra ham. Hun smilede blidt til ham. Hun bed sig let i underlæben, og lagde hovedet en smule på skrå. Hun kiggede på ham med store øjne. Hun bed sig igen let i underlæben, og så, så på ham.

Sean trak lidt på det smil der var på hans læber. "Så længe du ikke får varige méen af det, der ikke sker dig noget eller du bliver straffet, er det helt fint med mig" sagde han og lo lidt, men gøs faktisk lidt ved tanken om at hans skrøbelige Milla, skulle prøve at klare, måske vampyr, for de var vel de eneste der sådan rigtigt kunne skade ham.
"Jeg skal nok tage mig sammen, men der er jo heldigvis ikke så lang tid til din fødselsdag, og så kan du flytte ind ligemeget hvad han syntes om mig" sagde han og lo ved tanken om at vågne op hver morgen ved siden af Milla, spise sammen, lave mad sammen og bare hygge sammen, han glædede sig rigtig meget til hun fyldte 18.
"Jeg vil bare gerne vise dig noget" sagde han og hev en skuffe lidt ud og tog en skarp kniv. Han regnede med at hun ville flippe ud og prøve at tage den fra ham, derfor tog han et skridt tilbage, pressede læberne sammen og satte kniven mod hans hånd, han lukkede hånden om bladet og hev så til, ikke af alle kræfter, men aligevel skar den sig hurtigt og nemt igennem hans hud og lidt efter løb der blod ned af hans hånd og ned på gulvet. Det var ikke hans mening at skære så dybt, men sket var sket og han slap kniven og den faldt til jorden.
Det sved i hans håndflade og han skar kort ansigt, selvom han helede hurtigt gjorde det stadig meget ondt. Han holdt hånden frem så man kunne se såret, men efter lidt klemte han hånden sammen og ventede bare på at det skulle hele. Ikke så lang tid efter vaskede han blodet af under vandhanen og viste hende hånden igen. "Se jeg heler meget hurtigt" lo han og nu var det kun et lyserødt ar. Det lignede at det var flere uger gammelt, såret.

Milla smilede blidt til ham, hun lagde hovedet blidt på skrå. Hun så ham tage kniven frem.. "Nej, nej... Sean du gør det ikke" hviskede hun skræmt. Hun ville række ud efter kniven, men det var fo sent.
Da blodet strømmede ud for såret, og hun kunne se smerten i hans ansigt lukkede hun lidende øjnene. "S...top det" hviskede hun, hæst.. HUn bed sig hårdt i underlæben, fordi hun stadig ville kunne lugte den svage metaliske lugt.
HUn åbnede øjnene, da han havde skyllet blodet væk. HUn tog let fat i hans hånd, og hev ham hen til sig... "Det gør du aldrig nogensinde igen!" sagde hun bestemt, og lod let hendes fingre glide hen over hans ar.
"Aldrig" hviskede hun blidt, inden hun let stilte sig på tær, og lod så let hendes læber berøre hans.
"Mhmm.. Jeg fylder år i overmorgen" hviskede hun blidt. "Og så flytter jeg ind" hviskede hun og smilede så let igen.
HUn lod igen let hendes læber ramme hans. "OG du får aldrig lov til at påføre dig selvskade igen" hviskede hun så, inden hun let lod hendes arme ligge sig rundt om hans nakke. HUn nussede let ham i håret.

Sean kunne ikke lade være med at smile lidt over hendes reaktion. "der sker ingenting med mig, det bliver du nødt til at huske" sagde han og kyssede hende blidt på munden. "men det lover jeg" hviskede han og hev langsomt den hånd hun holdt til sig og lagde istedet armene om hende og trykkede endnu en gang sine læber mod hendes i et ømt kys. Han holdt kysset lidt længere inden han slap det og så smilende på hende. Han kunne slet ikke lade være med at smile lidt af tanken at Milla var hans og ingen andres. Han nød hendes nussen i nakken og han trykkede hende blidt ind til sig. "Jeg tænkte på om vi ikke en gang snart burde flytte bare nogle af tingene, det er jo trods alt i overmorgen, så slipper vi for at tage det hele på en gang" sagde han og trak smilende på skulderne.
"Jeg lover jeg aldrig gør sådan noget igen, det er bare fordi at jeg gerne vil have at du så hvordan det fungere, så du ikke behøver at bekymre dig når jeg er ude på jagt efter vampyr og jeg har tvunget dig til at blive hjemme og måske enda låse dig inde" lo han og kyssede hende på panden.

Milla smilede blidt til ham, "Mhmm.. Jo, vi kan godt flytte noget af det" hviskede hun blidt. HUn smilede svagt til ham, og kiggede blidt på ham. HUn bed sig hårdt i underlæben, og kiggede på ham med et smil. "Godt! Men tro mig ingen kan låse mig inde, for jeg bryder bare ud" hviskede hun blidt og drillede, med et smil. HUn smilede svagt til ham, og lod let hendes tungespids, fugte hendes læber.
HUn smilede blidt, og sukkede svagt. "Men hvad skal vi lave nu? flytte eller noget andet?" spurgte hun blidt, med et svagt smil. Hun bed sig uskyldigt i unnderlæben, mens hun bare nussede ham i håret. HUn sukkede blidt, og lod igen let hendes læber ramme hans, men slap dem hurtigt.
HUn smilede til ham inden hun let kyssede hans kind. Hun sukkede let idet hun let, kiggede rundt. En svag rødmen brød frem i hendes kinder. Hun bed sig svagt i underlæben.

Sean havde stadig armene omkring hende og trykkede hende blidt ind til sig. Han svarede ikke med det samme, men stod bare og betragtede hende med et smil. "Er du klar over hvor meget du betyder for mig" hviskede han og kyssede hende blidt på munden, han holdt kysset lidt længe. Han slap hendes læber og så smilende på hende. "Udbryderdronning" sagde han med en drillende stemme og et skævt smil.
Sean trak på skulderne, uden at give slip på hende. "tja, det kan vi godt, hvis du har lyst" sagde han og smilte lidt til hende igen. "Eller er der da noget andet du hellere vil lave, så må du bare sige til." sagde han og smilte igen.
"Og hvis du er sulten ved du hvor køleskabtet er, for det er jo snart dit hus også" sagde han og kyssede hende blidt på panden.

"Yep men jeg er din udbryderdronnig" hviskede hun kært mens hun let lod hendes læber ramme hans igen.
Blidt og intenst. Hun slap så let hans læber, "Jamen det skal du bestmme, for jeg ved jo at du er bange for at møde mmin far" hviskede hun drilsk.
Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber, "Mhmm.. Er ikke sulten er du? "spurgte hun blidt, og smilede så varmt til ham, inden hun igen rodede ham i håret. "Er du s¨å klar over hvor meget du betyder for mig? Du betyder nemlig alt" hviskede hun blidt. Hun sukkede blidt, "Mhmm.. Skal jeg køre hjem efter mine ting, eller vil du med? Jeg har flyttet nogle enkle ting, men resten" sagde hun og smilede kært, idet hun let kyssede hans kind.
HUn smilede "Mit hus, ? Mhmm.. Det lyder godt at sige det" sagde hun og prikkede ham drilsk på næsetippen. Hun bed sig hårdt i underlæben, og smilede blidt til ham..

"Kun min udbryderdronning" lo han og smilte til hende. Han gengældte kysset og strøg hende blidt over kinden og skubbede en tot af hendes lyse, smukke hår tilbage bag øret. "Jeg overlever nok, er trods alt en ulv" sagde han og rettede ryggen for at se mere modig ud. Han lo lidt efter, "så længe du er sammen med mig" sagde han og nød da hun nussede ham i håret.
"Er sultten det meste af tide" at være ulv var meget udmattende og gav appetiten et bust, så han kunne spise stort set hele tiden. "men så længe du er her os mig, vil jeg ikke spilde tide med det, skal vi så ikke bare flytte lidt ting" spurgte han smilende.
Han nikkede. "jeg vil gerne med" sagde han og kunne ikke lade være med at smil da hun sagde at det var godt at sige at det også var hendes hus. Han lo blikket glide hurtigt rundt i køkknet. "Det er ikke top moderne, og det trænger til et par søm og maling hist og her" sagde han og så på hende igen. "men det er noget jeg elsker at lave" tilføjede han med et smil.
Han elskede at ordne ting og lave andet med sine hænder.

Milla smilede blidt til ham. "Mhmm.. Jeg syndes her er perfekt!" sagde hun og smilede blidt til ham.
"Kom så min modige ulv" hviskede hun blidt og hev ham med hen over gulvet, og ud af døren. Hun smilede svagt til ham.
Hun smilede svagt til ham, og bed sig hårdt i underlæben. HUn sukkede blidt, og smilede svagt til ham.
"Nu skal du finde modet" hviskede hun drilsk, og smilede til ham.
Hun he
v ham med ned af vejen, og ned mod stranden. HUn holdte ham blidt i hånden hun nussede ham svagt på hånd ryggen.
Hun smilede til ham. "Du skal ikke være nervøs han vil kun kunne lide dig" hviskede hun blidt, og stoppede kort, inden hun let tog om ham "Det ved eg han vil" hviskede hun blidt, og stilte sig let på tær.
Hun lod let hendes læber røre hans.

Sean lo lidt og kastede et hurtigt blik rundt igen. "Ja, hyggeligt er det i hvert fald" mumlede han og trykkede kort og blidt sine læber mod hendes. Sean fulgte bare med hende da hun hev ham med ud af huset og ned mod stranden. Det slog ham at han faktisk aldrig havde været hjemme ved Milla, ret underligt at de så allerede skulle flytte sammen. Men
han vidste bare at de ville få det godt sammen. Der ville da nok være nogle skænderier, men det var vel ikke et rigtigt forhold hvis der ikke var.
Sean smilte lidt uden rigtigt at sige noget, men fulgte bare efter.
Da hun standsede op og havde sagt at han skulle samle modet, lukkede han øjene og tog en dyb indåbning. "Jeg er klar" sagde han og åbnede øjene med et smil. Han så på hende inden han igen lukkede øjene og gengældte varmt hendes kys.

hun nussede ham i håret mens han kyssede hende.
Hun var svimmel nu, det måtte være det sår Seth havde været ansvarlig for.
Hun faldt sammen, og lanede på det rug sand. Hun vidste ikke hvad der skete, men hun var ikke bevidst om hvad der var sket.
er jeg død eller besvimet" tænkte hun, mens hun lå og ikke kunne se noget. alt flimrede for hende.
Hendes hud var kold som altid, og næsten krid hvid.
Hendes rødblonde hår, skinnedesom solens stråler.
Hendes øjne var ved at åbne sig igen.
Hun havde sand i håret, eftersom hun var landet der.

Sean havde hurtigt grebet hende og lagt hende ned i sandet. Han lagde en hånd på hver side af hendes hovede og så nervøst på hende.
"Milla" sagde han højt og ruskede blidt i hende. Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre. Så han samlede hende på i sine store arme og trykkede sig blidt ind til sit varme bryst.
Hans blik var fast rettet mod hende.
Sean bøjede hovedet blidt ned mod hende og trykkede kort og blidt sine læber mod hendes.
"Milla, kan du høre mig" spurgte han igen, med en høj stemme.
Han vendte sig om og begyndte at gå tilbage til huset. Han gav hende et lille blidt klem. "Kan du høre mig" gentog han lidt efter.

Milla, åbnede hendes øjne, igen.
Dog så hun to sean'e, men det var da bedsre en før.
"Ja" hviskede hun lidt omtåget, og fik et fastere syn.
Hun trykede blidt hends fingre mod hendes, øjne somom det ville hjælpe hende, med synet.
Hun sukkede let, og kiggede på ham.
"Du kan bare sætte mig ned" hviskede hun let, og lod hendes fingre berøre hans ansigt, som der var dejlig blødt.
Hun smilede forsigtigt til ham, mens hun let bed sig i underlæben.
Hvad ar dr lige sket?
Godt spørgsmål.

Sean åndede lettet op, da hun kom mere til sig selv. "Hvad er der galt" spurgte han stadig med den bekymret stemme.
Hans blik afsøgte hendes ansigt for tegn på at hun ville falde om igen. Han satte hende langsomt og forsigtigt ned da hun bede ham om det.
Men han holdt hænderne klar til hvis hun nu skulle falde igen. "Er du okay" spurgte han igen og prøvede at smile opmuntrende, men det blev bare til en underlig mine.