Back from Seattle - Køter & Taylor xD

Dato: Irl
Årstid: Sommer
Sted: Skoven
Vejr: Typisk Forks vejr - overskyet
Tid: Tidlig eftermiddag
Omgivelser: En masse træer, mos osv.
Tøj: Lyse stramme jeans, mørkeblå lang top og sorte korte allstars

Jamilah sad oppe i et af de gigantiske træer, som var i skoven. Hun var lige vendt hjem fra en tur til Seattle, hvor hun havde jaget. Det var en smule risikabelt om dagen, men hun havde gennemført det. Personen havde bare duftet så godt! Det havde også været et stykke tid siden hun havde spist. Hun syntes hun havde fortjent det. Nu sad hun bare og slikkede resterne af blod af sig.
Hun tænkte lidt over hvad der var sket, for et par dage siden. Hun var blevet venner med en ulv og havde begyndt at slås med ham, fordi hun kunne lugte et menneske og derfor var sat efter det. Mennesket havde vist sig at være ulvens kæreste, og hun havde angrebet hende. Så var kæresten nær død pga. af blodtab fra et sår i baghovedet, som Jamilah havde syet. Hende og ulven havde været tæt på at blive afsløret, men hun havde overtalt pigen til ikke at sladre til sin politifar. Måske havde hendes metode været brutal, men den havde da virket. Og det virkede ikke som om Seth var sur på hende stadigvæk.
Hun smilede for sig selv og slikkede sig om munden, så hun kunne få fjernet nogle af de sidste rester af blod. Dog sad ser en smule på næsen som hun ikke havde opdaget.

Seth kom gående med rolige skridt i ulveform. Hans øre vippede vagtsomt frem og tilbage, men lå ellers fladt ned af nakken. Han rynkede ind imellem lidt på snuden og blottede svagt tænder. Vampyre... Typisk. Han snusede lidt mere, han kendte den lugte. Shit! Jam, hvad skulle hun også lave ud, når han kom? Han vendte sig om, og gik lidt før han vedte sig igen. Han vidste ikke helt om han skulle gå hen til hende, eller ikke. Man kan vel godt sige at han var lidt sur på hende stadig. Han blottede tænderne igen. Han lagde ørene ned. Men på en mærkelig måde han var han jo venner med Jam? Eller ike? Han kunne ikke helt finde ud af det. Martina var jo næsten blev dræbt på grund af hende, også lidt af sig selv. Men Martina vidste jo hvad hun var gået ind i? Han sukkede og kiggede mod lugten af hende. Han stop helt stille.

Taylor gik med friske skridt afsted gennem skoven. Hvad lavede han egnelig her? Han burde være i La push, og lede efter Seth. Eller hjemme hos søs og forsøge at få banket det ind i hovedet på hende. Han fnøs lydløst over hende. Hun havde smidt ham og Seth ud fordi de var vareulve. Kun derfor. Det var jo latterligt! Hvad var hun bange for? At de ville bide hendes lille indskrumpede hovede af mens hun sov? Taylor kneg kort øjnene let sammen. Kunne han faktisk godt finde på. Seth kunne hun godt se på, og være samme med, men Taylor? Næh nej. Han var udstødt. Okay det er måske ikke helt sandt. De kunne sagtens være sammen osv, men det endte altid på den samme måde. Taylor & Rose ville skrige og råbe af hinanden, og Taylor ville være nød til at flygte for at få kontrol over sig selv. Han bed kort, men hårdt tænderne sammen. Seth havde altid bare siddet... Set på sine to ældre søskende, velvidende om at det let kunne ende med at Taylor rev Rose i småstykker... Ak ja.

Så snart Jamilah, troede hun havde fået al blodet af sig, fik hun færten af Seth. Samme velkendte stank, som fra da hun reddede hans tomhjernede kæreste fra at dø af blodtab og fra en skæbne som hendes offer. Det sidste fik hende til at smile lidt. Martinas blod havde både duftet og smagt godt. Men hun fik helt sikkert ikke lov til at smage det igen. Det var vel også kun fair. Seth ville vel gerne have, en kæreste der var i live. Eller i det mindste bare trak vejret. Ikke at hun selv var interesseret i ham. Føj, nej! Hun så ham mere som en ven.. En god ven, selvom hun nær havde dræbt hans kæreste, og at han sikkert stadig var sur på hende.
Uden at tænke over det sprang hun ned af træet. Landte på jorden næsten lydløs. Kun en lille bitte bump kunne høres. Så løb hun i vampyrfat Seth i møde.

Danm! Shit!, tænte han, da han kunne lugte at hun var på vej hen til ham. Han vendte sig om, han vidste ikke ome han kunne styre sig selv, hvis hun kom hen til ham. Han ville gætte på at han bare løb videre efter ham. Han fabgt ikke sin storebrors lugte. Han satte bare farten op. Han kunne godt hører Taylor. Han sukkede stille og knurrede vsgat af ham. Han havde det fint, når han ikke skulle tænke på dét. Han lå ikke mærke til hvor Taylr var i forhold til ham selv. Klap i, gider du?!, han knurrede til Taylor. Han slog med halen og hovedet. Han havde vampyrer lugten ved næsen.
Han kiggede kort over skulderen, han kunne ikke helt se hende. Han vidste ikke om hun satdig var bag ham. Han sukkede stille og kom til at tænke på sidst gang....

Taylor spændte svagt i musklerne og knyttede hænderne. Han mærkede noget inde i ham stige, som når han var ved at råbe a Rose, hvor dumt det vr af hende at udstøde sine brødre pågrund af noget så åndsvagt. Det var ubehaligt. Han havde lyst til at smadre noget. Han brummede lavt, men hårdt af sig selv. Han stoppede op, og lukkede øjnene.. Slap af Taylor... Hun er ikke i nærheden... Han forsøgte at berolige sig selv, men en stemme inden i ham blev ved, og ved, og ved med at hviske til ham.


Sorry spise >.<

Da Seth havde vendt hovedet igen, dukkede hun op lige bag ham. "Savnet mig, Køter?" spurgte hun med sin sølvklokke stemme. Hun havde set ham på lang afstand og havde bemærket han havde set lidt panisk ud. Måske havde han bare ikke ønsket at se hende, og det forstod hun godt. Hvem ville se en, som næsten havde dræbt ens kæreste? Hun gik ud fra igen.
Alligevel var hun glad for at se ham. Det var jo ikke hendes skyld, at kæresten ikke var blevet informeret om reglerne. Faktisk havde hun brudt traktaten den dag, men han havde også brudt en regel. Man måtte ikke fortælle nogen mennesker om dette. Hun tolkede det, som lige så farligt som at hun havde været inde på ulvenes område.

Sorry >.< Vi bliver tvunget ud på en crosser... o.o Sare når vi kommer tilbgae :3 )

Ok ^^

Han kiggede kort roligt på ehnde, før han løb videre væk fra hende. Han ville ikke op og slås med hende ligenu. Han sukkede og knurrede svagt, han vidste ikke hvor han skulle tag han. Han lukkede kort øjnene mens han løb videre. Han smilte ikke som han plejede at gøre, han var lidt sur og nede.
Han kiggede kort over skulderen, og holdt ikke øje med hvor han løb. Han ramte noget pænt hårdt, han kiggede frem igen. SHIT! Det var sku da hans storebror. Han bakkede med det samme, og lagde ørene ned. Han lukkede munden ned over tænderne, så han ikke blottet dem mere. Han kiggede små chokket mod Taylor. Han bukkede let sammen, og så små uskydig ud. Men det gik vist ikke så godt. Han kiggede ovr skulderen. Han kunne satdig vøk lugte hende godt.

Taylor udstødte en brummende lyd der godt kunne lyde som en knurren. Han slog så hårdt sit albue ind i et træ. Han lukkede hårdt øjnene. Træet havde give tlidt efter... Han sukkede tungt og gik roligt videre.. Uden at rette blikket op. Og bang, noget stort, og pelset bombede ind i ham. Han var lige ved at lide over i ulveform, da han opdagede hvem det var. "Seth?!" Sagde han så højt, men med en lettere irriteret og undrende undertone. Først nu opdagede han pigen. Eller, pige og pige... Hun var usædvanligt bleg. Han fnøs lydløst og forsøgte så at se hendes øjnfarve, den ville afgøre det. Men alligevel ombestemte han sig og rettede sit blik mod Seth. "Okay hvalp, hvad har du nu rodet dig ud?" Hans stemme var hård, men lidt irriteret undertone. En tanke strejfede kort hans, men han skubbede hurtigt tanken væk. Umuligt, han ville jo nok ikke løbe væk fra hende hvis det var tilfældet.

Jamilah løb efter Seth i normalt tempo, da hun ikke havde specielt travlt. Hun fulgte ham på lugten, og opdagede at hanvar stoppet op. Hun opfangede også en anden ulvs lugt. Hun mente ikke at have duftet den før. Hun kunne ikke lade være med at rynke på næsen. Når hun ikke var vant til stanken fra en person, kunne det være temmelig uudholdeligt. Da den anden ulv, sagde Seth navn spærrede hun øjnene op. Den anden ulv kendte tydeligvis Seth. Måske var de bedste venner eller sådan noget. Tanken fik hende til at smile. Selv havde hun ikke set sin bedsteveninde i et stykke tid.
Hun nåede helt hen til dem og lagde mærke til at den anden ulv, kiggede meget efter hendes øjne. Derfor bestemte hun sig for at se ned i jorden. "Den ulv er ret stor.. Er det en rigtig ulv?" spurgte hun og håbede ikke hendes stemme ville røbe hende. Den lød jo, som sølvklokker.

Han kiggede frem og tilbage mellen Jam og Taylor. Shit... Shit... Shit, er hans tanker der. Han vippede ørene ned. Han bakkede lidt vøk fra dem. Han ville ikke lige tag en kømp med dem begge på samme tid. Måske senere kunne han tag en kamp med Taylor, eller ikke. Han var ikke helt sikkert på at han ville gøre det. Han kiggede kort på hans hænder. Han var små uroligt. Hvor var det dumt at få sin veninde og hans storebror sammen? Ikke sååå godt.. Shit.. Hvad skulle ahn gøre. Han trak på skulderne til Taylor, da han spurgte om hvad Seth nu havde lavet. Han ville ikkke lige svar på dét. Han kunne jo også bare siger: HeyTaylor, det her er min nye veninde. Han er vampyr, og var ved at dræbe min kærste.. Det lød jeg ikke ligefrem godt i hans tanker.

Taylor sukkede svagt. Virkelig.... sjovt at løbe ind i Seth her... Sammen med en pige, og noget sagde ham at hun ikke ligefremmen var en han ville blive populær for at blive set sammen med. Alligevel smilede han sit rolige, men svagt varme smil. "Hvis du mener hvalpen her så ja." Sagde han så. Den irriterede tone var fuldstændig væk. Hans stemme var nu mere varm, og rolig, og alligevel svagt mistænksom. Hendes stemme... Han tvivlede ikke nu. En vampyr. Af alle væsner i hele forks var han sammen med en vampyr! Han knyttede svagt hænderne og spændte let i musklerne. HAn rynkede svagt på næsen... Nu kunne han også lute det. Herligt.

Jamilah flyttede blikket fra jorden til dem, da hun havde på fornemmelsen at hun var blevet afløsret. Forbandede stemme! Hvis ikke den havde været præcis som alle andre vampyres, ville han måske ikke have fundet ud af det. Og hvis hun havde duftet bare liidt anderledes og øjnene ikke havde den farve de nu havde. Så ville han nok aldrig have gættet det. En del mennesker i Forks var jo blege.
Hun så fra den anden ulv til Seth og tilbage igen. De blodrøde øjne lyste af overraskelse og nysgerrighed. Lige nu håbede hun dog at den anden ulv, ikke ville gå amok, når han fik øje på øjenfarven. Det kunne jo være han troede hun havde jaget i Forks og ikke i Seattle.
Hun var så overrasket, at hun helt havde glemt blodet på sin næse.

(Uhm... Taylor er i menneskeform xD )

//I know.. Hun kalder ham bare ulv ^^ Fordi han jo lugter som en, så er han det jo sikkert//

Han vippede med ørene og var uroligft. Han vidste ikek hvad han skulle gøre. Han havde ingen idéer til det. Hna kiggede ned og slog let med halen. Hvor var det her da bare dumt. Han avr fangt her. han kunne jo ikke abre lige fortælle hvordan det hang sammen? Taylor ville nok ikke kunne forstå det.
Han kiggede kort op på dem begge, han bakkede stille væk igen. Han håbede dog ikk på at nogle af dem så ham. Han kunne vist ikke komme hurtigt nok væk fra dem begge? Han kunne jo ikke være i La Push, uden Taylor kunne komme hen til ham. Danm!

Taylor's blik hvilede kort på Seth. Han holdt et lille grin tilbage. "Bare rolig pup. Medmindre du har en super god grund ti ldet her skal vi nok undgå problemr." Sagde han så med et svagt grin i stemmen. Typisk Seth... Taylor havde altid bare været generelt større end Seth, og det var han stadig... Selv om Seth ikke var helt lille ville han altid være en lille hvalp i Taylors øjne. Han så roligt på pigen, vampyren... Han overvejde kort hvad han skulle sige, eller om han overhovedet skulle sige noget... Men alligevel besluttede han sig for at sige noget. "Så... Jeg går udfra dukender pup her?" Hans stemme lød så rolig, og varm... Dog svagt drillende på grund af Seth. Han smilte lidt. Ingen grund til at skynde sig... Hun var jo ikke i La push såh...

Seth er foresten logget xD )

Jamilah stod bare og kiggede varsomt på den anden ulv. Det kunne jo bare være at han spillede skuespil, for at forvirre hende. Men hvis så vidt hun vidste måtte han ikke angribe hende. De var jo i Forks, som var vampyrenes "territorium". Stod der ikke i traktaten at de kun måtte angribe hinanden, hvis de trængte ind på hinandens territoriumer? Hun kunne ikke huske det.
Da den anden ulv, henvendte sig direkte til hende, så hun på ham stadig med et mistroisk blik. "Jo.. Jeg var lige ved at dræbe hans kæreste" sagde hun stille og roligt.. Ventede bare på hans reaktion.

Han trak kort på skulder. Han kiggede dumt på sin storebror. Et suk kom ud af Seth. Hvorfor var Taylor altid sådan? Seth satte sig ned, han vippede med ørene frem og tilbage. Han kiggede lidt på dem. Han vidste ikke helt hvad der skulle ske lige nu. Han ventede ikke rigtig noget, men måske blev de venner eller ikke.
Han lagde hovedet let ned og kiggede ned i jorden. Han kiggede kort Jam og rynkede panden, skulle hun lige fortælle ham dét? Han vidste jo overhovedet ikek noget...

Taylor mærkede en meget kort vrede blusse op i ham, men da ordet kærste blev sagt, forbundet med Seth var det som om han blev mere lettet, end vred. Han hævede dog alligevel lettere mistænksomt et øjnbryn. Dog kun svagt. "Hm. Stakkels pige... Næsten dræbt, og kærste med hvalpen... Tsk tsk.." Sagde han med en overraskenderolig, men svagt hånlig undertone. Den hånlige undertone var nu kun på grund af Seth... Det lå dybt i ham at han skulle irritere, og provokere Seth hvis der var andre i nærheden. Han skævede kort mod Sth med et svagt drillende, men ellers roligt blik, men han så så bare roligt på hende igen. En tanke slog ham så... Måske havde hun regnet med en mere... Urolig reaktion? Bah... Synd. Når det var noget med hvalpen, og så lige hans kærste... Nevermind.

Jamilah kunne ikke undgå at blive overrasket af hans reaktion. Dog gjorde det hende også mere nysgerrig. Varulvene var nogle spændende væsner. Set fra hendes synsvinkel. Vampyre og mennesker var hverdag for hende. Det var ulvene jo ikke helt. Jo, på en eller anden måde, men ikke helt rigtig. Hun gik jo ikke rundt sammen med dem hele tiden. Derfor fandt hun dem ret så fascinerende.
"Vi fik dog reddet hende nede på jeres strand i La Push.. Jeg fik syet hende og han fik hende til at trække vejret igen" sagde hun roligt, men også en smule ængsteligt. De færreste ulve brød sig om vampyre. Og hun havde jo faktisk brudt traktaten ved at befinde sig i La Push.