The Bloody Decision(Nathan=privat)

Natsumeri vågnede stille og så omkring, hun havde overnat på et hotel denne nat. *Besyndeligt? jeg syntes ellers... ååårh når ja jeg valgte at sove lidt for at ha kræfter og nu har jeg sovet over mig*. Natsumeri tog blidt fat i den hvide lagnede dyne og trak den til siden, i det hun lod bene blidt dumpe ned mod jorden fra siden af sengen, og mærkede det blanke trægulv.. Hun så rundt og tog hendes kort hvor der stod bartender på, og sukkede lidt. Hun betragtede det, i mange minutter"Bartender.. men til hvad nytte vis jeg blot roder mig ud i problemer" hun rejste sig langsomt op ved at skubbe med armene blidt mod den lettere hårde madrass og så mod vinduet og gik der hen, der var et langt vindu der var som en væg ud til Byen. hun så ned mod bilerne og menneskene og sukkede"Hvorfor gik jeg i seng her... måse tænker han på mig eller os er jeg blot endnu et menneske for ham" hun tog blidt kortet om halsen og tog bukserne på mens hun sad i sengen som hun var dumpet ned i igen. Hendes top kom os på hvid var den og stram.. hendes sorte smalle figursyet jakke kom os på. hun så rundt og rejste sig efter at ha fået nogen sko på og gik mod døren og lukkede efter sig og gik neden under og ud i regnen blandt de andre mennesker.. hun så rundt*dette er min verden, men en ny verden har åbnet sig, en med vampyr... og jeg står mellem menneskenes verden og deres, Catalin sagde at det ville skade Nathan vis de fandt ud af det... at det var ulovligt men jeg har ikke røbet hans navn til nogen... måske burde jeg lade ham bide mig, blot for hans sikkerhed... hellere bides af en man er forelsket i så dybt end bides af nogen andre som blot intet betyder og så ha et bånd med dem,...* hun sukkede mens regnen farvede det smukke platin blonde hår lettere gyldenblonde... hvilken vej var rigtig, hvilken beslutning skulle hun tag?.... hun var på vej mod Nathan og hendes nuværende nye hjem, på vej efter en lang dags natte arbejde på the club...

Nathan lå på sin seng imens at han kiggede ned i dynen, da han lå på maven og tænkte over alle de ting som lige var sket for ham, han kunne ikke fatte det.. han var virkelig faldet for et menneske, men han kunne ikke få det til at hænge sammen, overhovedet ikke, da en vampyr ikke kunne være sammen med et menneske... han vidste dog ikke om hun følte det samme for ham endnu.. det var lidt af en gåde for ham, et suk undslap fra hans strube imens at han førte sin hovedpude til knap under ham til så han kunne smide sit hoved ned på den, hvilket han gjorde, *Hvorfor skal det være så svært når man bliver forelsket* tænkte han letter irriteret og bed sig hårdt i læben, imens at han også var blevet en smule bange eller mere nervøs over at hun vidste hvad han var, fordi mennesker måtte ikke vide at vampyrer fandtes, han kunne få store problemer!.. Meget store problemer! Hvis han ikke måtte bide hende på et tidspunkt.. men han måtte da bare se hvordan det hele ville gå.. med tiden. Han var bare iført hotpans og en sort hvid T-shirt, som om at han var på vej igen, selvom han ikke kunne sove, men det var bare afslapnings tøj for ham..

Den grå jakke var tæt om Natsumeris krop og hendes fodtrin var små, hun gik bedrøvet og anede ikke hvad hun skulle gør?... elskede hun Nathan?, hun var ihvertfald forelsket hvilket man os kunne kalde for elske og så igen, hvad vis alt forandrede sig når hun blev vampyr, hvad nu vis catalin havde ret og hun ikke kunne lade det gå på mere, og var nød til at blive forvandlet... Men hun ville ikke være en vanpyr!, hun ville ikke leve evigt, hun havde det fint nok med blot at være... menneske?. Hun sukkede dybt og stoppede få meter fra Nathans hus og betragtede det fra afstan,*måske burde jeg flytte? for ikke at vække opmærksomhed, fordi, ellers hvordan skulle jeg nogen sinde kunne spørge ham om han vil forvandle mig og selv når jeg ikke vil, jeg vil ikke misbruge hans evne jeg vil ikke misbruge hans tillid, jeg vil ikke være vampyr blot fordi en regl siger det, vis jeg skulle være vampyr skulle det være for at tilbringe evigheder med min eneste ene eller ihvertfald soulmate??* hun bed sig blidt i underlæben og tænkte*nej jeg... er vild med ham så meget, og han er os virkelig vidunderlig men jeg elsker ham som han er ikke for udseende blot men for alt der er i pakken den gode og onde side i ham... godt nok er jeg bange men jeg føler inderst inde at han virkelig er til at stole på* hendes lokker flagrede foran hendes ansigt, hun turde ikke at spørge nathan om han ville forvandle hende så måske skulle hun blot vente til den dag det var nødvendigt og så spørge ham???.

Natsumeri kom gående ind af døren i det hun lukkede den blidt i og tog jakken af og hang den på plads elegant og gik med små skridt mod sofaen og lod sig dumpe ned i den og sukkede lettere højlydt og så op mod badeværelset*Aha! et bad ville få mig på bedre tanker!*

Nathan hørte at Natsumeri kom hjem udover at han kunne dufte hendes lugt af et menneske og genkende den lugt. Som var en dejlig og henrykt lugt med at få en færd af i sin næse.
Et skævt smil dukkede frem på hans læber og han rejste sig op, lige nu gad han ikke at tænke negativt,
han ville gerne bare være sammen med hende, uden at stemningen skulle ødelægges.
Nathan rejste sig væk fra sengen og rettede lidt på sit tøj, da han stod op, inden at han listede ned af trappen
og fik øje på hende, "Hej" sagde han med en blid stemme og fugtede let sine læber, imens at han lidt mærkede varmen i sine kinder,
hvor en svag rødmen dukkede frem. Uden at han vidste hvorfor imens at han betragtede Natsumeri.
"Hvordan gik det på arbejdet?" spurgte han en smule nysgerrigt med et charmerende smil som var plantet på hans læber,
stille, med let og elegante skridt begyndte han at gå nærmere hen mod hende og satte sig ned i sofaen ved siden af hende,
han vidste ikke om han skulle.. kysse hende på kinden, som han havde i tankerne,
men i stedet for lænede han sig lidt imod hende og svang sine arme omkring hende, og gav hende en krammer i stedet.

Nathan lyttede efter det som hun sagde og alligevel kunne han ikke rigtig lagde være med at grine over det.. "Okay.. hm, det er bare typisk for nogen kvinder, at reagere sådan." sagde han og bed sig diskret i læben, imens at han så på hende.
Han sukkede lydløst, og lod sine øjne hvile på hende. "Men okay.. godt at der ikke skete mere" smilede han skævt og en lille latter undslap fra hans strube. Han kiggede dernæst ned mod sig selv, uden lige at svare hende med det samme.
Han nikkede så forsigtigt, "Ja, kan ende med at dø, fordi jeg har.. brudt reglerne" sagde han,
og kiggede stille på hende, "Men.. det er hvad der sker.. hvis du ikke vil forvandles, må jeg bare tage konsekvenserne" tilføjede han med et lille smil på mundvigen.

Nathan så.. forundret efter hende? imens at han bare blev siddende i sofaen, idet at han sukkede lydløst og lagde sig i stedet helt ned, og lagde sine hænder om bag hovedet, som en støtte. Hvis blot Natsumeri blev forvandlet.. og at Nathan selv fik lov til at bide hende, så var det normalt.. eller tit sådan at den som bed offeret, blev ved med at have de samme følelser og fik mere end bare er crush på den person, hvis han alligevel var forelsket i det offer i forvejen. Han svarede hende ikke.. selvfølgelig var det i orden at hun gik i bad, han bestemte jo ikke over hende, og det ville han heller ikke, han smilede dog svagt efter at hun havde sagt at han betød meget for hende.. hvorefter at han lukkede sine øjne lige så stille uden at falde i søvn selvfølgelig, han slappede bare af i kroppen imens at han tænkte over alle tingene.. han kunne ikke bide hende.. hvis hun ikke ville.. også måtte han bare acceptere det og tage det som det kom, ikke sikkert at nogen ville opdage dem, men man vidste jo aldrig hvad der ville ske.

Nathan åbnede sine øjne da han kunne høre hendes stemme, og han satte sig op i sofaen hvor han kiggede på hende, idet at han til både forbløffelse og overraskelse væltede ned fra sofaen og landede maven, *Argh* tænkte han og bed sig let i læben, efter fulgt af at han grinede lidt over sin klumsede hed. "Der.. forskrækkede du mig" smilede han skævt efter at han rejste sig op igen og rettede lidt på sit tøj, betragtede hende let, imens at han lod sine brune øjne hvile på hende, "Vil gøre det så behageligt for dig som overhovedet muligt" sagde han stille og mærkede en lille varme i kinderne, da han rødmede svagt, over at hun sagde at hun var forelsket i ham,
han sukkede lydløst, så skulle han også fortælle hvad han følte... "Jeg er også forelsket i dig.. Natsumeri" sagde han med et nik, som en lille bekræftelse, på at han talte sandt. "Vil gerne leve sammen med dig.." tilføjede han stille og fugtede sine læber, imens at han fortsat kiggede på hende.

Nathan kiggede på hende og sukkede lydløst med et svagt smil på mundvigen, imens at han tænkte lidt over det hele.. igen.
"Kom lige med.." sagde han og tog fat i hendes ene hånd i sin og flettede deres fingre ind i hinanden, idet at han gik med hende op af trappen, og ind på hans værelse, hvor hans seng var, Nathan lukkede døren efter dem med sin frie hånd. "Natsumeri.." mumlede han og gjorde sådan at han stod overfor hende, "Jeg.." sagde han stille og bed sig hårdt i læben, imens at han betragtede hende, og han havde blot tænkt over deres lille problem, og Nathan havde fundet en slags beslutning, som han dog stadigvæk var i tvivl om, men så alligevel ikke, fordi han virkelig var forelsket i hende og ville gøre alt for hende, for at få hende i godt humør, "Måske kan jeg gøre sådan at jeg kan blive et menneske igen, så vi mere kan leve sammen så vi ikke behøver at tænke på at vi måske kan komme ud for fare.. vil leve sammen med dig" sagde han og kiggede ind i hendes øjne, "Og hvis det alligevel kan gøres.. så hellere det end at du skal lide smerten af at blive bidt, og dermed også fortsætte med at leve det liv, som du har lyst til, for jeg gider blot ikke selv at udsætte det for dig og ødelægge dig liv." hviskede han med et charmerende smil, hvor man lige kunne skimte nogle af hans tænder, imens at han så lidt afventende på hende, "Jeg.. vil gøre alt for dig.. uhm.. jeg elsker dig af hele mit hjerte, selvom det ikke engang banker.." tilføjede han og undslap endnu et suk.
Han håbede på at han havde sagt det rigtige, for han mente hvert et ord.