Mmm.. Til Jake XD

Tid: Eftermiddag.
Vejr: Solskin ^^
Omgivelser: En masse dejlige mennesker xD
Sted: Tæt på et apotek.

Saria stod udenfor apoteket, og rankede lidt op i hendes pose. Hun begyndte at gå hjem. De andre dage havde apoteket været lukket, så det var først nu hun kunne købe noget .. kløesalveagtigt noget. Hun smilede ved tanken om at hendes ar snart ville holde op med at gøre så ondt. Tanken var befriende.
Hun gned sin næse, og vinkede til nogle tilfældige på gaden. Men der var ikke særlig mange som vinkede tilbage. Det gjorde hende lidt trist til mode.

// Undskyld tiden >.< //

Jake havde lige været på arbejde ved værkstedet, og var nu på vej hjem. Hans bukser var plettet af olie her og der, og hans sorte skjorte stod åben, da det var okay varmt. Som sædvanlig, når man var en varulv.
Han fik øje på Sari, der kom ud fra et apotek, og gik glad hen i mod hende.
"SARIIIII HEEEEEJ!" Råbte han grinende, så halvdelen af menneskerne på gaden vendte sig og gloede. Han vinkede glad til hende.

Hun vendte sig lynhurtigt om med et gigantisk smil. "JAKII!" kaldte hun muntert, og hoppede i armene på ham. Så trak hun sig væk fra ham igen, og rynkede på næsen. "Du stinker af olie." fniste hun. Selvom det ikke lød sådan, så elskede hun ham allermest, smurt ind i olie.
Hun hav ham en venskablig lammer, op kunne næsten hoppe op og ned af glæde, fordi hun havde fundet ham. Eller.. Han havde jo faktisk fundet hende, men whatever.

// HVor er du fræk Sarii, smurt ind i olie! Altså xD //

Han grinede stort, og gav hende et hårdt kram.
"Jeg ved det godt, pas på du ikke får det på dig!" Han rystede sin skjorte foran hende, som om olien ville flyve af, og over på hende. "Det er fordi jeg har været på arbejde. Der er jo nogle der laver noget ordentligt arbejde!" Svarede han med et glimt i øjet.
Han lod som om det gjorde voldsomt ondt da hun slog ham, og ømmede sig højlydt.

//Tihi xD//

Hun pillede ved hans skjorte, og smurte noget olie ud på sin kind. "Sådan, nu kan vi følges ad." grinede hun. Så så hun surt på ham. "Helt ærligt, jeg har da også et ordenligt arbejde! At posere halvnøgen for halvgamle mænd." fniste hun. Hun elskede at joke med hendes job, ellers blev det røvkedligt. At være model handlede faktisk ikke om at være lækker, men om at være fotogen, og at have en stålvilje. Ellers bliver man aldrig model. Udseendet er kun et plus.
Hun så overasket på sin hånd, som om hun besad en kraft hun ikke havde troet. Så smilede hun bredt til ham. "Hvor er du bare dum!" fniste hun, og gav ham et par lammere mere.

Han hævede skeptisk et øjenbryn, og så på hende. Så fik han et listigt udtryk i hans brune, varme øjne.
"Tja, hvordan kan jeg vide at det er et ordentligt arbejde, når jeg aldrig har set dig "arbejde"? Det bliver du nødt til at vise mig en dag." Han grinede til hende, med et frækt glimt i øjet, og ømmede sig så atter, denne gang højere, da hun slog ham.
"Du er vist fået smag for det, har du ikke, din psykopat?" Han greb fat i hendes hånd, så hun ikke kunne slå ham igen. "Pas på at jeg ikke giver gengæld!" Truede han.

"Nåårh, det skal jeg nok snart vise dig. Så finder du ud af hvordan jeg "arbejder" en dag." fniste hun. Hans tone gav hende kuldegysninger, og hun blev ved med at drille ham. Hun kunne jo høre at hans ømninger var falske. Det var med nød og næppe at hun ikke begyndte at skrældgrine. "Kom bare an, dit store brød!" sagde hun, i samme truende tonefald. Hun holdte sine hænder parat op imod ham. Men så tog hun hans hånd og begyndte at trække afsted med ham. "Kom, jeg skal hjem og smøre mine ar! Ellers bliver jeg sindssyg!"

"Det glæder jeg mig til!" Svarede han med et frækt smil. Så grinede han, og tog hans hænder op i kampstilling. men så lod ham dem falde.
"Jeg slår altså ikke på piger!" Sagde han, og så meget overlegen ud. Hans øjne glimtede muntert.
"Det kan være det var det du var inde og købe på apoteket?" Spurgte han, da han kom i tanke om at hun var kommet ud derinde fra.

"Jep. Jeg dør hvis jeg ikke får noget smertestillende nu. Og det siger sgu noget, du. Jeg har en høj smertetærskel. Ved du godt at kvinder er født med en højere smertetærskel, så de ikke går fuldstændig fra hinanden når de skal føde?" Hun kastede sig ud i en lærerig fortælling om smerte, da hun trak ham med hen imod hendes hus.
Hun plaprede løs, og det fik hende til at føle sig godt tilpas. Hun glædede sig til de kom hjem til hende. Hun ville vise ham sine ar, det ville hun.

//Er på ferie, netadgangen er begrænset. Svarer så snart jeg kan (: //