vinter--

Årstid: vinter
Dato: Irl
Dag: Søndag
Vejr: Sne !!!
Omgivelser: Ingen
Tid: om aften.
Sted: i snen.
På: http://thecount.com/wp-content/uploads/kristen.jpg

sneen faldt ned i storer mængter, kristen stod ude i sneen med amrne strakt ud til hver side, hun nød at mærke sneen og hun smilede svgat med lukket mund, hun tog solebrillerne af og lagde dem i sin lomme. og starkte armene ud igen, hun nød det dejlige vejr . hun lagde sig så ned i det og lukkede øjne, og ventede kun på sin søster kom, hun havde virkelig savnet hende. Kristen elskede sne og gør det stadig, for hun kan være ude i det uden at fryse, hun elsker det, hun elskede når der var noget godt ved hendes liv da hun ikke synes der var meget ..

Tøj: Stramme mørkeblå busker, mellemlang sort jakke, et par brune plysede støvler, en mørkeblå hue og et langt, tykt cremefarvet tørklæde

Jamilah gik i sneen. Det lignede nok bare at hun gik sig en tur i sneen. For hvilket som helst menneske, så lignede hun også bare et. Et guddommeligt smukt menneske med en utrolig bleg hud.. Og mørkerøde øjne. Det var omkring et par timer siden, hun havde fået mad i Seattle. De havde smagt yderst delikat. De havde også duftet sådan. Hun kunne stadig smage blodet.
Selvom det var koldt, så frøs hun ikke. Hendes hud var sikkert koldere en luften. Alligevel svingede hun tørklædet, en gang til rundt om halsen. Bare en gammel vane, fra da hun stadig var menneske.
Hun så sig omkring og snusede ind. Prøvede at opfangede en duft. Ikke hvilken som helst duft. Hendes søster, Hayleys, duft. Hun havde hørt nogen andre vampyre, snakke om en vampyr der lignede hende. Sådan lød det udfra beskrivelsen.

Kristen Var som et lille barn hun havde lige fået med, og hun var nu helt oppe at køre men i det hun lagde sig i sneen blev hun afslappet, det var ikek spor koldt, for ja vampyr var kolder end den her vinter, hun lå stille og lidt efter begyndte hun at aynge, hun ahvde det dejligt for tiden, men hun manglede sin søster, hayley havde været væk i et1 år elelr sådan og hun havde ikke sagt fravel til sin søster, det var ikek noget hun var stolt af, men sådan var det desværre endt, hun kunne jo ikek gøre noget ved det, og hun blev bare nød til at se det posetive i det, hun var nu tilbage til det hele, hun ahvde sin dejlige kæreste og i forks boede ehndes dejlige søster jo også. hun sang stille og lavt og pillede lidt ved sneen, hun lå på maven og med hovedet kiggende ind imod skoven..

Jamilah sukkede. Det var længe siden hun havde set Hayley. Pludselig var hun bare.. Forsvundet. Ud i den blå luft, uden at sige farvel eller efterlade en besked eller noget i den retning. Hun forstod ikke helt hvorfor, men Hayley havde sikkert haft sine grunde. Måske havde hun ikke haft tid. Måske havde hun skulle skynde dig. Hun vidste det ikke.
Hun var så koncentreret om sine tanker, at hun ikke lagde mærke til den stille sang. Hun hørte den klokkeklart, men den var så indkodet i hendes hjerne, at hun ikke lagde mærke til den. Efter Hayley havde rejst, havde hun tit synget sangen inde i sit hovede. Før hun var rejst havde Hayley også tit sunget den. Også før de begge blev forvandlet.

Kristen savnede sin søster og fordi hun sang den stille sang som hun plegede da de var sammen, lagde hun ike mærke til at hun faktisk havde færten af sin søster, Kristen var også blevet sanger så en af hendes drømme var da opfyldt, det var jo en god nyhed og at hun var sammen med Shin igen, hun havde dog ikKe været så meget i forks efter hun var kommet hjem fra hendes længe rejse, hvor hun skulle finde Shin, da de var blevet væk fra hinanden og de begge havde troedet hinanden havde været døde, men det var de jo ikke, de var begge rejst hjem triste og sultene, hun sank en klumb og sang der efter vider. hendes øjne var lukekt og billeder i hovedet af sin søster og hende selv var der hele tiden i storer mangter ..

Jamilah sukkede og skubbede tankerne væk fra sig. Det var ved at være for meget. Hvis hun kunne, havde hun sikkert grædt, men det kunne hun ikke. En af de dårlige ting ved at være en vampyr. De var jo bygget til at dræbe og være følelsesløse, ikke blødsødne mennesker.
Det var først der hun blev opmørksom på sangen. Hun stoppede op og lyttede. Det var ikke særlig langt fra hende.

Kristen var så langt væk at hun ikke lagde mærke til sin søsters lugt selvom der måske var gået et år ville hun aldrig tag fejl af hendes duft, for den havde hun jo altid kendt. hun sang stille for sig selvom imens hun lå nede i den kolde sne, men ude følser for kulde og varme ligger hun jo ikke mærke til det . hun havde stadig ikke lagt mærke til at Jamilah..