Tidlig vinter.

Dato :: 6 Nov.
Årstid :: Vinter
Dag :: Torsdag!
Vejr :: Klart, gråt og iskoldt, tegn på sne,
Sted :: I midten af skoven, vest for Forks.
Tid :: kl. 15.32
Omgivelser :: Nøgne træer, få mennesker.
-------------------------------------------------

Duncan kom gående, i et tempo som var hurtigt af et menneske og langsomt af en vampyr.
Luften var kold, og overraskende klar, i forhold til de tunge grå skyer som hang lavt på himlen, og hvert øjeblik, kunne revne og afsløre de mængder af sne som lå gemt i dem.
Det var, hvis Duncan altså ikke var vampyr, sådan en dag hvor en ånde var synlig, og fremstod som et let dis, og hvor Gamle blade knitrede og jorden var hård.
Sådan en Dag gik Duncan ude, med de klare krystal blå øjne rettet mod himlen, i håb om at sneen snart ville dale over det landskab, som var gået i hi..
Han vidste at så snart sneen ville komme, ville skoven her blive forvandlet til en legeplads.
og især hans legeplads!

Roselinn gik mod langsomt, men da hun først var kommet ind i skoven, og træerne skærmede om hende, satte hun i løb - i det hurtigste løb hun kunne! Et mystisk blik hang i hendes lyse grå øjne, som lignede at de lyste (Gør de ikke). Hun mærkede en tyk lugt i den ellers så friske luft - en artsfælle! Hun lod et svagt smil glide over sin læber, som var næsten helt usynligt. Hun bar en sort smuk kjole der gik hende til knæerne, hvilket der virkelig fremhævede hendes ligblege hud.

//Skal logge... Karate timer kalder ^^ Videre efter karate?/

// Good luck! xD ja gerne! //

Duncan mærkede hurtigt lugten.
En vampyr?
Endnu engang lod han de facinerende øjne kigge op på de faretruende skyer!
- jo snart ville sneen komme, let og dalende!
HAn vendte sig mod det sted, hvor han mærkede at Artsfællen ville komme.
Helt stille.

Lycaon kom gående, roligt gennem skoven. han dybe brune øjne gled over jorden.
Stille gik han, i sin egen verden. godt 20 meter fra det sted, hvor han første gang, snart ville møde en vampyr!
Et lille smil var på det gylde ansigt, og hans ånde kunne tydelig ses, når han træk vejret!
Lycaon skulle ingen bestemte steder hen, han gik bare..

Emily lå dybt begravet under en bunke sne. Hendes lugt var derfor ikke kræftig og hun kunne ikke selv lugte så meget. Det kolde sne lå blødt over og under hende imens henndes øjne blidt var lukkede. hun sov ikke, slappede bare af imens den kolde sne mod hendes hud gav hende kuldegysninger i hele kroppen, og det var jo ikke hver dag man følte sigg kold når man var varulv..

Duncan havde ikke fået færten af noget endnu.
Endnu engang så han op på skyerne og kunne skimte at små bløde snefnug begyndte at dale ned!
Endelig! tænkte han roligt!

Emily lyttede til sneens stille dalen men blev forstyrret af en knagen i sneen. Nogle gik der..emily sukkede blødt og overvejede mugligheden at det kunne være en artsfælle men mærkede så en meget dæmpet...MEGET dæmpet lugt af vampyr og himlede med øjnene. Alt det fredfyldte var på et sekuldt brast fra hinanden og knust.

Lycaon forsatte med at gå..
han så ned, det var ikke fordi han var klædt på til dette vejr.
Dog frøs han ikke.. han frøs aldrig.

Duncan fornemmede det, svagt..
Lugten af noget klamt, noget ulækkert..
og han vidste med det samme hvad det var!
- Varulv!
eller flere, lugten var for fæl, til at det kunne være en..
De gik dog ikke sammen kunne han mærke.. Altså, havde han nogle fordele!

Emily lugtede med det samme en artsfælle og frydede sig inderligt, det var lang tid siden hun havde snakket med en af sine egne. Emily gabte og begyndte at strække sig inden hun nynnende strøj sneen af sig og satte sig op. *Gud hvor er der lysT!!* tænkte hun og missede med øjnene mod den lysende sne inden hun rejste sig for at finde Varulven[quote]

Lycaon fornemmede noget, men efter han aldrig havde mødt en vampyr kunne han ikke finde ud af hvad det var..
Han gik videre, og mærkede denne gang en ny duft, som han kendte udemærket!
- varulv, ven artsfælle!
Han så mod himlen, stadig i sin menneskelige krop!

Duncan så rundt,, den ene burde være tættere på, så han måtte bare lade dem tro de var alene.. Han klatrede hurtigt op i et træ, for at få bedre udsyn og lod sine fodspor dække af sneen.
Lugtesansen vidste ville blive påvirket af sneen..

Emily skimmede skoven og mærkede bevægelse to steder fra. Hun gik langsomt bagud..meget langsomt og stødte ind i en dræng "Guuud!2 hvinede hun forskrækket og tog sig til hovedet "undskyld." Det var slet ikke gået op for hende at det var hendes artsfælle fordi hun koncentrerede sigg om bevægelserne i den anden ænde af skoven

Lycaon, som roligt havde gået fik et ligeså stort chok.
Dog kom han hurtigt til sig selv.
" det er helt fint.. jeg så heller ikke dig!" han smilede skævt og lige som ende, bemærkede han ikke at hun var den varulv han ledte efter!

Emily kiggede igen rundt i de tomme hvide omgivelser som nu var helt rolige "jeg synes jeg så noget der ovre" pev hun med hævet øjenbryn og bed sig i underlæben. Hun rystede langsomt på hovedet "indbildning" mumlede hun

// skal desværre logge.. bye bye! //

//ogss miQ xD Skal spise.. Kommer igen senere ^^

// oka xD bye //

Emily kiggede igen ind i skoven og kiggede så overrasket på Varulven..Ha..Deyt var jo en varulv!? "Jam..Øhhh..Hej" sagde hun med hævet øjenbryn

//Back?? :S