Varm sommer - Sean

Årstid; Irl
Dato: Irl
Vejr: Solen skinner, ingen skyer, det er varmt og der er en let brise
Sted: Stranden
Omgivelser: Vandet, sandet og lidt skov
Tid: Ved 3 tiden om eftermiddag
Påklædning: Mørkeblå, lårkorte short, en lang, lyseblå top

Sam gik på bare fødder ude ved vandkanten. Det var dejligt at blive kølet en smule ned, når det var så varmt. Det var rimelig usædvanligt at solen skinnede, og det var så godt vejr. Selv i Forks, La Push og omegnen. Men det var nu meget dejligt med lidt sol. Sammenlagt var der vel omkringto-tre ugers solskin på et helt år. Derfor var det altid rart når solen endelig viste sig.
Derfor overraskede det også Sam, at der ikke var særlig mange andre end hende ved stranden. Den burde jo nærmest være overfyldt, med folk inde fra byen og fra reservatet. Men måske ville de hellere lege vandkamp med venner eller noget i den stil. Det vidste hun jo ikke særlig meget om. Det var dog rimelig hyggeligt alligevel. Der var bedst at være når der ikke var særlig mange andre. Stilheden var beroligende.

Sean havde sine afrevet bukser på og ikke andet. Det var så dejlig nemt at få af, hvis man skulle forvandle sig
til ulv. Men det regnede han ikke med at han skulle i dag, da det var hans fridag, men så havde det dejlige
vejr været hans unskylding for ikke at tage n trøje på. De fleste "ude fra" mente kun at drengen fra La Push løb uden trøjer fordi at de så gerne ville vise deres flotte overkrop frem, men det passede ikke helt, for det var alt for varmt med for meget tøj på.
Sean havde tænkte sig at bruge noget af sin fridag, nede på stranden. Han kunne jo tage en lille løbe tur på i det varme sand, for det var rigtigt godt at få brugt sine "menneskelige" muskler lidt. Han gik fra sin hus, efter at have låst det og smuttede så ud mellem træerne, i menneskesikkelse, og så var han allerede ved stranden. Hans hus lå nemlig i mellem træerne ned til stranden. En ting han elskede ved hans hus, for selvom det blæste lidt mere ved vandet end inde i byen, tog træerne lidt af for vinde.
Han satte af i det dejlig varme sand og løb mens han holdt blikket rettet mod vandet. Men lidt efter kunne han dufte en andens ulvs duft. Han rettede blikket fremad og fik øje på hende. Han smilte lidt. Det var ret underlig at skulle vænne sig til at pigerne også forvandlede sig, men det var nu ret sejt klaret af de piger, for det var da ikke noget man bare trak på skulderne af. Hans smil blev bare større da han standsede lidt fra hende.
"Så er jeg ikke den eneste der er ude og nyde det dejlige vejr" sagde han venligt. Han så sig hurtigt omkring på stranden, og tilbage til hende. "Utroligt at der ikke er flere her" sagde han og smilte til hende. "jeg er Sean" præssentrede han sig selv. Han var faktisk ret så snaksagelig når det kom til andre ulve, for ellers kunne han godt virkelig lidt genert eller vred hvis det var en af de skide igler der var i nærheden.

//Bliver nødt til at logge.. Min mor har lige fået rengøringsflip og syntes at jeg skal deltage.. -.- ^^ //

Sam havde ikke lagt mærke til den anden ulv, før den kom ned på stranden. Hun blev en smule overrasket. Det var et stykke tid siden, hun havde mødt en anden varulv, så hun var ikke helt vant til lugten. Men den var dejlig beroligende. I modsætning til vampyrenes, som altid gjorde hun skulle brække sig, af en eller anden grund. Måske var hun allergisk.
Hun så sig over skulderen og fk øje på den anden ulv. Hun smilede lidt. Det var en dreng, og som stort set alle andre drenge ulve, havde han ikke andet en sko og afrevne busker på. Det måtte være dejligt at være dreng. Pigerne kunne jo ikke rende rundt o bar overkrop, selvom drenge sikkert ikke ville protestere. Tanken fik hende til at grine lidt.
"Næh, men jeg er enig med dig - det er helt mærkeligt der ikke er flere" sagde hun venligt. Vendte sig om og smilede til ham. Han så ret sød ud. Han var sikkert ikke en af dem, der ikke helt kunne vænne sig til det med at pigerne også forvandlede dig.
"Jeg er Samantha" præsenterede hun sig selv.

//Uff.. Godt det ikke er mig Stakkels dig...

En lille kølig vind ramte dem og hvis ikke det var fordi at de var meget varmere end mennesker, ville deres krop sikkert også blive kølet lidt mere af. Men hverken varmen eller dem kølige vind irriterede ham. Det var en stor fordel at kunne være ude i stort set alle slags vejr uden nogen problemer, men om vinteren blev man nødt til at tage lidt mere tøj på, for ellers kiggede folk bare. Han havde faktisk lidt ondt af Annika, for hun måtte leve med en masse falske rygter, heldigvis var der ikke så mange om ham. Ikke andre end han var endnu en af de der var medlem af Annikas "bande" Selvfølgelig vidste de ikke at de bruge det meste af deres tid på at sikre sig at menneskerne var i sikkerhed.
Sean sendte Sam et venligt smil. "hyggeligt at møde dig Samantha" sagde han med en venlig stemme. "Så du har også en fridag fra alt det blodsuger-løb" spurgte han og lo kort. Det var ikke fordi han syntes at det var træls at han var blevet ulv, nej det var nærmest der modsatte. Han var glad for at han kunne hjælpe til i mod de kolde. Det var bare helt klart udmattende og man kom bagefter i skole, eller det ville sige at han havde droppet ud af skolen ret hurtigt. Han syntes bare ikke at han kunne finde tiden til alt det lektie halløj, hvis han også skulle passe sit job og hæljpe til med at patrujere.
Og det var jo ikke fordi han bare kunne sige sit job op, for så havde han ikke råd til at blive boende i sit hus og han havde ingen forældre til at betale.
Han betragtede Samantha, hun var ret smuk og elegant at se på. Det syntes han i hvert fald, han lod et smil løb hen over sine læber. "Men det er nu også dejligt at det ikke er total overfyldt, så fik man bare ingen fred" lo han.

//Hehe, er glad for at der er nogen der har ondt af mig.. xD //

Vinden føltes dejlig. Det var generelt bare dejligt at blive kølet lidt ned. Når man havde en kropstemperatur på 42-43 grader og at det var varmt i vejret, så var det dejligt med en kold vind. Og vandet var heller ikke supervarmt. Det var nok koldt, men det havde en fin temperatur, når man skulle køles lidt af. Hun havde temmelig meget lyst til at hoppe i vandet.
"I lige måde Sean.. Men vil du ikke gøre mig en tjeneste - bare kald mig Sam, Samantha lyder så.. Voksent" Hun skar en grimasse. I hendes egne øre lød navnet ret så gammeldags eller noget i den stil. Hendes forældre var ikke helt gode til det med navne. Selvom de havde rimelig normale navne alle tre. Hvis bare de ikke have været så strenge, så ville de faktisk være helt ok. "Fridag og fridag.. Annika havde ikke brug for mig idag, som næstkommanderende og det lykkedes mig kun lige at snige mig ud af huset.. Stuearrest" sagde hun med et skævt smil. Hun havde stort set hele tiden stuearrest. Hun mødte næsten aldrig op i skolen, og hendes karaktere var styrtdykket efter hendes "sygdom". Efter den var hun begyndt at hænge ud med Annika, som hendes forældre ikke brød sig så meget om. De troede vel også, som de fleste andre det var en bande eller noget.
Hun betragtede Sean. Han var faktisk ret smuk og så stærk ud. Ikke så overpumpet, men han havde uden tvivl en pæn krop. Og han var sikkert også ret så elegant. "Ja, det har du ret i" lo hun.

//Hader selv rengøring - virkelig godt når man er allergisk over for støv -.-''.. Har meget ondt af dig xD

Sean lo lidt da hun spurgte om han ikke bare ville kalde hende Sam. Han nikkede smilende, "jo selvfølgelig, selvom Samantha er et ret smuk navn" sagde han bed sig kort i læben. "Men det lyder også ret voksent" gav han hende ret med et lille grin. "Ikke fordi du ikke er voksen, som næstkommanderende må du da tage ret så meget ansvar på dig, og det er trods alt menneskeliv vi snakker om, og ikke noget med en eller anden latterlig jobaftale" pludrede han løs. Han vidste ikke hvorfor man efter han var blevet forvandlet var det bare som om at han havde fået det lettere med at snakke med andre, i hvert fald andre ulve, måske havde det noget at gøre med at de havde noget ret så utroligt til fælles.
Sean havde ikke forvandlet sig da han forældre dødede så de nåede ikke at kende noget til hans "problem", som nogen ville kalde det. Faktisk var det vreden og sorgen over at have mistet dem, der fik det hele i gang. Men det var måske også godt nok at han ikke var forvandlet før, for de var ikke en del af rådet, og måtte derfor ikke vide noget om det. Sean gætte på at det var derfor at Sam havde fået stuearrest, men det kunne jo være at han ikke havde ret.
"Hvad har du dog lavet sinden dine forældre har buret dig inde" spurgte han og lo kort.

//Der er ikke noget værre end rengøring -.- fuck det må være et helvede at rengøring hvis du er allergisk! Så har også ondt af dig når du en gang skal til at gøre rent.. //

"Samantha lyder også bare kedeligt, men måske er det bare mig? Men Sam passer bedre til mig" Hun smilede skævt og lyttede opmærksomt til det han sagde. Han havde vel ret. Man havde utrolig meget ansvar, som næstkommanderende, men kun når Annika ikke var der selvfølgelig. Ellers var hun bare ligesom hvilket som helst andet medlem af kobblet. Men det største ansvar vel at sørge for at de nye ulve, var trykke og fik det hele af vide. Det var i hvert fald hendes mening.
"Jeg er fuldkommen enig med dig" sagde hun og var glad for at han snakkede så meget. En del blev ret indadvendte og så var det bare dejligt, når der var nogen som snakkede! Selv hadede hun når der var stilhed mellem nogen. Dem var tit akavet.
"Jeg er sjældent i skole, så mine karaktere er nok de laveste på skolen og så hænger jeg ud med Annika" forklarede hun og smilede. På den beskrivelse kunne han sikkert nemt regne ud at hendes forældre ikke var i Rådet. De anede ikke noget som helst om det, og mente bar at historierne var gamle myter, altså overhovedet ikke sande.

//Njaah.. Jeg reagere sjældent, men hvis jeg kan komme til det, gør jeg kun rent på mit værelse hver 2.-3. måned.. Det tager så lang tid! xD//

"Jeg kan få det til at lyde underligt i stedet for kedeligt" sagde Sean og lo lidt. "kender du ikke det hvor du siger et navn rigtigt mange gang i træk? Så kommer det til sidst til at lyde ret så mærkelig" lo han. Sean vidste godt at han kunne være lidt underlig og barnlig nogen gang, men hvor ville verden være kedelig hvis der ikke var sådan nogle til.
"Ej, du må undskylde, jeg er sådan lidt mærkelige nogen gang, men man vænner sig hurtigt til det" forklarede han med et smil.
"Sam passer også godt til dig, for du leve trods alt i en meget mandsdominerende verden" sagde han med et smil. "For det er ret cool at i piger kan klare sådan at blive forvandlet. Okay du må endelig ikke tro at jeg fornæmer dig selvom at det lyder sådan, men det er ret sejt, specielt når dine forældre ikke kender noget til det hele." Sean vidste ikke hvorfår, men han var ret så afslappet i hendes nærvær, og det fik ham til at snakke endnu mere.
"Jeg snakker meget" advarede han hende med et smil.

//Hvis der er noget værre end rengøring er det en rengøring der tager lang tid.. xD Nu syntes jeg at jeg mister lidt af mine kreativiet, så undskyld lænden ^^//

"Jo, til sidst giver det bare ikke nogen mening!" sagde Sam og grinede lidt. Hun kunne ret godt lide Sean. Han virkede nem at snakkede med, han var morsom og så virkede han lidt barnlig. Men hey - der var jo nogen der skulle være det! Desuden klædte det ham ret godt. Hun ville i hvert fald have svært ved at se ham som en alvorlige type.
"Det gør ikke noget. Jeg er selv lang fra normal" Hun smilede lidt.
"Mandsdominerende verden.. Ja, det har du vel ret i, men så er det jo meget godt at Alfaen er pige" sagde hun med et grin. Det var vist en lidt fucked up verden de levede i. Hun elskede det!
"Jeg tror det er lige så svært for piger at blive forvandlet som drenge. Vi aner jo ikke hvad der sker og det er nyt og utrolig uhyggeligt. Men i drenge har jo en slags luksus. Når vi piger forvandler os går tøjet jo i stykker og hvis vi også forvandler os tilbage igen!" Hun grinede igen. "Desuden ka' i jo høre alle pigernes tanker" Det måtte være ret fedt, som dreng at vide hvad pigerne tænkte om en og sagde. Eller kunne det vlre en belastning? Selv kunne hun meget godt lide at høre drengenes tanker. De var tit ret sjove, men nogen var også for meget.
"Det gør ikke noget"

//Rengøring burde forbydes ^^ Hurtigt giv din krea førstehjælp xD//

"Så har du pludselig et meget underligt navn" sagde Sean og rystede leende på hovedet af sig selv. "men jeg syntes ellers at Samantha er et ret flot navn" føjede han hurtigt til.
"Virkelig? Hvad er der så unormalt ved dig, udover at i din fritid forvandler du dig til en stor ulv og løber rundt i skoven og redder menneskeliv" spurgte han med et drillende smil hængende i munvigen. For der var ikke ret mange der var normalt, som også var med i koblet. Selvom det burde at være normalt taget i betragting at flere generationer fra La Push havde gjort det.
"det syntes jeg også, selvom det måske burde være lidt nedladende, men det er det overhovedet ikke. Du har ret, vi var alle meget forvirret da vi første gang blevet forvandlet, men drengene vil bare ikke indrømme det, for det er jo ikke ligefrem noget der tiltrækker piger vel" hviskede han, som om der var nogen der ikke måtte høre det. "Det er ret sejt at høre jer pigers tanker, for som i selv siger. Kun en pige ved hvad en pige vil have. Så det har været en ret stor hjælp, men det kan dog være belastende hvis man har noget man ikke ligefrem er stolt af at de andre skal vide" sagde han og trak lidt på smilet.

//Vi lover en lov i mod det.. Syntes ikke rigtigt at det hjælper D: ^^ //

"Tak, det samme er Sean" Hun smilede bare. Så længe han kaldte hende Sam, ville hun ikke blive sur eller noget. Hun brød sig bare ikke om sit navn. Kun sit kælenavn. Det var fint nok.
"Ud over de helt normale ting, du lige har nævnt" Hun smilede og hendes stemme var tyk af ironi, da hun sagde det. "Så er jeg faktisk halv albino" forklarede hun. Han måtte have undret sig over hendes lyse hud, blå øjne og hvidblonde hår. Det gjorde de fleste. Specielt når hun fortalte at hun faktisk var indianer og boede i reservatet. Så gloede folk altid på hende. En smule belastende, men det var vel okay. Hun ville selv have gloet en del, hvis nogen havde sagt det til hende.
"Det er også sejt at høre jeres tanker, men nogen gange er det altså nogle mærkelig ting i tænker" hun smilede skævt. "Men hvis du ikke vil have folk skal høre dine tanker, så bare syng nationalsangen mega flask inde i dit hovede. Så holder folk sig på afstand"

//Jep, den skal stå i Grundloven! xD Hurtigt giv den mund til mund xD//

"hmm, syntes nu er Sean er lidt.. ehm, underlig, men det passer vel godt til mig så" sagde han med et skulder træk. Men hvis Sam ikke kune lide sit navn kunne det vil også kun være fair at han kaldte hende for hendes kælenavn. Sam passede også godt til hende.
"Det har jeg godt lagt mærke til, du skiller dig ret så meget ud fra alle de andre. Men det bliver der jo også nødt til at være nogen der gør. Men hvad farve hår har dine forældre. Ligner de også dig, eller omvendt skulle jeg måske sige det" spurgte han og undrede sig lidt over hendes lyse hud og hendes blonde hår.
"fyres tanker er ikke vær at læse, vi tænker kun på en ting" sagde han og vidste hvad de flereste piger ville tro han snakke om nemligt at fyre kun tænkte på sex, derfor smilende han stort da han fuldendte sætningen. "Nemlig mad"
"Ej, men fyre er ikke særlig opfindsom, vi tror bare at vi er det. Og jeg bryder faktisk alle drengelove der nogensinde er lavet ved at fortælle det til en pige" sagde han med et smil. "Men det er vel okay, for du havde vel selv regnet det ud" lo han kort.
Han kunne slet ikke lade vær med at grine da hun sagde det. Han tog sig kort til maven og slappe derefter lidt af. "den skal jeg prøve at huske, men det ville hellere ikke være særlig svært at synge falsk for mig. Selv en hest ville kunne synge bedre" lo han.

//Tror det hjælp en smule xD //

"Det passer meget godt til dig" sagde hun og smilede. Hun måtte prøve at finde et kælenavn til ham, nu når hun havde bedt ham om at kalde sig sit. Eller han kunne sagtens kalde en Sammy osv, men bare ikke Samantha. Så ville hann nok få et slag eller noget i den retning. De eneste der kaldte hende Samantha, var hendes forældre og så hendes bedstefar nogle få gange.
"Mine forældre ligner alle de andre i reservatet.. Lækker brun hud, mørke øjne, sort hår osv. Det er jeg er halv albino er noget i generne" forklarede hun og blev pludselig lidt bevidst om at hun lød som en nørd. Hun gøs ved tanken. Ikke fordi hun havde noget imod dem, de var flinke, men hun var ikke særlig vild med tanken om selv at være en.
"Okay, jeg ville have gættet på sex, men mad ville have været mit andet gæt. Vi ulve spiser jo alligevel som sindsyge. Vi kunne sikkert nædlægge en McD på et par minutter" Hun lo lidt. Tanken var ret griner, men vidst også sand. De spiste jo uhyggelig meget mad, når man egentlig tænkte over det. "Jeg har sikkert også brudt et par pigelove, så nu er vi vel bare medkriminelle"
Hun kunne ikke lade være med at grine, da han sagde det. "Synger du virkelig så dårligt?"

//Godt xD//

"Ja ikke. Jeg tror mine forældre måtte have set mig og så sagt, 'han ser underlig ud, han opfører sig også underligt, lad os kalde ham noget underligt, som Børge eller Ludvig, nej vent hvad med Sean" sagde han med en mørk stemme, der faktisk godt kunne havde lydt som hans far. Han lo lidt efter og smilte kort til hende.
"Nårh, den klassike modeltype" sagde han drillende. "Nej, men underligt som det lyder, er det dejligt med lidt forandringer, og desuden er blondiner ikke de værreste" sagde han endnu mere drillende og forventede faktisk et slag for den bemærking.
"Men det er også det næst efter vi tænker på, du ved når vi er mætte" lo han lidt over det hun sagde, for det var helt rigtigt. "ja, hvis ikke sekunder"
"Jeg ville synge for dig, for at bevise det, men du får helt sikkert brug for din hørelse når du skal patrujle. Det er fordi eget bedste" lo han.

//Giver den lidt mere mund til mund næste gang.. xD //

"Sean er da mange gange bedre end Børge eller Ludvig" Hun kunne ikke lade være med at grine. Både navnene og stemme var faktisk sjove. Han prøvede måske at efterligne sin far eller noget. Ellers havde hans mor en meget maskulin stemme.
"Nej, bestemt ikke modeltyper! De er begge lave og runde, men jeg er høj og tynd" forklarede hun med et smil. "Jeg ligner min bedstefar en del" fortalte hun og et glimt af savn, sås i hendes øjne. Det var et stykke tid siden hun havde været hos ham, men der var bare sket så meget. Det hele med ulvene, stuearrest og skole. Det kunne blive for meget nogen gange. Heldigvis forstod han da. Han sad i Rådet, så han havde forstået hvad der skete med hende, da hun var blevet syg. Det havde været dejligt også at have ham.
"Nej, og de er heller ikke altid dumme" Hun smilede skævt. "Hvorfor undre det mig ikke?" Drenge var skam forudsigelige. Men de tænkte sikkert også på en del andet end mad og sex. Ellers måtte de da have nogle pænt nedern liv.
"Tusind tak, jeg vil heller ikke være døv endnu" hun blinkede for at vise hun kun mente det for sjov.

"Det siger du kun fordi du ikke hedder det" sagde han drillende med et smil. "Men okay, det ville også være pænt nedern at hedde Børge eller Ludvig" han gøs ved tanken. Helt sikkert noget pigerne ikke ville kunne se igennem finger med, som han mange andre fejl.
"Nåh okay, men så er det vil dig der er familiens model" sagde han med et smil. "jeg ville kalde dig familiens sorte får, men det må være familiens lyse får i stedet" mumlede han smilende. Han lagde mærke til at hun lignede en der savnede noget eller nogen og eftersom hun lige havde nævt hendes bedstefar gik jeg ud fra at det måtte være ham. Så vidst han vidste måtte det være ham der var i Rådet, han kendte til det hele, det måtte da havde været en lettelse for hende at have andre at tale med det om, for det være ret krævende at være ulv.
"Det må jeg så give dig ret i, det er du i hvert fald ikke" sagde han smilende.
"Det tænke jeg heller ikke at du ville" lo han og sendte hende et lille smil.

//Bliver nødt til at logge.. -.- //

"Jeg tror heller ikke at man som pige, kan hedde Sean, Ludvig eller Børge" Hun tænkte lidt over det. Måtte piger egentlig hedde drengenavne? Udover Sam, Alex og Kim og sådan nogle unisex navne.. Det måtte de vel egentlig ikke. Medmindre man havde nogle pænt mærkelige forældre, som havde navngivet en Søren eller noget i den retning.
"Familiens lyse får" lo hun og skar en grimasse. "Ikke fordi jeg spreder særlig meget glæde, men det kan man jo heller ikke altid" Hvem ville også kun sprede glæde? Nogengange var man nødt til at skabe lidt kaos.
"Jeg har brug for min hørelse, når vi skal slagte vampyre"

//See ya xD

"det håber jeg i hvert fald ikke, for det ville være ret nedern for den stakkels pige" sagde han med et lille smil.
"Man kan jo også godt være et lykkelig menneske uden at være glad hele tiden" sagde han med et skuldertræk. Lidt ligesom de forhold hvor man ved man bare er skabt for hinanden, der vil jo også være skænderi'er, men de elsker hinanden og er stadig hinanden "soulmate"
"Ja det har du, men nogen gange ville jeg ønske at jeg ikke havde nogen lugtesans, de sinker forfærdelig" sagde han og skar ansigt ved tanken om igleodør..( )
"men det er dog ret effektivt når man skal finde frem til dem" sagde han og lo kort ved tanken om at dræbe en vampyr.

"Hun ville nok få foretaget navneændring senere i livet" Hun smilede skævt. Man kunne vel heller ikke leve et helt normalt liv med et drengenavn, som pige.
Hun nikkede, hun var fuldstændig enig med ham. Selv om man var ked af det fx. så kunne man jo sagtens være lykkelig. Der var måske bare noget, der fik en til at glemme det lidt.
"Deres lugt for mig altid til at kaste op" indrømmede hun.

"Det håber jeg ihvert fald for hende" sagde han med et stort smil. Det var nemt at være sammen med Sam. Han slappede helt af og kunne nemt snakke med hende uden nogen akavet tavshed, som han
nogen gang havde med folk han ikke kendte, trods at han snakkede meget, der var bare nogen gang det var bare ikke meningen at man skulel være venner.
Han sendte hende et af sine stor venlige smil. "Jeg finder det faktisk svært nogengange at koncentre mig om at dræbe dem på grund af stanken" indrømmede han. "Men så er det man kommer i tanke om hvad de jo er, og så kan man bare ikke vente med at sætte tænderne i dem og rive deres krop fra hinanden" sagde han og lo lidt ved tanken om at dræbe vampyre. Han havde ikke dræbt så mange, men et par stykker havde han da været med til.

"Jeg har aldrig dræbt en vampyr før, men jeg tror på dig, når du siger at det kan være svært at koncentrere sig" Hun smilede skævt. Sean var virkelig nem at snakke med. Indtil videre havde der ikke været nogen akavet stilhed og det var hun glad for. For hende betød det, at man ville blive rigtig gode vennner. Hun så ikke Sean, som en kæreste af åbenlyse grunde. Hun havde jo selv en, og han virkede også som typen, som sikkert var optaget. Men måske mere som en bedsteven.
"Tror du ikke at nogen vampyre er gode?" spurgte hun en smule tøvende.

Sean nikkede lidt efter. Han så dog hellere ikke Sam som en mulig kæreste, for han havde jo sin helt egen Milla, som betyd rigtigt meget for ham. Og så var det jo tit sådan at hvis man var venner først, ville man helt sikkert være et rigtigt godt kærestepar, lige ind til det går i stykker, for det vil det helt sikkert, i hvert fald når man var så ung, og så havde man mistet en rigtigt god ven.
Han havde selvfølgelig hørt om nogen som bare sagde at det førte dem tættere sammen som venner, men det ville alligevel ikke være det samme, for så havde man trods alt seet hinanden uden tøj og lavet en masse sammen, som venner normalt ikke gjorde.
Sean tænkte lidt over hendes spørgsmål, det var faktisk ret svært at svare på. "Jeg tror ikke der findes nogle gode vampyr. men jeg tror at der findes nogen der gerne vil være det. Feks. dem er drikker dyreblod som ikke dræber mennesker, men der vil altid være noget ved dem, som vil gøre at de bare ikke kan være gode, eller hvad man skal sige. Hvis de nu mistede besindelse eller noget. De ville kunne komme til at dræbe nogle uskyldige, selvom det ikke var deres mening." han havde nøje gennemtænkt sit svar. "Tror du er de findes" spurgte han så for at høre hendes mening.

Sam lyttede opmærksomt til ham. Hun kunne sagtens se logikken i det han sagde. De var jo byggede til at dræbe. Hun havde hørt en sige, at de var de perfekte dræbermaskiner. Og det var vel ikke helt løgn. Alt hvad de var og gjorde tiltrak og lokkede jo menenskerne. Det var jo på den måde, de fik deres ofre.
Hun tænkte selv lidt over spørgsmålet før hun svarede. "Ja, det gør jeg" svarede hun så. "Godt nok lægger det i deres natur, at dræbe mennesker, men.. Jeg tror at de stadig har noget menenskeligt i sig. Nogen måske mere en andre... Hvis bare de bevare det, så tror jeg de klare det" hun vidste ikke om han forstod hende, men hun mente virkelig at der sagtens kunne være gode vampyre. De kæmpede måske for der, men hellere føle man gør noget godt, end at føle sig som et monster?

Sean trak lidt på skulderne. Han var overrasket over at hun mente det, men det var jo hendes mening og han havde ikke tænkt sig at prøve at få hende til at få en anden. Det viste vel bare at Sam havde noget godt i sig, altså mere end alle andre, for de flereste var vel gode, men så var der jo lige dem der havde noget mere. Nogle som Sam, som troede på det gode i alle, selv efter at de var døde og levede af at drikke blod. Han sendte hende et lille smil.
Han havde mødt til par vampyr, som desværre var beskyttet af Forksgrænsen, som kun drak dyreblod. Han havde også hørt om dem. Han vidste at Victoria drak dyreblod, lige som Shin og så var Bill, vidst lige begyndt, men han havde stadig ikke helt kontrol over det.
Der var vel noget godt i de vampyr, fordi at de prøvede at kæmpe imod, men de var jo trods alt dræber.
"Det er lidt ligesom, dem der gør gode ting, men tænker ondt og så dem der gør onde ting, som dog mener det godt" sagde han og håbede lidt af hun forstod hvad han mente.
"Hvem er så de gode i den sammenhæng"
Han havde aldrig sådan snakket alvorlige meninger om så alvorlige emner med nogen, for han han havde aldrig fundet nogen han syntes han gad at bruge tiden på at forklare sine underlige tankegang.

Sam betragtede lidt Sean, for at se hans reaktion. Hun håbede ikke han ville blive vred eller sur. Det var jo bare hendes mening og de havde vel ytringsfrihed i landet. Men hun var en af de personer, som troede på at der var noget godt i alle. Selv de der Volturier måtte der vel være noget godt i. Ingen var vel gennemsyrede af ondskab.
Hun tænkte lidt over hans spørgsmål. "Ingen" svarede hun så bestemt. "Ingen kan jo være kun gode.. Det er vi heller ikke" påpegede hun. Hentydede mest til at de nemt kunne gå berskærk. Det var jo en del af dem, som vel bare havde lyst til at smadre alt og alle. De mindede vel på en måde om deres fjender. Af natur var de vel begge dræber. Vampyrene dræbte mennesker, og varulvene dræbte vampyre. Når varulvene blev vrede overskyggede det jo alt andet i dem. Vreden styrede dem jo på en måde.

Sean var overrasket over hendes svar. Hvis man havde spurgt en eller anden normal person, nogle af dem der ikke tænke længere i dybten end hvad de skulle betale i husleje eller hvad de skulle havde have til aftensmad, ville have svaret at det var ham der havde gjort alle de gode ting, bare ikke tænkte sådan, for det var jo igen der kunne vide hvad han tænkte og så havde han jo hjulpet til. Men Sam havde tænkt længere end det.
"Det må jeg give dig, du er klog. Er du sikker på at du er blondine" sagde han og lo drillende. "Ej men du må da indrømme at de fleste ville have svaret ham der gjorde de gode ting, men så ville der jo også være den lille del, der tror de tænker længere end det og vil sige: Ham den anden havde jo hjerte på det rette sted selvom hans gerning ikke var." sagde han og nikkede smilende til hende.
På en måde kunne man jo godt sammenligne varulvene og vampyrerne, men alligevel så gjorde varulvene jo det for at forsvare dem som slet ikke havde en chance, vampyrerne kunne jo kæmpe igen mod ulvene. Men selvfølgelig havde ulvene problemer med vrede. De kunne jo hurtigt smarede ting og sager, ja for ikke at sige at de nemt ville kunne komme til at dræbe dem de holder af. Noget der var nær sket en gang for ham, men han havde lovet sig selv at så galt måtte de aldrig gå igen, han prøvede derfor at styre sig så godt han kunne, men det var jo ikke altid lige nemt.

Sam grinede og rakte tunge af ham. "Hvis jeg ikke havde været halv albino, ville jeg sikkert have været brunette" sagde hun med et stort smil. Normalt ville hun blive stødt over den kommentar, men med Sean var det fint nok. Hun havde på fornemmelsen at han kun sagde det for sjov og drillede lidt. Det var fint nok. Den slags hidsede hun sig ikke op over.
"Jo" indrømmede hun og lavede et nik med hovedet. "Men det ville jo typisk være dem, som ikke tænker særlig grundigt over.. noget som helst faktisk. Dem der ikke har for meget her oppe" Hun pakkede sig selv med en knytnæve i tindingen. Måske gjorde ham med de gode tanker noget ondt, men alligevel var han jo ikke helt god. Det samme med ham den anden. "Vi har faktisk en del tilfældes med vores fjender" mumlede hun og så sig hurtigt omkring. "Det hørte du mig ikke sige" sagde hun i en panisk tone. Dog var der et drillende glimt i hende øjne.

Sean lo lidt. "Ja det skal du jo sige" sagde han med sin drillende stemme. "ej jeg skal nok lade være" tilføjede han for ikke at presse hende for meget. Det måtte jo ikke ligefrem være hendes store drøm at skille sig så meget ud, men på den anden side så det ikke ud til at det var noget der slog hende ud.
Han lo lidt da hun slog hånden mod tindingen. "Det har du ret i" nikkede han og gav hende ret.
Sean lo lidt overrasket da hun sagde det. Han fulgte hendes blik rundt i området, men så hurtigt tilbage til hende. "jeg skal prøve ikke at lade være med at tænke på det næste gang jeg forvandler" sagde han og lo lidt igen. "Det ser ud til at jeg skal til at synge falsk, så hvis de ved jeg er i ulveform, så lade være med at forvandle dig selv" sagde han og lo igen. "Du vil jo gerne beholde din hørelse"

Sam lo bare. "Det gør altså ikke noget, Sean!" forsikrede hun ham om. "Du er min ven! Hvis det ikke havde været ok, så havde du allerede mistet hovedet" jokede hun. Alligevel var der en smule alvor i hendes stemme. En slags advarsel af en art. Godt nok virkede det som om, hun var tilfreds med at skille sig ud, og det var hun også til en vis grad. Ellers ville hun give stort set hvad som helst, for at være lige som de andre.
"Jeg tror jeg tager dit råd til mig" grinede hun. Hun troede ikke helt på at Sean sang så dårligt som han påstod. Måske sang han ikke godt, men det var der jo så mange der ikke gjorde.
Hun begyndte at gå lidt ned af stranden, og regnede med at Sean ville følge efter.

Sean smilte da hun sagde at han var hendes ven. Han havde ikke så mange venner, for han holdt sig mest for sig selv efter hans forældre og bror døede. Det var deres død der fik ham til at forvandle sig. Det var sikkert i sådan en tid at man havde brug for en ven, men Sean holdt sig for sig selv. Han fortsatte med at reparere huset og han prøvede så vidt som muligt at lade være med at forvandle sig, men det var ikke altid lige nemt. Men efter lidt tid, havde han vænnet sig til tanken og han begyndte at komme ud mellem mennesker igen og han blev medlem af Annika's kobel. Noget han var rigtig glad for.
"Jeg er ret glad for mit hovede, eller det er i hvert fald godt at have nogen gange, så jeg tror bare at jeg lader være" sagde han med et smil.
"Det var godt, for du vil takke mig en dag for det." sagde han lidt efter. Han fulgte efter hende da hun begyndte at gå ned af stranden. Han havde fuldstændig glem hvor han var og hvad klokken var. Det var så afslappende at snakke med Sam.
Sååh, sig mig, har du så en kæreste" spurgte han lidt efter med et stort smil. Selvom han syntes ordet kæreste var et meget barnligt og useriøst ord, var det godt at bruge hvis man skulle virke drillende.

//Logger af nu, så skrives //

Sam smilede. "Tak" mumlede hun. Da hun så han smilede, da hun havde sagt at han var hendes ven, blev hun selv helt glad. Måske var Sean ikke så udadvendt som han virkede? Eller måske var det kun ulve han snakkede godt med..
Hun grinede lidt. "Det tror jeg også" grinede hun. Dog mente hun ikke noget ondt med det. Sådan kunne nogen måske tolke det. Hun håbede ikke at han ville gøre det.
Smilede lidt over hans spørgsmål. "Ja, det har jeg" svarede hun og fik kort et fjernt udtryk i øjnene. Hun tænkte på Steffen. Rystede så svagt på hovedet og blev straks mere klar. "Hvad med dig?"

"Jeg havde også selv været ret så sur, hvis nogen gjorde grin med mig, på grund af et eller anden, som jeg slet ikke kunne gøre for" sagde han og trak smilende på skulderne.
"Det kunne nok blive ret vigtigt hvis man nu mødte et par stinkende vampyr" sagde han og holdt sig for næsen bare ved tanken om den stank vampyrerne havde. Underligt at de havde det på samme måde med ulvene, men på den anden side syntes menneskerne jo også at vampyrerne dufter rigtigt godt, så godt at de ville følge efter en fremmede væk fra menneskemænden.
Sean rystede lidt på hovede ved tanken om det, men sagde ikke noget.
Han smilte lidt da hun svarere. "Han lyder speciel, tror du at jeg har mødt ham før" spurgte han med en drillende stemme, som en storbror der var ved at udspørge sin lillesøster om sin nye fyr. Han lo lidt ved tanken.
Han nikkede smilende. "Jep, men jeg bliver nødt til at passe på hende, for hun er menneske" sagde han og det forklarede det første han sagde med at han skulle passe på hende, nemlig fordi hun var menneske.

Hun smilede og var glad for at han forstod. Det var der ret få der efterhånden gjorde. Teenagerårene gjorde nok et eller andet ved folks hjerner, så de blev endnu åndssvagere end de allerede var i forvejen.
Hun grinede. "Ja, men du må gerne ødelægge min lugtesans.. Så slipper jeg for at brække mig hver gang jeg møder en" sagde hun med et grin og skar en grimasse. Måske var det fordi hun ikke brød sig om ting der stank, der gjorde hun reagere sådan. I hvert fald lugtede vampyrene hæsligt! Alt, alt for sødt efter hendes mening.
Hun smilede hemmelighedsfuldt. "Måske.. Kender du en der hedder Steffen?" spurgte hun oprigtig nysgerrigt. Måske kendte de hinanden og havde snakket som. Det kunne være ret sjovt, på en eller anden måde. Så længe at Steffen ikke blev vred eller noget.
"Hun er heldig! Tror du jeg kender hende?" spurgte hun drillende og daskede ham på overarmen. De lød utrolig søde, og var det sikkert også sammen.

Sean nikkede smilende. "Det kunne i hvert fald være nice, hvis man ikke behøvede at lugte til den stank"sagde han og lagde meget tryk på ordet "stank" Han vidste ikke hvorfor ulvene ikke kan lide deres lugt, og omvendt, for menneskerne havde overhovedet ikke noget i mod den. Det havde helt sikkert noget at gøre med at ulvene og vampyrerne bare var fødte fjender.
"Steffen, Steffen, Steffen" sagde han tænkende og så lidt mod vandet. "hmm, jeg tror jeg har hørt hans navn før, men jeg tror aldrig at jeg har mødt ham" sagde han og trak på skulderne. "Det ved jeg ikke, hun hedder Milla" forklarede han med et lille smil, da han sagde hendes navn. Han ville havde hadet sig selv, hvis han havde set sig selv smile, bare ved hendes navn. Før han mødte hende, hadede han når folk stod og kyssede offentlige steder, der var bare ikke noget værre. Men nu var han ligeglad, han var nærmest glad på deres vegne, det er forfærdelig at være sammen med en der er forelsket.
"Men jeg vil gerne møde ham Steffen engang, hvis jeg må" sagde han med en drillende stemme. Han følte sig lidt som en storebror.

Hun lo. "Det ville være enormt befriende" sagde hun Sam med et smil. Det var sikkert fordi de var fjender, at de lugtede så fælt. Men menneskerne syntes jo at vampyrene duftede godt. Det var de vel også nødt til, når de skulle lokke deres ofre med dig væk fra andre mennesker og ind i fx. gyder eller noget i den stil.
"Han er fantastisk!" mumlede hun og fik et fjernt udtryk i både ansigt og øjne. Hun smilede lidt ved nogle af de mere private ting de havde lavet sammen. Det havde været ret griner, når hun nu tænkte over det. Og dejligt selvfølgelig. Hun elskede virkelig Steffen og håbede han aldrig ville præge nogen. Hun gøs ved tanken.
"Milla? Nej, hende kender jeg ikke, men jeg er sikker på hun er flink" sagde hun med et venligt smil. Hun prøvede at forestille sig dem sammen. Smilede ved tanken. I hendes hovede så de mega søde ud sammen. "Det må du gerne"

Sean nikkede og gav hende ret. Han kunne ikke være mere enig, for den stank vampyrne havde var bare ikke til at holde ud, og det værreste var når man mødte nogle mennesker der stank af vampyr, så vidste man bare at de havde brugt det meste af dagen sammen med en. Han forstod ikke hvorfor vampyrerne blev venner med menneskerne, ikke fordi han mente at det ville være bedre at bare dræbe dem og drikke deres blod, men hvordan kunen man være venner med nogen, og være tvunget til at lyve hver dag, hver time, hvert minut om hvem man var. Måske elskede de få mennskevenner de havde, men ikke nok til at lade dem være i fred, for det var jo farlig for dem at være sammen. Sean rystede lidt på hovedet over sine tanker, det eneste man kunne være sikker på med vampyr var at de er underlige.
Sean smilte stort da han lagde mærke til hvordan hendes blik blev da hun tænkte på Steffen, hvis det ikke havde været fordi at han selv havde været forelsket var han sikkert blevet lidt sur over at hun ville lade sig sådan påvirke af en anden dreng.
"Det er hun også" gav han hende endnu en gang ret.
"Jeg vil gerne møde ham, han lyder til at være flink! Hvor mødte i hinanden" spurgte han og smilte ti hende.

Sam smilede. Det var faktisk ret hyggeligt at gå og snakke. Det var godt nok nogle ret forskellige emner de kom ind på, men det føltes godt at have at dele sine tanker med. Selvom man som ulv, sjældent havde nogle hemmeligheder så følte hun alligevel det var hyggeligt. Desuden havde hun ikke været i ulveskikkelse samtidig med Sean, så hun kendte ham jo ikke rigtig.
"Jeg vil gerne møde hende, hun lyder utrolig sød! Hvis jeg må.. Hvor mødte i hinanden?" spurgte hun nysgerrigt.
"Her faktisk" indrømmede hun og tænkte lidt på hvad hende og Steffen havde lavet på stranden. Det fik hende til at rødme og så ned på sine fødder.