A lonely wolf? - Jodami.

Sted: Queets River
Tidspunkt: Det er omkring klokken 23.. (:
Omgivelser: Der er ingen mennesker lige nu. Det er bare området omkring floden og Christence, intet andet.
Dag: Torsdag.
Dato: 8 Juli.
Åstid: Sommer.

Christence havde sin vagt, hun var en del af et ulvekobbel. Det var hendes tur til at have døgnvagt, sørge for at uskyldige mennesker kunne sove trygt og at vampyrerne ikke jagede i Forks. Det var et fuldtidsjob og hun var født til at bære byrden. Hun skulle vise sun mor, at hun ikke skulle skamme sig over hende. Det eneste Christence selv kunne lide ved sig selv, var ulvetingen. At kunne forvandle sig i ren raseri og bare være ulv. Det var det der var så fedt. Denne lune aften, var månen på vej op, men solen havde gjort luften varm. Det havde fået Christence til at løbe ned til Queets River. Hun sad nu og så vandet som bare løb, mens hun bare nød stilheden og at ingen kunne.. Ingen kunne komme med en spydig kommentar. Men det kunne de, de kunne bare tænke noget om hende og så ville hun vide det. Som ulv var hun større og slank, hun havde sort pels og en hvid plet på brystet. Hun kunne lugte hvordan menneskerne havde været her. Det var en behagelig lugt.. Dejlig for næsen, beroligende.

Jodami kom ned til Queets River, uden rigtigt at have nogen specielt grund. Han havde bare villet væk fra sin familie.. Hans mor havde egentlig bare sagt han skulle gå i seng, fordi hun var for træt til også at være oppe, så derfor var han, ligeså snart hans mor var faldet i søvn, smuttet ud! Han stoppede dog brat op da han så den store ulv sidde dernede, ved floden. Han stirrede længe, dog med pauser hvor, han blev nødt til at blinke. Han gibbede kort med øjnene, som om at ulven ikke burde være der.. OG DET BURDE DEN HELLER IK!! OO
Han var iført en sort t-shirt, sort kasket, et par baggypants, og sort/hvid ternede vans, samt hvide tenissokker. Hans hår sad pjusket, som det plejede, og selvfølgelig havde han som altid sin mobil, og pung i sine lommer. Intet usædvanligt faktisk. Han tog et skridt bagud, men som den klodsmajor han nu engang var, faldt han bagover, og landte på sit haleben.
Han småklynkede, og dum som han var glemte han alt om den forvoksede ulv der stod foran ham -.-

PLudselig var der en lugt der blev tydeligere, det skete hurtigt og den blev hængende. Det var det der fortalte hende at der var et menneske der var tilstede. Hendes store ulvehoved vendte sig rundt og hvis man kiggede godt efter, kunne man godt genkende hendes menneskelige træk i ansigtet. Hun blinkede kort, da hun opdagede at det ike bare var et menneske, men faktisk en hun havde snakket med.. Hvad hans rigtgige navn var, kunne hun ikke huske. Men han.. Han havde sagt han skulle kaldes Jodami. Det vidste hun. Hun så helt forundret ud, da han snublede bagover og vendte kort øjne, inden hun meget forsigtigt som ulv gik hen og lagde sig ved siden af ham. Hun kom så i tanke om at han nok var blevet bange over at se hende som ulv, men hun måtte nok hellere lade vær med at forvandle sig, så ville han virkelig blive skræmt for alvor. For det første, en ulv og en pige, som man kendte.. Nej, det ville bare være for vildt. Og derudover en ulv der forsvandlede sig til en nøgen pige? Nej, den gik nok ikke. Derfor lå hun bare der.. Langsomt løftede hun hovedet og lagde det på hans bryst, mens hun så kærligt på ham. Langsomt gled hendes tunge ud og hun slikkede ham drillende på hovedet, kunne ikke lade vær, derefter lukkede hun bare sine øjne i, forventede nærmest at han ville dø af skræk.

Jodami stirrede skrækslagent på ulven da den kom tættere på. Han var bange for at den ville slå ham ihjel eller noget, men den ide blev hurtigt smidt væk, da den virkede venlig. Han sank en klump, og kiggede bare på den som den lagde sig ved siden af ham. Det var virkelig skørt det her. For han syntes at den mindede om en person han havde mødt. Han måtte være skør, men det virkede virkelig som om at han kendte ulven. Han lagde tøvende sin hånd på ulvens hovede, og vidste godt at hvis det var, kunne han få bid hånden af. Og så kom den pludselig meget tæt på, uden at knurre eller noget.. faktisk lå dens hovede ved hans bryst nu. Han blev mere, og mere rolig ved det, selvom han egentlig burde flygte. Men han var altså ikke særlig bange længere.
Han lod sin hånd glide, ned af ulvens hals, uden videre at tænke over det. Hans hjerte bankede hårdt et sted bag hans ribben, som om at det prøvede at slippe ud eller noget. Han vidste ikke hvorfor, men det kunne også være ligemeget. Uden at tænke videre over det, sad han altså og nussede en forvokset ulv på halsen, hvilket nok virkede lidt underligt... lidt meget.. oO Men det var ikke sådan at han havde lyst til at løbe skrigende væk. Hans frygt for den store ulv var fuldstændig forduftet. O.O'

Hun så godt hvordan han så skrækslagen ud, men hendes blik var mildt, kærligt, som om hun forsøgte at fortælle ham at hun kun ville beskytte ham, hvis nogen ville gøre ham noget, selvfølgelig ville han ikke opfatte det. Eller opfange at det var det hun mente med sit blik, det skulle man være tankelæser for at kunne. Hun lagde hovedet på skrå, da han lagde hovedet på hendes hoved, men nikkede så bare som en godkendelse, inden hun lagde hovedet på hans bryst, mens han nussede ned af halsen på hendes ulveskikkelse, lod hun sit hoved glide op så hun kunne dufte til hans hals, drillende lod hun sin varme dyre tunge glide ud og slikke ham op af halsen, op til hagen. Det ville hun aldrig havde gjort som menneske. Langsomt løftede hun hovedet og mødte hans blik.. Måske ville det være noget han genkendte? Hendes blå blik? Et eller andet sted håbede hun det, for så kunne hun dele... Dele så mange ting med ham. Så.. Så kunne hun måske endda lukke ham ind, hendes hjerte begyndte at banke hurtigere ved tanken og pludselig giok det op for hende, at hun faktisk havde slikket ham op af halsen.. Det var en handling som hun også kunne have gjort som menneske, det virkede helt underligt lige nu.. Hun peb kort, med et mildt blik, hvorefter hun bare lagde hovedet på hans brystkasse igen og lukkede sine øjne i. Hvor måtte det dog bare være, forkert at se på.. En kæmpestor ulv, som folk ville skyde sammen med en helt almindelig dreng, som var stukket af hjemmefra.

Han kravlede lidt tilbage, men stoppede da han så det kærlige blik. Han rystede på hovedet. Det måtte være noget han forestillede sig!. Han lukkede øjnene, og prøvede at koncentrere sig om det. En ulv.. En STOR ulv.. der var kærlig.. Og som ville ligge hos ham, ligesom en hund.. okay det virkede usandsynligt.. Men den svage smerte på hans halseben beviste jo at han ikke drømte.. Og at han kunne mærke pelsen hånder sine fingrer. "Jeg ved godt at du sikkert ikke kan forstå mig, men.. tak fordi du ikke vil gøre mig noget" sagde han stille. Og følte sig ualmindeligt dum. Han snakkede til en ulv?!
Han smilede da den gav ham lov til at sidde sådan, hos den.. eller sammen med den.. noget? Den virkede nærmest helt menneskelig. Han nussede videre på halsen, og lod bare ulven snuse til hans hals, så meget den ville. Det virkede faktisk som om at han sad med et menneske. Indtil han blev slikket op af halsen. Han kunne ikke lade vær' med at grine, og lagde armene om dens hals, nærmest som om at han ville kramme den. Han begravede sin mund i den sorte pels, men slap igen, da ulven løftede hovedet. Han så ind i ulvens øjne, og kom med det samme i tanke om hvem der også havde den farve øjne.
Hvad var det hendes navn var? Chris..noget..! oO Han sank kort en klump, og begravede derefter sin mund i pelsen igen, da hun - og nu var han sikker på et det var en hun! - lagde hovedet tilbage ved hans bryst. "Christence?" hviskede han imod hendes hals. Han var sikker på at det var hende nu. Han vidste ikke hvordan det kunne lade sig gøre.. men han var sikker på det alligevel. Han strøg hende over pelsen igen, og kunne mærke hvordan hans hjerte bankede hurtigere, jo mere han tænkte over at det var hende han sad med. Han lukkede øjnene og lukkede sin hånd om noget af hendes pels.

Hun vidste godt at hun burde have snerret af ham og løbet væk, inden andre kom hen og så hende komme hen imod ham, de ville tro at hun ville dræbe ham og hun vidste at hun stod til en røvfuld hos sin alfa senere, men hun var egentlig ligeglad, hun gjorde ham ikke noget og så var der ingen ballade, ikke? Da hans ord så kom, så hun på ham med et mildt blik, først forundret og så forstående, så nikkede hun og gav hans skulder et blidt puf, som for at sige, at han var blevt forstået, at hun godt forstod hvad det var han sagde. Hun lod ham bare røre ved hendes fyldsige sorte pels, det var behageligt at blive aet.. Desuden, det var .. Det var underligt, men hun følte sig .. Fri og samtidig elsket i selvskab med Jodami. Pludselig slog et lyn ned i hende, kunne hun have oplevet prægningen, eller var det bare helt almindelig opførsel? Det vidste hun ikke, for hun talte sjældent med folk og lod dem for alt i verden ikke komme tæt på. Men hvorfor fik Jodami så lov til at ligge der ved siden af hende og.. Endda røre ved hende, uden at hun snerrede? Det var som om verden blev vendt på hovedet. Men hun blev enig med sig selv om, at det ikke kunne være prægning, det ville da være stærkere, ikke? Det mente hun. Da han så grinede over at hun slikkede på ham, smilede hun bare på den måde en ulv nu kunne gøre det, et tilfredst selvsikkert smil. Da han lagde armene om hende, som om han ville kramme hende, bukkede hun hovedet for ligesom at lade ham gøre det. Da han så så ud til at forstå, efter hun havde set ham i øjnene overvejede hun lidt om hun skulle blive liggende som ulv eller forvandle sig til menneske. Hvis hun forvandlede sig, ville hun ligge nøgen, nok lidt for tæt op af ham og hvis hun forblev ulv, kunne hun ikke snakke. Men hun kunne hellere ikke forlade ham.. Ikke gå og komme tilbage igen, så det var enten eller. Da han sagde hendes navn, løftede hun hovedet og nikkede alvorligt, inden hun slikkede ham i ansigtet en gang, for at bekræfte det. Derefter lå de bare der, en ulv og et menneske. Trangen til at forvandle sig var stor, især fordi.. Fordi hun bloev skældt kraftigt ud af de andre ulve, som kunne se hendes tanker.

Han gibbede kort med øjnene, da det virkede som om at hun.. den.. forstod ham? oO Han nussede dog videre på pelsen, og tydeligvis, følte han sig til pas hos hende. Han anede ikke hvorfor, men der var noget ved.. ulven der gjorde ham rolig. Han gned kort sit øje, og hvilede så sit hovede på hendes. Uden at tænke over det sådan rigtigt, kyssede han, ulven på hovedet, og krammede hende.. Det føltes virkelig rart, men var virkelig forkert.. at han sad og krammede en forvokset ulv? ._.''
Han lukkede øjnene, og strøg hende over hovedet. "Når nu du godt kan forstå mig så.. Hvorfor kan du forstå mig?" spurgte han, og så på hende. Det virkede da underligt at et dyr kunne forstå ham? .__.'
Han nussede hende fortsat på halsen, og overvejede hvor meget han ville blive slået ihjel, hvis han tog en kæmpe ulv med hjem.. Det var ikke ulven han var bange for der ville slå ham ihjel.. Det var nu nærmere hans mor! oo' Han kyssede hende kort på snuden, og trak vejret hurtigere end normalt. Han lod fingrene glide over hendes hovede endnu en gang, og tænkte. Så hun var Christence. "Hvordan kan det lade sig gøre?" hviskede han, og kom så i tanke om at han havde kysset hende.. hvilket fik ham til at se helt forkert ud i hovedet.
Han lagde sig ned og overvejede det kort. Så hvis hun var en ulv af en art.. hvad.. hvordan kunne det lade sig gøre? Han stirrede kort op på himlen, imens han overvejede hvad det var. vendte hovedet så han så på hende. "Hvordan kan det lade sig gøre?" hviskede han, og lagde stille sin hånd på hendes ene forpote. Hvor måtte det egentlig være irriterende at der var så mange der ville dræbe hende faktisk..

Hun forstod godt at han var forvirret over det hele, men det hun ikke forstod var at han blev sammen med hende, istedet for at skrige om hjælp og løbe fra livet. Men m¨ske var det bare bestemt at .. At det et eller andet sted var meningen at de skulle blive venner? På cafeen havde alle andre holdt sig langt væk, men han var kommet hen til hende, selvom der havde været tomme borde. Hun havde svært ved at forestille sig at det var helt tilfældigt, hver gang de mødtes, selvom det her kun var anden gang. Hun lod ham bare ligge sit hoved mod hendes og smilede svagt, da han kyssede hende på hovedet, samtidig med at han krammede hende. Det var rart, men føltes så fremmet, fordi hun aldrig havde ladet andre komme så tæt på. Kun hendes kusine Sam, men Jodami var langt fra hendes kusine. Da hans spørgsmål så kom, lagde hun hovedet på skrå og trak svagt på sine brede skuldre i forhold til kvindelig menenske størrelse, var de her skuldre altså brede. Hun bjæffede venligt af ham, da han kyssede hende på hovedet og derefter så helt forkert ud i hovedet. Så kom spørgsmålet, hvordan kunne det lade sig gøre? Hun lukkede øjnene og trak endnu engang på skuldrene. Var tvunget til at forvandle sig til menneske.. Ellers kunne hun intet forklare. Hun peb kort klagende da han lagde sig ned. Hun lagde sig ned ved siden af ham, tog en dyb indånding, inden hun så lukkede øjnene koncenterede sig og derefter, løb rystelser igennem hendes krop, derefter blev ulveskikkelsen langsomt til den Christence han havde mødt før. Hun sendte ham et roligt smil og tog hans hånd i sin, flettede deres fingre sammen. "Jeg ved godt at vores forvandling er pænt... Upassende," mumlede hun og rømmede sig. Hun lå jo sådan set nøgen ved siden af ham, det fik hende til at rødme svagt, inden hun så på ham med et mildt smil. "Der er farlige ting ude om natten Jodami.." mumlede hun så alvorligt, inden hun sendte ham et skævt smil. "Jeg ... Jeg er ikke en varulv, forvandles ikke ved fuldmåne. Men når jeg bliver vred.. Eller når der er brug for mig. Jeg gør ikke nogen fortræd.. Men, det tror folk ligesom at jeg gør, ligesom med mine artsfæller," hun sukkede "Det er dog bare angst hos folk. I virkeligheden er det os der beskytter jer. Mere siger jeg ikke, for det må jeg ikke," hviskede hun en anelse undskyldende, inden hun blidt kyssede ham på panden. "Hvorfor er du udenfor, på denne tid?" spurgte hun så, halvt opgivende og halvt nysgerrigt.

Han strøg hende over halsen, og tænkte kort over at de sad faktisk ret tæt.. og han sad faktisk og nussede hende.. på halsen.. og hun havde intet imod at han gjorde det. Han tænkte ikke videre over det, men det virkede lidt forkert. Han lukkede øjnene, og var tydeligvis glad for at han fik lov til det. Han fik vidst lov til ret meget nu. Han var meget glad for at han var stukket af, han gad faktisk overhovedet ikke hjem. Han ville heller eblive hos hende.
Da hun besvarede hans spøgsmål ved at trække på skuldrene nikkede han bare, men smilede da hun kom med et bjæf. Det var nærmest som om at det var en bekræftigelse i at han godt måtte. Han smilede svagt da hun så lå hos ham, og lukkede øjnene, indtil han så kunne mærke noget andet end en pote i hans hånd.. Faktisk var det en anden hånd.. Han vendte hovedet, og så på Christence. Han spærrede øjnene op da han så lagde mærke til noget meget indlysende - HUN VAR NØGEN?! OO
Han gjorde dog ikke videre noget, selvom.. der lå en nøgen pige op af ham.. Hvilket ikke lige var noget han havde prøvet før? oo Og selvom han vidste at det ville påvirke ham på en måde han ikke ville blive påvirket .__.' Han klemte blidt om hendes hånd, og lyttede til hendes forklaring. "Hvorfor må du ikke sige det?" spurgte han, og lagde sin hånd op hendes kind. lukkede øjnene, da han kunne mærke hendes varme, og bløde læber imod sin pande. "Fordi, jeg ikke gad at sove" svarede han som om at det var en selvfølge, og trak på skuldrene. Han satte sig op, og kyssede hende blidt på kinden.

Hun tænkte ikke rigtigt over det med at de lå ret tæt, det kunne hun ikke rigtigt mærke når hun var ulv, men det fyldte enormt meget for hende, hvis hun var menneske. Hun kunne godt mærke på ham, at han var glad for at hun lod ham gøre det, lod ham holde om hende, men det var fordi hun et eller andet sted altid havde haft brug for det, men aldrig turdet, men.. Var det så slemt? Det var det hun måtte finde ud af. Jodami, fik ihvertfald den chance som ingen andre nogensinde havde fået. Chancen for at komme dybt ind.. Ind til hjertet af Christence, den pige der gemte sig bag den kølige facade. Hun smilede bare, ligesom ham i sin ulveskikkelse, efter sit bjæf og så lagde de sig ned, begge to.. Forskellen var bare, at denne gang blev hun til sin menneskelige form, var nødt til at forklare tingene for ham nu. Hun så godt hvordan han blev helt igennem overrasket.. Okay, en nøgen pige, som lå og holdte en i hånden, det skete nok heller ikke lige hver dag, vel? Nej, det gjorde det nok ikke.. Men han klarede det da meget godt, vuderede hun. Hun kunne ikke lade vær med at smile lettere tilfredst af hans reaktion og lod blikket glide ned på deres hænder, da hun mærkede at han gav hendes hånd et klem. Der var aldrig nogen der havde taget hende i hånden og bare siddet sammen med hende, lyttet til hende.. Eller Sam havde, men hun havde altid skubbet Sam væk.. Ligesom hun havde gjort det med alle andre, så nu var hun bare en outsider. Hun fik tårer i øjnene, men klemte dem så hårdt sammen og straks var de væk igen. "Fordi .. Jeg bliver flænset op, hvis jeg siger det. Frastødt af min flok Jodami." mumlede hun blidt, kærligt, inden hun blidt kyssede ham under øret, med et blidt smil. Da han satte sig op, gjorde hun det samme og bare for at se hvad der ville ske, kravlede hun op og satte sig i hans €skød, nøgen eller ej.. Det var hun egentlig kold overfor, ligesom med så meget andet. "Du burde sove," påpegede hun med et grin, inden hun bare kørte en hånd igennem hans hår. "Det var heldigt at jeg fandt dig, før en anden.... Det kunne være blevet grimt for dig...." hviskede hun blidt i hans øre, inden hun kort kyssede ham på halsen. Hvorfor hun kyssede ham, anede hun ikke.. Det var bare noget.. Noget som en højere magt fik hende til at føle var naturligt.

Han strøg sin hånd over hendes pels, og krammede hende ind til sig. Pelsen var dejlig varm, og han kunne virkelig ikke lade vær' med at røre ved den, da den samtidig også føltes blød under hans fingrer. Men da de så lå ned, og at han opdaget at hun var menneske igen.. blev han langt mere nervøs. Det var som om at hans hjerte sad helt oppe i hans hals. "Så.. må jeg vel bare selv finde ud af det" mumlede han, og nussede hendes hånd. Han satte sig som sagt op, og lod hende kravle op da det var det hun ville. Uden at tænke over at hun faktisk var nøgen, lagde han armene om hende, og lukkede øjnene,
Det var egentlg rart at holde om hende, men hvorfor.. det var han knapt så sikker på. trak på skuldrene da hun mente at han burde sove. "Det bliver den dag grise kan flyve" brummede han med et grin. Han så på hende da hun sagde at han var heldig. "Så er jeg da bare glad for at det var dig" hviskede han. Han strakte halsen da hun kyssede ham der, og strøg hende over ryggen. Det var lidt underligt at tænke på at den pige han havde mellem sine arme, var den kæmpe ulv han havde siddet og nusset med. Han lagde sin ene hånd bag hendes nakke, og gav hende et kort kys på munden.
Han anede ikke hvorfor, men det var bare.. altså han anede ikke engang hvorfor han havde gjort det. Det virkede underligt...!

Hun kunne godt lide den måde han krammede hende indtil sig, til trods for at hun var ulv. De andre ulve hakkede ned på hende, i skolen, i reservatet, ja stort set alle steder? Der var selvfølgelig altid nogle få, som behandlede hende pænt, til trods for hendes kolde atitude overfor de fleste ting, en af dem var hendes kusine Sam.. Som ihærdigt forsøgte at komme indtil kernen af hende, det var bare svært at lukke nogen ind. Hun smilede bare svagt til ham, da han så en smule nervøs ud, hun var ikke nervøs fordi hun lå nøgen ved siden af ham.. Nej, hun var nervøs fordi hun aldrig nogensinde før havde knyttet sig til nogen og hun var i fuld gang med at knytte sig til ham. Da han så sagde at han selv måtte finde ud af det, sukkede hun opgivende og rystede på hovedet. "Hvis du finder ud af det, kommer du til skade," sagde hun stille og så på ham med et alvorligt udtryk i sit smukke ansigt. "For din egen skyld, lad vær Jodami," hviskede hun, nu i et næmest bedende tonefald, inden hun så så ned på deres hænder, han nussede hendes hånd og hun følte at det var en behagelig ting.. Men det var absolut kun Jodami der fik lov. Tanken om prægning sneg sig ind påå hende og hun begyndte langsomt at tro på det.. Måske havde hun oplevet sin prægning.. Med Jodami? Det var sandsynligt og hvordan skulle hendes opførsel ellers forklares? Hun sukkede kort afslappet da hun fik lov at sidde på hans skød, hun lænede sig ind mod ham og følte sig hjemme i hans arme.. Hvordan i alverden kunne man føle sig hjemme hos en der var næsten helt fremmed?! Da han så kom med sin kommentar, himlede hun let med øjnene af ham. "Sikkert," brummede hun og rystede bare svagt på hovedet af ham. Hun bed sig svagt i læben, da han sagde at han ligefrem var GLAD for at det var hende... Hende.. Hende som var en outsider, hende som passede sig selv, hende som havde en mor der ikke kunne lide hende, hende hvis far skammede sig så meget over, at han havde forladt hende.. Hvorfor var han glad for at det var hende? Hun spurgte ikke, men ville gerne have spurgt.. Selvom det nok ville lyde ret dumt, hvorfor er du glad for at det var MIG og ikke en anden? Da han så lagde en hånd bag hendes nakke så hun op på ham med et forvirret blik og pludselig mærkede hun så hans varme læber røre hendes i et kys.. Han havde helt seriøst kysset hende. Hun så helt forundret ud, som om hun havde oplevet noget fuldstændig unaturligt magisk. "Du kyssede mig," hviskede hun og lod sin hånd komme op og røre ved sin læbe.. Lod bare en finger røre, for ligesom at tjekke at det ikke var noget hun drømte. Hun så stadig helt forundret ud, idet hun lagde sine arme om halsen på ham og lukkede øjnene. Hun lagde hovedet på skrå, inden hun så lænede sig frem og lod sine varme læber trykke mod hans. Hun var jo faktisk varmere end et normalt menneske.. Fordi hunn var halvt ulv, havde Jodami bemærket den del? ^^

Han trak på skuldrene. "Måske, men jeg er nysgerrigt anlagt" svarede han, og trak på skuldrene. "Jeg finder nok ud af det på en eller anden måde" mumlede han, og smilede svagt. Han bed sig kort i læben da hun bad ham om det sådan rigtigt.. virkelig ikke ville have ham til det. Han sukkede.svagt, og nikkede så. "Okay.. jeg skal nok lade vær'" mumlede han, og sukkede kort. Han Hans blik gled ned på deres hænder, og han klemte blidt om hendes hånd.
Han lod sin hånd glide igennem hendes bløde hår, og smilede blidt til hende. Han kunne ikke lade vær'. "Det er jeg altså" mumlede han, Han så ned, i jorden, da han var ret bange for hvordan hun reagerede på at han havde kysset hende. "Tja.." mumlede han, og rødmede kraftigt. Han lignede vel en tomat efterhånden? .__.' Han spærrede øjnene op i det at han blev kysset.
Han lukkede dog øjnene, og gengældte kysset. Han nussede hendes lår, og kunne godt mærke at det måske påvirkede ham en smule at sidde med en nøgen pige helt op af ham, som han også kyssede med. Han rødmede kraftigt og så ned, hvilket han hurtigt fortrød. Han sank kort en klump, og kneb øjnene sammen.

Hun sukkede af ham og blottede tænder. "Der er dyr derude, som gør dig fortræd... Som lever af at skade uskyldige mennesker, som er lidt for nysgerrige. Og hvis du bringer dig selv i fare.." mumlede hun og sank en klump og så surt på ham, dumme menenske... Og det var pishamrende irreterende at hun ikke kunne fortælle ham det. Hun måtte ikke fortælle ham det, kunne bare redde ham, hvis han var i fare fordi en vampyr havde opfanget ham, det var det eneste hun kunne og måtte.. Det var det hun skulle gøre. Hendes smil kom først frem igen, da han sagde at han nok skulle lade vær. "Lover du det?" spurgte hun med et smil, mens hun lagde hovedet på skrå. Da hun så mærkede hans klem om hendes hånd, smilede hun bare varmt og gav ogs hans hånd et klem. Hun hyggede sig faktisk - mens andre folk var tilstede. Det var længe siden hun havde gjort det. Hvis hun overhovedet havde gjort det engang. "Men... Alle andre kan ikke lide mig." mumlede hun kort. Hun var stadig meget forundret over at hun var blevet kysset, altså for det første.. Var hun begyndt at være rimelig sikker på at hun havde oplevet sin prægning med Jodami. Det var ikke bare som forelskelse, for det gik aldrig over, det var meget stærkere. Det var en trang til at beskytte ham til evig tid. Det var.. Som om hun ikke havde andet valg end at elske ham. For det andet, havde det været hendes første kys og for det tredje.. Hun kunne lide det. Hun havde altid skubbet folk væk, især hvis de kom for tæt på, men med Jodami ville hun gerne være tæt på ham. Hun betragtede ham smilende og klukkede kort over at han rødmede så kraftigt, var det virkelig så slemt? "Orh lille pus.. Du er jo helt rød." sagde hun med et drillende smil på sine læber, inden hun lagde en hånd på hans kind, den var varm, men aldrig ligeså varm som hendes kropstemperatur. Så skulle han altså være syg med høj feber, det kunne man godt undvære. Derefter kyssede hun ham jo, som sagt på munden.. Lod sine læber røre ved hans og.. Og følte den behagelige følelse der fulgte med. Og så gengældte han endda kysset, hun mærkede godt hånden på sit lår, men lagde ikke helt mærke til det. Hun vidste at de andre ulve ville kunne se det her kys i hendes tanker senere, men hun var ligeglad. Det betød intet. Lidt efter stoppede hun så kysset og så ind i hans øjne med et smil. "Prægningen," mumlede hun næsten lydløst, inden hun blidt hev ham ned at ligge, bagefter lagde hun sig op af ham og hvilede hovedet på hans brystkasse, præcis som hun havde gjort det, da hun var ulv. "Hvordan er det?.. Hvordan er det at vide at der findes mere derude end det man tror? Overnaturlige ting, man ikke kan forklare?" spurgte hun så stille, inden hun så op på ham. "Og hvordan er det at kysse en ulv, uden at komme til skade?" tilføjede hun i et drillende tonefald.

Han trak på skuldrene da hun sagde at de ville gøre ham fortræd. Han var delvist ligeglad. Men alligevel ville han ikke gøre noget der gjorde Christence ked af det. Derfor nikkede han da hun spurgte om han lovede ikke selv at undersøge det. Et smil krussede sig om hans læber da hun klemte om hans hånd. Han nussede hendes hånd, og nussede hendes kind da hun virkede glad.. Som om at hun aldrig havde været sammen med en ven før.. det kunne jo sagtens være at hun ikke havde det? Han smilede. "Jeg kan tilgengæld godt li' dig" sagde han, selvom det lød som om at han var 5 år..
Han rødmede om muligt mere da hun komenterede at han var rød i hovedet. Men.. Hun havde kaldt ham pus.. Det måtte vel betyde noget?! Forhåbenlig noget godt.. Han smilede svagt da hendes hånd lå på hans kind. Det føltes som om at hendes hud var langt varmere end den burde.. som om at hun havde feber.. Men han valgte ikke at komentere det. Han smilede svagt, og sukkede kort da hun stoppede kysset. "hvad?" spurgt ehan da han ikke kunne høre hvad det var hun havde sagt.
Han strøg hende over håret og lukkede øjnene. "Det føltes underligt.. som at leve i nogle af de historier man hørte da man var lille" sagde han og smilede kort. "jeg er da glad for at du ikke flår mig levende" grinede han, og kyssede hende endnu en gang på munden.

Hun skulle lige til at knurre af ham da han bare trak på skuldrene som om han var ligeglad. Men sådan ville hun nok også selv have været og det overraskede hende faktisk lidt, hun ville have reageret på præcis samme måde, som han gjorde der. Mystisk. Hun så stadig på ham med et bedende blik, imens hun ventede på svar om om han ville love hende at lade det ligge, lade vær med at rode i tingene. Hun sagde ikke mere end den ene lille kommentar til det med at han rødmede totalt meget, men hvorfor rødmede han? Der var vel mange grunde`? Det kunne også være fordi han havde tænkt på noget.. Noget der var en anelse pinligt eller sådan? Måske det var det? Det vidste hun ikke. Hun begyndte stille og roligt at nusse hans kind, mens hun betragtede hans ansigt, så normalt.. Så... Så perfekt. Selvfølgelig ville en vampyr let kunne forføre ham, med deres ufattelig smukke hud.. En svag bekymret rynke kkom frem i hendes pande ved den tanke.. Måske.. Måske kunne hun komme med en hentydning? Men, det var hun ikke sikker på at hun måtte. Hun sukkede kort, inden hun så på ham igen, med et kærligt smil. Da hun så hørte at han spurgte efter hvad hun havde sagt, rystede hun bare på hovedet, som en afvisning på at hun ville gentage det hun havde sagt, det ville gøre hende ufattelig pinligt berørt at skulle fortælle ham at hun helt sikkert havde fået sin prægning.. Oplevet den stærke følelse som bestemte over hendes forholld til ham. Det ville være så pinligt at skule forklare ham hvad prægning var. Hun smilede så bare, mens hun trak ham ned at ligge, derefter kom hendes spørgsmål, hun var nysgerrig.. Ville gerne vide det. Hun nikkede let tænkende til det han sagde om at det føltes som at leve i en historie man hørte som lille. "Det føles endnu mere underligt at være en del af det univers, for.. Da jeg var lille havde jeg aldrig nogensinde troet på noget af det der. Aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg ville blive en kæmpeulv." et skævt smil krussede henover hendes læber, inden hun så svarede på det næste, tog en dyb indånding: "Jeg er ikke.. Farlig, for dig. Faktisk, er min trang til at beskytte dig, større end hos andre," sagde hun stille og lukkede så sine øjne i. Kort efter mærkede hun at hans læber endnu engang rørte hendes og uvilkårligt besvarede hun hans kys ved at trykke sine læber mod hans, hun lagde stille den hånd der holdte hans på hans brystkasse, mens hun nussede hans håndryg med sin tommelfinger. Hun stoppede lidt efter kysset, mens hun så ned af sig selv. Stadig nøgen. "Ehm.. Jodami? Jeg kunne vel ikke låne din T-shirt?" spurgte hun forsigtigt med et kort grin. Hendes eget tøj lå i skoven et sted, men hun ville ikke gå fra ham, så den her løsning var hurtigere, og bedre.

Han rynkede kort på næsen over at hun var så bedende. Hvorfor var det som om at være et lille barn der blev bedt om at gå op på sit værelse og lade vær' med at sidde og lege istedet? Det var virkelig provokerende faktisk. Men han overgav sig alligevel. Delvist fordi han vidste at hun mente det, og delvist fordi at han ikke kunne overskue at duskitere med hende..e ller han ville faktsik bare ikke. Hun var jo virkelig sød og.. så skulle man vel også behandle hende godt? Plus hun virkede ikke som den der havde mange venner og lukkede folk ind fordi de sagde hej og var søde. Så han skulle nok bare passe godt på hende, så hun kunne stole på folk omkring hende.
Han tog en dyb indånding, og håbede inderligt at hans rødmen forsvandt, og at hun på mystisk vis ikke kunne huske noget. Han kyssede hende blidt på kinden, imens han blot betragtede hende. Han lod sin hånd glide op til hendes kind, og nussede blidt. Kærtegnede hendes varme hud, og glemte kort alt om at hun faktisk for ikke længe siden havde været en ulv.. og at han havde været bange for hende. Men nu følte han sig mere eller mindre tryg. Fordi, at han var sikker på at grunden til at hun ikke ville have at han rodede i den slags, var fordi hun ville passe på ham. Men som uvidende menneske anede han ikke noget om den slags. Han vidste ikke at der var nogen der kunne forføre og dræbe ham så let som ingenting. Og derfor var det nok godt at han holdte sig til Christence beskyttelse.
Da hun afvisende rystede på hovedet, trak bare på skuldrende som et okay, det kan nok bare være ligemeget. Det kunne være at hun fortrød at hun havde sagt det. Og så måtte det vel bare blive ved det. Villigt lagde han sig, med hendes hovede på sin bryst kasse, og var mere eller mindre rolig ved det. Selvom det var underligt at hun var nøgen. Og på sin vis var det alligevel lettere tilfredstillende for en teenage-dreng at der lå en nøgen, faktisk meget køn, pige ved siden af en.. Det tænkte han dog ikke så meget over.
"Det tror jeg heller ikke jeg ville kunne tage stilling til" grinede han og smilede. "Jeg ville i hvert fald få lidt af et chok hvis jeg pludselig var en kæmpe ulv" sagde han og trak på skuldrene. Da hun så sagde at hun ikke var farlig smilede han blot. "Så er jeg da glad for at du gider at beskytte mig" hviskede han, og kyssede hende som sagt på munden. Han nussede blidt hendes ryg med sin frie hånd, og lagde hovedet på skrå da hun spurgte om noget. "Selvfølgelig" mumlede han og satte sig op. Han trak sin t-shirt af, og gav hende den. Det var nok bedre end at hun skulle ligge nøgen foran ham.

Hun var stadig bedende, overfor det med om han ville love det, eller ej. Han skulle love det, og selv hvis han ikke gjorde det, var det hendes pligt at beskytte ham, selv hvis hun var nødt til at afsløre nogle af de hemmerligheder, som kun folk fra hendes folk kendte til. Men, han havde overgivet sig. Lovet ikke at rode mere i det, og så var det emne ligesom faldet lidt til jorden. Hun bed sig i læben, Jodami virkede så venlig, så sød overfor hende. Det gjorde et eller andet underligt ved hende, fik hende til at føle sig varm, altså, istedet for at føle at man havde et koldt hjerte og være ligeglad med alt, føltes det som om alt betød noget, lige nu her, hvor hun var sammen med Jodami. Hun betragtede ham bare blidt, betragtede den rosa farve i hans kinder og samtidig, bare ham som helhed. Og han var ... Smuk? Hun bed sig let i læben, måske en smule genert, mens han så kærtegnede hendes kind. Hans hånd føltes nærmest kølig mod hendes hud, men det gjorde ingenting. Hun kunne godt lide det sådan. Hun smilede for sig selv, mens han bare villigt lod sig glide ned og ligge, og pludselig lagde hun hovedet på hans bryst, som hun også havde gjort det tidligere - i ulveskikkelse. Og så kom hun til at tænke på noget? Hun var jo egentlig nøgen og han var teenager, teenager-fyr. Der var mange af drengene, der hellere end gerne ville se på, mens en af pigerne forvanddlede sig, fordi... Det var jo et gratis kig til nøgen pige? Hvordan kunne Jodami så lade vær med at reagere på, at der faktisk lå en nøgen pige, tæt op af ham? Det var egentlig ret godt klaret og et eller andet sted, fik det hende bare til at elske ham endnu mere, end hun allerede gjorde. "Det sker over en kort periode, pludselig bliver du forvandlet til ulv, i vredes udbrud." mumlede hun så, og sukkede kort. Skar ansigt ved tanken, det var faktisk lettere provokerende at man blev forvandlet, når man blev vred. Man havde ikke altid selv kontrol over det. "Jeg gider, vil og skal, beskytte dig, selv hvis du hadede mig," mumlede hun blot, med et smil, imens hun så lukkede øjnene i, mens de kyssede. Da han så satte sig op, gjorde hun det samme. Hun tog hans t-shirt, blidt ud af hænderne på ham og trak den så over hovedet. Det hjalp da lidt ... Hendes overkrop var i hvert fald ikke blottet mere. Hun lagde så sin spinkle hånd mod hans kind, lod blidt sin tommelfinger følge hans kindben, ned til hagen, hvor hendes hånd så stod stille. Så lod hun sine øjne se på hans ansigt, først venstre øjne, ned over kindbenet, ned til hans hage, og så gled en af hendes spinkle fingre blidt nedover hans næse, hvorefter hun så forsiigtgt rørte hans læber og så kæben. Hun satte sig så på hans lår, på hans skød, inden hun lagde den anden hånd på hans anden kind og lænede sig ind mod ham. Hun trak vejret dybt, inden hun så kyssede ham. Samtidig, lagde hun den ene hånd i nakken på ham.

Han nussede hendes kind, og smilede blidt til hende, med et kort lille nik, som en bekræftelse på at han holdte sit løfte.Han betragtede hendes ansigt. Hun var virkelig fin for at være ærlig. Hendes mælkehvide hud, det sorte hår, og alle hendes ansigtstræk gjorde hendes ansigt utrolig smukt at se på. Og selvom det nok for ham var lidt underligt at hun var den stærke, og han var den svage, så havde han det fint med at de blev ved det. Og alligevel.. gjorde det ham lidt nysgerrig. Hvorfor var hendes hud så varm? Og hvorfor blev hun overhovedet varulv til at starte med? Men han lod det bare blive tanker, frem for at spørge hende.
Hanstrøg hende over håret da hun lå ved hans bryst. Han var ikke helt uskyldig egentlig. Han havde været ved at kigge ned, og han vidste at hun ikke skulle komme for tæt på før at der ville komme en meget irriterende bule i hans bukser der hundrede procent ville afsløre at han faktisk var en typisk teenager. Han strøg hende ned af ryggen, og var faktisk lidt lykkelig over at han ikke var varulv, og ikke havde noget på. Han var virkelig genert hvad angik hans krop, selv når det bare var hans mor brød han sig ikke om det. Men det var noget mere privat. Og så forklarede hun hvad der skete. "Så bare lige pludselig har man pels over det hele og er en kæmpe forvokset ulv?" spurgte han, med et skævt smil.
"Jeg tror ikke på at jeg kan hade dig" hviskede han, og nød deres lille kys derefter. Og det korte stykke tid mellem at hun fik hans t-shirt i hånden, og tog den på, betragtede han hende diskret. Kunne mærke en lille bivirkning ved det, da det pludselig rykkede sig en smule i hans bukser, men det var ikke noget der var specielt tydeligt Han lod bare som om at der ikke var sket noget. Betragtede bare hendes ansigt, imens hun lod sine fingre glide ned af hans ansigt, og han rynkede lidt på næsen da hendes finger gled ned af den, og stak drillende sin tunge ud da hendes finger var over hans læber. Men da hun satte sig på hans lår kunne han mærke at det igen rykkede sig i hans bukser, og var egentlig ret sikker på at hun lagde mærke til det. og ellers kunne man høre at hans vejrtrækning blev dybere. Men alligevel gengældte han, hendes kys :3

Hun sendte ham bare et blidt smil, stolede på ham. Og det i sig selv, var dybt underligt og faktisk også forkert, for hun stolede aldrig på nogen. Ikke engang sin mor, eller sin kusine. Niksen, de skulle bare holde sig langt, langt væk fra hende alle sammen. Ja, det var jo så åbenbart alle undtagen Jodami. Hun lagde en hånd på hans kind, faktisk kunne hun rigtig godt lide hans stil. Den måde han klædte sig på, hans hår og hans ansigtstræk. I en helhed, var han egentlig bare en rigtig køn og nok også lækker fyr, og så havde han en fantastisk personlighed. Det var der sikkert mange der havde, men ... Hun lukkede aldrig nogen ind, ikke udover ham, som hun næsten lige havde mødt. Og da han så strøg hende over håret, hvilede hun bare hovedet der, lukkede øjnene halvt i, og lod sig egentlig bare nyde andre folks selvskab, for første gang i hele hendes liv, var hun hverken sarkastisk, ondskabsfuld, kølig eller afvisende. Tværtimod sugede hun alt den kærlighed, hun overhovedet fik tildelt til sig. Hun lukkede så øjnene helt i, og nød bare den måde han strøg hende ned af ryggen på, mens hun så lagde en hånd på hans brystkasse, nussede kærligt. I starten havde hun selv været pisseflov over det med at skulle forvandle sig og vide at alle kunne se en nøgen i andres tanker, men hvad fanden...? Med tiden indså man bare, at det ligesom var ligemeget. Eller nogen gjorde, for der var en del piger, der stadig nægtede at forvandle sig, hvis der var nogen fra koblet i nærheden. Dog, var hun bare hardcore. Som altid. Det var bare et spørgsmål om tid, før man blev ligeglad og gjorde som det passede en, og så var det med ens krop ikke længere noget man blev pinlig berørt over. "Altså, hvis man er uheldig befinder man sig udenfor reservatetet... Men... Ellers så er det sådan, at de voksne straks får det af vide, så forsvinder personen for at vende tilbage som en anden. Folk der ikke er ulve, forstår ikke forandringen, men det fordi man meget let bliver pissed det første stykke tid. Og når man bliver vred, bliver man til forvokset ulv. Det er derfor folk for reservatetet forsvinder for en stund, for ikke at blive alt for mugne," mumlede hun så med et smil. Da han så sagde at han ikke troede på at han kunne hade hende, svarede hun ikke, kyssede ham blot istedet. Mens hun tog hasn trøje på, var det ikke rigtigt til at se, hvad han kiggede på. Og dog, en almindelig fyr, ville vel kigge efter hendes krop, ikke? Hun smilede så bare for sig selv, mens hun lod sine fingre udforske hans ansigt, lagde godt mærke til hvordan han rynkede på næsen og så faktisk slikkede på hendes finger, da den nåede hans læbe. "Frækkert," kommenterede hun drillende, inden hun så satte sig på hans skød, faktisk var der jo egentlig kun hans bukser og boxers imellem dem? Og hun mærkede godt, hvordan det rykkede lidt på sig i hans bukser, og samtidig hvordan hans vejrtrækning blev dybere. Hun fniste kort, inden hun så bare kyssede ham, lagde armene om hans hals og trykkede sig en lille smule ind mod ham.