At løbe i skoven.. (Night)

Dag: Irl
Sted: I skoven i Forks
Vejr: Overskyet og køligt
Tid: Om aften
Omgivelser: En masse træer
Påklædning: Mørkeblå, stramme jeans, rødternet skovmandskjorte og røde Allstars

Jamilah løb rundt i skoven. Mest for at brænde noget energi af. Måske også fordi hun ikke havde så meget andet at lave. Hun kunne jo lave alt muligt, når hun aldrig behøvede sove. På en måde var det dejligt at have en masse tid, på den anden side var det en plage. Nogen gange var der bare ingenting at foretage sig. Udover jagt selvfølgelig.
Hun havde selv lige været på jagt. Inde i Seattle. Hun havde ikke orket Port Angeles og Seattle havde et mere bredt udvalg af mennesker. Desuden havde hendes måltid duftet utrolig godt og også mættet dejligt. Hun behøvede ikke spise de næste tre dage i hvert fald. Det var en dejlig følelse og den slukkede tørheden i halsen.

P ~ Et par stramme cowboy bukser og en rød og sort t-shirt.

Night kedede sig virkeligt meget og besluttede sig for at kigge rundt. Han var jo ny her i omgivelserne og han ville jo aldrig lære det at kende, hvris han ikkke kiggede og lærte stederne.
Han gabte stille og valgte bare at gå et elelr andet sted hen det var ret ligemeget, hvor han endte han skulle jo se det hele på et tidspunkt. Et lille grin kom fra ham imens han gik. Der lød et høkt bang og Night faldt til jorden og satte sig op med hovedpine. Han kiggede stille op og så der stod et træ... typisk! han kiggede surt på træet og rakte så tunge af det inden han rejste sig og gik en stor buge uden om det imens han kiggede ondt på det. Han skyndte sig videre og sukkede dybt. "av for den" sagde han stille og mærkede på sin pande. En bule? han pustede lettet ud, ingen bule. Det ville også se ret dumt ud at komme imorgen med en stor fed bule midt i panden også at skulle sige 'når det, ja jeg gik ind i et træ' han rystede på hovedet... nej, nej, nej det måtte ikke ske.. igen!
Han hørte nogle grene knække og kiggede rundt. Han så en skikkelse i mellem nogle af træerne og blev lidt bekymret. Han gik tætere på og kiggede efter, hvad det nu var, men lige nu kaldte han den for tingen...

Jamilah havde ikke opdaget at der var et menneske, før hun hørte det falde til jorden, fordi personen var gået ind i et træ. Det fik hende til at grine lidt. De mennesker var altså ikke for kvikke. De måtte lære at se op når de gik. Eller endte de sikkert bare på hospitalet eller endnu værre. Som et "dejligt" middagsmåltid. Det kom meget an på tingene.
Hun stoppede op, så hun kunne få et glimt af mennesket. Enten en dreng med langt hår eller en pige med lidt kort hår. Stemmen lød dog mest som om det var en drengs. Derfor hælede hun lidt mere til dreng-med-langt-hår teorien. Hun smilede lidt. Godt nom følte han smerte, men han var altså for sjov, når han gik lige ind i et træ.
Da det lod til at han havde fået øje på hende, satte hun i vampyrløb. Lynhurtigt og lødlyst var hun et godt stykke fra ham. Dog havde hun ingen problemer med at se ham hvor hun stod. Vampyrsyn. Det var helt utroligt, hvordan hun kunne have levet uden.

Skikkelsen forsvandt, men han vidste nu at det var en pige. Hans egen stemme var en blanding af piget og drengen så det kunne godt være sværdt at vide, hvad han var og de fleste troede han var en pige bare ved at kigge på ham.
Han gik derefter videre og talte med sig selv "godt så her findes der... vareulve, hybrid og vampyre?" Han kunne ikke huske om der var flere og gik og tænkte inden han så talte igen. "Så hende her måtte havde været en Vampyr" Hanbegyndte at smile og gritne lidt for sig selv. "cool!" sagde han og kiggede om hun stadig var der. Han kunne se en skikkelse, men den var ret langt væk. Han stoppede og kiggede direkte på hende "hallo" sagde han venligt og vinkede til hende inden han gik videre. Han ville ikkr forstyre hende, men han ville gerne være hødligt og han vidste at hun kunne se og høre ham fra den afstand så der var dert ikek noget problim. Nu sørede han for at han kiggede, hvor han gik, men denne gang så han ikke en gren foran hans pande og gik så ind i den "av!" sagde han og faldt baglens og landte nu også på en gren. "Av!" sagde han igen og satte sig op og tjekkede for buler, men jubi der var ingen. Han børstede stille skidt og blade og sådan noget af sig og grinte så af sig selv. Ikke bare en gang, men hele to gange... ny rekort... eller, hvad?
Han kiggede over på pigen for at se om hun grinte igen. Han syndes hendes latter var sød.

Hun havde hørt alt hvad han havde sagt og var mildest talt chokeret. Hun havde aldrig mødt et menneske der kendte til hemmeligheden. Eller alle racerne for den sags skyld. Mon der var en vampyr der havde fortalt ham det hele? Eller måske var det en af varulvene, som havde prægning på ham? Eller måske en af de "mystiske" hybrider? Det var ikke til at vide. Men hun var hel klart nysgerrig.
Da han faldt igen og ramte en gren, grinede hun igen. Hendes latter lød som vindklokker. Utrolig smuk. Det var dog ikke noget hun selv lagde mærke til. Ligesom sin "skønhed". Hun kunne ikke se hvad menneskerne så ved vampyrene. Okay, de var smukke, men kun så de kunne lokke deres bytte. Man kunne vel sige at de var "født" på vrangen. Eller genfødt faktisk. Man mente jo at skønhed kom indenfra, så vampyre måtte være på vrangen. Inden i var de jo monstre. Nogle var i hvert fald.
I løbet af et sekundt stod hun henne ved ham. Hun tog fat i hans arm. Blidt hev hun ham op. Dog med en styrke, som de fleste almindelige piger bestemt ikke besad. Hun flåede ham nærmest op.
"Hej" Hun smilede. Smilet gjorde hende endnu smukkere og hendes mørkerøde øjne smilede nærmest også. Hvis han vidste lidt om vampyre, viste han at hun enten var nyfødt eller spiste mennesker.

Night hørte hende igen og smilte. Lidt efter mæskede han en hive i hans arm. Han vente sig om og så hende. Hun var vildt pæn og han havde ret hun var vampyr. Han smilte stort til hende "hey" sagde han efetr at hun havde sagt 'hej'. Han fik øje på hendes øjne "nyfødt eller menneskespiser?" spurgta han og smilte sødt til hende. Han elskede Vampyre og syndes at de var seje, men han havde heller ikke noget imod alle andre slags.
Han kiggede mere på hende for at studere hende grundigere. og syndes hun var vildt pæn, men det var vampyre jo det var deres lille 'trik' elelr hvad man kaldte det, men han mente at hun også havde væres smuk som dødelig.

"Hvad tror du?" Jamilah smilede drillende og gav slip i hans arm. Da hun gjorde det gav hun ham et hårdt puf, som sikkert ville gøre han røg en meter eller to tilbage. Måske falde, hun var ikke helt sikker. Hun var dog ret sikker på at det kunne være sjovt at drille ham her. Nu da hun var kommet tættere på, var hun helt sikker på at det var en dreng. Han lignede meget mere en dreng tæt på, fordi man bedre kunne se hans ansigttræk. De var måske lidt feminine, men også maskuline.
Hun betragtede ham. Han var faktisk ret pæn, af et menneske at være. Der var dog en del pæne mennesker i Forks og omegn. De ville klart blive endnu pænere som vampyre. Men som sagt, var det jo bare et trick for at forvirre deres ofre. Ofre anede næsten ikke hvad der skete, før deres kroppe var tømt for blod og vampyren havde slukket sin tørst. Menneskerne blev nærmest blændet af deres guddommelige udseende. Det var måske lige i overkanten at beskrive dem sådan, men det var der nogen der gjorde. Det at de var så kønne, kunne også være et problem. Folk snakkede. Hvordan kunne så mange unge være så "gude" smukke, når deres forældre så helt almindelige ud? Og hvordan kunne de være så blege? Der var utrolig mange spørgsmål og mange, mange svar.

Night trak på skuldrenen "efter din styrke og sådan gætter ejg på menneske og at du næsten lige har spist" sagde han stille og smitle. Han var overhovedet ikek bange for hende og det var underligt for mennesker ikke at være bange for nogle der faktisk kunne dræbe en. Han kiggede på hende og smitle da hun skubbede til ham, men han flytetde sig faktisk ikke så meget, som hun havde troet. Night rakte hånden frem og smilte "Night" præsenterede han sig og smilte "og dig?" han kiggede stille på hende og smilte kærligt og varmt til hende. Han havde altid ønsket sig at møde en vampyr.. Et faktisk ret underligt ønske at have... igen fordi de kunne dræbe en på 0,5. De var jo lynhurtige og jhavde noget af det beste syn og høreslse men kunne ønske sig.

Jamilah smilede. "Ja, jeg har lige spist så jeg skåner dit liv" Hun smilede skævt. Hun havde alligevel ikke tænkt sig at spise ham. Han virkede for sød til at dræbe eller bare drikke lidt blod af. Det ville være syndt. Hun spiste helst kun mennesker, som generede hende eller ikke lod hende være i fred når hun bad dem om det. Specielt når hun i forvejen ikke havde spist i et par dage. Så var hun ret farlig at genere.
"Jamilah" Hun smilede glad. Tog hans hånd, klemte den blidt og rystede den forsigtigt. Ville jo ikke knuse hans hånd eller sådan noget. De ville jo bare spørge hvad der var skete, og han ikunne jo ikke rigtig sige, at hans hånd var blevet knust af en vampyr. Dem på skadestuen ville da få dig et sygt godt grin, hvis han sagde det.
Hun gav slip på hans hånd og tog fat i kraven på hans trøje foran. Lynhurtigt havde hun mast ham op mod et træ. Hun kneb øjene en smule sammen og så ret så alvorlig ud. "Hvem har fortalt dig hemmeligheden?" Nærmest beordrede hun ham at fortælle. Normalt var hun ikke så brutal. Faktisk slet ikke. Men noget ydede på at der var nogen der havde fortalt det til Night. Hvis det var en vampyr eller vampyr hyrdrig, kom de helt sikkert til at dø. Både Night og "synderen". Volturien slog hårdt ned på den slags. Desuden ville stort set ingen af vampyrene have Volturi rendende i Forks. Det ville sikkert bare skabe problemer med både varulve og mennesker.

Night smitle til hende "okay" sagde han og grinte stille. Han var stadig ikke bange for hende. Han kiggede stille rundt for at se om der var nogle, men nej det var kun dem.
Han smitle stille og venlgit til hende "smukt navn" sagde han høfligt og vidaste ikke rigtitg, hvad han skulle sige lige nu. Han fik et stort chok da han blev løftet op og dunket ind i et træ. Og da hun spurgta han blev han mega orvirret "hvilken hemmelighed? " spurgta han og så total forvirret ud og en lille smule bange. Havde han nu gjordt noget galt så hun var blevet vred? Var det noget han havde sagt? havde han kigget underligt på hende så hun var blevet fornærmet udenat han havde lagt mærke til det? Hvad havde han gjordt!?
Han kiggede ned på hende og kunne ikke tænke andet end det også også hvor stærk hun var. Ikke fordi han vejede meget han vejede ikke emre end 40kg, men han var ret høj ca mellem 175-180...

Jamilah smilede. "Tak, skal du have" Hun syntes også selv hendes navn var flot. Hendes forældre havde fortalt hende det var arabisk. Pigenavnet af Jamil, som betød smuk eller sådan noget. Hun kunne ikke helt huske det. Det var dog heller ikke noget hun gik voldsomt op i at huske. De havde vidst fortalt hende, mens hun stadig var menneske.
"Hemmeligheden! Om vampyre, varulve og hybrider" Hun hvæsede. Hun var faktisk kun, så brutal fordi hun ikke ville have at Volturi kom til Forks. Hvis de fik nys om hvad der foregik, så ville de sikkert komme og dræbe alle menneskerne, som vidste noget om hemmeligheden. Og måske også hybriderne. Hun havde aldrig mødt en hybrid, men hun ønskede ikke at de skulle dø. Det fortjente ikke en gang varulvene. Det kunne jo være at Volturi bestemte sig for at dræbe dem også.
Hun strammede sit greb om ham en lille smule, og klemte ham hårdere mod træet.

Night nikkede og smilte stødt indtil hendes attitude blev voldsom også ændrede han sig lige med det samme. "Hey hey!" Sagde han og så sur ud "Sæt mig så lige ned! hvad fanden har jeg gjordt dig?!" "OG fat det nu!" Sagde han surt "Det har ingen!!" "jeg har selv vidst det!" han væsede højt, som en kat og greb fat i hendes håndled. Han var faktisk meget stærkere end han så ud, men nok ikke stærkere end hende.
"Jeg kan godt lide vampyre okay!" "Og sætter mig meget ind i hvilke slags 'væsner' der 'findes!'" $Night var virkelig sur og kunne kodt se skrammende ud når han var det. Hans blå øjne ændrede sig også når han blev sur de blev mere røde.
"Du ville ikke kunne forstå det alligevel!!" Night skubbede hende hårdt væk og faldt til jorden og rejste sig op og så surt på hende.

Jamilah rystede på hovedet af ham. Han vidste tydeligvis ikke hvor alvorligt en sag det var. Hun kunne ikke lade være med at smile af hans forsøge, på at komme ud af hendes greb. Hun var meget stærkere end ham. Han var jo et menneske. Hun ville kunne knække ham så let ingenting. Tanken fik hende til at smile endnu mere. Hun havde vist nogen lidt syge tanker, en gang i mellem.
Da han skubbede hende væk, læsnede hun grebet. Han faldt til jorden. Grunden til at han overhovedet havde kunne komme fri, var at hun havde løsnet sit greb. Den snak gjorde hende ør i hovedet. "Hør" Hun masserede sine tindninger med ting højre pege- og tomelfinger. "Du aner ikke hvad der kommer til at ske dig, hvis De høre om dig" Hendes mørkerøde øjne var utrolig alvorlige. Men hvis man kiggede godt efter, kunne man se at hun faktisk bekymrede sig for drengen. At hun ikke bare var hvilken som helst ond vampyr, men at hun faktisk bekymrede sig overfor menneskene. Hun ville bestemt ikke have at han skulle få en dårlig oplevelse af sit møde med en vampyr.

Night kiggede på hende og var forvirret "Det ved de allerede... Jeg kender mange vampyre de er bare ikke her fra så folk ved at jeg ved det" sagde han og pustede ud for at få sin vrede ned og derefter blev hans øjne normale igen. "Jeg er også ret lige glad for mig selv, og ejg ved godt at der er en eller anden der gør noget når mennesker ved noget de ikke burde, men mere ved jeg ikke" sagde han stille og sukekde "og jag ved alt det her fordi vampyre fortæller mig det fordi jeg selv vil være en" sagde han og kiggede over på hende og så også alvorlig ud.
Han sukkede stille og så så hendes blik og kunen godt se at de ikke kun var alvorlige, men også bekymrede.
Night børstede igen snavset af sig.

"Jeg mener ikke dine venner" Forklarede hun og sukkede. Så sig omkring for at sikre sig, at der ikke var nogen vampyre, som lyttede. Det kunne få katastrofale følger for hende og for Night. Det øsnkede hun bestemt ikke. "Det er Volturi. De er min verdens kongelige" Hun sukkede igen. Det var en smule svært at snakke om. Selv for en vampyr. "De bestemmer loven og håndhæver den" Fortsatte hun med at forklare. Der var teknisk set kun en regel i "hendes" verden. Røb ikke hemmeligheden. Hvis man gjorde, blev man dræbt. Så simpelt var det faktisk. Det kunne umuligt være mere simpelt end det allerede var. Alligevel lod det til at nogle vampyre, havde svært ved at holde mund. De fortrød det vel, det sted hvor de nu befandt sig.
"Tro mig - du vil ikke være en af os" Hun smilede skævt til ham. Hun ville ønske at hun kunne give ham sin udødelighed. Hun havde jo ikke bedt om at blive udødelig! Der var bare en eller anden åndssvag vampyr, der havde bidt hende og så var blevet afbrudt i det. Det havde gjort at hun var blevet forvandlet. Hvis hun nogensinde mødte den vampyr, ville hun helt sikkert dræbe ham eller hende. Ingen tvivl om det.

N*ight nikkede stille som om han forstod, men faktisk var han ret så forvirret lige nu.
Han kiggede stille på hende og kiggede så rundt, emn han vidste ikek hvorfor han havde bare en dårlig fornemmelse.
"men det gør jeg" sagde han og smitle "du siger det samme som mine venenr" sagde han så og smilte "jeg har altid ønsket mig det selv das hjeg var lille og lige fandt ud af, hvad vampyre var jeg syndes de er fede" sagde han og smilte til hende. Selvom hun nok ikke ville smile igen efter som hun lige havde sagt at han ikek skulle ønske sig det.

///sorry min krea er død idag -_-'

"Hvorfor vil du gerne være vampyr?" Hun var ret nysgerrigt efter at vide det. Hvad kunne få et menneske til at ønske sig at blive et monster? De tænkte sikkert at de bare kunne leve af dyr, men det var svært. Hvis man trænede gennem flere hundrede år, ville det være muligt, men ikke fra den ene dag til den anden. Hun havde selv prøvet det, men var hoppet tilbage til mennesker. Kun hvis hun virkelig var sulten og ikke havde mennesker i nærheden eller var i Forks, så spiste hun dyr. Men de smagte forfærdeligt! Og de mættede ikke ret meget. Fordelen var jo så at man fik gyldne øjne, som nok var mere naturlige end mørkerøde.
"Jeg vil gerne undskylde at jeg var så hård ved dig før, men hvis Volturien finder ud af at jeg har fortalt dig noget om os og at du ved noget om os i forvejen, så dræber de os begge" Hun smilede skævt, men man kunne de i hendes øjne, at det var dødens alvor. Desværre.

//Det gør ikk noget ^^

Night trak på skuldrene og kiggede rundt igen. "ved det ikke... Syndes de er seje, men ved godt at de dræber og at det ikke er godt" "Jeg syndes bare at deres evner er seje og elsker synet af blod og sådan" sahgde han og troede ikke helt at den forklaring var godt nok for hende.
Han kiggede over på hende og nikkede stilel "det er ok... er van til det så det er ikke noget særligt" svarede han stille "ja... det ville jo være trist" sagde han lidt sakastisk, emn vidste godt at det her var alvor for hende.

///krea dødt... -_-'

"Jeg vil gerne indrømme at vores evner er seje, men der er også nogle negative sider - husk det" Hun smilede opmuntrende til ham. Godt nok smilede hun, men man kunne se i hendes øjne, at hun ikke helt godtog hans forklaring på hvorfor han ville være en vampyr. Det var nogle lidt svage grunde, som de fleste mennesker ville give. "Hvis det stod til mig, så ville jeg ikke være en vampyr. Jeg ville give næsten hvad som helst for ikke at være det" Indrømmede hun, en anelse flov. Han ville muligvis ikke kunne forstå det. Han havde dog heller aldrig tilbragt, de sidste to år i en 18 årig krop. Hun kunne gå på college nu. Efter college ville hun sikkert have fået et job, en kæreste og nogen børn? Hvem ved? Men det kunne hun ikke nu pga. af sin forvandling. Hendes krop ændrede sig ikke, så det ville være umuligt for hende fx at få børn. Trist, men det var sandt.

//Hurtig! Første hjælp, noget hjertemassage! xD

Night nikkede stilel og vidtse det godt. "jeg ved det" Sagde han og kiggede på hende "jeg ved det ikke er godt for piger, men det ville ikke gøre mig noget" sagde han bestemt "og jeg vil ikke blive voksen" sagde han så og kiggede op på hende. "når jeg er 16 håber jeg at jeg er en vampyr" sagde han og smitle stille.

"Hvad med at vente indtil du bliver sytten?" Foreslog hun. 16 var måske lige lidt for ung en alder. Eller det var hendes mening. Hun mente ikke at en 16 årig skulle udsætte for de pinsler, som der fulgte med når man blev vampyr. Det var et ret hårdt miljø, hvis man kunne sige det på den måde. De andre vampyre var heller ikke altid venligt stemte. Og det kunne være ret overvældende med den voldsomme tørst og trangen til blod, når man kun var 16 år gammel. Hun var atten og havde selv syntes det var voldsomt.
"Jeg vil gerne forvandle dig.. På et par betingelser"

Night kiggede på hende "jeg gider ikke at vente i så lang tid" sagde han stille og tanken på at vente så længe var irreterende. Night kiggede hurtigt op på hende "hvilken?!" sagde han hurtigt og så ret glad ud på en undelrig måde. Night havde ønsket det og nu da han vidste at han havde fundet en der ville bare på en betingelse han ikke kendte gjorde ham ret glad, men også forvirret ovedr hvad betingelsen kune være.

"Der er flere end en" Hun var blevet alvorlig igen. Det ville være første gang hun forvandlede nogen, og hunn var temmelig nervøs allerede. Men han skulle være med på alle betingelserne eller alle undtagen en før hun ville gøre det. Ellers kunne han godt glemme det og så måtte han vente på at en anden ville gøre det.
"Du skal for det første være miminum 16 og helst 17" Begyndte hun og tog en dyb indåndning. "Du skal love mig til vil følge traktaten og tage lidt på" Da hun sagde det sidste glimtede hendes øjne lidt drillende. Han var jo så uhyggeligt tynd! Det kunne umuligt være sundt, for han var sikkert højere end hende og hun vejede sikkert over 10 kg mere end ham.
"Og sidste; du skal give mig en ordenlig grund til at skulle forvandle dig. Gerne flere"

Night kiggede lidt irreteret på hende, men nikkede "fint."
"jeg tor jeg vælger 16, men jeg må se på det" sagde han og kiggede derefter på sig selv.
"okay... er ikke sikekr på at det kommer til at gå godt... men hvad vejer du?" spurgta han for at vide om han var tykkere eller tyndere end hende. DEt var ikke for at være ond.
"og øh... det er lidt svært for det blive rnok ret langr" sagde han og smitle skævt.

"Jeg vejer 55 kg, men er slank af bygning" Forklarede Jamilah. Hun var ikke særlig kraftig, noget hun var en smule ked af faktisk. Nogle gange troede folk nemlig hun havde anoreksi, når hun alligevel aldrig spiste noget mad. Hun måtte hele tiden lyve om sin kost.
"Men du skal huske på at jeg kommer til at oplære dig, hvis man kan sige det. Vi får et specielt bånd sammen eller sådan noget, jeg ved det ikke helt" Hun trak på skulderne. Hun havde i hvert fald hørt at når en vampyr forvandlede et menneske, så ville de få et specielt forhold til hinanden. Måske var det at hun nærmest skulle træne ham op til at blive en ordenlig vampyr. Hun håbede i hvert fald at han ville forstå at der var utrolig mange ting man skulle passe på, når man nu var vampyr. Man skulle lyve og passe på hvor meget man spiste. Det var bedst at jage i meget store byer. Fx Seattle eller Las Vegas måske? Og helst når solen ikke skinnede. For så begyndte de jo at glimte.
"Jeg vil bare have et par ordentlige grunde, til at jeg skal forvandle dig" Hun smilede blidt til ham. Hun ønskede jo kun det bedste for sin snart medvampyr.

Night nikkede stille og kiggede stille væk og så lidt trist ud. Han sa bare lige og tænkte over tingene, som de var og sådan. Der var mange ting Night ikke havde elelr ikke havde prøvet og hvis han ikke kunne overbevise hende ville endnu en ting gå bordt.
Night vente hovedet imod hende efter noget tid og smilte så skævt "ja... så vejer du mere end mig" sagde han og lød ikke glad selvom han smilte. Mange ville være døde hvis de vejede det han gjorde og han havde fået af vide mange gange af læger at han skulle tage noget på ellers ville han dø og sådan, men Night kunne bare ikke p.g.a hans barndom...
Night kiggede stadig på hende og smitle lidt. "Det er for sværdt til at forklare" sagde han undvigende og vidste godt at hun så sikkert sagde at så kunne hun ikke gøre det...

Jamilah kunne godt mærke at emnet gjorde ham trist, men hvis hun skulle forvandle ham var han altså nødt til at tage på. Ellers kunne han da umuligt overleve de tre dages tortur. Han ville ganske enkelt dø. "Hvis du ikke tager på inden forvandlingen, kommer du måske til at dø under den" Det var ikke en forklaring, snare en slags ultimatum. Hvis han ikke tog på, så ville han dø under forvandlingen eller slet ikek blive det. Hvis han gjorde ville han blive forvandlet, og chancen for at han overlevede vilel være større. "Desuden skal du helst også se nogenlunde sund ud, når du kommer til at være bleg og iskold" Hun smilede skævt.
"Prøv, måske forstår jeg det" Hun smilede opmuntrene til ham og nu spillede hun lidt på sit udseende og sin charme. Med den kunne hun få menneskerne til at gøre næsten hvad som helst.

//Sorry, hvis svaret er kort, men det er sent og jeg er mega træt

Night trak på skuldrene "yer and?" "Alle ville aligevel være ligeglad" sagde han iskoldt og tænkte på sin familie.
"er ret ligeglad hvad der sker emd mig" sagde han og kiggede op på hende med et alvorligt blik. Man kunne se i hans øjne at han havde mange ting han tænkte på og sådan.
Night kiggede stadig på hende, men blikket var stadig koldt.
"Jeg vil gerne være vampyr fordi at de er seje og de akn enmasse, jeg sydnes blod er sejt... Og fordi jeg ikke vil blive gsmmel, Også har jeg allerrede lidt vampyr blod i mig fra flere 100 år siden var en fra min familie vampyr og sådan" sagde han og kiggede end i jorden "jeg har en elelr to smp ting, som vampyre også har og det er at min hørelse er meget god også det der med at mine øjne forandre sig når jeg bliver sur.. Det der med at de fik en sød farve" Sagde han så og kiggede ned "mere kan jeg ikke sige" Sagde han stille og kiggede op på hende.

"Jeg er ikke ligeglad! Jeg vil ikke gå rundt og blive kendt som hende, der dræbte sin første forvandling" Blev hun stædigt ved. Han var jo så uhyggeligt tynd, at det vel var et mirakel at han stadig levede! Han ville slet ikke have en chance for at kunne overleve den voldsomme forvandling. Det ville være næsten så godt som umuligt.
"Jeg kan ikke forvandle dig ud fra de grunde. Det skal være noget der er dybere end bare at vi kan en masse, er seje og du synes blod er sejt" Man kunne godt høre at hun var ved at opgive ham lidt. Hans grunde var nærmest, hvis hun havde sagt til sin skaber at hun ville forvandles, så hun kunne være gude smuk. Det var forkert. Der skulle noget meget mere end det overfladiske til at hun ville forvandle ham.
"Vampyre kan ikke få børn eller lave børn" Hun var temmelig forvirret. Hvis de kunne få børn, så.. Det ville opfylde hendes største drøm sikkert. Der var ikke noget værre end at være fanget i en 18 årig krop, når man havde vidst man ville have haft børn en dag. Så hvordan kunne den vampyr, så have fået børn? Det lød mærkeligt i hendes øre. Specielt når næsten alle vampyre havde fortalt hende, at vampyre ikke kunne lave eller få børn.

Night blev ligepludseligt sur "ja jeg er tund! og havd så! jeg vejer under 40 kg! og ja jeg burde være død! er det, det du vil vide! Jeg har været ved at dø flere gange i hele mit liv og ikke kun på grund af at jeg vejer for lidt!" Night kiggede væk og holdte hænderne for øjnene imens han hev sig i håret. Han grad ikke, men var bare sur. Han pustede lidt ud og sagde så "og kan ikke give dig en grund... det er for sværdt" Night begyndte at grine da hun sagde at vampyre ikke kunne få børn.
"ved du ikke at der findes flere slags vampyre en kun en rase?" Han kiggede op på hende "Der findes nogle der glimter i solen, der er nogle der kan gå ud i solen bare de har solbriller på for ellers ville de dø når de så solen, Der er nogle der kan få børn, der er nogle der ikke kan, Der er nogle der slet ikke kan tåle sol ligemeget, hvad og ville dø af det" han kiggede op på hende og man kunne høre at han vidste, hvad han snakkede om.
Night havde stadig en sur tone, men ikke så sur, som før-.

//Har du læst reglerne for vampyre? Der er en liste over ting, som vampyrene på siden ikke kan.. Tror kun der er en race på den her side//

Jamilah blev ikke det mindste vred, da han blev vred på hende. Hun stod helt stille uden at vise følelser. Hun lod ham bare komme af med sin vrede. Det nyttede ikke noget at diskutere med et vred person. De argumenterede med deres følelser og ikke med fakta. Hun rystede forsigtigt på hovedet af ham og smilede svagt. Hendes før mørkerøde øjne, var blevet lidt lysere. "Jeg kunne forvandle dig lige nu" mumlede hun og så ned i jorden mens hun talte. Hun smilede fortsat svagt.
"Mon ikke du har læst lidt for mange bøger? Måske har vampyren i din familie, hvis det var en kvinde, så revet nogle æg ud fra sin æggestok og placeret dem i en anden kvinde? Jeg har hørt om det før" Det var ikke et foreslag til hvad der kunne være sket, siden han havde vampyrblod i sig, det var mere en slags konklusion.

///nope har ikke... men det er godt nok nederen hvis der kun er en slags... ///

Night kiggede op på hende og sagde ikke noget - havd skulle han også sige? Han lytteede til hvad hun sagde og trak på skuldrene "måske... alt jeg ved er at der har været vampyre i min familie" sadge han. Night stemme var meget lav så man kunne næsten intet høre. Night kiggede lidt rundt foir at se skoven lidt bedere... men det virkede ikke. "life suck's" sagde han stille uden at vide at hun måske hørte det. Night havde altid hadet livet og havde grunde for det... Han hadede livet og ville godt for en gangs skyld kunen noget sejt, være stolt over sig selv og måske kunne det at blive vampyr gøre et? og måske ikke... det var der ingen der vidste, men han ville tage chancen.

//Jep, men der er vist kun en race//

Jamilah smilede, så han kunne se hendes skarpe tænder. "Det har du ret i, men nu får du et nyt et" Så bed hun ham. Hun gik lige efter hans strube, da hun mente at det var der giften ville sprede sig hurtigtst.
Hun var helt overvældet over hvor godt hans blod smagte. Dog drak hun ikke særlig længe, før hun stoppe. Så rejste hun sig fra ham og satte sig ved siden af ham.

Night fik et chok da han blev bidt. Det var en vildt underlig føelse at blive bidt. Da hun var færdig veltede han og lå så nede på jorden. Alt blev underligt at se på, som om alt snurrede rundt og fløg sammen.

///hvad sker der så nu? skal jeg søge i gruppen og så skrive inde i min profil at du er min skaber XP

Jamilah vidste at han nu skulle igennem tre dages ubeskrivelig smerte. Hun havde selv været der, og hun vidste at det ikke var nemt. Man øsnkede ganske simpelt bare at dø, mens det skete. Men han fik skænket et nyt liv. Et liv der var ret sejt, men man skulle hele tiden lyve og holde sig ude af sollyset.

//Ja, det tror jeg ^^

Night hovde ondt der, hvor hun havde bidt ham, men det var ikke så han lå nede på jorden og skreg.
Han satte sig op og holdte hånden på bidemærkerne og kiggede op på hende "ja så ved jeg hvordan det er" grinte han sødt til hende og vidste ikke, hvad han skulle sige...
Det gjorde ondt og det gjorde det sværdt qat rale lige i dette øjeblik.

Jamilah rynkede sine øjenbryn. Mærkeligt. "Du burde ligge og have voldsomme smerter" mumlede hun. Måske havde hun ikke sendt giften i hans krop og bare bidt normalt..

"det... har jeg også" sagde han og lagde hovedet tilbage. Night var vantil at klare smerter og derfor skreg han ikke. Han bed sig hårdt i læben og ventede bare på at smerten forsvandt. Han hadede smerte, men det var for det meste det han kendte til her i verdnen. Night kiggede på hende og smilte. Man kunne se at smilet ikke var glad, emn at han havde ondt.

Hun gennemskurede hans smil, men smilte opmunterende til ham. "Det føltes som om der er ild i dine åre, ikke?" Det var både et spørgsmål og så alligevel ikke.

//Undskyld, svaret kommer så sent.