Aften.. Zilla

Dag: Irl
Sted: I skoven i Forks
Vejr: Irl.
Tid: Om aftenen
Omgivelser: Ingen.
Påklædning: http://www.camgigandet.tv/press/wp-content/uploads/2008/11/photo-cam-gigandet.jpg

James havde jaget i Port Angeles, og var på hjemturen gået igennem skoven i Forks. Han nød stilheden, efter hans offers skrigeri. Det var til at få ondt i ørerne af. Og hun havde ikke engang smagt særlig godt. Hun var vist på stoffer, og det kunne smages i hendes blod. Han havde selv taget stoffer, da han var menneske, og han havde derfor på fornemmelsen, at vedkommende der havde bidt ham, måtte have kunnet smage det ret så kraftigt.

Det våde hår, klistrede sig fast på den hårde og kolde stenkind. Den livløse krop stog oppe i et træ, som et rovdyr der ventede på sin offer. Det blege væsen sad og krummede sig sammen, hun hadede regn. Skulle den absolut være så våd og glat? Væsenet i træet skulede ud mod skoven og dens omgivelser. Væsenet var ufattelig smuk, at man næsten blev blændet af det, selv når man tænkte på, at det lignede en lille pige på 11. Selv når hun så irriteret ud, var hun smuk og yndefuld. Men hun vidste skam godt, at der fandtes mange af hendes art. Men hvis bare nogle kunne fortælle hende, hvilken art hun var. I de 55 år hun havde været vampyr, havde hun undret sig over den uudholdelige brand i hendes hals, hendes forbløffende nye styrke og hastighed og i de år, havde hun ledt efter et svar. Men det var som at finde en nål i en høstak.

James kunne snart efter lugte den velkendte, søde duft, der altid var der, når der var en vampyr. Det var den måde de kendte hinanden på. Da James først for nylig var kommet hertil, var det ikke en stor overraskelse for ham, at han ikke kendte denne duft. Han havde ikke mødt vampyren før. Han spejdede omkring, i den regndryppende skov, og fik øje på vampyren oppe i et træ. Så spærrede han øjnene op. Sikke en ung vampyr! Pigen var vel omkring de 10-11 år, regnede han med. Hun var fantastisk smuk og nuttet, men han vidste udmærket, at hun kunne være farlig og dødbringende. Derfor nærmede han sig roligt, for ikke at forskrække hende.

En ny lugt blæste hende i ansigtet, hun vidste med det samme, hvad årsagen var til lugten. En artfælle. Af en ren refleks, hvæsede Zilla ud mellem sine sammenbidte tænder. Hendes blodrøde øjne så søgende ned mod skovbunden, hendes blik stoppede ved artsfællen. Det var endda en han. Zilla kiggede med sammenknebende øjne på ham, hun ledte efter faren, men fandt den ikke. Hun satte af med hænder og fødder fra træet, og i samme sekund, som hun krummet sammen foran ham. Hun rejste sig op og strakte sig, hun tog ingen chancer og stillede sig forsvarende i angrebsposition. Man kunne aldrig vide... "Hvad vil du?" Var det eneste hun kunne få frem, men det blev nærmest spyttet frem. Hendes vrede stemme lød stadig som små klokker, men hun tænkte ikke på det længere. Det var kunne i starten hun var facineret af hendes nye jeg. Nu ledte hun bare efter svar på alle hendes spørgsmål. Og så hadede hun forresten at være hende og hun kunne saktens komme i tanke om et par hundrede grunde.

Han lagde med det samme mærke til, hvordan den ukendte vampyr, reagerede. Hun virkede som en nyfødt, med hendes voldsomme reaktioner, når han ikke engang virkede fjendtlig.
"Jeg er ikke ude på at gøre dig fortræd." Sagde han roligt, og løftede hænderne. "Jeg var bare nysgerrig, for din lugt var ukendt." Han så nysgerrigt på vampyren, men stadigvæk på vagt. Han vidste jo ikke om hun pludselig angreb.

Hun blottede sine tænder. "Hvorfor skulle jeg stole på dig?" Spurgte hun vagtsomt og rettede sig en lille smule op, da en del af hende sagde, at det var barnligt og fjollet. Men hun talte jo sandt, hun havde ingen grund til at stole på ham. Og var det ikke lidt mærkeligt, at han bare kom sådan snusende, fordi jeg var nysgerrig efter hendes lugt? Hun rettede sig helt op, men stadig med blottede tænder og hænderne forsvarende foran. "Nævn én grund," Hun havde ikke mere luft tilbage. Som sædvanelig prøvede hun at lade være med at trække vejret, når hun mødte andre væsener. Hun kunne hurtigt komme ud af kontrol på den måde. Hun trak hurtigt vejret, for at få det overstået. Hans lugt lugtede så meget af blod, af hun rynkede på næsen, han havde åbenbart lige været ude og jage. Men ellers var den sød, men samtidig iskold. Nøjagtig ligesom hendes egen.