Natten falder på... Josh...

Dato :: ?
Årstid :: Efterår xD
Dag :: hmmm.. lørdag!
Vejr :: Køligt, med en let vind..
Sted :: Gaderne i Seattle
Tid :: Sen aften
Omgivelser :: Nogle unge mennesker..

Milla traskede, ned af en mørk gade. Hendes hår hang nede af hendes skulder. Hun sukkede næsten lydløst, da hun igen passerede nogle unge som var fulde. Milla bed sig lidt efter let i læben, før hun drejede ned af gaden. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun lavede men, hun måtte jo finde et eller andet at lave.. Hun strøg let lidt hår væk, før hun med lette skridt passerede en bygning. Hendes øjne kiggede uroligt rundt.. Hun lukkede let hendes øjne, men kun i et kort sekund. Hun åbnede dem derefter igen. De var smukke, blå, men stadig elegante og så ikke normale ud. Hun havde hendes stramme jeans på, med hendes sorte converse. Hendes trøje var lyseblå indvendigt, men med sorte roser rundt om det blå. Men de sorte roser lignede næsten, en tåre, en sort tåre.

Josh kom gående ned af gaden. Der var ikke noget for ham at lave så sent på aftenne - udenover at løbe patruljer, selvfølgelig, men det havde de andre klaner vel nok allerede gjort, eller måske var de allerede i gang.
Josh var ikke nogen almindelig varulv - han havde ingen klan. Han ville ikke føle sig betinget til at skulle blive ført af en eller anden dvasket ulv, med andre.
Josh drejede til højre, og fik øje på en skikkelse længere nede ad gaden. Han kunne se at det var en pige, og det undrede ham, at hun gik alene rundt, så sent på aftenen.
Han gik forbi nogle mænd: utrolig fulde, tydeligvis. Josh mærkede ubehagen ved mændene og satte farten op. Han havde en sort trøje på og en sort skjorte under. Han havde hætten oppe. Han havde sorte sneaks på og et par slidte cowboy bukser. Han havde ikke brug for at få flere undrende blikke fra alle mulige - det var jo ikke nødvendigt for ham, at have så meget tøj på, når han jo alligevel var 42 grader.
Josh stoppede op og en syrlig duft ramte ham. Automatisk, kiggede han hen mod en gyde, som pigen han havde set efter, var på vej hen imod. I gyden stod der en mørk skikkelse. En vampyr, her i byen. Josh kunne sagtens se, hvad det var at vampyreren var ude efter og han begyndte at sætte farten op. Vampyreren havde ikke set Josh endnu.

Milla mærkede den lette kulde, mod hendes hud. Hendes hud var hvid, meget lys, men det havde den altid været. Hun strøg lidt af det lyse hår væk fra hende skulder.. Hmmm.. Var der mon flere fulde mennesker, hun skulle passere? nej det så ikke ådan, ud. Men det var vel kun godt nok ikk? Hun bed sig let i læben, før hun elegant gik lægere hen af gaden. Hun sukkede let i det, hun hørte noget bag hende. Var det mon en af de fulde mennesker? skulle hun måske sætte i løb? Nej det ville nok være en dårlig ide ikk? Hun fik næsten altid dårlige ideer, i hvertt fald efter hendes menning.
Hendes brune hår, hang stadig livløst ned af hendes skulder. Hun puffede let til det så det fordelte sig over til den anden også. Hun smilede kort, da hun kiggede hen over gaden. Månen var ved at komme frem, måske ville den lyse hende vej, eller hvor nu hun burde gå hen. Hun pustede let til en hårtot som hang nede i ansigtet på hende.

Josh iagtog pigen da hun gik længere ned ad gaden. Hun nærmede sig vampyreren og det ville snart være for sent. Men Josh vidste, hvad vampyrens planer var: at friste hende til at gå ind i gyden med ham, og derefter bide hende - suge livet ud af hende.
Josh gik helt tæt mod bygningerne. Det her var, hvad han var blevet født til: at beskytte mennesker og redde dem. Og det var nu, der var brug for ham.
Josh besluttede at holde sig lidt i baggrunden, bare for at se, om vampyreren slog til eller ikke.
Josh smilte ikke. Sagde ikke noget, men mærkede nerverne i sig og hans hænder begyndte at ryste.

Hun lukkede let hendes øjne før hun gik videre ned af gaden. Hun traskede let af sted. Hun mærkede let at der var en som gik bag hende. Måske iagttog at hende. Hun vendte sig kort om. Hendes blik faldt på ham.. En dreng.. Hendes uskyldige øjne hvilede kort på ham, men hun fjernede stille blikket fra ham. Hun gav et let vink, med hendes ene hånd. Hendes øjne var stadig uskyldige, men det var hun nu også. Hendes hår faldt ned af ryggen, og lidt ned af hendes skulder.. "Hej" nærmest hviskede hun. Det var ikke sikkert at han hørte det, men det var vel også okay ikke? Hun bed sig kort i læben. skulle hun gøre andet end at sige hej, eller give endnu et vink? Nej.. Hvis han ikke gad at hilse kunne han jo lade være. Hun skulle ikke komme til at ligne en idiot igen. Hun bed sig igen kort i læben, mens hun ventede på om han ville svare.

Josh blev straks opmærksom, da pigen vendte sig om mod ham og vinkede. Han vinkede tilbage til hende, hans lange fingre, som var dækket af afklippede læderhansker med nitter på.
"Hej," hviskede han tilbage, som hun selv havde gjort. Josh kiggede straks hen mod vampyren, som tydeligvis ikke havde set ham endnu. Han satte farten ned. Men hvad ventede han på? Han ville ikke lade hende dø pga. hans dumhed. Nej, han skulle nok passe på hende.

Hun smilede lydløst til ham, hendes ukyldige blå øjne kiggede kort på ham. Men kort tid efter havde en hånd taget fat rundt om hendes håndled, og trugtet hende med ind i gyden. Hun opfagede det først nu. Hun stirrede bange ind i vampyrens øjne. Men hun kunne ikke gøre noget han havde en fast greb rundt om hende.. "slip mig" sagdehun næsten lydløst. Hun prøvede at vride sig løs men kunne ikke *Hjælp!* tænkte hun før hun lukkede hendes øjne af angst.
Vampyren maste hende ind mod den kolde væg. Hun gav et kort men næsten lydløstt skrig fra sig. HUn bed sig let i læben.. Før hun igen tænkte *Hjælp* vampyren lænte sig ind mod hende, men hun bukkede let sammen så han ikke kunne røre hende.

Josh gav et lydløst gisp fra sig. Han havde været for langsom. Han kiggede hurtgit rundt - der var ingen. Helt mennesketomt; det var derfor det var så let for vampyrer at skulle jage nu. Han hev hurtigt hans sneaks og bukser af, og glemte alt om de trøjer han havde på. Bukserne bandt han rundt om sit venstre bagben.
Før han vidste af det, stod han på fire ben, en kæmpe stor ulv - hans rigtige natur. Rundt om ham, lå der resterne af hans ellers ødelagte tøj. Han knurrede højt og spurgtede ind i gyden.
Josh smed sig hen imod vampyren og de kæmpede intenst om at flå hovederne af hinanden.
Josh kastede vampyren længere ind i gyden og kiggede hurtigt tilbage mod pigen. Tænk, at hun skulle opleve det her. Hvad skulle han dog sige til hende bagefter? Hvis han da overlevede. Josh vendte opmærksomheden tilbage til vampyren der endnu engang prøvede at få fat i pigen. Josh sprang og formåede at hive vampyren længere - helt ind i gyden, så pigen ikke skulle se noget af det. Da han vidste, at hun intet kunne se, flåede han vampyren fra hinanden. Han mærkede vampyrens blod omkring sin mund og lavede en grimasse. Hurtigt, blev han til menneskeskikkelse - han vidste at pigen ikke kunne se noget - og tog sine bukser hurtigt på. I lommen, lå der en pakke tændstikker som han altid gik rundt med i tilfælde af vampyrer. Denne gang var han heldig at han faktisk ikke havde ladet dem ligge derhjemme.
Josh tændte en tændstik og satte ild til vampyren. Da han var sikret at vampyren ikke lige pludselig samlede sig igen, gik han tilbage mod pigen, for at se til hende.

Endnu et lydløst skrig kom ud af hendes mund, da en KÆMPE ulv kom spændede hen og kastede sig over vampyren. Hun var ikke lige frem vand til kæmpe ulve som dræber vampyre, og vampyrere som overfaldte hende. En rift havde hun fået på hendes kind, men det var det. Hun bakkede let bagud da de forsvandt rundt om hjørnet. Hendes øjne var store af angst. Hun rystede kort over hele kroppen, men da hun sakkede for lagt bag ud. Faldt hun bag over. Hun landede med et `bump´ hun samlede sig let og rejste sig så igen. "Tak" hviskede hun til ham da han kom.
Hun bed sig let i læben, og hendes uskyldeige øjne hvilede let på ham. Hun viste uskyldighed og skønhed. Hendes øjne var blevet en smule lysere da månen ramte dem.

Josh nåede helt hen til pigen.
"Det var så lidt." han rakte hånden frem for at hjælpe hende op fra asfalten og smilte venligt. Det var ikke særlig bekvemt for ham: han havde kun sneaks og bukser på. Hans overkrop var blottet, og man kunne ikke undgå at se hans muskler.
Josh undrede sig over, hvordan hun kunnne undgå at græde. Det ville enhver anden have gjort i hendes egen situation.
Men vidste pigen hvad vampyren faktisk havde været? Altså, havde hun set at han var vampyr eller troede hun bare, at han var menneske?
Josh var sikker på, at han ville få flere vampyrer at se den næste tid. For den han lige have fået bugt med, var alt for langsom i forhold til de ældre vampyrer.
Josh gned den dybe flænge han havde fået ned i venstre arm, da vampyren havde været utrolig hidssig, da han prøvede at få det væk fra pigen.
Men vidste hun nu, hvad han var? Kunne hun regne ud, at den kæmpe ulv havde været ... ham?

Hun tog let hans hånd.. "Du var smuk som ulv" røg det ud af hende.. Det var det dårlige ved hende, nogle gange røg hendes tanker bare ud gennem hende mund. Hun sukkede let, "Går det, det måtte være en slem vampyr" sagde hun stille og hentydede til hans flænge. Hun var kommet op og stå. Hun smilede let, før hun bare betragtede ham. Hans hår og hans øjne, var det hun betragtede lige nu. "Det var så meget" sagde hun og krammede ham hurtigt, selvom det nok ikke var normalt at gøre ved en `fremmede´. Hun bed sig kort i læben før hun let slap ham igen. Hun kiggede ham kort i øjnene, med hendes lyse øjne.

Det gav et sæt i ham, da hun kommenterede hans ulveform. Og ... da hun krammede ham.
"Du ... du ved hvad jeg er?" spurgte han, noget forundret. Han kiggede på hende med sine mørke øjne og betragtede hende. Hun var ret køn at se på. "Nej, jeg klarer mig." svarede han og hentydede til sin flænge. Den ville alligevel heale om nogle timer.
"Hvor ved du fra at det var en vampyr? Og hvad jeg er?" Josh hviskede. Han stod stadig uden overtrøje på og smilte til hende. Han havde helt glemt af præsentere sig. Det var en meget underlig situation.

Milla nikkede let "Ja jeg ved hvad du er, men bare rolig jeg siger det ikke til nogen" sagde hun og lagde en hånd på hjetet. Hun fjernede den let igen, før hun igen pustede en hår tot væk far hendes ansigt. Hun kiggede på ham med skinnede øjne, mens hun smilede kært til ham. Hendes hvide hud, var pæn til hende. Elegant og glat. Hun smilede let "Jeg kunne se atdett var dig i øjnene, og vampyren blottede jo dens tænder så det var indlysene" smilede hun stille og kiggede kort på ham. Hun smilede kort og kært igen. Hendes sko var blevet temlig bekidte, men det var vel ogå fint nok ikke?

"Det er jeg glad for at høre," svarede han, da hun sagde, at hun ikke ville røbe hans hemmelighed. Det ville ødelægge hele hans liv, hvis hun gjorde. Men igen, han havde lige reddet hendes liv.
"Josh Feather," præsenterede han sig selv og rakte en hånd frem. Hans syntes stadig at det var lidt akavet, da han jo ikke havde nogen trøje på, men det så ikke ud til at genere pigen.

Hun trykkede let hans hånd.. "Milla Love" smilede hun og nikkede bekraftede. Hun slap let hans hånd, men hendes hud var isene kold. Hun smilede let før hun let strøg hendes hår væk fra ansigtet.
Lilly bed sig let i læben, og betragtede ham kort. un havde tydeligvis ikke set at han ikke havde trøje på.
En kold luft, kom susede hen af gaden. Hun mærkede kulden, på hendes hud.
Hun smilede derefter igen let, og lukkede let hendes smukke øjne i.

"Godt at møde dig, Milla." sagde han bekræftende, helt sandfærdig. "Hvor er du på vej hen? Eller måske på vej hjem?" han undrede sig stadig over, hvordan nogen kunne lade hende gå alene rundt, her. Der var altså for mange faretruende ting, uanset hvem man var.
Josh smilte og kunne se at hun frøs - men han kunne intet gøre. Andet måske, end at varme hende? Men siden hans overkrop var temmelig nøgen, ville det give Milla, et forkert indtryk af ham.
"Hey, jeg er 42 grader varm, så sig til hvis du fryser." Josh var ikke helt sikker på sin konstatering, at Milla frøs, men nu havde hun altså tilbudet. "Jeg beklager." sagde han, hentydede til sin overkrop.

"I lige måde" smilede hun kært, før hun let kørte en hånd gennem hendes bløde hår. "Hmm.. Jeg ved det ikke rigtigt, men det finder jeg vel ud af" smilede hun stille, før hun let igen pustede en hår tot væk fra hendes ansigt.
Milla lagde let hovedet på skrå.. "Nuurh.. Du er sød," sagde hun og; hentydede til hans tilbud om varme.
"det er helt i orden" smilede hun som svar til det sidste han sagde. Hun smilede let, før hun let rystede da endnu en kold vind ramte hendes hvide hud.

"Okay da." sagde han og smilte. Hun virkede som en sød person.
"Men bare sig til hvis det er," sagde han, og hentydede til hendes nej omkring at han kunne give varme.
"Men virkelig, hvor er du på vej hen?" spurgte han. Han ville følge hende hjem, da han ikke troede på, at der ikke var flere vampyrer i nærheden. Måske, stod der allerede en omkring hjørnet og ventede på hende. Tanken fik ham til at gyse og han fjernede den straks.

Milla smilede sødt og strøg sig let gennem håret... "Jeg ved ikke helt hvor jeg er på vej hen, men det er vel et eller andet sted det føre hen" sagde hun smilede til ham. Hun kiggede kort på ham.. "Tak" smielde hun taknemmeligt, til hans tilbud om varme. Men hun vidste ikke om hun frøs lidt eller meget, men aligevel rystede hun let.. "Hmm... Hvad tænker du endelig på?" spurte hun og kiggede kort på ham, mens hun bed sig kort i læben.. "Du behøver ikke at svare" tilføjede hun let, og ´kiggede kort rundt. Hun mærkede igen, den kolde vind mod hendes hud.

Josh kiggede forundret på Milla.
"Jeg tænker på, hvorfor du gik her ude - når det er så mørkt. Du skal vist være glad for, at jeg havde en dårlig dag idag, for ellers havde jeg ikke kunne redde dig." han smilte tøvende og sendte hende et kærligt smil.
Men udenover den tanke - at han ikke ville kunne have reddet Milla - tænkte han på den vampyr, der havde løbet inde på reservatet.

Milla kiggede på ham, da han svarede hende. Hun smilede kærligt tilbage, mens hendes kinder blev meget svagt røde.
Vinden susede let ned af gaden, før den ramte dem igen. Hun mærkede kulden.. " Man må tage tingene som de kommer" hviskede hun let til sig selv. Hun elskede den, holdning; Fordi man skal ikke gå og være bange for noget som ikke er sket. Og for det meste er det jo ikke slemt når det først sker vel? Men aligevel var hun dybt taknemelig over at han reddede hende. Vinden fik en hår tot til at blæse ned i hendes ansigt. Hun pustede den let væk, men den ville ikke flytte sig! Hun blev små irerret på den.

Josh kiggede på den hårtot som Milla tydeligvis blev irriteret over. Han tog sin hånd op mod hende og satte den bag hendes øre.
"Sådan." sagde han, med en venlig stemme.
Josh kunne godt lide Milla's holdning. Det var fint at tage tingene som de kom; men bare ikke når det kunne koste en livet.
"Der er faktisk en café oppe ved hjørnet, nogle meter herfra," sagde han og smilte, "du må fryse, som sagt. Lad os gå derhen og få dig til at få varmen igen." Josh spurgte blot for at være venlig.

Milla smilede kært, da han fjernede hårtotten.. "Tak" sagde hun stille, men smilede. Milla lyttede, mens han sagde noget. Hun nikkede og smilte let; "Hmm..Det kan vi vel godt, men kun hvis du vil med derop!" sagde hun smilede til ham.
Vinden forsvandt, i et kort stykke tid, men det var vel også kun godt nok. Hun kiggede kort rundt. Hendes brune hår flagerede i luften, da vinden kom tilbage. Hmm.. Vejret var meget levede idag. Hun smilede kort før hun kort strøg sigg gennem hendes bløde hår.

"Jeg har ikke tænkt mig at skulle lade en pige som dig, tage derhen alene." sagde han og grinte. "Du er garanteret en der tiltrækker opmærksomhed fra alle og enhver." sagde han og hentydede til, at hun havde fået kendskab til både en vampyr og en varulv den aften. Men egentlig, var der nogle spørgsmål, som Josh gerne ville have svaret på. Et af dem var bla. hvorfra Milla vidste, at der fandtes varulve. Hvorfor var hun ikke bange? Hvis Josh mistede besindelsen eller blev utrolig vred - bare et kort øjeblik - var det måske ude med Milla.

Milla strøg let enhår tot væk.. "Hmm.. Det ved jeg nu ikke" grinede hun kært og smilede til ham.
Hendes hånd, gned sig let hen af hendes øje. Hun smilede, let og sukkede lydløst.
"Er der noget du vil sprøge om? det ligner bare at der er noget som, du gerne vil sige eller sprøge om" sagde hun smilede til ham. Hun lod let hednes hånd køre gennem den brune hår.

"Du burde bare være bange nu." mumlede han og kiggede op mod månen. Den var fuld og han smilte. Det var en rigtig god aften for varulvene i Forks og omegn.
"Jeg undrer mig bare ... jeg er mere end to meter høj og du var ikke bange for mig, da jeg forsvarede dig. Hvis jeg mister besindelsen nu, kan jeg komme til at gøre dig fortræd." ikke fordi han nogensinde havde gjort det, men man havde hørt historier om det.

Milla kiggede kort på ham. "Jeg burde være bange, men tror bare at jeg oplever for mange ting, og tror det hele er drømme/Maridt. Jeg ser ting som ikke burde være her, men jeg bliver ikke bange, jeg ved det jg er blevet skør" Hviskede hun næsten. Hun kiggede kort op tíl ham og sukkede derefter. "Jeg err bange" hviskede hun kort til sig selv.
Vinden susede forbi igen. Hendes øjne lukkede let i. Hun mærkede kulde ramme hendes hud.
Lige nu ville hun gerne være tæt op af ham, fordi han var; Varm og rar. Hun smilede ikke mere lige nu.

Josh iagtog Milla, da hun sagde det.
"Du må hellere se at komme hjem ad, så." hans stemme var hæs, ikke rigtig noget han kunne gøre ved. Han kiggede rundt omkring dem - de måtte hellere se at komme væk, begge to.

"Ømm.. Josh.. Øh.. Jeg tænkte på om du ville, øh.. Med mig... hjem?" spurgte hun lettere nervøst, og rødmede så let. Det var endelig ret pinligt, men fair nok. Det var pinligt, men nu fik hun spurgt. Hun smilede let til ham og bed sig nuttet i underlæben.
"Øhh.. Men det er.. kun Øh.. hvis du vil sellvfølgelig" sagde hun, dog med et lille smil på hendes læber.
Hun håbede selvfølgelig på at han ville sige ja, til hendes tilbud.
men det gjorde hende dog heller ikke noget hvis ikke han havde lyst.