Forsvarsløs uden synet. (Shin)

Sted: Queets River
Tid: Kl.23.30
Omkring: Ingen
Dag: 13. Maj - Torsdag
Årstid: Forår
Vejr: Stjernerne skinner, det er en smule lunt.

Græsset lagde sig under hendes fødder, mens hun gik sin sædvanlige aften tur. Det var godt nok blevet meget sent, men det kunne Audrey ikke helt fornemme. Stjernerne skinnede om kap og ramte hendes lyse hud, hvilket fik hende til at gispe ldit. Var det blevet så sent? Hun kunne føle græsset under sine bare fødder og følte sig frem, mens hun langsomt gik ud mod søen. Hun havde stadig bindet for øjnene, for det hjalp hende med at føle sig frem. Vis hendes bind blev taget af koncentrede hun sig mere om mørket der omringede hende end at kunne huske vejen. Endelig stoppede hun, ved vandkanten. Langsomt satte hun sig i knæ, mens hendes elfenbens farvede kjole blev fanget af vandet. Det var rart at være ude, også selvom man ikke kunne se. Det var en af de ting hun savnede mest: Synet af stjerne, vandet der reflekterede deres lys og at kunne se andres ansigter, bare se dem smile. Et suk forlod Audreys læber og hun rejste sig op, hvorefter hun gik længere ud i vandet. Vandet nåede hende nu til livet og hendes kjole flød i overfladen, mens hun smilte for sig selv. Der var mange ting Audrey savnede, men hun ville aldrig kunne miste følelserne. Evnen til at føle vandet omkring hende og jorden under hendes fødder. En gren knækkede i skoven bag hende og hun kunne tydeligt høre det, for da hun var blind var hendes hørelse bedre end de fleste menneskers. Hun vendte sig hurtigt om, mens hendes kjole gjorde det lidt langsommere end hende selv da den blev stoppet af vandet. " Hvem der ? " lød hendes stemme, den rystede lidt. Audrey vidste at hun var sårbar ude i vandet, især fordi at hun ikke ville kunne se personen og hun blev holdt en smule tilbage af vandet. Hun var ikke bange, mere nervøs.

Shin havde siddet i et træ og betragtet hende i et stykke tide. Pigen var meget smuk, men
han kunne ikke lade være med at ligge mærke til at hun havde et bind for
øjene og Shin regnede hurtigt ud at hun havde mistet synet. Han meget ondt af hende, men
han kunne faktisk godt give hende synet tilbage. Det krævede bare at han forvandlede hende, hvilket han ikke
var så vild med, så han havde ikke engang overvejet det. Han fugtede læberne da hendes dejlige duft
slog i mod ham. Han lukkede øjene og nød den lækre duft,, heldigvis havde han lige været på jagt og
han ville godt kunne styre sig, det håbede han i hvert fald. Shin vendte sig om da et dyr blev bange og sprang væk, men
under dens flygt knækkede den en gren og pigen hørte det. Han sprang let og elegant ned fra træet og gik hen mod pigen.
"Der er ikke andre end mig" sagde han da han nåede vandkanten.

Audrey hørte den smukke stemme, den perfekte klang der bare aldrig ville kunne knække over. Hendes krop stivnede og hun stod helt stille i vandet. Det var kun vinden der legede med hendes hår, der fik det til at se ud som om hun bevægede sig. Hun tog sig sammen og begyndte at gå op af vandet, mens hendes kjole klæbrede sig indtil hendes krop. Audrey havde på fornemmelsen at vis hun gik ind på land, ville hun ikke være så nervøs for at være i selskab med en der havde så smuk en stemme. Hun tog en dyb indånding og smilte så, et venligt smil. " Hvem er mig ? " Spurgte hun og stoppede op, da hun nåede vandkanten. Hendes lyse hud var dækket af små dråber vand, der glimtede om kap med stjernerne. Det var et syn som hun gerne selv ville havde set, men hun måtte undvære det. Hun bed sig ldit i læben og lagde hovede lidt på skrå. Nysgerrigheden prægede hende grænseløst. Hun ville gerne vide hvordan han så ud, men hun blev nød til at røre hans ansigt for at kunne forestille sig det. Det ville ikke være det bedste at gøre ved en fremmed. Hendes bind var tørt, og heldigvis var det kun den nederste del af hendes kjole der var våd. En kold vind ramte hende og en gysning fløj gennem hende, ned af hendes rygrad. Der var virkelig koldt nu?

Shin så på hende med et lille smil. Hun var meget køn og han havde bare lyst til at hjælpe hende,
men det så ud til at hun kunne klare sig selv - han ville hellere ikke havde at hun skulle føle
sig hjælpeløs. Han smilte til hende selvom hun ikke ville kunne se det. "Jeg hedder Shin" sagde han og gik hen til
hende. "Fryser du" spurgte han og undrede sig lidt over at hun havde gået ud i vandet. Han regnede med at
hun var gået op da hun var bange for at han ville gøre hende ondt, men det kune Shin slet ikke finde på.
Hun var menneske og hun var så skrøbelig så han tude næsten ikke være for tæt på hende.
"Du kan få min jakke" tilbød han hende og lagde jakken om hendes skuldre.

Audrey smilte svagt og tog fat i jakken, da han havde lagt den om skuldrene på hende. Den var ikke varm, men heller ikke kold. Der hang en sød duft i jakken. " Jeg fryser vel kun lidt ? " sagde hun med et lille smil og bed sig så hårdt i læben. Nysgerrigheden voskede mere og mere i hende, for hvergang hun hørte hans stemme. " Jeg er Audrey " sagde hun og tog en dyb indånding. Hun rystede lidt på hovedet og tog et skridt tættere på ham. " Må jeg prøve at røre dit ansigt? Så jeg kan føle hvordan du ser ud ? " Lød hendes stemme en smule nervøst og stadig blidt. Hun kunne ikke lade være med at spekulere over hvordan han så ud.

// skal logge, ses ^^

Shin vidste godt at hans jakke ikke var særlig varm da hans kolde hud havde rørt ved den, men
hun ville selv kune varme den op og den var vel også bedre end ingenting. "Hvad lavede du ude i vandet" spurgte han og
smilte lidt igen. "Hyggeligt at mde dig Audrey" sagde han med en venlig stemme og gik
lidt tættere på hende så hun kunne røre hendes ansigt.
"Selvfølgelig må du det, men du skal lige vide at jeg er lidt koldt" sagde han og underdrev faktisk det. Han var ligeså kold
som is. Shin kunne slet ikke lade være med at smil, selvom han vidste at hun ikke ville kunne se det. Det var bare
en vane for hamat gøre.

//Okaay, vi skrives xD//

Smilet formede sig om hendes læber, men hendes hvide tænder var stadig skjult. " Det er noget jeg gør hvergang jeg tager herud " sagde hun stille. Hun bed sig lidt i læben og løftede langsomt sine hænder. Kold? Hvordan kunne han være kold, når hans stemme virkede så varm? Audrey grinte lidt og rørte så hans kolde kinder. Det gippede lidt i hende og hun stivnede svagt. " Du er virkelig kold " sagde hun og nikkede sig lidt. Hendes fingerspidser, rørte blidt hans kinder og kørte op til hans pande, over hans øjenlåg. Hun bed sig lidt i læben og smilte så et skævt smil. Hun rørte ham blidt på overlæben og forstillede sig hans udseende i tankerne. Audrey tog sine hænder til sig og nikkede så. " Tak " sagde hun lavt og kørte en hånd over hendes ene arm, der var beklædt af Shin's jakke.

Shin lo blidt, men sagde ikke noget til det. Han lukkede bare øjene og lod hende
røre ved hans ansigt. Han kunne ikke lade være med at smile lidt over da hun mærkede hvor kold
han faktisk var. Det var lidt svært at forklare sig ud af det, men han håbede bare at han bare kunne bortforklare
det med at han nemt kom til at fryse. "Har du så en idé om hvordan jeg ser ud" spurgte han lidt efter hun havde
tage hænderne til sig.
Shin fulgte hende med blikket da hun kørte en hånd hen over sin arm. "Fået varmen" spurgte han lidt efter. Hvis hun frøs havde det ikke hjulpet at hun havde rørte ved hans iskolde hud.

Audrey smilte lidt og nikkede så stille. En svag rødmen formede sig i hendes kinder, og gjorde dem varme. " Jeg har fået varmen " sagde hun med et lille smil. Selvom hun undrede sig over hvorfor han var så kold, ville hun ikke spørge indtil det. Folk havde deres hemmeligheder af bestemte grunde. Hun tog hurtigt jakken og og rakte den i hans retning og lagde hovedet på skrå. " Tak for lån " sagde hun blidt og gabte svagt. Hendes bind sad løst om hendes øjne, og det afslørede hendes øjenlåg. Audrey havde ikke selv lagt mærke til det, fordi hun følte sig virkelig træt. Hun bed sig lidt i læben og kløede sig på sin højre arm, hvor hendes ar stadig var. Det ar hun havde fået fa bilulykken. Det gik fra skulderen til hendes hals. Det var en af de ting der ville minde hende om den rædselsfulde episode. " Jeg ahr fået et godt billede af dit udseende " sagde hun med et lille grin og smilte, mens hendes kinder blev en smule varmere.

Da hendes kinder blussede op, hvilket fik ham til at stivne. Hendes blod duftede bare så godt,
men han bed sig i læben og slappede efterhånden lidt mere af. "sikker på at du ikke fryser, for du må gerne
beholde den" sagde han og smilte varmt til hende. "er du træt" spurgte han og trak lidt mere på smilebåndet. Shin lagde hurtigt mærke til hende ar der var på hendes arm. Han lod sin finger køre langsomt over hendes
ar, men fjernede den hurtigt da han var ret så kold. "Hvad er der sket" spurgte han stille.

Audrey mærkede hans kolde hud der rørte hendes ar. Hun bed sig i læben og mærkede varmen der spredte sig i hendes kinder. En mærkelig følelse fløj gennem hendes rygrad. Skulle hun løb eller skulle hun blive her og være genert. Hun bed sig lidt i læben og kunne mærke at hendes bind der sad for hendes øjne skulle bindes ordenligt. " Jeg er måske en smule træt " sagde hun i en undskyldende tone. Hendes ben var ved at give efter under hende, og hun kunne ikke huske hvor der var en bænk. Audrey rystede lidt på hovedet og løsnede sit bind helt, så man kunne se hendes hvide øjne. Selvom det så ud som om hunk unne se noget, så var det kun mørket der omrigede hende. " Jeg fik det i en ulykke, der mistede jeg også mit syn. For mange år siden ca. 7 eller 8 år tror jeg " sagde hun stille og foldede det hvide bind sammen i hendes hænder. De tomme øjne kørte rastløs rundt for at finde noget de kunne holde sig fast ved, men de kunne kun se mørket.

Shin bed sig endnu en gang i læben da hun rødmede igen. Hendes blod duftede
så godt, men han var stærke end sin tørst. Det håbede han i hvert fald. "Skal jeg følge dig hjem eller noget" spurgte
han for at være venlig. Han vidste ikke helt om han var for påtrængende da hun spurgte om det, men
han var jo så sød af sig (xD)
"hvilken slags ulykke" spurgte han stille og fulgte hendes ar med blikket.
Shin så lidt på hende inden et lille smil kom frem på hans læber. "har nogen fortalt dig hvor smuk du er" spurgte han
og fugtede sine læber.

//bliver nødt til at logge, men vi skrives ^^//

Audrey smilte et skævt smil og hævedet det enen øjenbryn. " Men jeg vil ikke hjem " sagde hun grinende og mærkede hvordan hendes rødmen forsvandt ligeså langsomt. Hendes øjne var lukkede igen og denne gang havde hun ikke tænkt sig at åbne dem for så ville hun blive ved med at søge efter farve. Hun rystede lidt på hovedet og mærkede hvordan hun blev en smule trist, men det var ligemeget. Shin havde lyst til at høre om hendes ulykke og det var længe siden hun havde snakket om den. " En bil ulykke. Min mor far og ufødte lillebror døede, så nu er jeg helt alene selvom jeg stadig har min medhjælper. Hun er bare virkelig påtrængende. " sagde hun med et lille grin og gik ned i knæ, så hun kunne mærke jorden. Græsset kildede under hendes hænder og hun satte sig så ned. " Du må undskylde at jeg bare sætter mig, men mine ben kan ikke holde sig stående ret meget længere " sagde hun med et lille skuldertræk og fniste lavt. 'Audrey smilte endnu størrer ogh mærkede hvordan hendes kinder blev varme og røde igen. " Du gør mig flov og det er sikkert noget du siger til alle piger " ( xD ) mumlede hun lavt og skjulte sine røde kinder bag sine hænder, mens hun hævedet det enen øjenbryn og grinte lavt. Det så nok en smule mærkelig ud nu hvor hun var blind. Shin gav hende en mærkelig følelse i maven, som om den trak sig sammen. Hans søde duft hang ved hendes kjole og hunk unne tydeligt dufte den. Det var honning eller også noget hun ikke lige kunne sætte sin finger på. Et suk forlod hendes læber og hun mærkede hvordann varmen langsomt aftog fra hendes kinder. Smilet formede sig om hendes læber endnu engang og hun klemte stoffet i sin hånd. Det var hvidt med blonder, en af de ting hun kunne føle sig frem til. Hendes lyserøde læber formede sig i en streg, og man kunne tydeligt se at hendes læber var bløde. Hun satte sine hænder i græsset og støttede sig på dem, for nu behøvedet hun ikke at skjule sin rødmen. " Hvis jeg spurgte dig om noget dumt, ville du så svarer sandheden ? " spurgte hun tøvende og lagde hovedet lidt på skrå. Langsomt åbnede hun øjnene og de hvide øjne kiggede direkte på Shin's ansigt. Hun havde en god sans til at gætte hvor folk stod. Hun bed sig lidt i læben og ventede ikke på et svar, før hun selv spurgte ham. " Hvorfor er du så kold ? " spurgte hun stille, en smule tøvende men man kunne også tydeligt høre hendes nysgerrighed.

// Ses og ja vi skrives nok ? xD //

Shin lo lidt. "Sikker? du skulle jo nødig blive syg" sagde han og smilte svagt til hende.
Han regnede ikke med at hun ville fortælle ham om ulykken, men hun gjorde det trods de først lige havde mødt
hinanden. Han lyttede til det hun fortalte uden at sige et ord. Først efter et par minutter sagde han noget igen.
"Det er jeg ked af" sagde han stille og nikkede lidt med hovedet. Shin kunne ikke lade være med at tænke
på hvor forfærdelig hun måtte havde haft det da hun fandt ud af at hun var helt alene tilbage i verden. Hvis det ikke havde
været for at Shin var god til at gemme sine følelser og sætte et smil på læben havde han sikkert ikke være særlig sjov at
være i nærheden af.
"Du sætter dig bare" sagde han og fulgte hende med blikket da hun satte sig ned. Han kunne tydeligt dufte hendes lækre blod, men han var faktiske meget rolig. Det havde sikkert noget at gøre med at han lige havde været ude på jagt. Hans øjene havde rettet sig efter hans nye kost og de var gyldenbrune og faktisk meget varme at kigge på.
Et lille smil dukkede op på hans læber. "det er du ikke den første til at spørge om" sagde han stille, men ikke surt.
Han havde ikke lovet at han ville fortælle hende sandheden og det var nok også bedst for hende, i hvert fald hvis hun ville forsat være et menneske.
"Jeg er så kold fordi jeg ikke lever ligesom du gør. Jeg.. ehm.. ja hvordan skal jeg sige det" sagde han og tænkte sig lidt om.
"Jeg er syg, mit blod løber ikke rigtigt rundt i min krop som den burde gøre" sagde han stille og ventede på hendes reaktion.

Hendes smil var lige til at skimtes i hendes smilekrog. Hun skulle lige til at forsvarer sig, med at han ikke behøvedet at være ked af det men så kom hans svar. Hun bed sig lidt i læben og sukkede så. Et dybt og trist suk. Hun kunne mærke at han løj, hvilket bare gjorde hende endnu mere urolig. Audrey valgte at lade som om hun troede på ham. " Det lyder ikke godt " sagde hun med et svagt smil og lukkede øjnene. Nu skulle hun kun koncentrer sig om hans stemme, der skar gennem luften som en smuk sang. Hun kunne stadig lugte ham, hvilket var en smule foruligende. Det var den søde honning duft der distraherede hende.. Hun rystede lidt på hovedet, prøvedet om hun kunne ryste rødmen af sig. " Men Shin, Hva laver du så her ?" spurgte hun og man kunne tydeligt høre nysgerrigheden i hendes stemme. En tanke slog hende, hun ville gøre alt for at kunne se igen. Se folk smile, se solen igen, den blå himmel, enda bare se duggen på græsset eller se isen på søen, eller foråret komme. Et suk forlod hends læber igen, denne gang et længselsfuldt.

Shin så lidt på hende inden han langsomt begyndte at gå lidt rundt - ikke fordi
at han var urolig eller havde brug for at bevæge sig, men han lagde mærke til at hun vidst
ikke rigtigt troede på ham. "nej det er ikke for godt" sade han lige højt nok til at et menneske ville kunne
høre det.
Han trak lidt på skulderne. "det er et godt sted at slappe af" sagde han og smilte lidt inden han nærmede sig hende langsomt igen. Han satte sig i korsstilling foran hende.
"hvad sukke du for" spurgte han venligt stadig med et lille smil, som hun dog ikke kunne se, men det var der.
Noget der bare kom frem af sig selv. Han var opdraget til at være sød og venlig hele tiden.

//Sorry tiden og længden på indlæg ^^//