En god måde at ville dø på (Shin)

Dato: IRL
Dag: Lørdag
Tid: 23.30
Sted: Udenfor ved Volturris sted
Omgivelser: Ikke et øje
Vejr: Overskyet og det regner lidt
Årstid: Forår

Stille, ikke en lyd kom fra gaderne ved det palads som Volturri boede i. Der var ikke andet end lyden af dryppende fra regnen, som ligeså stille faldt ned og ramte jorden. Det var vist kun vampyrer som ville kunne høre sådan noget, men det var ikke altid at man ville kunne høre alt. Sådan havde Victoria det, hun ville gerne kunne lukke af en gang imellem og være alene med sig selv, så man ikke behøvede at høre på andre og deres brok over deres liv. Victoria følte at alle untagen hende havde et godt liv, ingen sorg, ingen smerte, ingen misforståelser og ingen som ville såre en ligemeget hvad.
Men det var åbenbart gået galt i hende eget liv og derfor var hun som hun var nu, alene og følte sig helt tom, selv det hjerte som ikke bankede i hendes bryst føltes helt let lige nu, som om det bare var forsvundet ud af det blå.

Victoria sad nede på jorden og støttede sig op af muren, hun sad op af det palads som Volturrierne boede i og hun havde kun sit blik rettet på det og ikke noget andet. Hun tænkte meget over om hun skulle gå derind, provokere dem lidt også håbe på at en af livvagterne ville slå hende ihjel, men det måtte de åbenbart ikke uden de øverstes tilladelse. Hun så selv meget udmattet ud, hendes øjne var helt mørke på grund af at hun ikke havde fået taget sig sammen til at drikke blod, hendes hår sad ulet omkring hendes ansigt, men alligevel så det meget elegant ud, vampyrer kunne bare ikke se hærvet ud, ligemeget hvor meget de så prøvede på det. Hun havde sorte små rander under øjnene, som også var tegn på at hun ikke havde drukket blod og hendes læber var tørre og meget hvide at se på. Ja.. Hun så meget mere hvid ud end hun plejede og man kunne virkelig meget se på hende at hun havde det dårligt. Victorias hår var også blevet lidt vådt på grund af regnen men det var ikke særlig meget, og det var hun også meget glad for, hun hadede fugtigt vejr og at have vådt hår, men altså også til en vis grad.

Hun lukkede øjnene stille i og nød faktisk den stilhed som fyldte gaderne og himlen, der var måske kun få lyde fra mus, rotter, hunde eller katte, som rendte rundt som de ville. Victoria trak benene op til sig, gemte hoved i sine arme og begyndte at græde stille, hun ville ønske at der kom tårer men det viste hun var umuligt for en vampyr.

Shin var i Italien før at besøge nogle venner han havde fået sig mens han havde været væk fra Forks. Han havde været rundt omkring i verden og fået set mange steder, han kun i sine drømme ville få at se. Men det meste af tiden havde han været ude at lede efter Kate, men ingen havde set eller hørt fra hende. Hun var ingen steder at finde og havde derfor givet op og tag hjem til Forks hvor alle hans venner befandt sig. Eller de fleste, han havde selvfølgelig fået nogle nye på sin rejse.
Han kom lige fra deres hus, lå langt ude at byen, men havde tænkt at tage hjem, men inden ville han lige et smut ind i byen og se sig lidt om. Han havde normalt en kappe på når han befandt sig sådan et solrigt sted som Italien, men da solen var for længst gået ned var der ingen farer.
Han gik i menneskefart hen af en lille gade da han pludselig duftede duften af vampyr. Han vidste ikke rigtigt hvem duften tilhørte, da han ikke kendte nogen vampyr der boede i byen. Han fulgte den stille og efter et stykke tid så han hvem det var der duftede så dejligt. Han genkendte hende med det samme. Det var hans gamle ven Victoria. Først undrede han sig over at han ikke kunne genkendte hendes duft, men kom hurtigt i tanke om at det var fordi at han ikke havde mødt hende efter sin forvandling.
Hun så ikke ud til at have det særlig godt og han løb hurtigt hen til hende. Hun ville alligevel snart kunne dufte ham, men han vidste ikke om hun kunne genkende hans duft, det var jo meget længe siden de sidst havde set hinanden. Han standsede lidt væk fra hende for ikke at skræmme hende, hvis hun ikke huskede hans duft.
"Victoria" sagde han stille og så på hende med hovedet lagt en anelse på skrå og et lille smil på læben, men det forsvandt hurtigt da han lagde mærke hvor bleg hun var, mere end normalt. Hun havde vidst heller ikke fået blod i et stykke tid. "Er du okay" spurgte han og nærmede sig hende langsomt, da han stadig ikke var sikker på at hun kunne genkende ham. Han havde jo forandret sig meget da han blev forvandlet.
Shin havde selv lige været ud at jage inden han tog til byen så hans øjne lyst røde. Han vidste at for ikke at afslørre sig selv skulle man bruge kontaktlinser, men der var ikke nogen i nærheden så han tog chancen.
"Kan du huske mig" spurgte han stille og satte sig på hug foran hende.

Duften fra Shin ramte ikke Victorias næse lige med det samme, men det var fordi hun slet ikke var tilstede mentalt.
Hun hang nærmest med hele kroppen og følte sig utrolig svag, hun var træt af at græde, selvom der ikke kom tårer men alligevel havde hun det som om at det udmattede hende virkelig meget og det kunne sagtens blive meget provokerende.
Det var først da hun kunne høre nogen løbe at duften fra en anden vampyr kom op i næsen på hende.
Victoria rejste hovedet lidt op, men da hun så hvem det var, fik hun et lille chok og fik rejst sig lidt op af muren, men faldt så ned på numsen igen og så lidt væk, hun brød sig ikke særlig meget om at vise sig selv lige nu. For hun havde en ide om at hun ikke så for godt ud og slet ikke med de mørke rende under øjnene, men som sagt hun havde ikke fået blod.
Dog tog hun sig alligevel lidt sammen og så diskret op på ham, hun svarede ham ikke da han sagde hende navn, men bed sig bare istedet i læben og lagde hovedet en anelse på skrå. Victoria fiskede langsomt sit hår om på den ene side af skulderen og samlede det lidt, så det ikke så sår ulet ud. Victoria havde faktisk lidt svært ved at genkende ham, men en blanding af Shin og vampyr duft fik hende på rette vej igen, men alligevel håbede hun ikke på at have taget fejl.
Hendes mørke øjne studerede ham lidt og kunne sagtens se at han havde forandret sig en del, men duften kunne aldrig helt forandre sig, hun kunne ikke lade være med at smile meget lidt, men det var et udmattet og trist smil og hun rystede svagt på hovedet over hans første spørgsmål med om hun var okay, da hun ikke kunne svare lige nu.
Men dog fandt Victoria ud af at hun var nød til at svare ham på et eller andet tidspunkt, så derfor svarede hun ham meget stille på det sidste spørgsmål som han stile og hun så lidt tænkende ud, " man kan aldrig glemme din duft Shin" sagde hun igen med et svagt, trist og udmattet smil. Men på grund af hendes tørst, så var hendes stemme også lidt hæs, men hun prøvede at styre det så godt hun kunne og hun vendte sine mørke øjne ned på jorden og krummede sig lidt sammen.

Shin virkede lidt mindre nervøst da hun svarede ham. Nu var han da i hvert fald sikker på at der ikke var sket noget med hende, hvis hun kunne svare på den måde. ”Sikkert ikke, men det er squ længe siden at vi sidst har set hinanden” sagde han stille, men med en antydning af et smil. Han var stadig lidt nervøst for hvad hun lavede der og så uden at havde drukket blod i et stykke tid. ”Hvad laver du dog her” spurgte han lidt efter da det spørgsmål vejede mest i hans hoved i øjeblikket. Han havde sine egne teorier, men ville være helt sikker.
Han så op på bygningen. Han vidste godt hvem der levede i den. Det gjorde Volturi. Han var allerede meget nervøs over at hun så sådan ud, men det blev værre hvor at det var her han havde fundet hende. Han bed sig i læben og satte sig ned på jorden ved siden af hende. Han så på bygning som han sad op ad og en svag hvæsen kom fra ham. Han vidste at mange vampyrer brugte Volturi, når de gerne ville slutte livet helt, men Shin forstod ikke hvorfor vampyr tog derned for det. Han havde aldrig selv tænkt på det, selv om han havde haft det svært, men han havde venner som han virkelig hold af og ville derfor aldrig gøre det overfor dem. Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige for han kendte jo ikke grunden til at hun var taget til Volturi. Han så bare undersøgende på hende og håbede på at hun selv ville forklare selvom chancen ikke var så stor.

//Sorry det kort indlæg ^^//

Victoria lagde slet ikke mærke til hvordan Shin så ud, altså om han viste nogen form for følelser eller noget som helst, hun så skam godt hans udseende, hans smil og duftede hans lugt, men alt det med følelser så hun ikke, dem havde hun fået nok af lige i øjeblikket og havde derfor også selv overvejet lidt at lukke sig selv inde og slet ikke tænke på at finde sammen med nogen igen, men det var bare meget hårdt for hende, når hun havde vokset op med kærlighed, varme og venner hele sit liv, men nu følte hun at alt bare var spildt og hældt på gulvet. Hun vendte sine mørke øjne op på ham og kunne ikke lade være med at grine lidt, men man kunne sagtens høre at hun var udmattet og det var næsten lige før at hun havde glemt hvordan man grinte for det havde hun ikke gjort i lang tid nu. " ja det er det, men det er godt at se dig igen.." svarede hun stille, *.. for sidste gang* afsluttede hun sætningen inge i sit hoved og kom til at sukke lidt imens hun gjorde det.
Victoria blev ikke særlig overrasket over hans spørgsmål til hvad hun lavede ved Volturri, men han burde næsten kunne gætte det, når næsten alle vampyrer kom her for at gøre en ende på sig selv, eller når mennesker gerne ville blive til vampyrer hvis de kendte til hemmeligheden om det kolde og de varme. Hun prøvede at gemme lidt af sin panik bag et svagt smil og trak lidt på den ene skulder, " jeg trængte til noget luft.." løj hun, og det var også meget nemt at se at hun løj, for hun så altid væk fra folk når hun løj, så derfor var hun rimelig nem at gennemskue. Victoria trak sine ben tættere ind til sig og tænkte lidt over hvad Shin egentlig også selv lavede her, så derfor vendte hun blikket op på ham igen. "Hvad laver du selv her?" spurgte hun nysgerrigt og betragtede ham lidt med sine mørke øjne med sorte rander under øjnene og sukkede så udamttet og lukkede kort øjnene.

//Gør ikke noget ^^//

”Du har brug for noget blod snart” sagde han og så sig lidt om, selvom det ikke var nødvendigt, da han bare kunne lugte sig frem til et menneske. Der var ikke rigtigt nogen nærheden og desuden var han ikke helt sikker på hvad Victoria drak, han havde jo ikke rigtigt snakket med hende siden han var blevet vampyr. ”Du ser helt træt ud” sagde han og rørte uroligt på sig. Han vidste at det blev svære at styre sig hvis man ikke fik noget blod, plus tørsten brænde i halsen på en. Jo det var meget ubehageligt ikke at få noget blod i lang tid og det så ud til at hun ikke havde fået det i meget lang tid. ”Vi kan tage ud og jage” tilbød han og tog ikke blikket fra hende.
Shin kunne godt se og høre at hun løj og hævede derfor det ene øjenbryn. ”er du sikker på at det er det rigtige sted at få frisk luft” spurgte han og det var tydeligt at han ikke troede hende, da han havde en ironisk undertone, men dog ikke så meget at han provokerede hende. ”Jeg har været ude at besøge nogle venner jeg har fået” sagde han og gjorde et lille kast med hånden i retning af den vej han lige var kommet.
”men hvad er der sket i dit liv siden jeg tog fra Forks” spurgte han og ventede spændt på svar. Han ville gerne have at vide om der var sket noget spændende for hende eller andet. Men det så ud til at det ikke havde været godt det der var sket. Og måske kunne han også finde ud af hvorfor hun var taget af sted, men han ville gøre alt for at der ikke skete noget med hende, hun betød meget for ham.

Victoria gjorde et lille ryk med skulderne da han nævnte ordet blod, hun viste godt at det kunne være svært at styre sig, når man ikke havde fået blod i lang tid, men hun havde egentlig ikke gået og tænkt så meget på det, så derfor havde hendes tørst ikke løbet af med hende... endnu selvf. Hun vendte langsomt og roligt blikket på ham og bed sig lidt i læben, " jeg ved godt at jeg har brug for blod, men jeg har ikke haft lysten til at finde noget" svarede hun igenlidt hæst på grund af tørsten som brændte nede i hendes hals. Hun vendte derefter blikket lidt ned i jorden, for ikke at få øjenkontakt med ham og kunne ikke lade være med at smil lidt, " jeg troede ikke det var så slemt, som jeg følte det" mumlede hun og lagde den ene arm om sine ben og pillede lidt ved jorden med den anden hånd, for at finde noget at lave indtil videre, men hun nød faktisk at snakke med Shin igen, hun havde savnet ham rigtig meget, mere end hun havde regnet med.
Hun rystede lidt på hovedet, for hun kunne ikke dufte om Shin var til dyr eller mennesker og hun ville ikke tage med ham, for så at blive overrasket og skræmt over menneskebyttet også derefter skulle tage hele vejen tilbage, selvom det jo ikke ligefrem var særlig hårdt at løbe for dem. Hun havde skam regnet ud at han ikke troede hende, det kunne hun ligefrem høre på ham og det fandt hun ikke særlig irreterende, men hun tænkte bare lidt istedet for, "hmm... måske" svarede hun bare tilbage med den ironiske undertone som Shin også havde haft på, men hun havde den bare på for at give ham lidt igen, ikke på den onde måde elller noget. Victoria så kort i den retning hvor Shin kastede sin hånd hen af og nikkede lidt til det han sagde for hun lyttede til alt det han sagde, det gjorde hun virkelig, "hmm... okay, det lyder hyggeligt, at du stadig har venner selvom du jo forlod Forks i et stykke tid" sagde hun med et lille suk, men blev så derefter meget tænkende over hans nysgerrighed angående hendes liv efter hans havde forladt Forks. "Hmm.. ikke det helt store, mig og Andrew slog op, så kom jeg sammen med Tom som forresten havde været Daniellas kæreste... så slog han op, fordi han også bare lige pludselig forlod Forks, så har jeg lukket mig selv inde i min lejlighed i en måned... jeg har snakket lidt med nogle af pigerne, men ikke rigtig hørt efter hvad de havde at sige... så jah, alt er vel gået perfekt i mit ynkelige lille liv" sagde hun med en gråd i stemmen og den blev bare tydeligere på grund af hendes hæse stemme på grund ad den irreterende tørst. Hun kørte en hånd gennem håret og gemte derefter ansigtet i sine arme, " jeg hører ikke til nogen steder mere Shin" sagde hun stadig med en gråd i stemmen og ville ønske at hun kunne mærke sine tårer, som da hun var menneske.

"Hvad har fået dig til at sige sådan noget" spurgte han og hentydede det den sætning hun sagde om at hun ikke hørte til nogen steder. "Hvad har gjort dig så ked af det" spurgte han og rejste sig op igen.
"Sig ikke at det er en eller anden fyr" sagde han og rakte hende hånden. "Kom vi skal ud på jagt" sagde han og ventede bare på at hun ville tage i mod hans hånd. Han kunne nemt stå der hele dagen hvis det skulle være det.
Han havde ikke tænkt sig at lade Victoria blive siddende der. Hvad nu hvis hun virkelig provokerede en Voturri, det ville koste hende livet og Shin ville ikke miste hende.
Han blev stående og så på hende. Han ville bare væk der fra så det var ligemeget hvor de tog hen bare væk derfra, men det så ud til at han blev nødt til at slæbe hende væk.
"Hvad med alle dine andre venner, er det her fair overfor dem" spurgte han blidt. Han ville ikke gøre hende sur, men ville bare havde hende til at indse at livet ikke skulle slutte bare fordi at et forhold gjorde. Ligemeget om så det var den enste ene.
Han satte sig ned på hug, stadig med hånden rakt frem mod hende.

Victoria kunne ikke rigtig få sig selv til at svare på så meget af det Shin spurgte om og bed sig bare lidt i læben.
Hun vendte blikket lidt væk fra ham da han rakte hende hånden og sukkede svagt, "og hvad hvis det var.... jeg hader at tro på at det er den rigtige man finder også at han bare skrider fra en, det er sket næsten fire gange for mig, tror du at det ligefrem underholder mig.." hun stoppede fordi hun var begyndt at få en sur tone og det ville hun ikke have overfor Shin og slet ikke når han faktisk prøvede at hjælpe hende, men at få hende væk. " Hør Shin ehm... jeg synes bare ikke at der venter mere på mig derude et sted.... der kommer ikke mere, ikke engang døden ville være spændende for mig, den ville bare være noget som jeg havde prøvet før" sagde hun og vendte blikket tilbage på ham og sukkede lidt igen.
Hun tog hans hånd, men ikke så han kunne tage hendes, hun tog blidt fat på håndfladen af hans hånd og lagde den roligt ned på hans lår, da han satte sig på hug foran hende og nikkede lidt på hovedet, imens hun tog sin egen hånd tilbage, " de ville ikke komme til at huske mig alligevel... jeg er ikke godt selvskab lige i øjeblikket" sagde hun og så ham ind i øjnene, " ikke engang for dig Shin" hviskede Victoria så lidt efter, imens hun tog sin hånd op og strejfede blidt hans kind med sine fingrespidser, men tog så hånden til sig igen og vendte blikket ned.

Shin bed sig i læben da hun snakkede og så på hende med et par bedende øjene. "Jamen du kan da ikke bare gå derind og lade dem slå dig ihjel, du bliver nødt til at tage med mig tilbage, så finder vi ud af det sammen"sagde han stille, men dog så hun kunne høre det. Han fulgte hende med blikket da hun lagde hans hånd ned på hans lår og han sukkede stille.
"Men så bliver vi nødt til at finde noget som virker spændende for dig" sagde han og satte sig ned på jorden overfor hende.
Han var ikke så godt til at tale om sådan noget, da han som menneske var blevet opdraget til slet ikke at vise følelser.
"jeg er ligeglad med om du er god selvskab eller ej, du er min ven og jeg vil ikke miste dig" sagde han og snakkede stadig meget stille.
Han kunne nemt huske den dag de mødte hinanden første gang. Det var på skolen, og Shin havde planlagt at pjække, men det stoppede Victoria, og han huskede at den gang havde hun en anden.
"Vil du ikke nok komme med tilbage til Forks" sagde han og lukkede kort øjene, men efter lidt åbnede han dem igen og så på hende.

Victoria havde virkelig meget lyst til at begynde at græde igen, for det havde hun også gjort inden at Shin var kommet, men hun ville ikke rigtig fordi hun viste at der ikke kom nogle tårer og hun savnede at mærke sine varme tårer trille ned af sine kinder, men hun viste at det aldrig kunne blive anderledes. Hun så godt hans bedende blik og fik det bare endnu mere dårligt over at han var bekymret, for det ville hun ikke have at han var, " det lyder da som en god ide.. altså at blive slået ihjel, jeg kommer jo ikke til at mærke noget Shin, det kommer ikke til at gøre ondt" sagde hun stille og snøftede lidt.
"Og hvad ville så virke spændende for mig, jeg har prøvet det meste" sagde Victoria stille og vendte blikket ned i jorden og fumlede lidt med sine hænder, da hun ikke rigtig brød sig så meget om stemningen.
Men da Shin sagde at han ikke ville miste hende, begyndte hun svagt at græde, men der kom ikke nogle tårer og hun sprang nærmest hen i armene på ham og lagde selv sine arme omkring ham og gemte sit ansigt imod hans brystkasse. Hun rystede lidt i kroppen imens hun græd og kunne ikke finde på noget at sige lidt nu.

Shin kunne ikke lide den måde hun snakkede om den måde hun ville blive slået ihjel på. Han kunne se at hun havde det virkelig dårligt og hun var ked af det. "Vil du ikke godt lade være med at sige sådan noget" mumlede han stille.
"jamen vi kan finde på noget som du ikke har prøvet før. Lave noget som da du gjorde menneske, eller noget"
Da Victoria begyndte at græde bed han sig i læben og lagde også armene om hende da hun gjorde det. Han kunne mærke at hun rystede meget og han trykkede hende sig ind til sig.
Han ville virkelig ikke miste hende og håbede at han kunne få hende væk derfra. Han ville gerne vide hvem der havde gjort hende ondt på den måde, men syntes at det var bedste hvis han ikke spurgte om det,
for ville sikkert gøre hende mere ked af det.
"Skal vi ikke finde noget blod til dig" spurgte han meget stille uden at give slip på hende. Han vuggede meget lidt frem og tilbage, og kunne stadig mærke hvor ked af det hun var.

Victoria svarede slet ikke på nået af det andet Shin sagde til hende, fordi hun slet ikke kunne koncentere sig om det.
Det var også på grund af at hun græd at hun ikke ville svare på det, for hendes vejrtrækning hakkede lidt imens hun græd, hun kunne sagtens stoppe med at trække vejret hvis det var det, men det tænkte hun ikke lige over på dettte tidspunkt.
Hun gav ham et blidt klem, da hun mærkede at han også lagde armene om hende og trykkede hende ind til ham.
Hun følte sig faktisk meget tryg og godt tilpas i Shins arme, men viste at det ikke kunne vare ved særlig længe.
Victoria prøvede at falde lidt til ro med sin rysten, selvom hun stadig græd, og det hjalp faktisk lidt for nu rystede hun ikke så meget i kroppen, men lidt gjorde hun stadig men det var ikke særlig meget og det kunne hun godt leve med.
Derefter rystede hun lidt på hovedet, imens hun løftede hovedet for at se op på hans ansigt, " nej... jeg jager aldrig sammen med andre og jeg drikker heller ikke menneskeblod, kan jeg ikke få mig selv til, selvom jeg ved at det mætter mere" sagde hun stille og bed sig lidt i læben, hun snøftede kort og lagde sit ansigt på hans brystkasse igen.

Shin mærkede hvordan hun efterhånden blev mere rolig, eller i hvert falde virkede til at falde lidt til ro. Han vidste ikke for at hun sagde at hun jagede dyr. Shin jagede selv mennesker, men det var ikke lige som andre vampyr, han var mere rolig og blidt. Han ville ikke virke truende og han hadede at lade folk lide. Han lo bare sine intenter styre og resten klarede kroppen nærmest selv.
"Jamen jeg kan vente har så kan du tage ud af byen og jage, du har brug for blod" hviskede han.
det var ikke for at presse hende eller noget, han ville bare gerne have at hun havde det godt, og tørst var den eneste smerte han måske kunne få overtalt til at stoppe.
"du vil jo ikke kunne holde dig tilbage, hvis der kommer mennesker" hviskede han, for han vidste hvor svært det var når man ikke havde fået blod i et stykke tid og man mødte et menneske, selvom man ikke havde lyst til at dræbe personen gjorde man det alligevel, og hvis Victoria ikke ville dræbe mennesker ville hun få det meget dårligt hvis hun dræbte et menneske.

Victoria rykkede kort på sig imens at han talte, måske så det ikke ud til at hun lyttede efter, men det gjorde hun skam.
Hun lyttede til hans hvisken, hvordan den lød, tonen i hans stemme og mest af alt hvad han hviskede til hende.
Hun var ikke meget for at gå fra ham, for hun var bange for at han så ville være væk når hun kom tilbage til ham.
Victoria tog ansigtet væk fra hans brystkasse igen og var holdt op med at græde, men lignte en som sagtens kunne begynde igen, hun løftede blikket lidt op på ham og bed sig i læben, " lover du det..?? lover du at blive her og vente indtil jeg kommer tilbage??" hviskede hun spørgende og vendte blikket ned igen for at tænke lidt over det han bad hende om.
Victoria viste godt hvor svært det kunne være at forhindre sig selv i at angribe mennesker når man var tørstig, men hun var nu ret stolt af sig selv, selvom hun havde haft problemer før, "mhm.. det ved jeg, men jeg har jo dig til at holde mig tilbage, hvis der skulle ske noget" hviskede hun stille og vendte blikket op på ham igen og bed sig diskret i læben.

Shin var ikke sikker på om hun lyttede til ham, men han blev nødt til at prøve, for han kunne ikke gå fra hende. Han lo lidt da hun havde lyttet til ham og ville have ham til at vente. Det var ikke svært at love for han ville ikke efterlade hende. ”jeg lover at jeg venter lige her og ikke gå nogle steder” sagde han og havde løftet hånden og gjorde tegn til at han havde lovet det.
”Skynd dig at komme af sted så du kan komme tilbage til mig” sagde han glad og lo lidt.
”Jeg skal nok holde dig tilbage, det er min livs-mission” sagde han med et skævt smil og gjorde tegn til at hun skulle smutte så hun kunne få noget blod. xD

Victoria kunne ikke lade være med at smile lidt over det han sagde, men hun viste ikke nogen tegn på at det var sjovt.
Men selvom hun syntes at det var lidt sødt den måde han gjorde det på, så ville hendes fine, blide lille grin ikke op fra hendes hals, hun viste ikke om det var på grund af tørsten at den ikke kom op, men hun sank en klump istedet og bed sig i læben.
Derefter rejste hun sig op og gik lidt væk fra ham, " jeg skal nok skynde mig.... vampyrer er jo ikke ligefrem det langsomste væsen" sagde hun med et lille smil og tog en tot hår om bag øret. Hun vendte sig om og begyndte at gå, men lidt efter forsvandt hun, fordi hun satte i vampyrtempo og der var stille i noget tid.
Der var ikke engang særlig meget blæst, så ikke engang det kunne høres, men lidt efter kom Victoria luntende tilbage til ham igen, men hun gik ikke helt over til ham, hendes øjne begyndte at blive ravfarvede igen og de mørke rander under hendes øjne var forsvundet lidt, men de kunne lige skimmes. Victoria så heller ikke så bleg ud mere og hun tørte sig lidt om mundvien, det havde ikke taget hende særlig mange minutter at fange et dyr. Hun tippede lidt på sine fødder og fumlede lidt med sine hænder, imens hun vendte blikket ned i jorden.

Shin smite stort da hun løb af sted få at finde noget blod. Det ville helt sikkert hjælpe på hendes humør, eller det håbede han i hvert fald. Han satte sig med ryggen mod muren uden at bevæge sig og unden at sige noget. Han sad bare og ventede spændt på at Victoria ville komme tilbage.
Han sad lidt i sine egne tanker. Han tænkte hele deres samtale igennem for at finde ud af hvem der havde forladt hende og gjort hende så ked af det, at hun slet ikke havde lyst til at leve.
Men da hun kom tilbage sprang han op og smilte til hende. Hun så ud til at havde det bedre fysisk. "Du ser godt ud" sagde han og smilte igen til hende.
"var det ikke godt i stedet for at løbe rundt og med den brændende tørst" spurgte han og gav hende et kram inden han satte sig op ad muren som han havde siddet inden hun var kommet tilbage fra sin jagt. Hun var meget hurtigere end han selv var. Normalt tog han sig god til for at finde det helt rigtige menneske. Han var ikke så vold som alle andre og tog derfor tit hjemløse mennesker, men heller ikke så stærk at han kunne leve af dyr, selv om det sikkert ville være bedst.
Shin så smilende på hende. Bare det at hun havde fået blod hjælp allerede på hans humør, og han ventede spændt på om det havde hjulpet på hende.
"Hvordan har du det" spurgte han stille og mere alvorligt.

Victoria smilte svagt til ham og tog en tot hår om bag øret og bed sig lidt i læben, hvorfor skulle han også sige sådan??
Hun vendte blikket lidt ned og fumlede tænkende med sine hænder, men hun kunne ikke lade være med at svare ham, hun gjorde det jo også for at være høflig overfor ham, fordi han havde jo også været sød og god imod hende og han havde jo også hjulpet hende, så hun skyldte ham faktisk rigtig meget, " ehm... tak" mumlede hun lidt flovt og bed sig i læben igen.
Men hun kunne ikke lade være med at smile blidt over hans kram, men hun nåede ikke at kramme tilbage, men istedet nåede hun at svare ham på det han sagde til hende og lagde hovedet let på skrå, " jo lidt... men jeg havde sådan set glemt min tørst lidt, det var kun når jeg snakkede at jeg lagde mærke til den" svarede hun ham tænkende og fulgte ham med øjnene.
Victoria viste ikke at hun var hurtigere end Shin, hvis hun viste det, så ville hun nok have blevet lidt overrasket, men nu tog hun også lige det hun kunne finde og som så ud til at være fint nok til at kunne mætte i noget tid, inden man skulle afsted igen. Victoria sukkede derefter lidt og trak kort på den ene skulder, imens hun satte sig roligt ned ved siden af ham og vendte blikket på ham, " det ved jeg ikke.... bedre, tror jeg... men jeg har stadig haft det bedre selvf" forklarede hun og smilte svagt, " men jeg er glad for at du er her Shin, jeg har virkelig savnet dig" hviskede hun og lænede sig frem for at kysse ham blidt på kinden, men det var også fordi hun var taknemlig.

Shin smilte til hende og lagde mærke til hver en lille bevægelse hun gjorde. Hun var smuk og elegant at se på og han smilte lidt større. "Du behøver ikke at takke mig" sagde han stille og bed sig i læben. Han vidste ikke hvad han skulle gøre hvis han mistede Victoria. Han havde ikke lyst til at miste flere af hans venner.
"Det måtte da have været smertfuldt" hviskede han og blinkede lidt forvirret.
"Bare du snart for det bedre" sagde han og smilte til hende da hun kyssede ham på kinden. Han smilte sit skæve smil og virkede så meget drenget da han gjorde det.
Han ville gerne være lige så stærk som Victoria, og bare kunne holde sig væk fra mennesker, det ville være så dejligt hvis han slap for at dræbe uskyldige mennesker.
"Ehhm, Victoria.. Vil du hjælpe mig" spurgte han og vidste ikke helt hvordan han skulle sige det. "Jeg vil... gerne leve ligesom dig.. du ved... af dyr" sagde han stille. Han vidste ikke hvorfor det var så svært for ham at sige det, men det var jo naturligt at vampyr dræbte mennesker.
Han ville gerne slippe for den skyldføeles der fulgte med at leve af menneskeblod. Men for at kunen gøre det havde han brug for Victoria's hjælp.

Victoria lod godt mærke til at Shin lavede et eller andet imens at han så på hende og tænkte lidt over hvad han mon tænkte om hende lige nu, men hun havde ikke rigtig lyst til det, hvis det så resulterede til at det gjorde hende endnu mere ked.
Hun havde stor grund til at takke ham, fordi han var en af de få som faktisk holdte af hende og viste det endna, hun nikkede lidt på hovedet og sendte ham et svagt, men dog blidt smil og lagde en hånd på hans skulder, " jo jeg gør Shin, du synes det måske bare ikke, men jeg gør det alligevel" sagde hun og smilte stadig blidt til ham og agede ham lidt på skulderen, før hun tog hånden tilbage igen. Hun trak derefter lidt på den ene skulder og vendte kort blikket ned for så at nikke lidt, " det var det også, men jeg havde ikke lyst til at spise" svarede hun og vendte blikket op på ham igen og smilte lidt trist til ham.
"Jeg kan ikke lade være med at få det bedre når du er her og munter mig op Shin" svarede hun og smilte svagt til ham.
Victoria lyttede nøje efter hvad det var han spurgte om og blev først lidt overrasket, men nikkede så lidt og lagde en hånd på hans skulder igen og smilte svagt til ham, " du kan regne med mig, men så kommer jeg altså til at holde dig i ørene" drillede hun lidt og smilte svagt, hun agede ham lidt på skulderen og prøvede at forestille sig Shin med gyldne øjne istedet for røde, det ville faktisk passe utrolig godt til hans hårfarve. Men hun var fast besluttet på at hjælp ham, hvis han havde brug for det, og han kunne altid komme til hende, hvis han skulle have hjælp til at jage, han var jo yngre end hende med at være vampyr, så det kunne blive en udfordring.

Shin lagde en hånd på hendes hånd da hun rørte ved hans skulder første gang og fjerne sin hånd da hun selv fjernede sin. Han slog blikket ned og smilte lidt. "Alt for dig" sagde han da hun sagde at hun gerne ville takke ham.
Shin nikkede da hun sagde hun ikke havde lyst til at spise og det gjorde faktisk lidt ondt på ham, at tænke på at nogen dreng kunne knuse hende sådan. Han rystede på hovedet af drengen, selvom han ikke vidste hvem personen var, men det var i hvert fald ikke en han kunne lide, det var han sikker på.
"Hvis du skal holde mig i ørene vil det ikke sige at vi skal tilbringe mere tid sammen" spurgte han og så på hende med et stort smil. "Det er længe siden sidst" tilføjede han og nikkede lidt for sig selv, for det var længe siden.

"Jeg tænkte på om jeg må spørge om hvem den dreng, der har behandlet dig så dårligt, at du mente at der her" han slog ud med armene og pegede på bygning bag dem, "var din eneste mulighed" afsluttede han sit spørgsmål, i håb om at hun ikke ville blive ked af at skulle snakke om ham.

Victoria smilte lidt over at han lagde sin hånd på hendes, men så lidt ned da han gjorde det. Shin var en af hendes bedste venner, også selvom han havde været væk i noget tid, men hun havde faktisk tænkt på ham, men måske så det bare ikke sådan ud, fordi hun havde haft det så dårligt, men hun havde skam tænkt på andre end sig selv. Hvis hun kunne så ville hun rigtig gerne kramme ham hele tiden, fordi han var kommet tilbage, men hun lod være, for det kunne jo sagtens blive for meget og hun havde jo på en måde kastet sig i armene på ham allerede og hun smilte også lidt over det han sagde, men sagde ikke noget til det. Victoria folede sine hænder på sit skød, men havde stadig sit blik rettet imod Shin og hun nikkede lidt til det han sagde, selvom det måske ikke var så meget et spørgsmål, men så alligevel var det et. "Jo... men du behøver ikke være så meget sammen med mig, hvis du ikke har lyst... jeg vil heller ikke tage for meget af din fritid, men at vænne sig fra menneske til dyr er nok sværre end vi kan forestille os" sagde hun og rettede kort sine ravfarvede øjne væk fra ham og lyttede lidt til lydene omkring sig.

Men Victoria vendte hurtigt sit blik tilbage på ham, da han spurgte indtil noget lidt privat, men hun havde heller ikke lyst til at gå og skjule det hele tiden, så derfor valgte hun at svare ham alligevel, "det var nu ikke kun på grund af ham... men han hed Tom" svarede hun og vendte kort blikket op på Voturriernes palads og bed sig kort i læben, men vendte så sit blik ned på Shin igen.

Shin smilte lidt da hun sagde at det ikke var noget de behøvede at bruge så meget tid sammen. Shin rystede på hovedet. ”Jeg vil gerne, det vil da blive meget hyggelig” lo han og smilte stadig. Han vidste at det ville blive hårdt og han vidste at han ville få brug for hjælp meget af tiden. Og Shin havde ikke noget imod at bruge noget af sin fritid sammen med Victoria, det lød til at hun havde brug for at få noget andet at tænke på.

Shin vidste godt hvem Tom var. Det var Bill tvillingebror, og Shin havde ikke det bedste venskab, men det var ved at blive bedre. Shin lagde mærke til at hun kastede til blik op på bygning og den første tanke der fløj igennem hans hoved var at hun ville fortsætte med sin plan, men den tanke skubbede han hurtigt væk, det ville hun ikke gøre når hun lige havde lovet at hjælpe ham. Shin sendte hende et lille opmuntrende smil.