Syrlig duft - Shin

Sted:: Omegnen udenfor Forks - en ven, ved en skov
Tid:: kl.12.00
Omkring:: FUglesang og en motor der spinder
Dag:: Lørdag
Vejr:: en smule overskyet.

Lyden af fugle sang og den spindende motor distraherede ikke på noegnmåde Annika, lige nu kørte hun jo bare ned af vejen og havede musik i det ene øre. Hun nynnede svagt med og nogle gange mumlede hun de ord der blev sagt. Sangen der spillede i hendes Ipod var " odinary people " En af hendes ynglingsange. Det fik hende til at føle sig mere normal og ikke en alfa varulv. En gysen gik ned af hendes ryg, og huns toppede bilen med det samme. En mærkelig lyd kom fra hendes motor og hun åbnede langsomt døren. Enten så var vejret lige blevet koldere eller også var der noget galt. Hun bed sig lidt i læben og trådte ud af bilen. En syrlig lugt fyldte skoven og strømmede ud mod hende og standsede hende som en mur. Denne syrlige søde honning duft kunne ikke være andet end en vampyr, hendes tænder viste sig med det samme og en rumlen formede sig i hende bryst. Døren blev smækket hårdt i og hun gik med målbevidste skridt mod skoven og hendes rumlen blev mere til en gøen i hendes bryst. Hendes facade var oppe igen, kold og hånlig.

Shin stod i udkanten af skoven da Annika standsede bilen. Han kunne med det samme lugte
den forfærdelig lugt af våd hund. Shin rynkede svagt på næsen og så i retning af bilen der var stoppet.
Han kunne se at pigen i bilen helt sikkert var varulv og at hun havde lugtet ham. Et lille smil bredte sig på hans
læber og han tog et par skridt tilbage og satte af og sprang op i et træ der stod i udkanten. Han lændede blidt
og elegangt på en gren et stykke oppe. Han vidste at hun nemt ville få øje på ham, men så havde han i det mindeste
noget tid til at reagere hvis hun forvandlede sig. Han havde ikke lyst til at komme op og slog med en varulv. Han havde overhovedet ikke noget i mod varulve - sinde hans tidligere bedste ven var en.
Men da han så hvor vred hun var, kunne han´nemt regne ud at hun i hvert fald havde noget i mod vampyr.

Hendes bevægelser stoppede med det samme, som om at hun var blevet lammet på stedet. Den syrlige duft ramte hende endnu engang som en mur, og hendes blik gled langsomt op af træstammen. DEr stod han. Bleg og guddommelig, ligesom alle andre blodsugere. Hendes facade var stadig oppe, men på en eller anden måde slappede hun mere af. Det var mærkelig, men hun var mere afslappet nu da hun så at han ikke ville hende eller mennesker noget ondt. Hun så det faktisk ikke på ham, hun følte hans følelser hviket beroligede hende. Et svagt smil formede sig om hendes læber og hun nikkede hurtigt. Smilet var anstrængende men dog stadig en smule venligt. " Hej Blodsuger " sagde hun stille og kunne ikke helt lade være med at svine ham til, gammel vane.

Shin kunne også nemt lugte hendes lugt af våd hund, men havde ikke tænkt sig at
sige det til hende, for han var jo trods alt ikke som alle andre vampyr. Han smilte roligt til hende, han
var ikke så bange for hende som han måske burde at være. men det havde nok nget at gøre med at Kate at gøre.
ham kom til at le blidt da hun kaldte ham for en blodsuger.
"Jeg kunne have sagt hej hund eller hvalp, men jeg nøjes bare med et heej" sagde han og rolig sprang han ned fra træet.
Han bevægede sig meget langsomt for ikke at hun skulle tro han ville angribe hende.

Annika gik hurtigt et par skridt tilbage, for at afstanden ikke skulle blive for lille. " Vi tager små skridt, husk det " sagde hun roligt og hendes stemme var dog en smule hård. Hun havde ikke sagt at hun ikke ville kunne lade være med at vrænge på næsen af ham, men hans duft var så syrlig at vis han kom tættere på ville hun begynde at bande højlydt. Hun kiggede bare åp ham og var parat til at berolige ham vis han nu havde en skummel tanke i baghovedet. Annika nikkede let som en hilsen og stod så helt stille. Ikke fordi hun ville angribe ham, men fordi at hun ikke var vild med at stå foran en vampyr. Den syrlige søde honning duft killede i hendes næse, nen den brændte mere.

Shin var overhovedet ikke nervøs i nærheden af varulv hvis de havde opdaget at han ikke
ville dem noget ondt. Han var som sagt ikke som alle andre vampyr. Han vidste at det nok ville
være svært at være venner med dem, men der var jo nok heller ingen varulve der ville være venner med
en vampyr. Hvilket var forstålig da lugten sikkert var lige så slem for dem, som det
var for vampyr at være tæt på varulve. "Du er ikke helt tryg ved mig?" spurgte han og tog selv et skridt bagud
for at vise at han ikke ville hende noget ondt og fordi han heller ikke selv ligefrem var vild med hendes lugt.

Annika rynkede lidt på næsen og bed sig i sin underlæbe. Hun fnøs lidt og lavede et ryk med hovedet så hendse hår røg om bag ryggen igen. " Jeg kan ikke sige at jeg er fuldkommen tryg ved dig, desuden lygter du ikke for god t" sagde hun drillende og holdt sig for næsen, som om at hun slet ikke kunne fordrage hans stank. Et suk forlod hendes læber og hendes øjne blev en smule hårde. Det var ikke fordi at hun hadede vampyre for dem de var, eller jo det var det nok, men mest fordi det de gjorde. Dræbte mennesker, dem andre folk elskede, de uskyldige. Et hvæs forlod hendes læber, men det beroligede hende en smule at se denne vampur havde gyldne øjne og ikke blodrøde.

Shin lo lidt. "jeg er heller ikke helt tryg ved det, men jeg regner med at du ikke vil angribe
mig" sagde han og trak lidt på skulderne. Han blev stående det sted han stod, normalt ville han stå
forholdsvis tæt på dem han snakkede med, men det var nok ikke så smart denne gang. Men det var jo heller
ikke nødtvendig, da de nemt ville kunne høre hinanden. "undskyld, jeg skal prøve at huske at gå i bad næste gang" sagde han med et lille drillende smil.
"Men jeg må indrømme at du heller ikke selv dufter af blomster" sagde han og trak lidt på smilebåndet.