En natlig spadseretur.. Melanie

Dag: Fredag
Tid: Sent på aftenen
Omgivelser: Ingen, kun et par træer
Vejr: Stille og køligt
Påklædning: Bare et par afslappede jeans og en hættetrøje
Sted: På en af de mange små stier

Victor havde hænderne begravet i bukselommerne, og ansigtet vendt mod himlen. Han lod den næsten ikke-eksisterende vind kærtegne sit ansigt, og nød at være ude og gå.
Han var ikke utryg overhoved, for han var ikke ligefrem en slapsvans, og kunne derfor godt forsvare sig selv. Han vidste jo så bare ikke, at den virkelige fare i Forks, ikke var noget man kunne forsvare sig imod. Men det vidste han jo som sagt ikke. Han nynnede lidt og nød aftenen.

Melanie luntede forsigtigt rundt langs udkanten af Forks blandt en mindre række af træer. Hun var iført en tynd sommerkjole, som legede let i takt med at vinden nåede den. Hver gang hun passerede et træ, sten eller noget andet, lod hun let og elegant den ene hånd glide henover den. Det var ikke så ligetil at være nyflytter, og man kan ikke påstå, at hendes imødekommenhed havde hjulpet hende på nogen måde. Nej.. Manden havde overfaldt hende nogle kilometer udenfor byen, og gjort hende til det.. monster hun nu var blevet. Hun bemærkede en svag duft ikke langt fra hende, og lod nysgerrigt blikket undersøge omgivelserne, men så slet ikke drengen.

Victor, derimod, fik snart efter øje på pigen, og han stoppede overrasket og chokeret op. Hvordan var det menneskeligt muligt at se sådan ud? Pigen var mere end almindelig køn, hun var gudesmuk, med sin kridhvide hud, og fantastiske, lange hår. Han gloede betaget på hende, og kunne slet ikke tage øjnene væk. Der gik adskillige sekunder inden han fik trukket blikket væk fra hende.
"Ehhm.. Hej?" Sagde han forsigtigt, da hun var gået lidt nærmere ham ..

Melanie blev en anelse chokeret ved lyden af en stemme, og vendte forskrækket blikket, så hun kiggede direkte ind i drengens. Undrende hævede hun let det ene øjenbryn, inden hun lagde begge hænder mod et træs stamme, mest for at have noget at gemme sig bag. Kontakt med andre lå ikke til en af hendes stærke sider. Forsigtigt sendte hun ham et prøvende smil, og lagde hovedet en anelse på skrå. "mmh.. Hej" svarede hun langsomt med en blød stemme, inden hun blinkede et par gange med øjnene.

Han blev helt chokkeret og mundlam, da han så hendes blik. Hvor var hun dog smuk!
"Du er godt nok pæn!" Fløj det ud af ham, og han bandede indvendigt over sig selv. Og desuden var pæn en underdrivelse. Hun var gudesmuk!
Han rødmede lidt, og kiggede væk.

Hun holdt stadig hænderne på træet.. Heldigt for ham, havde hun allerede stillet sin tørst den dag, og havde ikke brug for mere, selvom han duftede utrolig tillokkende. "Jamen tak da.." svarede hun så, med et skævt smil, og kunne tydeligt mærke, hvordan hendes kinder blev farvet røde. Nysgerrigt trådte hun frem fra træet, mens hun let lod blikket glide henover ham. Han så nu heller ikke værst ud.. Af et menneske at være.

"Jeg hedder Victor.." Præsenterede han sig efter nogle sekunder, og kiggede stadig grådigt på hendes smukke ansigt. Han vidste overhoved ikke hvorfor han tog kontakt til denne vildt fremmede person. Han kendte hende jo ikke. Men der var bare noget ved hende, der gjorde at han absolut måtte snakke med hende, og lære hende bedre at kende.

hun sendte ham et sødt smil og lod let en hånd løbe gennem det rødbrune hår. "Mir navn er Melanie" svarede hun så varmt og bed sig let i underlæben. Hun vidste at mennesker normalt ville give hånd, men det ville ikke kunne lade sig gøre for hende. Hun måtte jo ikke vise hvem hun var overfor mennesker.