Tidfordiv i byen ^^

Sted:: Seattle
Tid:: Omkring middag
Omgivelser:: Mennesker
Vejr:: Overskyet og køligt, men ingen regn
Påklædning: Blå bukser og en sort t-shirt og en rød jakke over og brune støvler med hæl.

Elena var taget til Seattle, da hun manglede noget at lave. Hun havde fri fra skole og hun
havde ikke lyst til at sidde derhjemme og vente på at noget sjovt kom til hende,
men der var heller ikke så meget at lave i Seattle udover at shoppe.
Hun stod inde i en tøjbutik og kiggede på et par bukser. Hun stod over overvejede at købe dem,
men hun bed sig i læben og lagde dem tilbage - hun var ikke helt sikker på om de ville klæde hende
og så var hun ikke rigtigt i humør til at finde ud af det, så hun gik
ud af butikken igen. hun satte sig ned på en bænk og kiggede lidt på de mange mennesker der gik
fordi hende.

En kølig hvid hånd, gled roligt og forsigtigt igennem det sorte hår som strittede lidt til alle sider som det altid gjorde.
Kenneth kom roligt gående ned af gaden og skænkede vært menneske og vær butik et hurtigt blik, han boede i Seattle men var næsten aldrig inde i butikkerne, kun når han var på arbejde i musik forhandleren, men det var for det meste også om aften. Han gav et lille træk i kinden, men det var fordi han lige var blevet bange for i et kort sekundt om han havde glemt at tage kontaktlinser på, men det havde han ikke, så istedet for sorte øjne, så havde han blå/grå øjne og det klædte hans lyse hud og sorte hår meget godt, bedre end han i starten havde regnet med. Kenneth skænkede pigen som sad alene på bænken et kort blik, men det var kun fordi hun var alene, det var endelig meget synd synes han, men han havde ikke lige tænkt over selv at give hende selvskab.

Elena kunne nemt mærke det køligere vejr med hendes hud og hun lagde armene om
sig for at blive lidt mere varm. Hun sad og kiggede på et par der var rimlig unge,
men i armede sad kvinden - nærmere pigen- med en lille baby og smilte stolt. Elena smilte selv kort,
men vendte blikket i den anden retning, da hun fik øje på en smuk bleg dreng som bevægede sig meget elegang
i hendes øjene. Hun bed sig kort i læben og fulgte ham med blikket.

//Er du vampyr ^^//

Kenneth lagde ikke med det samme mærke til at pigen havde sit blik rettet imod ham, men han var vant til det.
Han kunne ikke gå udenfor sin dør uden at mindst tre-fire piger kiggede efter ham eller på ham når han gik ud, og det var begyndt at irretere ham en del, det var ulempen ved at være vampyr, men kunne ikke så nemt være i fred for dem.
Men det gode var at det så var lettere at lokke dyttet hen til en, fordi menneskerne blev tiltrukket af dem, også kunne man bide dem og smage deres søde, gode blod i mundvien og først stoppe når de var tømt for blod. Men Kenneth så dem også for venner, han var heller ikke brutal når han bed, selvom man godt kunne blive lidt bange for han så så muskuløs og høj ud.
Men lidt efter så Kenneth at pigen havde vendt blikket på ham og han kunne ikke lade være med at smile skævt, imens han rystede kort på hovedet.

//Det er jeg nemlig Heh ^^//

Elena havde været sammen med en varulv og havde derfor fået
hemmeligheden at vide, men hun havde lovet ikke at afsløre den for nogen.
HUn vidste derfor hvad han var og hun vidste ikke helt om hun skulle smile til ham, eller
fylgte med det samme. Hun vidste hvor farligt det kunne være at være for tæt på en vampyr,
men hun ville afsløre at hun vidste der for det kunne være endnu mere farlig og derfor trak hun
lidt på smilebåndet.

Kenneth havde en eller anden underlig fornemmelse imens hun kiggede på ham, for han havde det som om at hun viste noget som hun måske ikk burde vide. Han kunne nærmest se det på hendes øjne at hun tænkte meget over sine handlinger, for de fleste piger rødmede enten eller smilte straks tilbage til ham, hvis han også gjorde det til dem, så det undrede ham at det havde taget noget tid for denne pige at smile til ham. Derfor blev hans udtrykt lidt mere alvorligt og han rynkede kort panden, imens han gik over imod hende og stoppede da han stod foran hende og så tænkende ned på hende. Men han sagde ikke noget, han stod bare og så på hende, for at tænkte sig om hvad han skulle gøre og sige.

Da Elena så han gik over mod hende, begyndte hendes hjerte at banke
hurtigere. Hun var meget nervøs for at have en vampyr så tæt på sig, men hun prøvede at slappe
af, man havde jo hørt om nogle der kunne styre sig og holdt sig kun til dyr, men hun kunne jo ikke vide om
hvad han var til. Hun ville bare lade som om hun ikke kendte til noget. Da han stod foran hende smilte
hun til ham. "Hej" sagde hun stille, men hun vidste at han kunne høre det.

Kenneth løftede det ene øjenbryn og bed sig lidt i læben da hun hilste på ham, men han svarede hende ikke med det samme.
Han kunne sagtens høre at hendes hjerte bankede og kom til at smile lidt over det. Men han smilte ikke så meget, for han syntes ikke at det ville være særlig smart at hun kunne se hans hjørntænder, hvis det viste sig at hun slet ikke kendte hemmeligheden og han ville da også prøve at finde den person som havde fortalt hende det, hvis hun viste det.
"Hvorfor er du nervøs?" spurgte han så lidt efter nysgerrigt og hævede det ene øjenbryn igen og smilte skævt. Han synes faktisk at det var ret sjovt at høre hvordan hendes hjerte galoperede afsted, jo tættere han kom på hende.

Elena var overhovedet ikke tryg ved ham og bed sig i læben, men slap hurtig
da hun ikke ville fremstå for svag, selvom hun ikke havde en chance i mod ham. Hun undrede
sig overhovedet ikke over at han vidste at hun var nervøs, men blev nødt til at lyve om det.
"Ehm, jeg er bare lidt genert" sagde hun stille og tvang et lille smil frem mens hun skubbede en
tot af sit lyse hår om bag øret. "Er det da meget tydeligt" spurgte hun uden at se ham i øjene.

Kenneth satte sig i en hurtigt bevægelse ved siden af hende, men han var ikke særlig tæt på hende, der var stadig afstand.
Han nikkede så derefter lidt og støttede sit ansigt på sin hånd, mens han tog sit ene ben op på bænken og ind til sig.
Det var ret tydeligt at se på hende, men det var der heller ikke noget at sige til, hvis hun godt viste hvad han var, men han havde ikke i sinde at gøre hende noget, medmindre at det blev nødvendigt, hvis han besluttede at forvandle hende på et tidspunkt. "Ja... det er ret tydeligt, men selvf der må jo være en grund til at du er så nervøs" sagde han og løftede det ene øjenbryn igen, imens han så tænkende på hende, og ville ikke give op før hun gav efter og fortalte ham og hun godt viste det.

Elena gav et lille hop fra sig da ha satte sig ned på bænken ved siden af hende.
HUn sukkede af sig selv over at hun havde vist sin frygt, det var så tydeligt at hun var nervøs, ja
bange. Hun rødmede sig og trak vejret langsomt og fugtede sine læber. "Jeg er
bare meget nervøs når jeg møder nye mennesker" sagde hun og trak på skulderne for at
vise at hun slappede mere af, selvom hendes hjerte helt sikkert afslørede hende.
"Jeg hedder Elena" sagde hun stille og så igen på ham.

Kenneth lagde godt mærke til at hun virkede mere afslappet, men hendes hjerte afslørede hende stadig, og det havde hun sikkert nok givet en tanke. Han blev mere og mere mistænkelig jo længere tid han snakkede med hende, men han ville ikke bare springe ud i det, hvis det faktisk viste sig at hun ikke viste noget også at han afslørede sig selv, så ville det gå ud over ham istedet for hende. Men alligevel han ønskede ikke at gøre hende noget, hvis ikke hun selv ønskede det en dag.
Han nikkede lidt til det hun sagde, men sagde ikke noget, da han istedet tænkte lidt over det, men da hun præsenterede sig tog han hendes hånd og kyssede den blidt på fladen, " mit navn er Kenneth, hyggeligt at træffe dig Elena" sagde han med et svagt smil og slap hendes hånd roligt igen.

Da han kyssede hende hånd kunne hun mærke hans kulde. Han var helt sikkert
vampyr, der var ingen tvivl. Men hun lod som om det var normalt at have så kolde hænder og
smilte blidt til ham. "Og hyggeligt at møde dig Kenneth" sagde hun stille og rødmede en smule. Utrolig
at når hun var sammen med en vampyr at hun rødmede, det var så typisk hende.

Kenneth kunne ikke lade være med at smile lidt da han så hendes rødmen og synes bare at det var sødt, men hans mistanke forsvandt ikke selvom hun rødmede, men det viste da at hun måske ikke var så nervøs mere, for hun stivnede ikke eller noget da han rørte hende. "Sorry.... men det er blevet en vane for mig at kysse kvinders hænder, men det er af ren høflighed" sagde Kenneth med et skuldertræk og sendte hende et svagt smil, før han vendte blikket lidt rundt og fugtede sin underlæbe.

Elena smilte svagt, hun var ved at falde lidt mere til ro. Hun var forbedredt på deres
kolde hud og deres skønhed, men det havde alligevel afsløret hende.
Elena kiggede over mod parret. Hun havde fået en idé, hun kunne udfordre ham lidt ved
at spise, men hun vidste ikke hvordan hun kunne gøre få ham til det. "Ehm, jeg tænkte på om
du vil finde et andet sted at sidde, måske på en café så kan vi få noget at spise" spurgte hun med
et lille smil.

Kenneth vendte blikket på hende igen og løftede kort det ene øjenbryn, men smilte så skævt og rejste sig op fra bænken.
"Jo det kan jeg da godt" svarede han og vendte blikket lidt rundt igen, for at lede efter et rart sted de kunne sætte sig ned.
Han havde ikke noget imod at spise menneskemad, men det var svært for vampyrer at få sådan noget ned, det var hårdt nok i forvejen bare at få et glas vand ned, men han ville ikke vise at han ikke turde spise menneskemad, for det havde han da gjort før, men det havde taget ham noget tid, men så havde han heller ikke spist op. "Men jeg er altså ikke særlig sulten" sagde han og vendte blikket på hende igen.

Elena frydede sig da han sagde ja. Hun havde allered udvalgt sig en hyggeli café der
lå over på den anden side af gaden. "Hvad med der over" spurgte hun og gjorde et
lille nik i retning af caféen.
Hun kunne ikke lade være med at smile da han sagde at han ikke var sælig sulten. "Er du
sikker" spurgte hun mens hendes smil blev større.

//Bliver desværre nødt til at logge, men vi sees xD//