En aften i byen... - Lily

Årstid. Forår
Dato. 12. marts
Dag. Fredag
Tid. Sent på aftenen
Omgivelser. En del unge mennesker
Vejr. Det er koldt og der ligger en masse vandpytter på gaderne. Det regner dog ikke lige nu
Påklædning. http://images1.fanpop.com/images/photos/1600000/Bill-bill-kaulitz-1602450-360-550.jpg

Bill havde netop været inde på en af de mange barer i Port Angeles. Han sukkede irritabelt, og masede sig forbi en masse hysterisk frisende tøsepiger, der gjorde temmelige tydelige tilnærmelser til ham.
Han gik videre ned af fortorvet, og lod tankerne flyve.

Lily var på vej ned ad en af gaderne i Port Angeles. Hun frøs, og trak sin strikhue længere ned over ørene. Hun kiggede ned i jorden og så ikke hvor hun gik. Pludselig stødte hun ind i én. Hun kiggede op på drengen med undskyldende øjne. "Undskyld, det var virkelig ikke med vilje." Hun kunne mærke hvordan hun fik rødere og rødere kinder.

Bill havde ikke set pigen, da han gik med ryggen til hende, men han havde lugtet hende! En frisk, uimodståelig duft, der ikke var præget af alkohol ligesom de fleste andre dufte.
Han så på hende, og smilede så charmerende til hende.
"Det gør da ikke noget!" Svarede han venligt.

Lily's hjerte hamrede lidt hurtigere og hun bed sig nervøst i læben.
"Det gjorde ikke ondt, vel?" sagde hun bekymret. Han var meget venlig, i forhold til hvordan normale mennesker ville reagere på at fremmede gik direkte ind i dem.

"Ikke spor," lo han. "Gjorde det ondt på dig?"
Det var et mere realistisk spørgsmål, eftersom hans krop var hård som marmor. Han kunne knapt nok mærke at hun gik ind i ham.

"Lidt..." sagde hun og gnubbede sig lidt på et ømt sted på hendes arm.
Der ville sikkert komme et blåtmærke. Hun undrede sig over om han bare sagde at det ikke gjorde ondt, for at virke mandlig, eller om han rent faktisk talte sandt. Hun gik trods alt rimelig hårdt ind i ham.

"Det beklager jeg virkelig meget," sagde han beklagende, og så på hende.
"Jeg hedder Bill Kaulitz," præsenterede han sig muntert, og rakte en hånd hen i mod hende.

"Hej, Lily Isadore" sagde hun og gav ham hånden.
"Bor du her i Port Angeles?" spurgte hun smilende. Hun var lidt mere sikker nu.

"Hyggeligt at møde dig Lily," smilede han.
"Nej, jeg bor i Forks. Bor du her?" Spurgte han dernæst, og kiggede sig kort omkring. Der var ingen mennesker i nærheden af dem.

"Der bor jeg også" sagde hun og smilede over at hun havde mødt en fra Forks.
"Har du så boet i Forks altid, eller er du flyttet til?" spurgte hun interesseret.

"Nej, jeg har boet i Tyskland hele mit liv, og er først lige flyttet til for et par år siden." Svarede han med et skævt smil, og lagde armene over kors.

//Ses, logger nu. Skal se noget i tv'et xD

"Fedt.. men hvorfor flyttede du så her til Forks... Jeg kan forstå hvis du ville til New York, men Forks, er da ikke så spændende" Hun kiggede på ham og smilede. Tænk hun bare stod og snakkede med en fremmed, men han virkede ikke ligefrem farlig eller noget.

"Tja, jeg havde bare behov for ro omkring mig. Og det kan man da roligt sige at der er her i Forks!" Der var næsten ikke andet, faktisk. Men det var nu meget rart.

"Ja, jeg tror Forks har verdensrekorden i ro" sagde hun og smilede. Hun kiggede lidt omkring sig. Der var helt øde.
"Men det er da ret kedeligt i længden, synes du ikk'?" sagde hun og kiggede på ham igen.

Han trådte lidt nærmere hende, uden hun lagde mærke til det. Hun duftede simpelthen så lækkert!
"Tjo, lidt måske." Han smilede skævt .

Lily kørte en hånd gennem sit hår og bed sig lidt underlæben af nervøsitet. Det var meget mørkt, og hun var ikke vant til at være i byen alene. Hun frøs af at stå stille i den kolde nat og fik kuldegysning. Hun smilede lidt mens hun tænkte på en måde at bryde tavsheden på.

"Kunne du tænke dig et liv ud over det sædvanlige?" Spurgte han ud af den blå luft, og smilede skævt til hende. Gik lidt tættere på.

"Hvad mener du?" spurgte hun undrende. Hun rynkede panden og lagde hovedet lidt på skrå. Hun vidste ikke hvad han mente. Han var rimelig tæt på hende nu

"Et anderledes liv.. En anderledes hverdag.." Han smilede mystisk.
"Et nyt fantastisk syn på livet." Hans ansigt var 20 cm. fra hendes.

Lily forstod ham stadig ikke helt.
"Øhh... det ved jeg ikke.. Jeg har da allerede en dejlig hverdag" sagde hun mens hendes hjerte hamrede hårdt.
Hun trak vejret dybt. "Og jeg har et fantastisk syn på livet" tilføjede hun mere sikkert.

Han lo, og latteren lød som vindklokker.
"Jeg forsikrer dig, at du vil nyde det," spandt han, og slikkede sig kort på underlæben.

Alt ved ham skræmte Lily. Selv hans perfekte latter virkede uhyggelig.
"Jeg har det altså godt." sagde hun meget sikkert. Hvad pokker ville han gøre ved hende
"Og jeg tror jeg skal til at videre." sagde hun og skævede ned ad gaden hvor hun snart ville blive hentet.
Hun kunne mærke sin frygt for mørke krybe ind i hende.
Hendes hjerte bankede hurtigere og hurtigere.

Han kunne næsten lugte hendes frygt, og det fik adrenalinen til at banke i hans årer.
"Det tror jeg ikke du skal!" Sagde han roligt, og skød en hånd ud, og greb fat i hendes overarm. Selvom han ikke klemte til, kunne man alligevel mærke hans enorme kræfter, i hans greb.

Lily prøvede at rive sin arm til sig, men hun var ikke stærk nok.
"Hvad er der i vejen med dig?" hun råbte det næsten, mens hun stadig prøvede at få ham til at give slip.
"Giv slip" sagde hun og slog på hans hånd.