Just another day - Kayli

Dato :: 9. Marts
Årstid :: Sen vinter - tidlig forår
Dag :: Tirsdag
Vejr :: Koldt, små-blæsende
Sted :: En stenbænk ved kanten af søen (Queets River)
Tid :: ca. 19.30
Omgivelser :: hvad end der gemmer sig i skyggerne.

Theodor sad med sin lille blok. Han havde ikke skrevet musik i et stykke tid, efterhånden. Han var helt ude af træning, og den ene side, efter den anden, blev revet ud, og krøllet sammen. Han lagde dem i lommen, da han ikke gad at skade naturen, med sine forfærdelige digte, og selveste papiret. Han rev endnu en side ud, og en ny, blank side kom frem foran sig. Han sukkede irriteret og roede i hans hår, som derefter flagrede lidt i vinden.

tøj: http://punkshop.dk/Graphics/Products/6534_m.jpg
_________________________________________
Kayli kom stille gående ved Queets river, hun var sådan i et godt humør og viste endelig ikke hvorfor. hun legede lidt med sit hår, og gik bare videre hun havde ikke sko på da hun ikke gad tage nogle på. hun så sig omkring og fik øje på nået længere fremme, hun gik lidt tætter på og stoppede op da hun opdaget at det var Theodor. hun bed sig i læben og huskede hvordan deres venskab blev ødelagt sidste gang, hun lag sit hoved på skrå og så bare over på ham

Theodor stønnede denne her gang, irriteret. Hvordan kunne det være så umuligt, at skrive et eller andet der gav mening?.. Måske fordi der egentlig ikke rigtig var noget der gav mening for ham, længere?
Han smed blokken fra sig - han kunne altid samle den op senere - og tog en dyb indånding.
Selvom han ikke kunne høre nogen, fornemmede han, en andens tilstedeværelse. Han kiggede sig kort omkring, og fik øje på en pige. En umådelig smuk pige - som han genkendte. Han tabte underkæben, men lukkede hurtigt munden igen. Det var Kayli. Deres venskab var blevet fuldstændig ødelagt - pga. ham - og han ansigt lyste op i et prøvende smil. Han rejste sig op, og kiggede en ekstra gang, for at være sikker, "Kayli?!", spurgte han overrasket, og hans stemme var optimistisk.

Kayli så bare stift på ham og havde ikke regnet med at se ham igen, hun kunne ikke få sig selv til at røre på sig "hej Theodor" svarede hun bare og bed sig hårdt i læben, og gik et skridt tætter på ham selv om hun mest havde lyst til at smutte og ikke se sig tilbage. da hun kunne huske som om det var i går det skete, hun bed sig hårdt i læben og lag sit hoved lidt på skrå

Theo kunne se at hun var sur, og gik forsigtigt hen til hende.
"Kayli..", begyndte han, ".. Jeg kan godt forstå hvis du er sur.. Jeg var et røvhul - det er jeg sikkert stadig - men jeg savner dig.. Og jeg er bare så forfærdelig glad for at se dig igen..", hans stemme blev mere og mere tøvende. Kayli kunne jo, trods alt, slå ham ihjel, hvis han blev sur, og drog en forhastet konklusion. Han stoppede en 2-3 meter foran hende, og kiggede på hende med sørgmodige øjne. Hun tøvede, "Undskyld..", selvom de lød som en plat måde at få hende ned og ligge med. Så mente han det. Han var ked af at han havde ødelagt deres venskab.

Kayli hævede det ene øjebryn "Theodor.. det er forsent at sige undskyld" sagde hun og gik stille forbi ham og gik hen og samlede hans blok op, hun vende sit blik mod ham og gik hen og satte sig på en sten. hun lag sit ene ben over det anden "det er helt utroligt med drenge.. kommer sådan mega langtid efter og siger undskyld" sagde hun og begynde at kigge lidt i den, og prøvede at lyde som om hun var ligeglad. selv om hun havde det med at tilgive folk, hun hævede det ene øjebryn og så over på ham uden at sige nået. hun vende dog sit blik ned mod blokken igen

Han slog sig irriteret i panden, og mumlede nogle bandeord til sig selv. Hvorfor havde han også været sådan et røvhul? Det eneste Kayli ville den dag, var jo at elske ham.. Og alligevel droppede han hende? Han havde afslået, en sød, sjov, smuk og alt i alt fantastisk pige - til ingen nytte. Han sukkede, og overvejede hvad han skulle sige. Han havde jo faktisk tænkt på at opsøge hende, men havde regnet med at hun ville flå ham levende, eller noget. Selvom det mest af alt, var det han fortjente.
"Kayli..", han tøvede igen, og han rynkede panden, og hans ansigt udgjorde det vante bekymrede, tænkende udtryk, "Jeg vil gerne gøre det godt igen.. Selvom du sikkert hader mig, og mest af alt, bare har lyst til at skride lige nu, så.. jeg vil bare gerne være din ven, Kayli.. virkelig..", han kiggede på hende, men nærmede sig ikke.

Kayli så stille over på ham fra blokken og hævede det ene øjebryn igen, hun rejste sig stille op og lag blokken på sten'en og gik over til ham. hun prikkede ham en enkel gang i brystkassen, lidt halvt hårdt "nu er der lige en ting du skal forstå.. du kan ikke gøre det godt igen, du kunne det måske den gang, men det er sådan set lidt forsent" sagde hun og så op på ham og var lidt glad over at hun var mindre end ham, men hun var stærkere "hvis jeg havde lyst til at skridt så havde jeg nok gjort det, men nu kan jeg godt lide at være her nogle gange så jeg smutter ingen stedet,.." svarede hun ham og gik stille hen og satte sig på sten'en igen og lag sit hår på den ene skulder, hun begynde at grine af ham og rystede let på hovedet "du vil gerne være min ven.." sagde hun og svarede ikke på ham om hun gerne ville havde ham som sin ven, og hun ville ikke vise ham at hun havde savnet ham meget

Han ømmede sig på sit bryst da hun prikkede ham. *Vampyrer..* tænkte han opgivende.
Hans pande var stadig rynket sammen, og han lagde hans hænder, på hendes skuldre, og kiggede hende i øjnene, "Søde Kayli..", han sukkede, "Kan jeg ikke gøre bare én eneste ting? Hvad som helst, Kayli.. Du bestemmer, jeg er ligeglad.. Jeg vil bare gerne være venner med dig igen..", sagde han, og fulgte prøvende efter hende, da hun satte sig ned igen, "Jeg har savnet dig..". Han synes at han lød mere og mere ynkelig, på den måde, han nærmest bønfaldte hende på. Men han kunne godt lide Kayli, og kunne ikke lide at hun var så såret, pga. noget han havde gjort.

Kayli så på ham og grinte latterligt "lille lille Theodor, hvad skulle det være at du skulle lave så langtid efter ?" spurgte hun om og hævede det ene øjebryn og rystede på hovedet af ham, hun havde det meget svært med at være kold. men det var meget letter syntes hun når hun følte sig meget såret "du har savnet mig ?" gentog hun og grinte lidt igen "hvis du har savnet mig, så kunne det vel være at du skulle havde kommet og sagt det lidt før" sagde han og rev et stykke papir ud af blokken og begynde at lave et fly, mens hun nynnede lidt for sig selv "har du nogle farver på dig ?" spurgte hun om og så kort op på ham

"Ja altså..", han kløede sig lidt små-nervøst i nakken, "Du griner af mig, hvis jeg siger det..", han satte sig ned ved siden af hende, uden at sidde for tæt på hende. Hans pande var stadig rynket sammen, og det irriterede ham. "Ja, jeg har savnet dig, og grunden til jeg først kommer nu.."; han kørte hånden over sit ansigt, og tænkte sig om. Hun ville skraldgrine, og mene at han var den største tøsedreng, "Jeg troede ærlig talt ikke at du ville have, at jeg kom..", han sukkede, og kiggede hende i øjnene, "Vi var jo ikke just bedste venner, da jeg gik.. sidst vi sås", mumlede han.
Han kiggede på hende, og små-lo en smule forvirret, "Nej, jeg bærer ikke farver.. Jeg nøjes med en blyan..", mumlede han igen, halv-forvirret.

Kayli lag sit hoved på skrå og tænkte lidt over det "Theodor, jeg ville gerne havde du kom.. det sårede mig meget når du bare gik" sagde hun og nikkede og rakte sin hånd hen mod ham "må jeg be om den ?" spurgte hun om og ville gerne tegne lidt på sit fly, og vende sit blik ned mod sit fly "nej det er rigtigt" hviskede hun og viste ikke hvad hun skulle sige til ham heller gøre og bed sig derfor bare i læben

"Men Kayli.. hvis du bare havde vidst hvor svært det var for mig, den dag.. det var så svært at vælge mellem dig og..", han stoppede sætningen. Han havde ikke lyst til at nævne hendes navn. Han tog blyanten op a lommen. Den var lille og grå, på længde med en ringefinger. Han rykkede sig diskret tættere på. Han var ikke ude på noget, han ville bare gerne vise at han gerne ville gøre det godt igen.. han vidste bare ikke hvordan.

Kayli så ned på sit fly mens hun lyttede på hvad han sagde, hun vende sit blik op mod ham da han tog blyanten op "jeg håber at du valgte rigtigt" sagde hun og tog stille den ud af hans hånd "tak" sagde hun og begynde at tegne på sit fly, mens hun holde øje med hvor tæt på han rykkede sig til hende. hun så stille op på ham, men så hurtigt ned på sit fly igen da hun ikke ville vise nogle følelser

"Det mente jeg, jeg gjorde..", han sukkede, "Men Amira..", det var smertefuldt for ham at sige hendes navn, "hun var mig utro.. og nu er hun.. død", sagde han, og en prikkende fornemmelse skød frem i hans øjne. Han havde ikke lyst til at sidde og tude foran Kayli, som var han et lille barn. Og selvom Amira havde forvoldt ham megen smerte, elskede han hende alligevel, og var stadig såret over hendes død.

//logger^^//

Kayli nikkede og hævede sit ene øjebryn "jamen jeg kan da også godt se at det var det rigtige, når hun var dig utro" sagde hun og rystede på hovedet og begynde at tegne vinduer på sit fly, og inde i hvor der sad mennesker der vinkede ud. hun så stille op på ham og kunne godt se at det gjorde ham ked af det, at snakke om hende "men det var dit valg" sagde hun og betragtede sit fly lidt "så mangler den bare farver" sagde hun og tog nået græs og begynde at gnide på vingerne, så de blev grønne.

Theodor kunne tydeligt se at Amira ragede hende en papand. Lige nu tænkte Kayli kun på sine egne følelser.. Men et eller andet sted, bebrejdede han hende ikke. "Hør..", han sukkede, "Jeg har ikke lyst til at forlade dig igen, men du virker ikke ligefrem som om at du gerne vil komme over det og være venner med mig igen.. Så.. måske skulle jeg bare gå, inden jeg gør det hele værre?", spurgte han, og fortrak ikke en mine. Han havde ikke lyst til at forlade hende igen, men det virkede ikke som om der var andet at gøre.

Kayli kastede græsset væk og lyttede på hvad han sagde, hun så stille op på ham og træk på skulderne "jeg har lyst til at komme over det og komme videre, men du ved ikke hvor bange for at det sker igen at du bare smutter" sagde hun og slog ud med sin ene arm den der var væk fra ham, hun gav et suk fra sig og vende sit blik ned mod sit fly igen. hun satte sin tommelfinger op mod sin ene hjørnetand så der gik hul, og gav så godt hun kunne en af personene i flyet en rød trøje på "mine følelser for dig er ikke væk, det kan jeg godt mærke når du er tæt på" hviskede hun og havde ikke lyst til at se på ham

Han sukkede, "Tror du ikke også det er dét jeg vil? Men du vil jo ikke åbne dig op for mig.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, Kayli.. Du bliver nødt til at fortælle mig, hvad jeg skal.." han sukkede, og tog blidt fat om hendes hage, og fik hende til at kigge ham i øjnene. Da hun talte om følelserne, vidste han ikke hvad han skulle sige. Han havde jo også følelser for hende, men måske ville det bare lyde som et sølle forsøg på at få hende til at tilgive ham, "Mine følelser for dig er atter ikke væk..", sagde han stille, og kiggede hende stadig i øjnene.

Kayli lyttede på hvad han sagde og træk på skulderne "det ved jeg jo ikke" sagde hun og gav et suk fra sig "kan også sige hvis du forlader mig igen så dræber jeg dig" hviskede hun og kunne dog ikke lade være med at smile af det, selv om hun ikke havde lyst til at dræbe ham. hun fik et chok da han tog fat i hendes hage, hun tog hurtigt fat i hans håndled ikke for hårdt. der kom et lille mønster af hendes fingeraftryk af blod på hans håndled, hun så ham bare ind i øjnene uden at gøre modstand. hun kunne mærke hvordan hendes gamle følelser kom op igen, og hun kunne bestemt ikke lide det "du har jo slet ingen følelser for mig ?" sagde hun og hævede det ene øjebryn da hun ikke ville tro på at han kunne havde følelser for hende, da i hendes hoved var hun var en lille grim pige som ingen gad. og dem der gad hende så hende ikke andet end som en lille pige der skulle passet på, derfor var hun glad for at Bill havde gjort det ved hende som han havde gjort "og hvis du har hvordan vil du bevise det ?" spurgte hun om og nussede blidt sit fly med sin tommelfinger, hun kunne godt mærke at hun ville ønske at han gav slip på hende og alligevel ikke da hun havde savnet at være tæt på ham. hun lukkede kort sine øjne i inden hun så ham ind i øjnene igen