One time. - Live Every Second(Christabel)

Sted* Queets River.
Tid* IRL
Dato* IRL
Omgivelser* Tom.
Vejr* Solskins vejr.
Påklædning* https://2img.net/h/oi47.tinypic.com/2nu62c.jpg

-------------------------------

Tom var taget et smut ned til floden, idet at han smed sine bukser, t-shirt og trøje som han havde udover sin t-shirt, dernæst sit bandana og sin hue. Så han kun var iført boxer shorts. Hvorefter at han så sprang ud i floden, vandet var ikke nær så koldt som det plejede at være pga. al den sne som havde været der, men der var ikke ret meget tilbage og vandet var desuden klart. Uden at han selv vidste det var han blevet vild med at svømme, for det første kom man i god form og for det andet slappede man også af samtidig og det var hvad han trængte til efter hans egen mening. Han gad ikke længere at være negativ og ked af det. Han ville leve livet som han også var i gang med da han begyndte at svømme rundt, dog nær kanten.

Påklædning: https://2img.net/h/oi47.tinypic.com/19pm5k.jpg

Chris var ude og jage. Hun havde lige spist et dådyr, der var løbet på afveje. Det var ikke specielt stort, men det var nok, indtil videre. Hun tørrede en smule blod væk, fra sin mundvige, og opfang derfor en ny lugt. Hun løb i den søde lugts retning. Det var en vampyr, og det lød som om den svømmede? Hendes løstsiddende, mørkebrune, krøllede hår flagrede vildt i vinden, idet hun skød frem af - hurtigere end et lyn. Hun kom hen til udkanten af skoven, og kunne tydeligt se den store bunke tøj, der lå ved kanten af søen. Hun gik elegant derhen, og så han-vampyren svømme.

Tom stoppede op med at svømme, da han hørte en lyd af skridt, hurtige skridt som nærmede sig hen mod floden. Han kunne lugte at det ikke var et menneske. Men en vampyr og at det var en kvindelig vampyr. Han svømmede dernæst hen til flodens kant, og lagde sine arme hen over på land. Hvor han kiggede sig omkring imens at han stadig var i vandet. Idet at han fik øje på vampyren, og bed sig let i læben. Uden at sige noget så kiggede han bare på hende. Men han besluttede sig for at rejse sig op efter et stykke tid, og vandet rendte ned ad ham, efter at han stod oprejst. Stod helt stille derefter uden at røre sig.

Hun betragtede ham med et skævt smil på læben, og løftet øjenbryn. Hun lagde armene over kors, og studerede de endeløse vanddråber der styrtede ned af ham. Hun gav ham det såkaldte, elevatorblik. Hun lagde hovedet let på skrå, og åbnede munden for at sige noget, men lukkede den så igen, og rynkede, tænkende, panden.
Få sekunder efter, åbnede hun munden igen og sagde, "Hej?", Hun gik tættere på, i en lille halvcirkel. Hendes blik hvilede på hans ansigt, "Og du er?". Solen glitrede på hendes ansigt, så tusinde diamanter lyste ud. På nogle måder ville de se guddommeligt, men på andre, skræmmende.

"Hej" smilede han skævt og bed sig let i læben da hun gik tættere på. Men grinede lidt over hendes elevator blik. Han rømmede sig derefter, "Tom Kaulitz" svarede han med sit hoved lagt lidt på skrå, imens at han kiggede på hende. "Og.. hvem er du?" spurgte han med en anelse nysgerrighed i stemmen. Han følte sig lidt utilpas idet at han rakte ned efter sin t-shirt. "Er hjernen død i dag?" tilføjede han for sjov med et lille grin, da han havde opdaget at hun også havde rynket sin pande. Tja.. han måtte da bare sige undskyld hvis hun ikke kunne tage sjov. Det vidste han jo ikke om hun kunne. Men han vidste at det ikke var alle som kunne tage sjov.

"Tom Kaulitz", sagde hun meget lavt, så kun en vampyr ville kunne høre det, og nikkede. Hun små-lo, med en klingende latter, da han rakte ud efter hans t-shirt. Hun kunne godt forstå ham, da det ville være en smule behageligt at møde nye mennesker - eller rettere, personer - i vådt undertøj.
Hun opfattede ikke joken lige med det samme, men grinte så få sekunder efter. For selv for langsomsopfattende vampyrer, tog det kort tid at regne ud. "Nej, jeg vidste bare ikke rigtig, hvad jeg skulle sige", indrømmede hun, og smilte opmuntrende.

"Åh alright" sagde han med et skævt smil, imens at han kiggede på hende, men kiggede derefter ned på sin mave. Godt nok. Hans mave havde vedligeholdt sine muskler af six-pack. Hvilket han var utroligt glad for. "Jeg fik ikke dit navn at vide?" svarede han så med et hævet bryn, inden at han tog sin t-shirt på og så på hende igen, med hovedet lagt lidt på skrå. Han undrede sig lidt over hvorfor at hun gentog hans navn, idet at han bare trak svagt på skuldrene. Havde de da set hinanden før siden hun gentog hans navn? Han grinede let, men hurtigt rystede han kort på hovedet.

Hun smilte stort, "Du spurgte jo ikke?", sagde hun, og gik tættere på, med ustrakt ham, for at give ham hånden. Hun havde ikke noget imod at give venlige vampyrer hånden, for det var ikke truende, og det ville ikke blive forskrækket over hendes umenneskelige kolde hud, "Christabel, hedder jeg", hun smilte imødekommende, og kiggede på hans ansigt, selvom han kiggede ned på hans mave. "Skal du også have efternavnet at vide, eller er det unødvendigt?", spurgte hun drillende, og kiggede stadig på hans ansigt, mens han klædte sig halvt på. Diamanterne på hans hud, glimtrede endnu mere, end de havde gjort på hendes hud, for på hans hud, var der også vanddråber, som forøgede diamanternes indsats.

"Well.. mit navn er så kort, at det er derfor jeg tit siger mit efternavn, så det lyder lidt mere.. ehm ja" svarede han og nikkede kort. "Det bestemmer du selv, om du vil fortælle mig det eller ej" sagde han med et grin. Hvorefter at han bukkede sig ned efter sine bukser. "Er der noget galt med mit ansigt?" spurgte han undrende, da han opfangede det at hun kiggede mest på hans ansigt. Han begyndte dernæst at tage sine bukser på, men kiggede af og til op på hende, fordi han var nysgerrig efter hendes svar.

Hun nikkede.
"Ja, det kan jo egentlig være ligemeget, om du kender mit fulde navn, eller ej..", hun smilede, "Men jeg hedder Christabel Isadora Bach". Hun tog sit lange hår, om på den ene side af hendes skuldre, og nussede med det, mens han tog tøj på.
Hun veg tilbage med hovedet, og grinte så, "Nejnej, jeg gider bare ikke stå og glo på en halvnøgen mand..-dreng..", sagde hun, en smule forlegent, men alligevel ikke. Hun betragtede ham tavst, tage hans tøj på. "Og desuden..", begyndte hun, "Kan jeg bedst lide at have øjenkontakt, med dem jeg snakker med", hun sagde det en smule uopmærksom, da en ny lugt, opfangede hendes opmærksom. Hun kiggede i retningen af lugten - den var en sød duft. Duften af et menneske.

"Mand.." rettede han, eftersom han nemlig ikke var en dreng, han var en mand, en rigtig mand efter hans egen mening. Han rettede lidt på sit tøj efter at han havde fået det på. "Åh, sådan havde jeg aldrig tænkt på det" svarede han med et sødt smil imens at han kiggede på hende. Han grinede lidt derefter pga. hendes reaktion på menneske lugt, som han også havde opdaget. Han var bare ikke sulten, så han kunne godt kontrollere sig. Han gik tæt hen til hende, "Så.. er du sulten?" spurgte han med en hviskende stemme mod hendes øre. Han fniste, en ondskabsfuld fnisen. Han havde ikke noget imod at se kvinder i aktion.

Hun lo. "Fint.. En halvnøgen mand", hun lod armene falde ned, langs hendes side. Hun studerede hans tøj.. Et eller andet sted, så han meget større ud med tøj på.. Måske fordi det var så løst. Hun kiggede på hans ansigt igen, "Hvad havde du ikke tænkt på?", hun rynkede igen panden, tænkende, og var egentlig lidt lige glad med svaret.
Hun drejede hovedet mod lugten, og kunne høre Tom's stemme, hviske i hendes øre. Hun kiggede på ham, "Jeg har kun lige spist et lille dådyr.. Det mætter ikke specielt", sagde hun, og det lød meget højt, i forhold til at han lige havde hvisket. Hvis hun var menneske, ville hun være skræmt for livet af hans latter, men det gjorde hende ikke noget at han grinte på en sådan måde.