A Vampire?, how nice! - Christabel

Christabel gik langsomt ned langs en sidegade hen til butikkerne i Seattle. Hun holdte utrolig meget af Seattle, og hvis ikke hun var vampyr og at alle vampyrerne boede i Forks, så ville hun nok være flyttet til Seattle. Det var en hyggelig by. Det blæste, men siden hun var vampyr frys hun ikke. Hun trak dog alligevel sin læderjakke tættere omkring sig, af gammel vane, fra da hun var menneske. Hun kunne dufte lugten af pandekager og kiggede op. Et vindue var åbent, og ud kom den skønneste duft af pandekager. Hun savnede den lækre smag af mad. Hun kunne nok ikke lide det, hvis hun spiste det nu, men sanserne var bare meget anderledes dengang man var menneske, end nu.
Duften af lækre pandekager, blev nu afbrudt af en forfærdelig duft. Hun kiggede frem, og ikke langt foran kunne hun lugte det skrækkeligste væsen. Også kaldet: en varulv. Per automatik, snerrede hun af fjenden der stod ikke lang foran hende.

Christabel gik i angrebsposition, og så snart køteren gjorde klar til at forvandle sig, var hun klar til at springe på den. Hun hørte dens snerren, og en vrede blussede op i hende. Hun havde faktisk aldrig haft et problem med varulve, indtil den dag hun var nær grænsen til la Push med Arya, og en varulv kom og provokerede hende som bare fanden. Hun vidste ikke hvorfor hun blev så vred over det, men hun gættede på det var på grund af hendes instinkter som blodtørstig vampyr. Varulvene var jo faktisk til for at redde menneskene, mens vampyrerne var til for at udrydde dem.
En masse forvirrede tanker fór igennem hendes hoved, da varulven pludselig blev mere rolig, og sagde hej til hende. Hvorfor ville køteren komme i anden kontakt med hende, end kamp? Hun turde ikke fjerne sig fra sin angrebsposition, da det sagtens kunne være at køteren prøvede at tricke hende. "Hvad vil du?" svarede hun skarpt, men hun var nysgerrig efter hvad den ville.