Vandløbet (Lev)

Dato :: irl
Årstid :: irl
Dag :: irl
Vejr :: solskin og blå himmel. Ingen skyer ...
Sted :: skoven i Forks - men ved et vandløb.
Tid :: 14:05
Omgivelser :: træer, fugle og vandløbet ...

Scarlett kiggede rundt. Hun sad på hug ved et vandløb. Hendes hår blafrede i vinden, og hendes sorte jakke ramte let vandkanten. Hun kiggede rundt i skoven. Der var kun hende.
Hun sukke og rejste sig op. Hun begyndte at følge vandløbet ned mod den lille sø, som der var meget få mennesker der vidste overhovedet var her. Hun satte sig ved vandkanten og kiggede op. Hvis der var noget menneske der så hende nu - med hendes diamantglitrende hud ... så ville hun være nødt til at slå mennesket ihjel.
"Smukt," nynnede hun og sukkede stille. Hun havde lige fået dækket sin tørst og sad lige så stille og kiggede ud mod søen. Hendes øjne var blodrøde.

Lev bevægede sig meget hurtigt igennem skoven, smilende. Han havde lige spist, og ville tage mod Reservatet nu. På vej mod det stopper han, duften af en vampyr kvinde kom til hans næse og han stoppede brat op. Kiggede ned af sig selv. Hans tøj var fint, intet blod at se nogen steder, så han nikkede til sig selv og smuttede langsomt mod vandløbet hvor Scarlett sad. Hans krop var fin bygget, hans arme lidt muskuløse og hans ansigt meget kønt og med et charmerende smil og selv sikkert smil gik han mod vandløbet.

En sød duft spredte sig i Scarletts næse. Hun hørte vinden hviske til hende, og hun vendte om mod han vampyren der gik imod hende. Han var muskuløs, brunt hår og et smukt smil. Hun kunne ikke selv lade være med at smile tilbage, og rejste sig op. Hun trådte et lille skridt tilbage, og tænkte på vandkanten der lige var bag hende. Hvis hun havde kunne rødme nu, ville hun have gjort det.
Scarlett kendte ikke den søde duft af han vampyren. Var han ny i byen?
Hun kiggede på ham, og lagde genert hovedet lidt på skrå.

Han smilte og sagde med en let charmerende stemme. "Ah, god eftermiddag, min kære." idet han gik tættere og bukkede sig let for hende, smilende idet han kiggede mod hende. "Jeg har været langt omkring og har rejst..Så jeg er faktisk, ja, faret vild." sagde han med et let uskyldigt smil, kiggende på hende. "Jeg hedder Lev." tilføjede han.

Scarlett smilte usikkert. "God eftermiddag," sagde hun svagt. "Jeg er Scarlett." hilste hun og rettede lidt på sit hår. "Hvad søger du, siden du er faret vild?" hun smilte igen - nu mere sikkert, og rettede lidt på hendes jakkes krave. Hun kiggede nysgerrigt på Lev.

"Jeg søger ikke noget bestemt, bare noget nyt at leve for." sagde han, grinende lidt. "Har lige spist i..Satle? Hedder det det?" spurgte han. "Jeg er fra udlandet, så kender ikke så meget til staterne." sagde han idet han gik tættere, tog hendes hånd idet han placerede et blidt kys på hendes hånd. "Ærefuldt at møde dig, kære Scarlett." sagde han idet han rejste sig igen, smilende.

Scarlett lo svagt, da han placerede kysset på hendes hånd. "Noget nyt at leve for? det lyder ... spændende." hun smilte lidt. "i Satle? Nå, De må mene Seattle." hun smilte et perfekt smil. Hun kiggede igen nysgerrigt på Lev. "Hvor kommer De fra om jeg må spørge? Det kommer dog ikke mig ved, jeg er bare ... en simpel nysgerrig vampyr."

Han kiggede på hendes øjne og svarede "Jeg er fra Rumænien. Hvad med dig? Er du her fra?"" spurgte han imens han langsomt kiggede rundt omkring dem. "Og hvor er jeg?"

"Nej, jeg er faktisk fra London. men jeg flyttede hertil, efter mine forældre døde." svarede hun stille, "det er derfor jeg har accent." hun smilte. "Rumænien ... det er langt herfra? Du må være udmattet ... Lige nu er du i Washington - Forks, for at være helt præcist. Du er i Forks' skov." hun smilte.

Han nikkede og smilte. "Det er langt herfra, ja. Og tja, det er jeg også." han trak på skuldrene. "Men det betyder ikke noget. Og Washington, forks? Hm. Aldrig været her før, ihvertifald. Måske halvtreds år siden, men der så det anderledes ud." sagde han idet han kiggede mod hende igen. "London er et fedt sted. Mange nat klubber og mennesker." sagde han med et mørkt smil. "Hvad laver du her, så?"

"Halvtreds år? Ja, okay..." hun kiggede på Lev. "Ja, London er et vildt fedt sted. Jeg har dog ikke været der efter ulykken, men ... jeg husker det tydeligt." hun var stille i nogen tid. "Jeg slapper bare af - keder mig. Hvilket jo er ret farligt for en vampyr." grinte hun. "der er faktisk ikke så mange i Forks som kender denne her del af skoven. Men det er det smukkeste." hun kiggede ud mod vandet, hvor vaddefuglene nu havde lagt sig.

"Nej, den smukkeste del af Forks må jo være dig." Sagde han med et charmerende smil idet han gik tættere på vandløbet, vendte sig rundt mod hende. "For smuk, det er du, Scarlett. Hvor fører dette vandløb hen?" spurgte han, igen med et charmerende smil idet han elegant sprang baglens over på den anden side af vandløbet.

"Nå, det syntes du? Tak. det er jeg glad for." sagde hun. "Det fører ned mod en sø, nogle kilometer herfra //hvor vi faktisk var, men ...//. Det er virkelig et flot sted." Scarlett smilte. "Hvad bliver så dit næste træk? Hvor skal du hen nu?"

Han grinte lidt. "Ja, det syntes jeg da." I et sekund havde han hoppet og var blot et par centimeter fra Scarlet, kiggende ind i hendes blodrøde øjne. "Hm, mit næste træk vil muligvis være at tage til Brazilien, og derefter Japan, Tokio, for at være mere præcis." sagde han med et smil. "Og dig? Hvad er dit næste træk?"

Hun grinte. "Mit træk?" hun kiggede ind i Lev's øjne. "Det ville nok være, at leve livet. Jeg har altid været glad for eventyr, men jeg har vist ikke lige det der skal til." hun smilte. "Hvornår tager du så afted?"

Han smilte. "Hvorfor har du ikke det der skal til? Og tja..Jeg regnte med at tage afsted nu, men så faldt jeg jo over en smuk Vampyr, ved navn Scarlett." sagde han med et lille grin, kiggende på hende, han var stadig kun tre centimeter fra at røre hende.

Hun smilte efter komplimenten. "Jeg har det sådan, at Forks er lidt mit hjem ... på en måde. Det er her jeg jager, her jeg holder til ..." hun kiggede på ham. Så tæt på ham ...

Han smilte og nikkede. "Ah, det kan jeg godt forstå. Sådan havde jeg det med London i femten år, også har jeg bare rejst rundt siden. Men da det ser ud til at du nyder mig selskab kan du måske vise mig rundt her i forks? Kan være det kommer på listen over mulige steder at flytte til." sagde han med et charmerende smil, hans hænder rørte og strøg langsomt over hendes liv, mens han kiggede på hendes øjne.

hun flyttede lidt på sig. "Hvis du har ledt efter en guide, er du kommet til den rette," hun sendte ham et perfekt smil. Og så løb hun. "Kom så!" hun grinte, og løb mod nord.

Han grinte idet han hurtigt fulgte efter hende, smilende. "Hvor er vi på vej hen, Scarlett?" spurgte han nysgerrigt i det han hurtigt fulgte hende, kiggende rundt omkring idet de løb.

"Ville du have noget imod hvis vi tog et smut forbi mig? Jeg vil gerne se lidt anstændig ud hvis vi skal til selve Forks." hun grinte, og begyndte at følge vandløbet. Solens stråler var ved at forsvinde, og det ærgede Scarlett.

Han nikkede lidt. "Det kan vi godt, kære Scarlett." sagde han smilende, hurtigt løb op forbi hende og kiggede over hans skulder på hende, grinende. "Efter dig."

Scarlett grinte og stoppede brat op. Foran dem bredte der sig en ældre træbro over til den anden side - over vandløbet. Derefter bredte der sig en sti ind imellem træerne. Scarlett gik over broen, og fortsatte langs stien. Hun kiggede bagud for at se om Lev var med.

Lev var lige bag hende, smilende og kiggende på hende. "Elegant og yndig. Du er ikke særlig gammel, er du?" spurgte han imens han fulgte hende, hans øjne kiggende mod hendes stadig imens han smilede charmerende.

"Menneske eller vampyr alder?" spurgte hun, og gik nu i menneskefart. De nåede til en græsplæne og hendes hus. Scarlett stoppede og ventede på Lev.

"Begge" svarede han, imens han gik ved siden af hende, smilende. "Kønt sted, det her." sagde han imens han kiggede rundt på huset. "Jeg er 17 og 79." sagde han med et smil imens han hurtigt sneg sig bag hende, hans hænder på hendes liv blidt, hans brystkasse mod hendes ryg. "Dig?"

"Så er du alligevel noget ældre end mig," mumlede hun. Hun førte Lev op til verandaen, og satte sig på bænken. Hun ville lige nyde den sidste eftermiddags sol. Hun klappede på pladsen ved siden af sig. "Jeg er 16 og 15," sagde hun med et charmerende smil. Hun legede med en tot af hendes lyse hår.

Han smilte idet han satte sig ved siden af hende, med kroppen og hovedet vendt mod hende, lyttende. "Ja, så er jeg noget ældre end dig. Hvor langtid har du boet her i..Forks?" spurgte han, smilende mens han sad kun få centimeter fra hende, kiggende ind i hendes kønne øjne.

"Jeg har boet her siden 1990," sagde hun stille, blikket vendt ud mod den lille sti, de lige var kommet fra. "Og så blev jeg forvandlet." det sidste mumlede hun. Hun sad lidt nervøst med nøglerne i hånden.

"Det er jeg ked af at høre." sagde han blidt idet han kiggede ud mod stien også. "Personligt, så nyder jeg livet. Kan ikke ændre på det, så jeg lever det bare." siger han med at smil, hans hænder på hans skød idet han slappede af.

"Sket er sket. Sådan er det." hun smilte. "Jeg ville også kunne nyde livet - hvis jeg havde noget at leve for." hun rejste sig op og gik hen mod døren. Hun åbnede og trådte ind. "Kommer du?"

Han smilte idet han fulgte efter hende. "Du kan da leve for mig?" sagde han med et grin, hvor en person ikke vil kunne se om det var alvor eller ej, imens han trådte ind efter hende.

"Det er sandt." grinte hun for sig selv. "Men jeg kender dig ikke." hun vendte sig om mod ham. "Og forresten, jeg er sikker på at du ville kunne mærke tørsten, men min tante, onkel og deres børn bor her - de er bare på ferie." hun lavede en lidt undskyldende grimasse. De stod i gangen. Til venstre for dem var køkkenet, og derfra stuen. Til højre for dem var der opholdsstue og foran dem, trappen ovenpå.

Han nikkede blidt. "Det kan jeg. så, dit værelse?" sagde han med et smil, indikerende til at de skulle besøge hendes værelse.

Hun grinte stille. "Mit værelse? Nå, øh ja.." hun sprang ovenpå. De nåede til en gang, med tre døre. Hun drejede til højre, og gik ind af døren der. Hun ventede på Lev.

Han nikkede imens han smilte, idet han fulgte efter hende kiggede han nøje på hendes krop med et drenge smil idet han kiggede op mod hendes øjne igen, et bredt charmerende smil på hans læber idet han gik ind på hendes værelse med hende.

Scralett lukkede døren bag dem. De stod i et stort hvidt rum, med de nødvendige møbler; hun havde endda en seng. Det hele var holdt i sorte og hvide farver, og på væggen over hendes seng, der var beklædt med et stort sort sengetæppe, hang der et billede af en sort kat.
Scarlett smilte for sig selv. Hun kiggede på Lev. "Det er så her jeg bor," sagde hun med et perfekt smil på hendes læber. Så tæt på at røre hans hånd ... bare ... ham.

Han smilte til hende idet han tog et skridt tættere på hende, kiggende rundt. Han stod kun fire centimeter fra hende imens han kiggede overalt på hendes værelse, før på hende igen. "Det er et pænt værelse, Scarlett. Dog langt fra så smuk som dig." sagde han med et charmerende smil, kiggende på hende.

Hun kiggede på ham - undersøgende. "Vi har ikke engang kendt hinanden en time - og så begynder du at sige sådan noget allerede nu?" hun smilte, uden problemer. Hun gik et skridt nærmede på Lev.
*Så tæt på ...*

"Det ser ud som om du vil ha det." sagde han med et smil idet han langsomt lagde hans arme omkring hende, hans hænder på hendes nedre del af ryggen. "Og tja, hvorfor ikke? Jeg lever i nutiden, ikke i fortiden eller fremtiden. Du er en smuk Vampyr, der er muligheder der. HVorfor tænke meget over tingene?"

"Du føler slet ikke noget?" spurgte hun undrende, og lagde armene omkring Lev's hals. Hun kiggede lidt undrende på ham.
Hendes hår faldt ned langs hendes slanke ryg.

Han smiler og kigger hende i øjnende. "Jo. Godt nok er jeg en mand, men det betyder ikke jeg bare vil holde om folk jeg ikke føler noget for. Du er en smuk og sød pige, og jeg føler at der sagtens kan ske noget imellem os. Jeg føler lidt for dig, det indrømmer jeg gerne, Scarlett." sagde han, smilende imens han havde hans krop op imod hendes, nød følelsen af at havde hendes arme omkring hans hals.

"Jeg er ikke tøzen der bare kysser med enhver." sagde hun lidt stift. "Men jeg kan godt lide dig. Du er spændende. Noget nyt ..." hun mumlede det sidste. "Og så er du helt utrolig pæn," grinte hun til sidst. "Men det jeg vil have, skal være rigtigt. Noget jeg kan glæde mig over, sammen med en person der holder af mig og omvendt. En jeg kan gå i biffen med, gå turen med ... elske med ..."

"Og hvem siger det ikke kan være mig?" sagde han, smilende idet han trykkede hendes krop blidt mod hans. "Det kan jo være du overtaler mig til at blive." sagde han med et smil, imens han holdte hans forpande mod hendes blidt, og hans næse mod hendes.

"Det er bare det dy lægger op til. Jeg kender dig ikke rigtig og alligevel står du her, så tæt på mig..." hun sukkede. "Hvis du kysser mig nu, bliver du her. Med mig. Fordi du kan lide
mig for hvem jeg er og ikke noget som helst andet." hun kiggede på ham.

"Ah, så du vil havde jeg skal kysse dig?" sagde han med et charmerende smil. Han holdte hende tæt mod ham idet han langsomt lænede sig over for at presse hans læber mod hendes i et sødt og blødt kys.

Hun tog i mod kysset. Ingen problemer. Hans smag var sødere end hun nogensinde havde prøvet den før.
Hun hev sig tættere på ham. Men så trak hun sig væk og lod sig sætte sig elegant på sengen. "Betyder det så at du bliver?" spurgte hun. "Detkan godt være at jeg er dum, men uerfaren er jeg ikke."

"Tja, jeg er jo nærmest tvunget til det nu, er jeg ikke?" sagde han, og i et sekund efter var han siddene på sengen, ved siden af hende med hans arme omkring hende, hans læber blidt imod hendes hals idet han hviskede. "Ja. Jeg tør, og vil gerne give det her en chance. Jeg vil gerne slå mig ned her, og jeg vil gerne gøre, og prøve det her, og udforske vores følelser." hviskede han idet han kyssede hendes hals blidt, idet han holdte omkring hende, som om han ville beskytte hende.

Hun smilte. "Det er jeg glad for. " fik hun fremstammet mellem hans kys på hendes hals. "Men jeg ved ikke helt hvor du skal bo."

Han smilte idet han langsomt lod hans tunge løbe op af hendes hals, idet han placerede et blidt kys på hendes læbe og sagde med et smil. "Tja, hvis jeg ikke må snige mig ind her om natten når din familie sover for at ligge og slappe af med dig, må jeg jo bare købe et sted." sagde han imens han strøg hendes ryg lige så stille.