En aften i Seattle..

Årstid. Irl
Dato. Irl
Dag. Irl (Krea' right? xD)
Sted. På en restaurent i Seattle
Omgivelser. En del mennesker
Tid. Ved en 9 tiden
Påklædning. http://www.glogster.com/media/1/6/36/28/6362800.jpg
Vejr. Snevejr

Bill sad ved et bord nede i det ene hjørne af restaurenten, med en kop foran sig. Der var kakao i den, men han drak ikke af den. Den var kun et rekvisit.
Han sukkede, og vippede lidt med den venstre fod, og kiggede ud af vinduet. Det var næsten umuligt at se noget pga. sneen, men man kunne lige skimte gaden.

Melle åbnede døren indtil resturanten og smilte lidt for sig selv. Hun havde bestemt sig for at tage ud og spise alene, men først havde hun selvfølgelig spurgt sine venner. De gad hende ikke mere, ikke efter hun var flyttet til Forks. Hun havde prøvet at forsvarer sig selv, hvilket ikke var det bedste. Til sidst var hun blevet sur og havde smidt sin mobil ned i gulvet. Hendes smil var genert, da hun så en vidunderlige bleg dreng derinde. Hendes blik søgte efter en ledig plads, men der var ikke så mange. Hun trak på skuldrene og stilte sig og ventede. HEndes tøj bestod af en sort stram bluse og et par hvide jeans, og nogle sorte converse sko.

Bill så op, da klokken klingede, og en køn, ung pige kom ind.
Bill kiggede på hende, da hun stillede sig i kø, og så sig så omkring. Der var ikke for mange pladser. Han forsøgte at få øjenkontakt med hende, for at fortælle hende at hun godt måtte sidde hos ham. Det havde han overhoved ikke noget imod. Hun duftede fantastisk og så også sød ud. perfekt!

Melle kiggede ud af øjenkrogen på drengen og smilte svagt. Da han fik øjenkontakt med hende, sendte hun ham et undrende blik og gik så ud af køen. Hun følte sig lidt dum fordi hun bare gik hen til en fremmed for at sæte sig. " Måtte jeg sidde her?" spurgte hun undrende, da hun var kommet hen til hans bord. Han var ikek bare vidunderlig, han var jo perfekt. Hans blege hud passede godt til hans hår og hans duft. Hendes kinder blussede lidt op, da hun lagde mærke til at hun stirrede lidt på ham. Hun kiggede ned på bordet og legede ldit med en tot af sit hår. Hun følte sig dum, fordi hun bare stod der og sagde intet.

Bill smilede varmt til hende, og nikkede mod stolen overfor ham.
"Ja, selvfølgelig må du det!" Svarede han med en melodisk stemme. Da hun rødmede, smilede han lidt for sig selv. Det var noget han elskede ved piger, men noget han hadede skete, da han var menneske! Det slap han i det mindste for nu da han var vampyr.

Melle smilte taknemligt og satte sig så lydløst ned - så lydløs et menneske nu kunne være. Hun kiggede ned på sine hænder, som lå foldede i hendes skød. Hun havde en mærkelig følelse, somom noget ved hende sagt at drengen var farlig. Hun rystede svagt på hovedet og kunne ikke helt tro at der var noget farligt ved denne dreng, men det var lidt uhyggeligt at han var så utrolig perfekt. Hendes hvide øjne hvilede roligt på ham og studerede ham lidt. Han havde røde øjne? Hendes nysgerrighed blev vækket til live, som et monster der havde sovet inde i hende i lang tid nu. " Bruger du kontaktlinser?" spurgte hun ubevidste og smilte så undskyldende. Det var ikke meningen at hun skulle have spurgte ham så ligeud.

Bill lo af hendes spørgsmål. Det var det spørgsmål langt de fleste ønskede at spørge ham om, men det var de færeste der gjorde det. Enten fordi de var skræmte, eller fordi de syntes det var pinligt at spørge.
"Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg har bare en meget speciel øjenfarve!" Han smilede stort til hende.
"Hvad hedder du?" Spurgte han, da han kom i tanke om, at det havde han ikke spurgt hende om endnu.

Melanie grinte lidt og kendte til det med en anderledes øjenfarve. Hendes smil var varmt og venligt. Hun var faktisk ikke så skræmt over hvor perfekt han var. Tværtimod syntes hun at han var utrlog sej. Hun smilte lidt og hendes hvide øjne hvilede rolige på ham. " Jeg hedder Melanie.." Sagde hun så stille og smilte et skævt smil. Endnu en kunde kom ind af døren og fik hendes hår til at falde ordenligt ned af ryggen på hende. Drengens duft var også vidunderlig. Sød og ikke for sød. Hendse smil blegnede lidt af, da hun kom i tanke om at hun ikke vidste hvad han hed. " Hva hedder du?" spurgte hun så med et nyt smil på læben. En sur kunde stod og råbte i baggrunden. Mella kiggede lidt ind i hans øjne, men så ned i bordet igen. Hun havde sat neglene ned i sine hønder og havde kommet til at rive hul. " Av for den da" hviskede hun stille og tog sin hånd op på bordet, for at tørre den lille smule blod væk der var. Hun rakte ud efter en serviet, som lå over ved siden af ham. Hendes blege hånd matchede ikke så meget med den hvide dug som hans gjorde, men hendes var blegere end den normalt var os mennesker. Det begyndte at svide lidt, da hun lukkede hånden sammen og man kunne svagt se en lille dråbe blod der fandt sig vej ned fra hendes revne i hånden til dugen..