Når man keder sig... læser man x3

Tid ~ Eftermiddag
Vejr ~ Let snevejr, og solen titter... næsten frem
Sted ~ Legepladsen ^^
Omgivelser ~ Tomt, koldt
_

Amaya sad med sin næse i en bog, og havde slet ikke tænkt at tage den ud igen, selvom hun gyngede. Hun rodede sig i håret, og skubbede sig et par centimeter frem på gyngen. Hun var igang med at finde noget information om hekse-jagterne i 1600-tallet. Hun havde et øjeblik ønsket sig tilbage til fortiden, bare for at prøve at være med til sådan en heksejagt. Selvom det var det mest klammeste og ondeste hun noglesinde havde læst.

Chris vandrede roligt ned af stien, på vej hen til legepladsen. Hendes sanser var stærke, og hun kunne lugte en meget speciel duft. En blandingsart.. Hun drejede ind af en indhegning, og så en pige, sidde på en gynge og læse. Chris kunne lugte noget overnaturligt, og gik direkte derhen. Hun betragtede hende, og satte sig på gyngen ved siden af, og studerede hende nærmere, "Hvad er du?", spurgte hun en lille smule forvirret over duften, og kiggede så på pigens ansigt. Der spillede et lille smil på Chris' læber, for at vise pigen at hun mente det på en god måde.

"Hvad jeg er?" Hun så forvirret op fra sin bog, og smilede skævt til hende. Hendes smukke blå øjne var store og forvirrede. "Hvad... Hvad snakker du om? Jeg er et menneske!" Hun var utrolig tæt på at begyndte at fnise hysterisk. Hun så igen på pigen, på den anden gynge. Hun lignede faktisk Bill helt vildt, og hun havde den samme kraftige, søde duft hun bare ikke kunne vaske væk, men som duftede perfekt.

Chris kiggede forbavset på hende, og snuste ind; Nej, den var rigtig nok. Hun var halv vampyr. Men vidste hun det ikke?
"Din lugt..", sagde hun undrende, "Du er noget mere end det!", hendes stemme var mere sikker denne gang. Hun var altså ikke kun et menneske. Chris rynkede panden, og begyndte stille og roligt at gynge frem og tilbage.

Amaya gyngede sig forsigtigt frem og tilbage i samme tagt, så hun stadig kunne holde øjenkontakt. Men hendes isblå, glødede øjne var stadig forvirret. "Hvad.. det siger Bill også," mumlede hun. Hende her var uden tvivl lige så smuk som Bill, og hun havde også de smukkeste øjne, og den søde duft. "Men jeg er ikke andet end et meget mærkeligt tilfælde.."

Chris ignorerede det hun havde sagt, "Føler du nogensinde at du ikke bliver ordenlig mæt af mad?", spurgte hun, og kiggede hende i øjnene. *Vent.. Bill?* tænkte hun. Hun havde mødt vampyr-Bill før, og det var sandsynligvis ham, pigen snakkede om.. for hvordan skulle han ellers kunne vide at hun var hybrid.

Det gibbede i Amaya. "Mæ... Mæt??" Hun viste udemærket hvad hun snakkede om, og var helt sikker på at hun havde fat i noget. Hun havde altid en mærkelig følelsen når hun var omkring mennesker, men ikke hos... Bill og hendes her. Det fik hende til at tænke. Og hun viste også udemærket hvorfor hun ville overfalde dem. Men hun havde en god beherskelses evne, og det var aldrig sket. Kun da hun var mindre. "Nej, nu du siger det."