Musik og sang i skoven

Scarlett smilte, da Fran var færdig med hendes kjole.
"Ja, det er hårdt, men jeg holder af dem," sagde hun. "Jeg har faktisk overvejet det - at flytte for mig selv. Sp jeg tror faktisk at jeg gør det. Jeg har bare brug for et sted at have noget tøj, og så ellers ikke meget andet." Scarlett smilte stadig.

"Menneskene her fester utrolig meget, og drikker sig i hegnet næsten hver dag. Det gjorde man ikke da jeg var i deres form." hun lo en smuk latter og smilte.
"Jeg skal lige have en kjole på, og så går - løber vi." Scarlett kiggede sig selv i spejlet - hendes blege hud passede perfekt til hendes hår, og hun smilte tøvende.
"Lige et øjeblik," grinte hun, og forsvandt ind på sit værelse.

Franciska's kjole var stadig en smule våd, men det var ikke rigtigt noget hun kunne mærke så det gik ikke hende på, efter et stykke tid ville det også være tørret så det var ikke noget problem. "Det ville i hvert fald være meget nemmere for dig, du kan jo stadig besøge dem selvom du bor for dig selv" sagde hun og trak igen på skulderne.
Franciska vidste ikke hvorfor hun bare kunne snakke med Scar så let, der havde ikke været nogen pinlig tavshed, i hvert fald ikke endnu, og indtil videre så det heller ikke ud til at det ville komme.
"Men er vi enig om at det ikke er sidste gang vi skal ud at jage sammen" spurgte hun og lo lidt. Det var faktisk sjovt at jage med en anden. Det kunne blive ret så ensomt i længden, men det var noget hun havde vænnet sig til.

Franciska så på det tøj hun havde på. HUn behøvede faktisk ikke at skifte for lige meget hvad en vampyr havde på ville det helt sikkert klæde dem. "Helt i orden" sagde hun og smilte lidt inden Scar forsvand ud af rummet.
Franciska vendte sig om og så på sig selv i spejlet. Hun støttede sig til vasken da hun så sine røde øjne og den blege hud. Hun satte et lille smil på inden hun så ned og smilet forsvandt.
Hun vendte sig om og ventede på at Scar ville komme tilbage. Hendes smil sad igen på læben. Det var længe siden hun havde smilet og det var slet ikke noget hun var vant til.

Scalett var hurtigt tilbage. Hun havde et smagfult sæt tøj på (se min profil, det nederste billede). Hun kunne godt lide at være i farverne sort og hvid. Hun spurgtede ind på badeværelset, lagde en sort farve på hendes læber og kiggede på Fran.
"Jeg evd det godt, men siden mine forældre døde, har de taget sig af mig. Og jeg ahr vist også taget mig at dem - jeg reddede vist deres ægteskab." hun sukkede.
"Nej, jeg elsker at jage med dig. Du er så spændende!" Scarlett kunne ikke vente med at komme ud og danse.

Franciska sendte hende et lille smil da hun kom ind på badeværelset igen. "Uhh, der er vidst en der skal ud og score" smilte hun og fugtede hendes læber. Franciska havde som hun plejede sort makeup rundt om øjene og naturlige læber.
Men vampyr havde heller ikke brug for så meget makeup, de havde faktisk ikke brug for noget. De ville se overskønne ud ligemeget hvad.
"Du ser godt ud" sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå.
"Hvordan reddede du deres ægteskab" spurgte hun og rykkede sig lidt så hun ikke stod i vejen for Scar. " Er jeg spændende" spurgte hun og lo kort.
"Du er meget facinerende, det er du lever sammen med mennesker, det virker så uvirkeligt. Jeg ville være bange for hvad jeg ville gøre med dem."sagde hun og smilte lidt til hende igen inden hun hurtigt kastede et hurtigt blik i spejlet. Hun kørte en hurtigt hånd igennem håret og det sad stadig meget godt.
"Skal vi smutte" spurgte hun og smilte igen.

"Tak. I lige måde da!"grinte hun.
"Ser du, deres ægteskab var ved at falde fra hinanden, indtil de adopterede mig. På det tidspunkt var jeg endnu ikke vampyr og et barn mere, gjorde deres ægteskab mere ..." Scarlett tænkte over det rigtige ord. "...ægte." hun smilte lidt tøvende.
"Ja, selvfølgelig er du spændende! Du jager alene, og lever dit vampyr liv fuldt ud." hun smilte.
"Nej, jeg skal ikke ud og score," lo Scarlett, "det har jeg ikke behov for, men jeg vil nu gerne se godt ud." hun rettede hendes sorte hår, selvom det allerede sad perfekt.
"Jeg syntes ikke selv at jeg er facinerende, det er jo bare sådan jeg er. Men lad os komme af sted!"

Franciska så ned af sig selv, man kunne ikke rigtigt se at kjolen var våd. Den var lidt mørkere nogen steder, men det var ikke noget der betød noget. "Så er de vil meget taknemlig" sagde hun stille og sendte hende et svagt smil. "Deter åbenbart ikke så vigtigt at blive gift efterhånden, for hvis det ikek fungere bliver man bare skilt" sagde hun og rystede lidt på hovedet.
Da hun var menneske, blev man ikek bare skildt. Nej man blev sammen og prøvede at løse de problemmer man havde, det var trods alt til døden jer skille.
Det vidste folk også godt i dag, men det var åbenbart ikke nok for dem. Hvis man havde problemmer gik man bare fra hinanden og ødelagde en hel familie.
"Det var da godt at de blev sammen" sagde hun og fugtede læberne. "Men feste det skal vi" sagde hun og lo blidt.
Scar bragte det menneskelige frem i Franciska, hvis hun ikke havde mødt Scar den dag, havde hun sikkert løbet rundt i skoven helt alene.
"Man bliver nødt til at leve det liv man får" sagde hun og smilte svagt igen. Hun gik hen i mod Scar og ventede på at hun ville vise vej, da Franciska ikke havde nogen idé om hvor de var på vej hen.
"Håber det er et godt sted" sagde hun og svang håret over den ene skulder og smilte stadig lidt.

Scarlett smilte.
"Jeg ved ikke om de er taknemmelige, men glade er de." hun smilte kort, og begyndte at gå ud mod hoveddøren. Da Fran var med, slukkede hun alt lys og satte alarmen til. Hun skulle ikke have flere ubudne gæster - så meget vidste hun. Scarlett lukkede døren omhyggeligt, og trådte ud på verandaen. Hun smilte, og håbede på at det ville blive en god fest.
"Er det okay hvis vi tager bil?" lo hun lidt undskyldende.

Franciska holdt omhyggeligt øje med hvad Scar lavede da hun satte alamen til og
låste døren. Franciska havde det bare med at lade døren stå ulåst, men hvis nogen skulle komme og bryde ind i hendes hus, skulle hun nok finde den skyldige og tage sin hævn. Det var da for dårligt hvis man ikke kunne forlade sit hus uden at skulle være bange for at folk brød ind og tog sine ting.
Men mere overrasket blev hun da Scar spurgte om de ikke skulle tage bilen. Franciska havde godt nok en bil, men det var ikke rigtig en hun brugte, i hvert fald ikke når hun bare skulle til nabonyerne.
Men hun nikkede langsomt og gik ned fra verandaen og vendte sig om mod Scar. "Jo, det kan vi vel godt" hun havde ikke tænkt sig at brokke sig over det. Man brugte jo normalt sine krafter nu hvor man havde fået dem. Men hun orkede ikke at skændes om noget, så hun ventede bare på at Scar skulle vise vej.

"Nej vent, vi løber bare - " sagde Scarlett og mærkede Fran's ubehag. Scarlett satte af og løb elegant gennem skoven. Hun vidste, at Fran bare ville følge med hende.
Scarlett kiggede sig omkring - der havde været nogle, det kunne hun dufte. Men det var ikke noget hun ville bekymre sig om nu - de ville ikke angribe hende, når hun var sammen med en anden vampyr - så kunne de jo ikke vinde. Scarlett smilte ved tanken.

Franciska smilte lidt for sig selv da Scar satte af og løb væk fra hende. Franciska lænede sig en smule forover og få sekunder efter fløj hun afsted. Blæsten slog imod hende, men hun mærkede intet da hendes kolde marmorhud
var endnu koldere og hårde end den. Hendes øjene afsøgte hurtigt område da vampyrduften nåede hendes
næse. Hun undrede sig lidt over hvem det kunne være, for det var i hvert fald ikke en duft hun var stødt på før, men hun lod det være og koncentrede sig om at løbe.
Selvom det ikke krævede meget, men hun elskede at mærke hvordan hun brugte sine kræfter - ikke så hun ville blive træt, men mere som hun trænede for at blive hurtigere. Hun elskede følelsen.
Franciska nærmede sig Scar og hun smilte lidt igen, meste for sig selv, men også til Scar.
"Du viser vej" gentog hun sig selv og rettede blikket fremad.