tilbage efter en lang rejse

Dato: 5/02
Årstid: vinter
Dag: fredag
Vejr: overskyet, det blæser
Sted: på stranden
Tid: 02:38
Omgivelser: mennesketomt (udover Isabella), sand, havet
Påklædning: sorte træningsbukser, som er flænset op til låret. sort t-shirt, som havde mange store huller. man kan lige skimte den sorte bh inden under t-shirten.

Isabella sad ved strand kanten med benene trukket op til sig, hun havde lagt armene om benene og støttede hagen på knæene. Hun så vild ud med det filtret hår stående ud til alle sider. Hun så også meget svag og træt. Hun havde også tabt sig en del. Hun var kommet tilbage til forks i går ved middagstiden, hun var løbet hjemmefra, men var blevet fundet igen. Hun skulle først vænne sig til sine omgivelser igen. Det var trodsalt 3 måneder siden, hun sidst havde været her.
Hun var løbet hjemmefra på grund af sin far. Hun havde ikke noget imod sin bror eller mor, men hun kunne ikke klare sin far. Han ville bestemme over hende hele tiden, men hun havde simpelhen fået nok og var bare taget afsted uden advarsler. Nu havde hun også valgt at ignorere ham fuldstændig. Hun nægtede at adlyde. Hun hørte heller ikke mere efter, når hendes far sagde noget til hende.
Isabella havde kun fire ting i sir hovedet lige nu: ville Daniel stadig have hende, eller havde han oplevet prægningen? (hun havde nemlig lært noget under sin tur) hvordan skulle hun forklare sine venner, hvad der var sket? skulle hun ikke bare flytte hjemmefra? og hvem var hendes forfædre, som måtte have noget at gøre med hendes forvandling?

Jasper havde taget dagen fri fra sin lillesøster og taget ned på stranden.
Han gik i sandet med sine sorte sko og en sort jakke. Han havde masser af tøj på
da han næsten altid frøs. Han gik og hovedet rettet ud over vandet da han gik.
han havde gået i et stykke tid da han fik øje på en pige lidt længere væk. Han kunne ikke rigtig
se personen, men han kunne se at det var en pige. Han trak på skulderne, hun var det eneste menneske
i nærheden og han kede sig. Han gik i retning af hende, og da han var nogle få meter fra hende
sagde han. "Hej" og gik helt hen til hende så han kun stod en meter fra hende.

Saria var i sin menneske skikkelse, endeligt.
Hendes sorte hår bølgede om hendes skuldre, og hun sukkede dybt.
Hun kørte hånden igennem det, da hun opdagede at der var andre på stranden.
Hun løb mod dem, skulle se hvem det var.
Sandet føltes godt mod hendes bare fødder, da hun standsede foran Isa-Bella.
Hun sagde ikke noget, kunne godt se hvor trist og udkørt hun var.
Hun lagde også kort mærket til mennesket, vinkede kort.

Jasper fik øje på den anden pige der kom gående hen
til pigen som han havde sagt hej til. "Hej" sagde han til pigen der
lige var kommet. Han vidste ikke rigtig havde han skulle sige da
det så ud til at den ene pige var ked af det. Han sendte dem et smil.

Hun sendte ham et halvhjertet smil, og gav ham hånden.
"Saria," præssentere hun sig, og smilede igen, mere skævt.
Hun var ked af at have ladet Isa-Bella, i stikken i så lang tid.

Jasper tog i mod hendes hånd og gav den et lille klem.
"Jasper" præsenterede han sig selv. "Noget galt" spurgte han dem,
men fortrød hurtigt at havde spurgt, han burde være gået med det samme
han så at den ene var ked af det og Saria snakkede med hende.

//sorry, det sene svar.//

Isabella havde siddet og iagttaget dem, men hendes opmærksomhed var stadig vendt mod havet. Hun kunne godt lide de beroligende bevægelser, som vandet lavede, og den måde, som det slappede af på. Hun ville ønske, at hun var vandet lige nu. Hun sukkede kort, men rystede kort på sig, for at tænke på noget andet. Men hendes tanker blev hele tiden trukket i samme retning, hun kunne intet gøre ved det.
Isabella så kort på varulven og mennesket, som havde præsenteret sig for hinanden.

Jasper vendte sig i mod den anden pige.
"Hej" sagde han og nikkede som hilsen til hende.
Jasper stak hænderne i lommen da han ikke som varulvene var
sindsyg varm og kunne gå rundt uden så meget tøj.

//Og samme her ^^//

Isabella så op på mennesket, som havde hilst på hende.
"Hej." fik hun frem mumlet.
Hun lagde sin kind på sine knæ og så langs stranden.