Ny i byen..... udkig efter en guide!

Dato : 2/1 2010
Årstid : Vinter
Dag : Lørdag
Vejr : Overskyet
Sted : Caféen
Tid : Ca. kl 12
Omgivelser : Foruroligene stille.


Carsely trådte et skridt nærmere den brede glas dør der førte ind til den lille hyggelige café.
Eller, hun havde i hvertfald hørt at den skulle være hyggelige, men i hendes øjne virkede alt i denne by en smule spøgelses agtigt.
Hendes hænder knugede hård om om skulderremmen til hendes gamle slidte lædertaske, imens hun langsomt nærmede sig døren.
Hun sank en klump. Det var første gang hun ville forsøge at komme i kontakt med beboerne i Forks efter at hun var flyttet til den her mærkværdige lille by aftenen før, for at lede efter hendes forsvundene bror.
Carsely Havde det virkelig ike godt med at møde nye mennesker, og hun brød sig heller ikke sørlig meget om byen.
Men hun var på udkig efter en der kunne guide hende og svare på hendes spørgesmål.
Hun tog en dyb indånding og skubbede diskret døren op.
Kvinden ved disket sendte hende et venligt smil, Carsely prøvede at smile igen men uden held.
Hun listede over til et tomt bor og satte sig ned.
Hun kiggede sig omkring. Der var ikke mange mennesker her, men måske var de venlige nok til at hjælpe.
Hun rødmede let igen og stirrede ned i bordet.
Hvad var det her for en by..??

William sad i det bagerste hjørne af caféen. Den hættetrøje han havde på var slået op og lagde hans ansigt i en skygge der så ret dyster ud, men inde bag skyggerne smilede han. Pigen så ny og desorienteret ud, som om hun ledte efter nogle, eller gerne ville snakke med nogle, men ikke kunne få sig selv til at spørge ind. Han rykkede på sig og rejste sig op og gik hen til baren. Hans hvislende stemme skræmte de fleste, og manden der serverede virkede også lidt ilde til mode. "Kunne jeg få to kopper Kakao?" Spurgte han, idag med en varm munter stemme. Manden kiggede overrasket på William med et nå-jeg-vidste-ikke-du-lød-så-venlig blik. Han grinede varmt og tog de to kopper inden han slog hætten ned fra sin trøje og gik over imod pigen. Hans varme stemme var glad da han satte sihg overfor pigen. "Drikker ud Kakao?" Spurgte han muntert og stilte en kop forean hende med et spørgende blik inden han satte sig.

Carsely rødmede let igen, og så forskrækket op.
"Øhm...ja..taa..k" stammede hun nervøst, og prøvede at fremtvinge et smil.
Hun knugede endnu hårdere, om skulder remmen og så ned i bordet.
Hun prøvede at undgå den fremmedes blik, for at han ikke skulle opdage hvor rød i hovedet og hvor nervøs, hun var.
Men hendes toneleje afslørede hvor skrækslagen hun egentlig var.

William havde kontaktlinser på , i brun. Hvilket fik hans øjne til at blive gyldne, lidt rav farvede. Det var smukt, og virkede naturligt. Han hadede kontaktlinser, men han ville ikke skille sig yderlige ud med at have øjne der var så utrolige at folk stoppede med at snakke når de så dem. Irriterende. Tænkte han med et skævt smil og kiggede på hende. "Godt" Mumlede han. "For jeg kunne nok ikke drikke to" En let latter fyldte rummet og han smilede elegant. WIlliam betragtede hende. "Og hvad hedder en skønhed som dig så?" Spurgte han med en stemme der virkede så dragene. Han var ikke selv bevidst om det, men han var smuk. William rykkede lidt på sig for at virke menneskelig, og ikke at sidde stille for længe. Han blinkede to gange og ventede lidt før han igen blinkede. Han begyndte at finde rytmen så folk ikke ville stirre på ham som om han var noget overnaturligt.. Hvilket han jo egentlig også var.