Tjekker byen ud

Årstid: Vinter
Dato: D. 10. december
Dag: Fredag
Tid: Eftermiddag, ca. kl. 16
Sted: I centrum, hvis man kan kalde det dét, når det er sådan en lille by (;
Omgivelser: Nogle travle folk, der haster omkring og gør deres juleindkøb
Vejr: Mildt. Sneen ligger tyndt overalt, og det er overskyet.
Påklædning: Et par stramme røde gamashe-bukser, et par høje, sorte stiletter og en læderjakke med en masse lynlåse

Sophia stod med armene over kors, og kiggede sig omkring. Hendes tøj, og fantastiske udseende gjorde, at de fleste mennesker, både kvinder og mænd, kastede lange blikke efter hende. Kvindernes blikke var misundelige og irritable, og mændenes blikke var henførte og stirrende. Hun himlede svagt med de isblå øjne, som var svagt indrammede med noget sort makeup.
Så lod hun blikket glide omkring, så på de små butikker, den lille købmand, busstoppestedet, politistation og hospitalet som man kunne ane i baggrunden. Forks tog sig sandelig ikke imponerende ud, sammenlignet med Volterra. Men skidt, her var nu meget hyggeligt.

Franciska havd røde bukser som sad tæt om de flotte, smalde ben og en sort jakke med store sølv knapper, skulle holde hende varm, eller se ud som om den gjorde. Hendes støvler var sorte og med en brun stilet hæl og en lille sølv lynlås i siden.
Hun gik elegant hen af gaden og holdt øje på alle de mennesker der nærmede sig hende.
Det søde duft af menneskeblod fyldes i hendes næse og hendes smil blev en anelse bedre. Hun vidste godt at hvis hun bed nogen i Forks stod hun helt alene mod alle varulvene, og god ved hvor mange de små snothvalpe havde forvandlet, så hun havde været et lille smut i Seattle før hun tog tilbage igen.
Hun fik hurtigt færten af en anden vampyr der var i nærheden, hun gennemsøgte hurtigt mængden af folk og fik øje på det smukke væsen der skilte sig ud af alle de andre.
Det var tydeligt at hun var vampyr, da hendes bleghud, skønhed og duft afslørede hende.
Franciska nærmede sig hendes langsomt. "Hej" sagde hun lavt så menneskerne ikke kunne høre hende, men vampyren ville nemt.
Franciska gik de sidste par meter så hun stod på normalt afstand, som et menneske ville stod og snakke med nogen de lige havde mødt.