trist dag

Årstid: Vinter
Vejr: ingen sol men fint
Sted: Queets river
Omgivelser: Ingen
Tid: 14.00
Påklædning: http://poponthepop.com/images/gallery/taylor-lautner.jpg

Miizar stod stiv op af et træ, han bevægede ikke en muskel
men stod bare og kiggede ud på søen som var frosset til is.
Alle hans tanker var fyldt med minder fra hans fortid.
Vinden tog fat i hans hår og bluse, som fik det til at blæse lidt.
Han sukkede lidt og lukked eøjnene og nød vinden mens
han prøvedet at tænke på de glade dage.
Mizzar gled ned langs træstammen og sad nu op af træet
og hans øjne var stadig lukkede.

// hør den her sang mens du læser den ( det får den til at lyde mere dramatisk xD ) : https://www.youtube.com/watch?v=gMDowQqHTog&feature=related //

Amanda kom gående langs Queets River, der løb fint igennem Forks. Den fik hende til at tænke på en masse ting, fra før hun blev vampyr. Uheldet med sin søster. Første og sidste gang hun drak sig fuld. Det glemte hun aldrig. Det fik hende næsten til at ryste, bare at tænke på det. Det var det eneste der gjorde hende bange. Hun var aldrig bange, efter hun var blevet vampyr. Hun så kort rundt og fik øje på Mizzar. Stille og roligt, fortsatte hun mod ham, med et ansigt der ikke viste nogle følelser.

Mizzar vendte hovedet mod lyden og lugten af en vampyr.
Han åbnede ikke øjnene og sukkede trist mens han nikkede i retningen af vampyren.
det ville være svært for ham at se nogen person i øjnene lige nu så han valgte at have lukkede øjne.
Miizzar kunne lugte hvem det var og smilede svagt.
" hej Amanda" sagde han med tom stemme og vendte hovedet mod søen.
I dag var han ikke i sit gode humør han næsten altid var.
Vinden ramte ham svagt i hovedet og kærtegnede hans hår og ansigt,
og Mizzar nød det så længe det varede.

Amanda så kort på vampyreren foran hende og smilte et skævt, men meget forsigtigt. "Mizzar, hvad laver du dog herude alene?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå, imens hun betragtede ham med sit rolige ansigtsudtryk.
Han så ikke ligefrem glad ud, lidt trist måske.

Mizzar åbnede øjnene og kigged etomt på Amanda.
" jeg tænker mit liv igennem" sagde han lavt og han viste ingen følelser
men inden i var han ulykkelig.
Han smilte svagt men tomt til hende og rystede så på hovedet.
" hva med dig?" mumlede han og kiggede ud over den frostne sø igen.

Amanda så på ham med et lille skuldertræk.
"Stort set det samme, faktisk." svarede hun og bed sig i læben.
Hun kunne mærke hvor forfærdeligt hun havde lyst til at fortælle om hendes møgliv, men gjorde det dog ikke.
"Hvad tænker du på?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå og lyttede.

Mizzar klukkede svagt, men den var ikke ægte.
" minder" svarede han kort og godt.
Han ville ikke have det godt med at fortælle om hans møgliv.
Han kigged epå Amanda med et lille msil. " hva med dig?"
han smilte nysgerrigt til hende.
Selvom han var trist, overtog hans nysgerrighed altid.

Amanda så på ham og bed sig svagt i læben.
"Et lille uheld jeg havde engang." svarede hun kort.
Hun så kort væk, og pillede ved sit ærme.
Hun virkede svagt som hun stod der, og bed sig i læben.
"Undskyld, jeg virker lidt svag lige nu." sagde hun og sukkede kort.

Miizar smilte opmuntrende til hende og
klappede på græsset ved siden af sig,
for at få hend etil at sætte sig.
" jeg vil da gerne lytte " sagde han og smilte til hende.
Han havde allerede glemt alle sine problemer,
da han hørte at hun også havde nogen.

Amanda satte sig og trak benene op under sig.
"Jeg har aldrig fortalt det til nogen," mumlede hun og bed sig i læben.
"Jeg ved ikke.." tøvede hun og sukkede.
Hun kiggede væk, ned i græsset.

Mizzar smilte og aede hende i håret.
" jeg siger det ikke" sagde han og smilte til hende.
Han ville aldrig sige nogens problemer til andre.