Kold svømmetur

Årstid-_Vinter
Dato-_In real life
Dag-_In real life too.?
Sted-_Lake Washington
Tid-_Sent om aftenen
Omgivelser-_Ingen, i og med at det er så sent som det er
Vejr-_Koldt, men vindstille. Månen er oppe, og et par stjerner blinker
Påklædning-_En sort bikini

Sophia stod i vand til knæerne, og rørte sig ikke ud af flækken. Ikke en muskel rørte sig, og hendes blik vedblev med at stirre på træerne på den modsatte side af floden. Hun synes at øjeblik at hun havde hørt noget, men der var vist ikke noget. Hun rystede lidt på hovedet af sig selv. Hun skulle lære at slappe lidt af!
Hun gik længere ud, så hun til sidst stod i vand til navlen. Det af hendes krop der var under vandet, så nærmest sygeligt blåligt ud, men det var vandet der gjorde det. Hendes hudfarve var snehvid, ikke blå. Så lod hun sig synke ned i vandet, langsomt, så kun hendes hoved var synligt. Hendes øjne var lysende blå, og var noget af det første man lagde mærke til ved hendes ansigt. Hendes læber var mørke, nærmest mørkviolet-farvet, og hendes var snehvide, ligesom hendes hud. Hun mærkede ikke den isnende kulde på hendes krop, faktisk kunne hun stå på Nordpolen uden at fryse. Ret praktisk egentligt!

Mizza havde stået og betgragted vampyren i noget tid.
han have ikke bevæget en muskel siden han så hende.
Det var fascinerende at se på hende.
Han rystede stille på hovedet og slappede lidt af og lænte sig stille op af træet.
Et smil spillede om hans læber, og han fnøs mens han kiggede på hende.
Han fik et lille glimt i øjet, men stod bare helt stille mens han betragtede hende,
eller nærmere studerede hende.

Snart efter blev hun grebet af endnu en fornemmelse af at blive betragtet, og langsomt og søgende drejede hun sig hoved, og kiggede efter vedkommende. Nu var hun sikker på at der var nogen, for hun begyndte også at kunne lugte en vampyr. Det var da altid noget at det ikke var en varulv!
Hun fik kort tid efter øje på en ung fyr, og det var ham hun kunne lugte. Hun betragtede ham tavst, ligesom han betragtede hende. Hendes øjne var som sædvanlig følelsesløse, og der var ingenting at læse i dem. Dog virkede hun ikke fjendtlig overfor ham.

Mizz kiggede smilende på pigen,
mens han stadig betragtede hende.
Han vidste godt at han var blevet opdaget,
men han kunne godt lide bare at stå og kiggede på folk.
" hej " sagde han stille og smilte til hende.
Han kiggede hurtigt op og ned af hende og kiggede hende så i øjnene..

Sophia kiggede vurderende på drengen, og lod sit isblå blik glide op og ned af ham. Så steg hun op af vandet, og op på breden. Månens lys fik hendes krop til at glitre, og det var ikke pga. sollys, men fordi hun netop havde været i vand.
"Hejsa," sagde hun med hendes melodiske stemme, og sendte drengen et venligt smil. Hun pressede vandet ud af sit sorte hår, og svang det så om på ryggen igen.

Mizz kiggede stille på hendes glimtende krop
og vendte så blikket op mod månen.
Han smilte op mod månen og sukkede stille.
" hva laver du herude ?" spurgte han lavt og venligt.
Han vendte blikket mod hende igen og smilte til hende.

Hun lagde mærke til hans blik, men tog sig ikke af det. Gudskelov at han var vampyr! En menneske dreng ville være gået helt agurk over sådan en skønhed. Men vampyrer var mere vandt til det. Og det var en lettelse.
Hun gik tættere på ham, med et sødt smil på læberne.
"Tja. Jeg havde lyst til et vinterbad, og så virkede Lake Washington som det perfekte sted." Hun tænkte, at han nok syntes hun var sær. Men sådan var hun nu engang.
"Og hvad med dig? Hvad laver du herude?"

Mizz grinte og smilte.
" jeg tager mig en løbetur" han grinte og kunne ikke lade helt være med at kigge på hende.
Han smilte svagt og lænte sig op af træet.
" Mizzar " sagde han stille og smilte til hende.

"Det er også så sundt," svarede hun, med en perlende latter. Hun gengældte hans blik, stadig smilende. Han var meget køn, og faktisk den første mandlige vampyr hun havde mødt her i Forks.
"Det glæder mig meget at møde dig Mizzar." Hun lød hen til ham i vampyr fart, og rakte sin spinkle, snehvide hånd ud mod ham, med ordene:
"Jeg hedder Sophia Mauro Volturi!"

Mizz tog hendes hånd og gav den et klem.
" hyggeligt at møde dig, Sophia" sagde han med et smil.
Han gav slip på hendes hånd igen og kiggede smilende på hende.
" månen er smuk lige nu " sagde han uden at tænke sig om.
Han vendte blikket mod månen og kiggede op på den.

Hun klemte blidt om hans hånd, og lod så fin hånd falde ned langs hendes side. Hun betragtede ham muntert, og med et skævt smil.
"Ja, det er den i hvert fald," nikkede hun enigt, og fæstnede også sit blik på månen. Den kastede et hvidligt lys, og fik vandet i Lake Washington til at glitre og skinne, som tusinde diamanter i vandoverfladen.

Mizz lod blikket glide langsomt op og ned af Sophia,
mens han smilte svagt, selvvom hun var vampyr var hun meget attraktiv.
Han slog hurtigt blikket ned på søen igen,
da han havde lært at det ikke var pænt at glo på folk selvom de var utrolig smukke.
" hva laver du så her, ud over at bade i det iskolde vand ?" spurgte han stille og kiggede hende i øjnene med et lille smil.

Sophia kiggede på Mizzar, og smilede så skævt. Han var meget smuk, som de fleste andre vampyrer. Men især hans hår, synes hun var fantastisk. Der var ikke mange drenge der kunne finde ud af at sætte deres hår ordentlig, men ham her var en undtagelse!
"Tja, hvad laver jeg herude.." Mumlede hun stille for sig selv, og kiggede kort op på den sorte nattehimmel. Hun tænkte sig om.
"Som sagt, for at bade, og så for at tænke.. Og se mig omkring. Jeg er næsten lige flyttet til, så det gælder jo om at suge så mange indtryk til sig som muligt." Hun smilede lidt.
"Og hvad laver du så herude, ud over at løbe?" Hun grinede let.

Mizz grinet svagt og kiggede på Sophia med et hævet øjenbryn.
Han åbnede munden svagt men lukkede den så igen
og kiggede op på månen.
Alle dens stråler virkede så langt væk og dog så tæt på at de kunne ramme en.
" ser på måne og smukke væsner " sagde han så og kiggede på Sophia igen
mens han smilte skævt til hende.

Charity's øjne betragtede omhyggeligt de to vampyrer. Hun rynkede øjenbrynene og vidste godt at de ikke kunne lugte hende. Det var hendes evne.. Hun kunne bestemme hvordan man kunne lugte hende og kontrolere hendes øjnes farve for at skjule sig. Meget praktisk. Da hun lukkede øjnene fyldtes de to vampyrers næser med den sødeligste duft af menneske. Blodet var friskt og sødt. De kunne ikke vide at Charity var menneske da hendes øjne nu var den normale gråblå farve et menneske kunne have. Hun gik halvsmilende ud langs floden som om hun ikke havde set dem. "Hmm.. " Mumlede hun og begyndte stille at nynne en munter vise for at gøre sig selv gladere. Alt det mystiske over Char var forsvundet. Og ingen vidste at hun var alfa. Vampyrerne vidste ikke at Emily var død, hvilket klart var en hjælp.

Sophia smilede skævt, og strøg en fugtig hårtot om bag øret.
"Tja, det burde jeg vel tage som en kompliment, eftersom du selv er vampyr." Hun grinede stille.
"Så tak, i lige måde."
Pludselig drejede hun hovedet, og vejrede en ny fært. En duft af menneske. Hun blev utilpas, da det var et stykke tid siden hun havde spist. Hun havde god kontrol, men man vidste jo aldrig om det pludselig sagde klik for hende.

Mizz stivnede da han lugtede menneske,
selvom han havde jaget for han tog herned kunne det jo godt komem til at slå klik.
Hans milte til Sophia og rynkede på næsen.
" jeg må passe på " sagde han stille og hentydede til Mennesket og hans blodtørst.
Han var jo stadig liidt newborn.

"Mmmm, samme her.." Hviskede Sophia anstrengt. Det var mindst 3 dage siden hun sidst havde spist, og dengang var det endda kun et enkelt, sølle menneske!
Hun kunne mærke hvordan hendes hænder rystede svagt, i anstrengelsen over at holde sig tilbage. Menneskepigen duftede ekstremt godt!

Mizz kiggede bekumret på Sophia.
" ska jeg holde dig tilbage ?" spurgte han tøvende og smilte så,
han var altid til hjælp og ligenu anstrengte han sig også
men ikk lige så meget som Sophia.
Han smilte itl hende og lagde hovedet på skrå.

Hun vendte sig langsomt om mod ham. Hendes øjne der før havde været sorte, var nu glitrende røde. Så smilede hun lidt nervøst og skamfuldt til ham.
"Gider du? Bare for en sikkerheds skyld. Jeg har ikke spist i 3 dage!" Hun bed tænderne sammen, og knyttede næverne. Hun var godt klar over at hun havde været uforsigtig, sådan at vente så længe med at spise. Det var åndssvagt!

Mizz lagde armene om hende og pressede både ham og hende ind mod træet.
Han vidste ikke helt hvorfor han gjorde det på den måde,
men den virkede sikrest for dem.
Mizz smilte og holdte stramt fast om Sophia.

"Tak..." Mumlede hun, og mærkede hvordan længslen efter menneskeblodet var tæt på at bryde ud. Hun var glad for at Mizzar holdt hende tilbage, bare for en sikkerheds skyld.
Hun rystede næsten, så sulten var hun.

Mizz grinte og smilte til Sophia.
" er det okai at jeg gør sådan her ?" spurgte han tøvende
og kom til at grine sit bjørne grin.
Han skævede til hende og smilte.

"Ja, jeg har i hvert fald intet imod det." Grinede hun stille, og nød egentlig at stå så tæt på ham. Det var underligt. Det plejede hun ellers ikke at bryde sig om.
Hun mærkede hvordan hun langsomt begyndte at slappe af igen.

Mizz grinte og blinkede til hende.
" Indrøm bare at du gerne vil have at jeg bliver stående "
sagde han og smilte skævt til hende.
Han løsnede kun sit greb om hendes liv lidt, men holdte stadig stramt om hende.

"Jeg indrømmer ingenting!" Svarede Sophia stædigt, og grinede. Hun havde ikke noget imod at han stod der, men han fik hende ikke til at indrømme noget som helst. xD
"Men jeg flyver ikke på mennesket, jeg har fået kontrol." Hun smilede skævt.
"Tak."

Mizz grinte og gav satdig ikke slip på hende.
" vi skal da være sikre " sagde han drillende og blev bare stående.
Et lille smil formede sig på hans læber.

"Du har ret!" Grinede hun, og lod som om hun stillede sig godt tilrette op af ham. (det kan man godt!! XD)
"Men nu er det din egen skyld hvis jeg aldrig flytter mig igen." Smilede hun.