Ambers hemmelige planer kommer til virkelighed

Tid :: 18
Omgivelser :: Amber og et menneske
Sted :: I italien
Vejr :: Skyet
Årstid :: sommer
dag :: mandag.

Det var efterhånden nogle uger siden hun var ankommet til italien, hun havde været sammen med dominic det meste af tiden, men hun havde også lavet noget i smug uden Dominic vidste af det, ingen vidste af hvad hendes planer havde lagt om. Det havde startet allerede den dag Amber havde gået ud for at farve hår, samme dag hun var ankommet til italien, Hun havde mødt en kvinde en meget smuk kvinde, hun var ret fattig, men stadig meget smuk, hun stod på gaden og prøvede at sælge malerier, Amber havde altid haft noget for gode kunstnere. Hun havde spurgt den unge kvinde om hun ville gøre hende en tjeneste, som hun ville betale hende godt for. hun havde mødtes med kvinden i en lejlighed som Amber havde lejet for sig selv og den kvinde, Hun lovede kvinden hun kunne bo der, og hun ville få en betaling på 100.000 hvis hun ville gøre det, kvinden var godtroende og naiv, selvom Amber ikke engang brugte sin særlige evne. Kvinden takkede ja til at gøre Amber den tjeneste som hun havde forklaret til kvinden. og det var at bære hendes barn.
Amber havde studeret en masse med det med at får børn, hun vidste det var umuligt selv at få børn fordi ens livmoder ikke kunne udvilke sig for det æg der ville udvikle sig inde i ens mave, men hun havde altid gået og undret sig over om det ikke ville være muligt at tage en af sine egne æg og får det befrugtet, hun havde taget en tilfældig mands sæd, da det ikke var så vigtig for hende, selvom hun stadig havde noget af Duncans, som hun havde gemt og frosset ned, men aldrig brugt. Hun ville først give det en chance med et af hendes egne æg, det havde ikke været let at få et æg, hun havde måtte rive sig selv godt i stykker for at komme ind til æggestokken for at få et æg, hun ødelagde den ene æggestok ved det, men fik gemt en masse æg som hun også har frosset ned så de ikke ville gå til spilde.
Æget kom ind i kvinden Vanessa, en smuk blond kvinde med grønne øjne, manden hun havde valgt sæden fra havde også været meget smuk, en blond mand med blå øjne. Hendes æg var blevet befrugtet og det var faktisk lykkedes, hendes livmoder var dog blevet ødelagt, men hun healede efter hun selv havde revet sig selv i stykker, det var meget smertefuldt, men hun ville gøre alt for at kunne få sin største drøm i opfyldelse.
Det var nu nogle uger efter Vanessa mennesket havde givet lov til at bære Ambers barn, hun havde allerede efter 1 uge allerede fået en kugleformet mave, ikke så stor men alligevel, hendes morgenkvalme som alligevel først ville komme efter en måned ved almindelige mennesker var der allerede. Ugerne gik hvor hun blev større, i 3 uge var hun meget stor, Vanessa så forfærdelig ud, hun kunne ikke spise noget som helst uden at kaste op igen og igen. Amber huskede på hvad hun havde fået afvide af cullen familien, at bella havde brug for blod da hun var gravid. Vanessa var ikke ved sig selv under det meste af forløbet, Amber fik hende til at sove fordi at hun ville skåne Vanssa for den stress hun ville få ved at se den måde hun udviklede sig på. Amber tog på jagt en dag, ugen efter hun havde mødt Claire i italien, Amber havde været stresset over det hele hun havde så meget at skjule.
Hun gik på jagt for Vanessa, så hun ikke ville dø. Amber fandt en fyr, som hun gjorde bevidstløs og tog med tilbage til Vanessa, hun cuttede hans blodåre og tømte ham for blod ned i nogle beholdere som hun ville give Vanessa når hun havde brug for det. Hun fortalte ikke Vanessa hvad det var, men Vanessa kunne nu godt lide det, uhyggelig meget, Amber havde stadig ikke drukket selv i snart en måned, hun holdte sig på det yderste, selv da hun jagtede holdte hun sig igen. da hun fodrede Vanessa var det hårdt.
Vanessa havde ikke mange dage igen inden hun ville føde, Amber kunne ikke længere styre sin tørst, hun løb ud for at jage, hun fandt en gruppe unge piger 5 stykker som hun dræbte alle af og tappede helt fra blod. Hun vendte tilbage og fandt Vanessa i stor smerte. Det var nu hun skulle føde. Amber havde dog hørt de skånede Bella og hjalp barnet ud, men det behøvede man enlig ikke, da barnet var så meget udviklet. Amber sad og så på da barnet flåede sin rugemor op, barnet kom ud af den uskyldige kvindes mave, der døde med det samme. Op fra maven kom en lille englesmuk, let bleg og blond lille pige med strålende blå øjne.

Claire sukkede da hun ankom til flyvestationen. Hun var en smule træt efter sin flugt og hun vidste at hun ville komme til at savne Forks og dens skydække. Men hun havde været nødt til at flygte og hun nu, ville hun opsøge sin søster, om hun så ville det eller ej. Hun stod sammen med Bill og Mizzar og smilte nogen gange blidt til dem begge to. Hun så sig omkring, ”så.. nu skal vi så starte på en ny her..” sagde hun roligt og trak lidt på skuldrende. Hun syntes nu at det var ret stort den ændring. At de skulle finde nogen nye venner, det ville i hvert fald blive svært for Claire på den måde det nu var. Hun holdte stille Mizzar og Bill i hånden stadig, hun havde gjort det nærmest hele vejen igennem turen fordi at hun ikke kunne tænke på andet end Forks. Men da de var på vej over imod udgangen, slap hun dem langsomt. Hun tog en dyb indånding da det var de kom ud på parkeringspladsen, det her var det nye liv. Det her var det sted hvor hun ville komme til at bo et godt stykke tid. Hun kom i tanke om volturi klanen og vidste ikke helt hvad det var de ville sige til det, hvis det fandt ud af noget med hende og Mizzar. Men hun tog det nu først med ro, hun ville finde sin søster, da hun vidste at hun nærmest var den eneste der kunne hjælpe dem. Dog var hun nødt til at præsentere de to fyre hun havde med. Ellers ville det nok ikke blive så godt. Hun vidste selv at Amber ikke var så meget til det med mandlige vampyre. Men sådan var det nu.

Bill havde holdt Claire i hånden, under hele turen. Han havde en fornemmelse af hvad hun gennemgik, og vidste at dette havde været meget svært for hende. At komme væk fra Forks, og alle deres venner.
Han smilede skævt til Claire, og så sig omkring.
"Ja, det skal vi. Mon ikke vi kan det?" Han så sig omkring, kiggede på de smukke, italienske omgivelser. Dog var de ikke lige så imponerende nu, de stod på en parkeringsplads, men i det fjerne kunne man se de imponerende bygningsværker der knejsede over byen. Hans tanker vandrede til Volturi-klanen, og det gjorde ham en smule nervøs. Tænk hvis han kom til at dræbe et menneske i byen? han ville nødig ha' hele klanen efter sig!

Claire sukkede og smilte blidt til Bill. Ja, der var mange ting hun havde ladt bag sig med Forks, men nu var det tid til at leve på en anden måde. Hun gik lidt ud og så på skyerne oppe ovenover. Lige på dette tidspunkt kunne hun sagtens være ude, men når der var sol, var hun nødt til at skjule sig så mennesker ikke undrede sig. Hun fugtede let sine læber og sukkede, det var ikke ligeså let som det ville havde været i Forks. Hun fniste lidt for at ignorere det hun lige tænkte over, ”er der noget bestemt i kommer til at savne?” spurgte hun og vendte sig om imod Bill for at se på ham. Hun fugtede let sine læber og tog en dyb indånding af den friske luft der var rundt om dem. Hun glædede sig godt nok til at se sig lidt rundt i byen. Sidste gang hun havde været der, havde det været meget kort tid, fordi at hun havde fundet sin søster- som ikke ville komme med tilbage. Også var hun rejst igen fordi at hun ikke ville se på sin søster. Men hun kunne allerede mærke nu at grunden til at hun havde rodet sig ud i så meget i Forks, var på grund af at hendes søster ikke var i byen. Madelaine/Amber havde været i hendes liv så mange år, så hun forstod ikke hvorfor hun lige pludselig ville forsvinde. Hun fugtede let sine læber og lukkede øjnene lidt i.

Mizz kiggede ned i jorden og bed sig i læben. han ville komme til at savne sine venner, familie og sin kæreste, men det var der ikke noget at gøre ved nu han havde truffet en beslutning. Han kiggede op på Claire og smilte trist og nikkede så stille.
Det værste var at han ikke vidste om han ville passe ind og om han overhovedet ville få venner her.
Han kiggede lidt på Bill og rettede så blikket mod Claire. " jeg kommer til at savne en masse ting" sagde han lavt og smilte så trist til hende. Men han ville da ikke være alene så længe Claire var der. Han kiggede lidt på Bill og måske kunne han også blive venner med Bill, for han kendte ham jo ikke særlig godt.
Mizz havde ikke snakket så meget med Bill i flyet, mest med Claire. Han havde været fordybet i tanker om hvordan hans liv skulle blive O.s.v

Bill trak svagt på skuldrene.
"Der er nogle forskellige folk jeg kommer til at savne.." Begyndte Bill, og hans tanker gik til alle hans venner. "Og jeg kommer til at savne ikke at kunne være udendørs næsten hver dag. Her i Italien skinner solen jo meget mere end den gør i Forks." Han bed sig ærgeligt i læben. Han ville blive totalt sindsyg hvis han skulle være indendørs flere dage i træk.
"Og så generalt bare byen. Man er jo kommet til at holde af den!" Han så kort på Claire.
"Hvad kommer I til at savne..?" Han kiggede lidt over mod Mizzar, som han ikke kendte særlig godt. Men det kom nok med tiden.

Hun smilte blidt til Mizzar, det var synd for ham syntes hun. De havde knap nok kendt hinanden, før han havde hjulpet hende og derfor var han også nødt til at flygte sammen med hende, for ikke at blive dræbt. Men sådan var livet vel? Nogen gange måtte man gøre noget som man ikke var så vild med. Hun fugtede let sine læber imens at hun tænkte sig lidt om hvad det var hun ville komme til at savne. Det var ikke svært for hende at huske hvem det var hun ville savne. "Daniella, Yo.. så mange andre.. også bare selve spændingen" smilte hun skævt og trak lidt på skuldrene imens at hun stadig tænkte. Hun begyndte derefter at gå over imod en taxa. "Kom.. vi finder et motel som vi kan bo på" sagde hun roligt. "I har vel ikke noget imod at dele værelse?" spurgte hun og så på dem begge. Hun mente kun at hun havde penge til ét værelse.

Mizz grinte lidt og rystede så på hovedet af Claires spørgsmål. En masse navne fløj gennem hans tanker * Ay/ zafira, christa, Kathleen, Shassy...* og en masse andre navne. Han ssagde ikke noget lige med det samme.
Han sukkede tungt og kiggede på Bill, gad vide hvorfor han var taget med ? han havde jo ikke gjort noget han kunne blive dræbt af.. Han havde Familie og venner han kunne være hos. Mizz smilede til ham og vendte blikket mod Claire igen.
" mine venner og at være udenfor" sagde han som svar på det han savnede.
Han grinte lidt og sukkede så, han vidste ikke helt hva han skulle gøre eller sige lige nu. Han stod bare og kiggede ned i jorden. han tog sig sammen og gik over i Taxaen sammen med CLaire..

"Ikke spor," sagde Bill roligt, til hendes spørgsmål om at dele værelse. Det gjorde ham ikke noget. Desuden skulle de jo ikke ligefrem sove sammen, da vampyrer ikke sov. Det skulle bare være der i solskinstimerne.
Han gik efter Claire hen mod taxa'en, og satte sig ind.


//Sorry, er lidt ukrea'

Hun satte sig ind i taxaen og ventede til at de begge to var kommet ind, før hun bad shaufføren om at køre til det nærmeste og billigste motel. Hun skævede lidt til Bill og Mizzar med et skævt smil. Hun sagde på en eller anden måde sørget for at hun kom i midten. Hun tog dem begge to i hånden og så så lidt ud for sig. Hun blev ved med at tænke på sit løfte til Daniella og håbede på at Daniella ikke blev dræbt på nogen måde. For Claire ville have chancen til at gøre det for hende, ligesom hun havde lovet på en eller anden underlig måde. Hun tænkte tilbage på det tidspunkt hvor det var at de havde siddet på taget og set på stjerner imens at de snakkede omkring livet. Lige pludselig havde Daniella sagt at hun gerne ville have at Claire skulle dræbe hende når tiden var inde. Claire havde så derefter sagt god for det, på grund af at hun syntes at det skulle være den rigtige til at dræbe Daniella på en eller anden underlig måde.

Amber tog den lille skønne lille pige, pigen var ligeglad med den kvinde hun lige havde dræbt, som om hun vidste allerede at det ikke var den kvinde der skulle være hende mor. Den lille pige så på Amber, hun var den smukkeste pige Amber nogen sinde havde set, heldigvis havde den lille pige hendes udseende. Hun vuggede hende forsigtigt i favnen, pigen sagde ikke en lyd hendes smukke engleansigt strålede glad og da hun smilede så kunne man se nogle smukke perfekte perlefarvede tænder. Amber tog en flaske, en sutteflaske men den var ikke gennemsigtig da hun ville gå væk fra damen, hun havde ingen dårlig samvittighed over at kvinden skulle narres på den måde. Amber tog en sports taske hun havde haft med og tog alle de ting hun havde haft med, og forlod hotel værelset, hun holdte den lille smukke pige ind til sig og begyndte at fodre hende med blodet i flasken, som hun drak grådigt. Hendes smukke blå øjne strålede. Amber gik mod det motel som hun vidste Domenic var i, hun åbnede døren og vidste ikke hvad for en reaktion hun ville få.

Han lå inde på sengen og slappede af "så? hvordan gik det med at få babyen ud af damen?" spurgte han med et let grin og glædede sig at se hende forvirrede ansigtsudtryk som nok ikke ville vide noget. Han havde en hemmelighed, nemlig at han var fulgt efter hende og havde set alt det hun havde lavet og at en dame havde sagt ja til at bære hende barn for hende og at hun ville føde det. Han havde en sort skjorte på med sorte bukser og sorte sko, skjorten var lidt åben ved brystkassen, men han kiggede bare spændt på hende og ventede på at hun svarede på det han spurgte om.

Hun så måbende på ham "hvas? jamn.. !" sagde hun lidt forvirret, hun kneb øjnene sammen og og lagde hovedet meget let på skrå og spurgte "har du fulgt efter mig?!?!" hun holde den lille pigen ind til sig, som var faldet i søvn mens hun blidt havde gået over til motellet. Hun lukkede døren i efter sig. og lagde tasken på gulvet, hun satte sig på sengekanten og så på ham og sagde "hun døde, men det er jeg ligeglad med, jeg er ligeglade med mennesker som ikke betyder noget, hun var bedre tjent som død!"

"Ja jeg har fulgt efter dig, fordi jeg var nysgerrig omkring det du havde gang i" sagde han og var helt rolig og afslappet og lagde mærke til barnet "må jeg se det?" spurgte han stille og så på hende med et roligt blik som også var ret køligt. Han så på hende og nikkede "sådan burde alle vampyrer se på mennesker, som føde og som nyttige ting man kan udnytte dem til at gøre.." sagde han med et koldt smil..

Hun så mistroisk på ham og sagde "jamen, hvis du ikke gør hende noget!" hun sænkede hende lidt ned så man kunne se hendes lille engleansigt, som var let bleg men de lyserøde kinder viste at hun stadig var halvt menneske. Hun så på ham og sagde "hun er så smuk, jeg gad vide om hun får sig en evne som mig!" hun så ned på hende igen. Hun havde ikke fundet ud af hvad hun ville kalde hende endnu.

han så lidt på barnet og kørte en hånd op af hendes kind "hun er gudeskøn.." sagde han og så på hende, han mente at barnet var utrolig smukt selvom det var halvt menneske. Han satte sig igen og så på hende "tror jeg nok hun får, men ikke i en tidlig alder, nok når hun bliver ældre.." sagde han og så på hende.

"ja hun er, jeg tænker stadig meget over hvad jeg skal kalde hende, det skal være et specielt navn, smukt som passer til hende, hun skal ikke bare have et navn som de andre almindelige børn har, men som guderne har, Athene, Afrodite eller andet!" sagde hun og så på Dominic.

Claire smilte langsomt til Bill og Mizzar før det var at taxaen kørte forbi én af motellerne hvor det var at hun kunne dufte sin søster!? Hun sagde med det samme, "stop!" og taxa chaufføren stoppede med det samme. "Vi skal af her" sagde hun roligt til Mizzar og Bill. Hun gik derefter ud af taxa'en og over imod det motel. Hun kunne nærmest dufte hvor de var, fordi at der ikke rigtig var andre vampyre heromkring. Hun smilte skævt da hun også kunne dufte Dominic. Hun vidste at hun aldrig var kommet godt ud med ham, men nu hvor det var at han var sammen med hendes søster.. var han vel fin nok? Hun begyndte derefter at løbe over imod hotellet og op imod deres værelse. Hun bankede på og ventede lidt. Hun vidste udemærket godt at man kunne dufte at det var hende, med alle de rester af blod hun havde på tøjet. Men hun havde overhovedet ikke noget andet tøj med, så hun var vel nødt til at låne et eller andet rent måske? Men nu ville hun bare se hvad det var for en tredje ting der var inde i værelset.

Han kunne lugte Claire, hun var tæt på og da døren så snart blev banket på én gang, var han allerede ovre ved døren. Han åbnede den og så Claire sammen med to drenge som han aldrig havde set syntes han ellers kunne han bare ikke huske dem "Hey claire" sagde han og lod døren stå åben så de kunne komme ind, han gik over og satte sig i en stol igen og så fra Amber til Claire og på de to drenge.

Amber havde allerede fået færten af Claire meget hurtig og så på døren "Claire!" sagde hun da han var nået over mod døren, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til sin søster, at hun var blevet moster. Hun holdte den lille pige ind til sig og så på Claire da hun nåede over til døren, hun så forfærdelig ud og blodet på hendes tøj kunne lugtes på lang afstand.

Da døren blev åbnet fik hun med det samme kun øje på Amber, ikke rigtig Dominic. Claire vidste overhovedet ikke hvad hun skulle sige til sin søster, før hun lod blikket glide lidt ned af hende og fik så øje på det lille barn. Hun smilte blidt og kom til at grine lidt, "vær sød at sige at jeg ikke drømmer..!" sagde hun roligt og gik langsomt ind i rummet. Hun så sig lidt rundt i rummet og kunne ikke lade være med at blive ved med at smile. Det var så vidunderligt at dufte Amber ved nært hold!?

Han så bare på dem og der kom et lille smil over hans læber da han så Claires reaktion på at hun var blevet moster. Han så på dem og lagde sig op af en væg ved sengen og sagde intet og lod dem nyde deres søskende øjeblik og over barnet, de skulle jo også havde lov til at nyde det de nu ville.

Hun rejste sig med med sin lille pige og spurgte "Claire hvad er der sket?" hun kunne se det hele ikke var ordenligt, der var noget galt. Hun rystede på hovedet og sagde "nej du drømmer ikke, men jeg forklarer senere, du skal snakke nu!" hun så på hende med et bekymret udtryk

Hun smilte blidt og så lidt på Amber. Hun vidste at hvis hun var menneske lige på dette tidspunkt, var hun begyndt at græde. Hun tog en dyb indånding og lænede sig op af væggen og prøvede langsomt at forklare det hele. "Det gik helt galt i Forks Amb.." sagde hun roligt. "Jeg havde fuldstændig mistet min besindelse og jeg bed et menneske i Forks.. alle gik fuldstændig amok og jeg blev fanget" hun fugtede let sine læber. "Mizzar kom og reddede mig" hun pegede over imod Mizzar der stadig stod i døren. "Også kom vi til et møde sammen med Amanda.. de kom frem til at jeg skulle henrettes.. men så flygtede jeg sammen med de her to.." hun kløede sig let i håret og så på Amber. "Jeg tror ikke at vi kan vende tilbage til Forks uden at alle vil begynde at jagte os.."

Han hørte spændt efter og så på dem begge, han skulle til at sige hey til Claire igen, men droppede det fordi ligenu snakkede han lige med sin søster og det skulle man ikke afbryde dem i..

Hun så på Claire, og havde fortrudt hun havde været så egoistisk og glemt at tænke på sin søster der ikke var så forsigtig som hende selv, og kunne komme til at gøre sådan noget "ved du om Volturi familien har fået noget af vide om det? hvis de har, så er du aldrig sikker mere, hvis de ved du har brudt reglerne så fanger de dig ind og får dig dræbt!" hun så nervøst på hende

Hun trak vejret en smule tungt og rystede på hovedet. "Så vidt jeg ved, ved de intet endnu.. medmindre at vampyrene i Forks sladre til dem?!" hun fugtede let sine læber. "Der var nogen vampyre til stede der også mente at jeg skulle dræbes.." mumlede hun og kløede sig let i håret.

"jeg tror ikke de tænker så langt at gå til Volturi familien, men dit minde om det der skete i forks bliver nød til at blive slettet, da jeg skal over til Volturi familien og du tager med!" sagde hun alvorligt, hun så lidt ned på den lille pige der bevægede lidt på sig i søvne

"Så du kræver at jeg ser mig selv i spejlet og bruger min egen evne imod mig?" spurgte hun undrende og så på Amber. Claire havde godt gjort det imod sig selv på et tidspuntk og det havde rent faktisk virket på en eller anden underlig måde.

Hun nikkede og sagde "men kun det med du bed nogle i forks, det er det eneste de ikke må se, for ellers vil de selv dræbe dig, men hvis ikke så kan vi få beskyttelse ved familien!"

Hun nikkede og så sig lidt omkring. "Hvor helved er toilettet i sådan en her ting?" spurgte hun og hævede det ene øjenbryn. Hun kunne nogen gange ikke lade være med at se på den lille tøs.

Hun pegede mod den eneste anden dør i lokalet og sagde "derude, men så dine 'venner' også hvad der skete eller ved de det?? så skal de også have det væk!" hun så rundt "du skal også slette mit minde, Doms og Catherines minde om du fortalte os det, så ingen af os afsløre noget til Aro!"

Hun nikkede, "fint nok!" sagde hun roligt og så lidt på dem. "Så er det nok bedst at jeg sletter jeres minder inden jeg gør det på mig selv" smilte hun skævt og gik over til Dominic. Det krævede kun at hun så ham lidt i øjnene og kort efter havde han fuldstændig glemt at hun havde fortalt ham det. Hun gik derefter over til Amber, så hende i øjnene, fik hende til at glemme. Derefter tøsen, hun smilte blidt til hende, før det var at hun fik hende til at glemme. Derefter så hun på Mizzar og Bill og gjorde det på dem begge. Derefter gik hun ud til badeværelset og så sig selv i spejlet.

Amber, kendte godt til Claires evner, og der hvor hun slettede det vidste hun der ville være et sort hul, det kunne være risikabelt at gøre sådan noget, men det var nødvendigt. Amber åbnede øjnene og så rundt hun så de 2 vampyrer der stod der, og så på Claire "hvad laver du her?" hun så på de 2 fremmede vampyrer "og hvad laver de her?" hvæste hun

Hun fik sig selv til at glemme det hele og kom ud bagefter. Hun så sig lidt omkring og kunne overhovedet ikke huske hvorfor hun var kommet. Nu hvor hun havde glemt det hun havde gjort, så hun ingen mening til at være her. "Ehm..!" hun kløede sig let i håret og så sig lidt omkring. "Det.. aner jeg desværre ikke" hun trak på skuldrene og så på sin søster. Selvom at hun havde fået sig selv til at glemme, glemte hun ikke deres skænderi sidste gang.

Hun tænkte sig om og spurgte "er du kommet for at sige du er kommet til fornuft?" hun så undrende på hende, og holdte Catherine ind til sig, lidt beskyttende fra de andre vampyrer hun ikke kendte

Hun nikkede, "ja.. det er jeg vel.." sagde hun roligt og trak lidt på skuldrene. Hun havde savnet sin søster ja, og hun var da nødt til at gøre et eller andet ved det? Hun så lidt på den lille pige og smilte blidt, "hvem er dog det?" spurgte hun. "Lov mig at du ikke har stjålet hende" grinte hun ironisk xD

Hun blev lidt fornærmet og sagde "nej, det har jeg ikke, kan du ikke se hun ligner mig?" hun så ned og smilede til hendes lille pige "jeg ved godt at vi vampyr piger ikke kan få børn fordi vi ikke kan udvikle os, men jeg tænkte at når en vampyrs sød kunne virke burde vores æg også, bare ikke inden i os, så eksperimenterede med det, og det lykkedes, det var ikke let men det lykkedes!" hun var næsten lykkelig, Catherine vågnede, hun smilede sødt til sin mor, og så over på Claire med hendes englesmil.

"Aw!" hun kunne ikke lade være med at klappe tre gange i hænderne og hoppe et par gange. "Hvor er hun dog smuk!" sagde hun blidt til sin søster og smilte lykkeligt på hendes vegne. Hun så lidt på barnet og smile skævt. Hun fugtede let sine læber imens og så lidt over imod Mizzar og Bill. "Åh.. hvad laver I dog her?" spurgte hun undrende og tænkte sig lidt om.

Hun så ned på lille Catherina "hun er meget sød, hun har arvet sit udseende fra sin mor og mormor!" sagde hun og så på Claire med et smil. Hun så på de to fremmede vampyrer og holdte den lille pige ind til sig. hun brød sig ikke om fremmede vampyrer og slet ikke mandelige vampyrer

Mizz kiggede på Claire og den anden vampyr.
Det havde sortnet for ham i et par sekunder og nu kunne han ikke huske noget.
" jeg..." sagde han stammende og tænkte sig om. " det ved jeg ikke"
Han kørte en hånd gennem håret og så på den lille pige i armene på hun-vampyren,
han syntes at man svagt kunne høre et menneske hjerte der bankede som en lille fulg
og han havde hørt en sådan et barn før.
" en halv-vampyr ?" spurgte han stille uden at gå tættere på barnet og dets mor,
da han kunne se at moren ikke brød sig om ham.

// er ikke kreativ, lige nu -.- //